Hvis du er født på ny, så har du også fået en ny natur. Du er blevet forvandlet fordi du har fået Guds natur i dig. Det er den samme natur der gør at du har svært ved leve i synd. Du kan godt komme til at synde, men du kan ikke bare vælge at du nu vil være din ægtefælle utro, eller at du vil begå nogle bankrøverier for bagefter at slappe af fra hverdagens stress. Det er ganske enkelt ikke muligt for en sand kristen at gøre sådan. Det er bl.a. det der menes når Johannes skriver i første Johannes 3.7-10:
“Kære børn, lad ingen føre jer vild. Den, der gør retfærdigheden, er retfærdig, ligesom han er retfærdig. Den, der gør synden, er af Djævelen, for Djævelen har syndet fra begyndelsen. Derfor blev Guds søn åbenbaret: for at tilintetgøre Djævelens gerninger.
Enhver, som er født af Gud, gør ikke synd; for Guds sæd bliver i ham, og han kan ikke synde, fordi han er født af Gud. Derved bliver det åbenbart, hvem der er Guds børn, og hvem der er Djævelens børn: enhver, som ikke gør retfærdighed, er ikke af Gud, lige så lidt som den, der ikke elsker sin broder.”
Før jeg blev frelst, kunne jeg godt vælge at leve i synd. Det kan godt være at jeg vidste at det var forkert. Men fordi jeg ikke havde Guds natur, var det ikke svært for mig at fungere uden de store problemer med synd. Men da jeg blev født på ny, d.v.s. den dag jeg omvendte mig, og gav mit liv til Jesus, da skete der noget mirakuløst. Jeg havde fået Guds natur. Jeg var blevet forvandlet. Jeg kunne stadigvæk begå synd, og vil komme til at gøre det så længe jeg bor her på jorden, og ikke er kommet hjem til Ham. Men jeg kan ikke mere tage afslappet på synd, fordi den nye natur jeg har fået strider imod synden. Ezikiel taler om det i Ez. 11.19-21:
“Jeg giver dem et andet hjerte og en ny ånd i deres indre. Jeg fjerner stenhjertet fra deres krop og giver dem et hjerte af kød, så de følger mine love og omhyggeligt holder mine bud. De skal være mit folk, og jeg vil være deres Gud. Men dem, der af hjertet følger deres ækle og afskyelige guder, gengælder jeg deres færd, siger Gud Herren.”
Han giver os et et hjerte af kød så vi følger Hans love og holder Hans bud. Det er altså muligt leve et liv hvor vi ikke længere har lyst til at leve og svælge os i synd. Den lyst mister vi fordi, at den Guds natur vi får istedetfor, ikke kan tåle synd. Men læg mærke til hvad der står i slutningen af verset. Dem der følger deres hjertes lyster bliver straffet. Hvor mange af dem der kommer i kirkerne i dag mon det gælder for? Og det er et rigtigt spørgsmål at komme med, for skriftstedet er henvendt til jøderne der var et billede på menigheden, og i dag er vi menigheden. Mange kirkegængere ser ikke på synd som noget særligt. Bagtalelse, seksuel synd, skilsmisse og gengiftning og andet findes i mange kirker. Men er de kristne, dem der kommer i kirken, men udøver den slags som om det ikke betyder noget? Bibelen siger nej, for deres gerninger og forhold til deres synd, vidner om at de ikke har fået Guds natur. Bibelen siger også at det er muligt at se på en kristen at man er en kristen. Paulus siger det selv i anden kor. 5.17:
“Altså: Er nogen i Kristus, er han en ny skabning. Det gamle er forbi, se, noget nyt er blevet til!”
SE noget nyt er blevet til. Det er altså synligt at man er en kristen, for ens gerninger viser det. Men det viser også noget andet. For vi kan ikke som kristne i egen kraft vise disse gerninger. Det er kun muligt pga den nye fødsel. Det skyldes ikke os selv. For det er Guds natur i dig, der vidner om at du er Hans barn, ifald du er født på ny.
