”Da sagde kongen til sine tjenere: Bind hænder og fødder på ham og kast ham ud i mørket udenfor. Dér skal der være gråd og tænderskæren.” Mattæus 22.13
Vi skal ikke glemme at den samme konge som her lader manden blive bundet og kastet ud i mørket, var den samme konge som havde inviteret folk. Han ønskede virkelig at få folk med til festen. Dette inkluderer den samme mand som han nu lader smide ud. Men manden er en forbryder. Han er kommet ind på de forkerte vilkår, og han har ikke noget at sige til sit forsvar. Nogen mener (bl.a. Spurgeon) at manden var der kun for at få del i festens velsignelser, som mad drikke og underholdning, men han var ikke parat til at betale den pris som det kostede at komme med. En pris som betød at man ikke kunne komme i sit eget tøj. Eller i sin egen retfærdighed som flere har tolket det til. Men nu kommer så det berømte vers, som mange har undret sig over:
” Thi mange er kaldet, men få er udvalgt.” Mattæus 22.14
Der er nu ikke så meget at undre sig over, for vi skal forstå denne sætning i lyset af lignelsen. Mange er kaldet, står der, og det var også det der skete i lignelsen. Alle blev kaldet til at komme med til bryllupsfesten. Der var ikke nogen iblandt folket som kongen ønskede ikke skulle med. Dette er i fuld overenstemmelse med Joels bog 3.1.
” Det skal ske derefter:Jeg vil udgyde min ånd over alle mennesker.”
Hvilket vi også skal læse sammen med det Jesus siger i Johannes 6.44:
”Ingen kan komme til mig, hvis ikke Faderen, som har sendt mig, drager ham, og jeg skal oprejse ham på den yderste dag.”
INGEN
Det er altså tydeligt at ingen kan komme til Jesus hvis ikke man er inviteret af Gud, men samtidig også tydeligt at Gud vil invitere alle. De ting hænger nøje sammen. Gud vil invitere alle, samtidig med at det kun er muligt at komme når man bliver inviteret. Man kan ikke komme i egen kraft, eller efter egen beslutning. Men det er til gengæld op til folk selv hvordan de vil behandle invitationen. Vi bestemmer selv om man vil komme sådan som Gud inviterer os, eller om man vil forsøge at komme til Gud på sin egen måde, eller bare ikke komme. For det var de tre muligheder vi så i lignelsen. Der var nogen som ikke ville komme, og der var en som forsøgte at komme ind på egen hånd. Men vi så også at der var mange som var kommet til festen på de rigtige præmisser. Folk som kongen gik rundt og hilste på. Dem der var kommet ind af den rigtige dør, og som havde taget det udvalgte festtøj på.
Hvem er kaldet, og hvem er udvalgt?
Så dem der var kaldet, var alle dem som kongen inviterede. Dvs i vores verden er det alle mennesker der er kaldet, for Gud vil på et tidspunkt drage på dem, og invitere dem ind til Ham. Men det er ikke alle der vil tage imod det kald, eller tage imod kaldet sådan som Gud har kaldet en. Dem der handler sådan, er kun kaldet. De udvalgte derimod er dem der tager imod kaldet. Dem som siger; ”Ja jeg vil gerne komme til festen, ja jeg vil gerne tage det festtøj på som kræves for at være med til festen”. Det er dem som erkender deres behov for at omvende sig og iklæde sig Jesu retfærdighed. Dem som vil leve deres liv i Kristus, og ikke forlade sig på dem selv, eller deres egen retfærdighed (eller mangel på samme). Hvem der er udvalgt er altså op til os. Det er os der skal finde ud af om vi vil være Guds udvalgte, eller om vi blot vil nøjes med at være kaldet. Vil vi tage imod kaldet når det kommer, eller vil vi afvise det? At være en kristen handler ikke kun om at opleve at Gud taler til en. Det handler om at man har valgt at gøre hvad Han beder os om, og Han har bedt os om at omvende os og give vore liv til Hans søn som led vores straf, da han døde på Golgatas kors.
Se de foregående afsnit på disse links:
Første del
