Da kongen kommer hen til manden som ikke havde bryllupstøj på sagde kongen til ham:
“Min ven, hvordan er du kommet ind uden bryllupsklæder?” Mattæus 22.12
Det er interessant at manden som vi ved bagefter bliver smidt ud af festen, og ud i mørket hvor der er gråd og tænderskæren, bliver tiltalt som “min ven”. Kongen har ikke noget had til gæsten, han har ikke noget ønske om at gæsten ikke kan være med, for hvis det var tilfældet, så ville han ikke tiltale denne gæst som ven. Alligevel kan denne gæst ikke være med til festen, og svaret på dette ligger også i dette vers. For kongen spørger hvordan han dog er kommet ind uden bryllupsklæder. Som jeg skrev sidste gang, så var det kongen selv som sørgede for at de indbudte fik bryllupsklæder på. Når det skete så fik man sine klæder udleveret et bestemt sted. Mange bibellærere mener at det sted hvor man fik bryllupsklæderne, også var der hvor man kom ind til festen. Indgangen og udleveringen af bryllupsklæderne hang altså sammen.
Det er derfor kongen undrer sig over at denne mand er kommet ind. For hvordan skulle han dog kunne det, når han ikke havde bryllupsklædning på? Han må være kommet ind på en anden måde, for indgangen kom man kun ind af, ved at tage de nye klæder på. Vi har altså at gøre med en der er kommet uretmæssigt ind. Jesus siger om dem der gør sådan i Johannes 10.1:
“Den, der ikke går ind i fårefolden gennem døren, men klatrer over et andet sted, han er en tyv og en røver.”
Så selv om kongen kaldte gæsten “min ven” så var han reelt set en tyv og en røver, for han var kommet ind på falske præmisser. Derfor kaster kongen ham ud i mørket, fordi det er en retfærdig konge. Han kan ikke have tyve og røvere til sin fest. Han ville gerne have denne mand med til festen (eftersom han sagde “min ven” til ham. Men kom man på andre måder end den som kongen havde gjort mulig, så blev man anset for en tyv og røver, og her er kongen konsekvent. Men hvad var det så for klæder man skulle have på? For at kunne forstå dette, må vi se om vi kan finde andre steder i bibelen som ligner det vi ser her. Det kan vi heldigvis finde rigtig mange steder. Særlig i Johannes åbenbaringen, kan jeg fortælle interesserede. Men et sted som viser det meget klart er i Mattæus 3.8-10, hvor Johannes Døberen siger til farisæerne og saddukæerne der kom for at blive døbt:
“Så bær da den frugt, som omvendelsen kræver, og tro ikke, at I kan sige ved jer selv: Vi har Abraham til fader. For jeg siger jer: Gud kan opvække børn til Abraham af stenene dér. Øksen ligger allerede ved træernes rod, og hvert træ, som ikke bærer god frugt, hugges om og kastes i ilden.”
Johannes Døberen taler om konsekvens ved ikke at bære frugt. Den samme konsekvens som vi ser i lignelsen. Dertil taler han også om at det at følge Gud, har en konsekvens i vore nuværende liv. Nemlig at vi har omvendt os og bærer frugt. Og her er vi ved pointen. Den klædning som Gud vil have at Hans børn har på er den omvendelsesklædning som Han giver til dem der vil modtage Ham. For omvendelsen er ikke noget vi kan påføre os i egen kraft. Det er Guds værk. Det er Ham der giver den, og os der får mulighed for at tage imod den. Men dem som ikke tager imod den, vil opleve konsekvensen af ikke at have taget imod omvendelsens nådegave. Det er dem som bare vil have del i festens indhold. De vil have maden, de vil have vinen, de vil feste og have det sjovt. Men de vil ikke vise kongen ære ved at tage den festklædning på som han forlangte at folk skulle have på. Hvem er disse mennesker, og hvordan kan vi kende dem i vores tid, vil jeg bl.a. komme ind på næste gang.
Se de foregående afsnit på disse links:
