Er synet på dåb afgørende?

På kommentarlisten for det forrige indlæg og under trosbekendelsen har der været en del debat omkring dåb. Der er uenighed om hvor vigtig det er at have en ret forståelse af dåben, og udførelsen heraf. Jeg har selv meldt klart ud at jeg ikke ønsker at debattere hvilken dåb der er rigtig. Hvorfor jeg ikke mener det, ser jeg mig nødsaget til at forklare her. Det kommer dog til at betyde at jeg vil skrive om det dåbssyn som jeg er tilhænger af. Til jer der ikke har det dåbssyn, vil jeg gerne indlede med at jeg ikke er ude på at skabe en debat eller krig om de to dåbssyn, men blot vise hvorfor, og hvordan jeg ser på disse forskelle som mindre væsentlige. Jeg anser ikke dåben for at være uvæsentlig, men udførelsen af dåben som mindre væsentlig. Folk der har juridisk kendskab, burde kunne forstå hvad jeg mener med den sprogbrug.

Da jeg blev frelst i 1989, begyndte jeg at komme i en karismatisk frikirke som praktiserede troendes dåb. Jeg kunne se at den undervisning som man havde om dette kunne findes i bibelen. Nogle af dem som jeg havde fællesskab med i det kirkesamfund, havde dog en tendens til at se ned på kirkeretninger som praktiserede barnedåben. Den holdninger har ikke rigtigt tiltalt mig, og det var der flere årsager til.

1. Før jeg blev en kristen gik jeg på en Luthersk Missionsk efterskole. Jeg levede mit eget liv dengang, og prøvede at være lidt smart, så det med Gud var kun noget overfladisk for mig. Jeg kunne dog se at nogle af de unge som var på skolen var klart anderledes end jeg. De levede ikke deres eget liv. Det var tydeligt for mig at de havde betalt en pris, de havde givet deres liv til Jesus. De var klart anderledes, de tilhørte en anden. Jeg var ikke i tvivl om at de var kristne.
2. I min tid som kristen har jeg ofte arbejdet med tværkirkelige arrangementer. Der har jeg nogle gange mødt folk som praktiserede barnedåb. En stor del af dem viste sig at være kristne som tydeligt levede tæt på Gud. Jeg var ikke i tvivl om at de var kristne. For når jeg var sammen med dem, var det som at være sammen med en kær broder eller søster. Vi var i familie sammen.
3. Da jeg studerede økonomi på universitetet kom jeg i KFS en overgang. En stor del af dem der kom der, var jeg heller ikke i tvivl om var brødre og søstre i Herren. Vi havde ikke behov for at diskutere vores forskellige dåbssyn. Vi diskuterede hvem Gud er, hvor stor Han er, og hvor fantastisk Jesu værk på korset er. Vi diskuterede også andre åndelige emner, men vi så ikke ned på, eller skævt til hinanden fordi vi havde forskellige dåbssyn.
4. Til en af KFS-møderne kom der en folkekirkepræst og talte om dåben. For første gang nogensinde hørte jeg en folkekirkepræst komme med en brugbar forklaring om barnedåben. Jeg var ikke enig med ham, men jeg forstod hans vinkel, og vidste også at den præst ikke mente at man blev frelst i dåben. Han ønskede faktisk kun at døbe børn som tilhørte kristne familier. Han anbefalede faktisk ikke-kristne at undlade at få deres barn døbt, fordi han kunne se det var ubibelsk (han kunne dog ikke tvinge folk til at undlade at få deres barn døbt). Hans forklaring på barnedåben var på det tidspunkt også den bedste jeg havde fået, og var også medvirkende til at udforme den vinkel jeg har på dette emne i dag.

Jeg har mødt kristne i mange forskellige lejre, som havde forskellige meninger om udførelsen af kirkelige ritualer. Det synes jeg der skal være plads til. Det jeg har fundet ud af er, at jeg ikke vil tillade mig at kalde folk som bare fordi de praktiserer dåben på en anden måde end jeg, for mindre vidende end jeg. Jeg vil heller ikke se ned på dem, fordi de praktiserer dåben anderledes. Jeg vil slet ikke påstå at folk der holder fast i barnedåben ikke er frelst, som jeg ved nogen i de ekstremistiske lejre kan finde på at sige. For jeg har mødt folk i andre kristne lejre som jeg ved er brødre og søstre i Herren, som blot har et andet syn på udførelsen af dåben.

Når det så er sagt, så vil jeg også mene at dette også bør gælde den anden vej. Jeg kan ikke tage nogen alvorligt som kalder mig en vranglærer fordi jeg er tilhænger af troendes dåb.  Jeg tror på at dåben er vigtig, at den er indstiftet af Gud, og den skal være en fast del af kirkens ritualer. Det burde være det mest væsentlige. Men at gøre dåben frelsende, og kalde folk der ikke døber deres børn for vranglærere, der må jeg bare sige helt fra. For dem der ønsker at kriges om dette, kan jeg nogen gange (og læs jeg skrev kun nogle gange) være i tvivl om de i virkeligheden er en broder eller søster i Herren. Heldigvis ved jeg at der er mange i de forskellige kirkelige lejre som også synes at der er langt vigtigere ting at strides om end netop dette.

Jeg vil langt hellere kæmpe for at få en sund bibelsk forkyndelse af Jesu værk på korset tilbage i i kirkerne. For det er det der er mangel på i dag. Hvis du hellere vil kæmpe for et specifikt dåbssyn, så skal man ikke regne med mig. Hvis fok vil kalde mig en vranglærer på det grundlag, så værsgo, jeg ved jeg skal stå til anvar foran Gud en dag, og jeg ved Han vil dømme mig retfærdigt. Så hvis jeg tager fejl i min prioritering af hvad der er vigtigt her, så vil jeg tage min dom fra Gud.