Categories
Bibelen Livet som kristen

Det som jeg ikke har fortrudt jeg brugte tid på

Der er kun 24 timer i døgnet, og Gud ønsker at vi skal bruge de timer fornuftigt og til Hans ære. Så spørgsmålet er om vi gør det, og om vi gør det godt nok. Her må vi jo allesammen svare nej, det er der ikke nogen af os der gør. Jeg har godt nok brugt min tid forkert på både den ene og den anden måde, og jeg ved at det vil også ske i fremtiden. Også selvom jeg kan have nok så højtravende ønsker om en mere overgiven, rationel og fornuftig brug af den tid Gud har givet os. Der er dog en ting som jeg ikke har fortrudt at jeg bruger tid på, og som jeg derfor også holder fast i af flere grunde.

Familiens bibelandagt
Om aftenen efter vi har spist og børnene har fået lavet deres lektier, eller hvad de ellers skal have gjort, og før vi putter dem, så samles vi og synger en sang (ofte en salme) eller to, vi beder og så læser vi i Guds ord. Det er altså bibelen vi bruger, vi tager ikke en andagtsbog og går igennem. Hvis vi brugte en andagsbog så ville det være fordi det ville være noget ekstra vi gjorde i løbet af dagen, og den ville så fungere som et supplement. Men det gør  vi ikke, istedet er det Guds ord vi går igennem, og det er en bog af gangen som vi gennemgår ved at læse den op, forklare den, og taler om den.

Men det kan man da ikke med små børn
Nogen mener at det er svært at få små børn til at sidde og høre efter hvis det skal være bibelen man læser op af. Så der er nogen der har valgt at bruge bibelhistorier, dvs historier fra bibelen blot omskrevet til børnesprog.  Igen vil jeg mene at det nogen gange kan være et godt supplement, men det er vigtigere at lære børnene Guds ord, end at lære dem bibelhistorierne. For historier fra bibelen der er omformuleret er ikke Guds ord. Det er da også sandt at det nogen gange kan være svært at lære børn at sidde og lytte og vente til de må stille spørgsmål. Det kan faktisk være svært at starte et sådan bibelstudie/andagt op, fordi der er modstand mod at sidde og høre efter når man hellere vil lege. Men de har jo masser af anden tid som de kan bruge til at lege, og lige præcis her er det at jeg udover at bruge min tid på noget godt, så signalerer jeg også til mine børn, at denne bog er så vigtig at far og mor vil have at de lærer den at kende.

Var engang normalt
Jeg er ofte blevet trist over at se hvor lidt unge mennesker med en kirkelig baggrund kender deres bibel. De har ikke været vant til at se deres forældre tage den frem, de har ikke oplevet at forældrene har oplært dem i bibelen, og de har ikke lært at læse i den. Men engang var det helt normalt at kristne familier gjorde den slags. Det var den bog som folk kendte, fordi far havde læst den for børnene. I gamle dage havde man altså heller ikke flere forskellige slags børnebibler, man havde eén bibel, og det var den man brugte.
Du følger altså en god tradition ved at bruge bibelen sådan, og det er ikke noget der nogensinde bliver gammeldags.Det at kende Guds ord er så vigtig af flere årsager. Hvorfor vil jeg gennemgå i de næste indlæg uden dog at kunne være udtømmende. Så hvorfor vi skal lære Guds ord at kende, og hvorfor det er vigtigt hvad enten man er barn, teenager, voksen eller ældre vil jeg gerne skrive lidt om.

Inspirazione
Lige kort der kan være flere forskellige måder at man holder en bibelandagt på, så længe der er en oplæsning af Guds ord, og man prøver at forklare den. Så jeg håber kun at være til inspiration her, ikke at komme med et fast mønster for hvordan man skal gøre. Noget vi gør er at tage en hel bog af gangen. Og så skifte mellem en bog fra det nye testamente og så tage en fra det gamle. Pt er vi ved at gennemgå Første Samuelsbog som vi valgte at tage lige efter en gennemgang af Dommerbogen, da de lå i naturlig forlængelse af hinanden. Så vil vi nok tage to bøger fra det nye i træk bagefter. Hvor meget vi læser svinger fra gang til gang. Det handler meget om hvad der står, og hvor meget jeg og de andre er i stand til at sige udfra det, og læse det i den rigtige kontekst. Jeg behøver ikke forstå det hele, og det behøver de andre heller ikke, men det kommer jeg måske ind på i de kommende indlæg. Indtil da, er din familie endnu ikke kommet i gang med at læse bibelen som samlet familie, så overvej kraftigt om at komme i gang. Tro mig, det er den del af jeres familieliv som vil være allermest givende på sigt.

By René Vester

Omvendelse.dk styres af René Vester. Siden vil informere om hvad der er bibelsk kristendom, og afsløre hvad der er ubibelsk. Alt for mange kirker i dag, er mere påvirkede af deres egen kirkekultur, end af Guds ord. Nogle kirker er endog mere påvirkede af denne verden, end af Guds sande ord.
Derfor vil der sandsynligvis være nogle der vil føle sig trådt på efter at have læst det der står her på bloggen, og på omvendelse.dk.
Det er dog ikke for at træde på nogen, at denne hjemmeside er oprettet, men udelukkende for at fremme de bibelske sandheder.
Har du spørgsmål er du velkommen til at kommentere mine blogs, eller sende en mail til info@omvendelse.dk.

2 replies on “Det som jeg ikke har fortrudt jeg brugte tid på”

Hvor længe har I gjort det? Jeg tænker på, hvor mange af Bibelens bøger I har været igennem? Jeg vil meget gerne høre om dine erfaringer, når I har været igennem Samuelsbøger, Kongebøgerne og Krønikebøgerne..

Vi har gjort det igennem to år nu. Før det var det lidt sporadisk og lidt mere undervisningsorienteret fra en god bog om bibelemner. Vi har nok været en trediedel af det nye testamente igennem og en fjerdedel af det gamle (ca). Pt er vi ved at gå igennem første samuelsbog og det forløber rigtig godt. De får et indblik i bibelhistorierne og de får Guds ord samtidig. Nogen gange læser vi et helt kapitel og andre gange kun en fjerdedel af et kapitel. Det afhænger af hvad det handler om, og hvor meget vi snakker om det.
Da vi gik Daniels bog igennem var det kolosalt spændende den første del, og ret nemt af forklare for dem. Men sidste del (som er nogen ret vilde profetier) var ret svære. Men vi tog dem alligevel, og talte om at selvom det var svært at forstå, så var det stadig Guds ord og vigtigt at kende til. Og så kunne jeg ovenikøbet henvise til at Daniel skrev at han ikke forstod det, men havde skrevet det alligevel. Wauw tænk at Daniel ikke selv forstod det, men vidste det var vigtigt at få skrevet ned til eftertiden som måske kunne forstå det. Det giver også en frihed til ikke at behøve forstå mere end vi kan.

Nåh generekt tror jeg en af årsagerne til at det er godt at læse bibelen sammen med børnene istedet for bibelhistorier fra en såkaldt børnebibel er at de får GUDS ORD. Og de lærer Guds ord at kende, og de bliver vant til sproget så de en dag selv er i stand til at læse det uden at man behøver henvise til en elendig overfladisk oversættelse som “Bibelen på hverdagsdansk”, “Den nye aftale” “The Message” o.l.
Og de lærer nogen flere af Guds dybder at kende ved at få det læst fra en ordentlig oversættelse.

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *