Jeg tænker ofte over den lovsang som der bliver sunget i mange kirker i dag. Det er som om den mangler noget. Der er ikke megen fokus på Guds dybder, frelsen, Jesu dyrebare offer på korset m.m. Jo det sker da at lovsange kommer ind på disse områder, men det er efterhånden ret sjældent. Jeg læste på en anden blog med det underlige navn Nederen, at der var andre der havde tænkt lignende tanker. Forfatteren ved navn Brian Nissen som vistnok kommer i lutherske kredse skrev:
“mange jager stemningen og følelesen i lovsangen mere, end de søger Gud selv. Lovsangen som på en eller anden måde skulle udgøre flødeskummet på lagkagen i vores tro på og forhold til Gud, ja – det bliver på en eller anden underlig måde tit gjort til fundament for oplevelsen af Guds nærvær – og som afgørende for, at den enkeltes tro næres. Jeg har ofte hørt unge sige, at de savner at deltage i en god gang lovsang, da de føler sig lidt åndelig udtørret…
Hvis man er åndelig udtørret, så er det vist ikke åndelig flødeskum man skal have fat i – men åndelig fuldkost: Guds Ord, bøn og kirkegang med nadver!”Nederen
Det syntes jeg var en god og interessant vinkel. For jeg kan se at der er noget om det. Når vi taler om et godt møde siger vi måske; “Åh der var sådan en god lovsang”, istedet for at tale om forkyndelsen. Så et mødes kvalitet bliver begrundet i hvor god lovsangen er, og ikke i forkyndelsen. Det tyder jo på at Brian Nissen kan have ret i hans påstand om, at lovsangen efterhånden er blevet et fundament for vores oplevelse af Guds nærvær, hvor det faktisk burde være Guds ord og bøn der var fundamentet.
Nissens indlæg skabte også en interessant debat som man kan læse. I en af kommentarerne står der:
“For mig er lovsang noget jeg har i mit hjerte og jeg behøves ikke at være til et lovsangsmøde for at kunne synge lovsange.”
Hvilket også er en spændende og vigtig vinkel på lovsang. Lovsang fra hjertet, må jo hvad enten det foregår i kirken eller alene, være sand lovsang. Lovsang fra hjertet handler ikke om hvor god rytmen er, eller hvor fed basgangen er osv. Sand lovsang handler om at tilbede Gud af hele hjertet.
Okay de trofaste læsere her på bloggen kan nok godt se, at dette indlæg afviger lidt fra de øvrige. Jeg er nemlig lidt splittet i min opfattelse af lovsang. Jeg kan dels godt lide den, men jeg synes også der er for meget af den. Og en stor del af lovsangene har ikke noget særligt teologisk indhold. Så jeg har en lidt ambivalent holdning. Derfor vil jeg starte en ny serie op, som kommer til at omhandle lovsang. Du må meget gerne give dit besyv med. Jeg tror det er et emne hvor det er godt der kommer forskellige vinkler på. For det er heller ikke et emne hvor jeg er sikker på at være vidende nok, til at udtale mig fyldestgørende. Derfor vil jeg også åbne op for at gæster kan skrive indlæg på bloggen om lovsang. Hvis jeg synes det er relevant (og her tror jeg at jeg er ret bred) så vil jeg gerne lægge det på bloggen. Jeg behøver ikke være 100 % enig for at lægge det på, men selvfølgelig rimelig enig. Hvis du vil det, så husk at begræns dig ved ikke at skrive for langt. Hvis du har svært ved det, så del det op i to dele. Hvor meget er for langt tænker du måske? Svaret er at dette indlæg er lige i overkanten, men acceptabelt. Hvis jeg ikke får noget tilsendt så bliver det kun mig der skriver om emnet, og så håber jeg læserne kan få nok ud af det. Men det ville være rart at læse andres vinkler på dette emne.
Så har du noget at give her, så skriv til info@omvendelse.dk. Høber at høre fra dig.
