Categories
Forvirret lære Kirke Overfladisk kristendom

Derfor støtter jeg, og advarer imod Moses Hansen

For et års tid siden blev det offentlig kendt at evangelisten Moses Hansen, havde været sin kone utro. Derfor valgte bestyrelsen for Pottemagerens Hus (en organisation Moses selv havde været med til at starte), at han ikke længere kunne være med i ledelsen af denne. Det gjorde de på trods af megen modstand fra det man lidt firkantet kan kalde Moses Hansens blinde efterfølgere. Alt for mange syntes det var skammeligt og forkert at Moses skulle træde tilbage, for han kunne jo blot tilgives og så var alt jo i orden igen. Ledelsen holdt dog glædeligvis fast i deres beslutning.

Derfor støtter jeg
Jeg skal være ærlig og indrømme at jeg ikke er den store Moses Hansen tilhænger, og hvorfor jeg ikke er det, vender jeg tilbage til. Men jeg vil godt erklære at det glæder mig usigeligt meget at Moses Hansen og hans kone Joy har valgt at blive sammen på trods af Moses synd. Joy havde fuld ret til at gå fra ham, og det ville ikke engang være syndigt af hende. Men hun valgte at tilgive og blive, hvilket var smukt og storsindet af hende. Det tror jeg er godt for både hende og ham, og jeg har samtidig respekt for at Moses også erkendte sin synd offentligt. Når man i forvejen er en offentlig person, så må man også stå til ansvar offentligt. Så på de områder støtter jeg Moses Hansen.

Derfor advarer jeg
Men jeg kan ikke støtte at Moses Hansen nu er på vej tilbage i tjeneste igen. For jeg er blevet oplyst om at han har fået oprettet en ny bestyrelse og en ny organisation som hedder “Ørneblikket” https://oerneblikket.dk/. Bestyrelsen består åbenbart af folk som ikke tror på det er Guds ord der er autoriteten, men at det er den enkeltes kald. Lidt ligesom vi så det med Todd Bentley for 10 år siden, som blev afsløret i druk og utroskab, men alligevel fik lov at fortsætte med at prædike på trods af at han var blev gift med den kvinde han havde været sin kone utro med. Todd Bentleys kald, var vigtigere end Guds ord. På samme måde er det også her med Moses Hansen.

Moses Hansen har en dårlig historik
Men om Moses havde været sin hustru utro eller ej, så burde Moses slet ikke være i tjeneste alligevel. Han har en historik som viser at han ikke har evnet at holde sig til den sunde lære. Han var med til at promovere og godkende trosbevægelsen i halvfemserne, da han var i apostolsk kirke i Herning. Han har igennem tiden arbejdet tæt sammen med og støttet og anbefalet Christian Hedegaard og Ruth Evensen, samt haft fællesskab med den selverklærede apostel Torben Søndergaard. Moses har tilmed sagt god for Hillsong, hvilket kom bag på mange da det skete. Mens hans søn Thomas Hansen i dag er leder af Hillsong Copenhagen, en falsk kirke der prædiker poppsykologi i stedet for evangeliet (ja, jeg har hørt flere prædikener derfra der viser dette). Moses har ikke irettesat sin søn for dette, men offentligt støttet hvad sønnen lavede. Så hvorfor og hvordan kan Moses der ellers udadtil virker så bibelsk støtte alt dette? Svaret er at det handler ikke om det er bibelsk for Moses Hansen, men om det virker radikalt og måske tilmed lidt vildt. Om det er radikalt bibelsk har Moses vist ikke er så vigtigt. Men at det er radikalt er vigtigt, bare det lyder bibelsk samtidig.

Så jeg finder det virkelig trist at der er nogen der fokuserer mere på Moses Hansen påståede kald, end de fokuserer på hans historik der viser manglende evne til at fokusere på evangeliet. De bliver blinde vejledere der kun vil lede blinde mere vild end de er i forvejen, og det er meget bekymrende.

Moses Hansen og hans hustru holder møde om dette om to dag her lørdag d. 9 juni i Ishøj. Hvilket man kan læse om her: http://fullgospel.dk/Indbydelser/Moses_og_Joy_Hansen_2018_09.06.pdf

By René Vester

Omvendelse.dk styres af René Vester. Siden vil informere om hvad der er bibelsk kristendom, og afsløre hvad der er ubibelsk. Alt for mange kirker i dag, er mere påvirkede af deres egen kirkekultur, end af Guds ord. Nogle kirker er endog mere påvirkede af denne verden, end af Guds sande ord.
Derfor vil der sandsynligvis være nogle der vil føle sig trådt på efter at have læst det der står her på bloggen, og på omvendelse.dk.
Det er dog ikke for at træde på nogen, at denne hjemmeside er oprettet, men udelukkende for at fremme de bibelske sandheder.
Har du spørgsmål er du velkommen til at kommentere mine blogs, eller sende en mail til info@omvendelse.dk.

2 replies on “Derfor støtter jeg, og advarer imod Moses Hansen”

Det virker ikke godt, at en sådan voldsom advarsel mod en navngiven person er skrevet anonymt. Hvem er du, som skriver på denne måde???
Mvh Jørgen Vestergaard

Hej Jørgen
Det er jeg ked af at læse, for jeg har ikke forsøgt at virke anonym. HVis du kigger øverst på siden er der en underside som hedder “Om omvendelse.dk”. HVis du trykker på den, så kan du læse hvorfor jeg skriver hvad jeg gør, og hvem jeg er. Jeg ønsker at stå til ansvar for det jeg skriver og siger, og derfor står jeg også ved hvem jeg er. Men det kan godt være jeg snart skal opdatere hjemmesidedesignet til noget der gør den del nemmere at se.

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *