Categories
Falsk Lære Kirke

Derfor skulle John Piper ikke invitere Rick Warren

Det er nok flere af læserne her, som er vidende om at den anerkendte bibellærer og pastor John Piper, har inviteret manden bag den ubibelske bog “Det målrettede liv” forfatter og pastor Rick Warren til at tale på den kommende Desiring God konference i år. Jeg er blevet spurgt om hvad jeg mener om det, og hvorfor. Her er mit svar.

For det første er jeg ikke overrasket over den udvikling som John Piper viser her. Han har i forvejen i et stykke tid samarbejdet med “The cool cursing pastor” Mark Driscoll. En mand som har en god teologi, men taler grimt, og har nogle deciderede farlige udmeldinger om sex. Jeg ved at John Piper er blevet konfronteret med dette samarbejde af andre pastorer, men det har ikke medført nogen ændringer. Istedet ser det ud til at han bevæger sig fra evangelisk kristendom til pragmatisk kristendom (som ikke er kristendom men blot en parodi). Det har han vist dels med sin invitation af Rick Warren til denne konference, og med sine tåbelige undskyldninger for at invitere ham. Og jeg skriver ganske rigtigt med store ord her, men lad mig forklare hvorfor.

Den vigtigste grund til ikke at invitere Rick Warren, er at han ikke er kendt for at prædike evangeliet. Jeg har læst meget af Rick Warren, jeg har hørt meget af hans forkyndelse, men jeg har aldrig oplevet en forkyndelse af evangeliet. Jeg har oplevet noget humanistisk pladder, som kunne være skrevet af en hvilken som helst anden selvhjælpsguru eller psykolog, denne gang bare med bibelvers der er blevet givet ny betydning. Det har de fået fordi Warren er kendt for at tage bibelvers ud af konteksten og give dem den betydning han ønsker de skal have. For det hele handler om at have et mål med sit liv for Warren. Der er dog eksempler på at han har sagt noget der lyder evangelisk. Men det er kun noget han siger når han er sammen med evangeliske kristne som kender evangeliet. Til dem siger han at han er enig, men går så ud og prædiker noget andet bagefter.
Hvis en mand ikke prædiker evangeliet, skal man ikke sætte vedkommende til at prædike. Heller ikke selvom han er et kendt navn, og vil skaffe stor opmærksomhed eller hvad der nu driver Piper til denne beslutning.

Dårlige undskyldninger
John Pipers undskyldninger for at invitere ham er også ret søgte. Du kan høre dem i nedenstående video. Her fortæller han om et møde han havde med Rick Warren, hvor Warren fortalte at han havde læst en masse Jonathan Edwards. Edwards er kendt som den største teolog i USAs historie, og hans prædiken “Sinners in the hands of an angry God” er den mest berømte prædiken derovre. Til den oplysning burde Piper have spurgt Warren, “men hvorfor prædiker du så ikke det samme budskab som Edwards”.
Piper spurgte Warren om hvad han mente om Jesu stedfortrædende soneoffer, hvortil Warren svarede at han troede på det, men ikke prædikede så meget om det som Piper. Til det burde Piper have formanet Warren og sagt, burde du så ikke fokusere langt mere på det, end du gør, for Jesu stedfortrædende soneoffer er en naturlig eksplicit del af evangeliet?
Men hvad der også virker fuldstændig tåbeligt er når Piper begynder at forsvare Warren bog “Det målrettede liv”. Han siger nærmest at det må være en god bog, for Warren skriver jo i starten af det ikke handler om dig, men om Gud. Men har Piper egentlig læst hvad der kommer bagefter så? Har han da kun læst netop dette afsnit? For resten af bogen viser jo at det handler om mig istedet. At han starter med at skrive det handler ikke om dig, men om Gud, gør blot at nogen mister deres bedømmelseskraft, og tænker at nu må det da være en god bog. Den finte faldt John Piper åbenbart for.

I denne video kan man høre John Pipers eget forsvar. Jeg synes han gør det virkelig dårligt, og smider den troværdighed som han ellers har stået for så mange år, ud af vinduet. Der er noget galt når en bibellærer med hans viden om evangeliet, kirkehistorie og kirkelige netværk, kan finde på at mænge sig med “ny smart kristendom” som ikke er i overenstemmelse med historisk kristendom. Piper gør et stort nummer ud af at vise hvorhenne ham og Warren er enige. Områder som jeg generelt set også er enig i. Men det er sekundære områder som her skaber enighed, og ikke primære. For hvis evangeliet ikke er den bærende del af ens arbejde, så er det ikke værd at bygge et samarbejde på når det gælder forkyndelsen af evangeliet. Evangeliet er ikke den bærende del af Rick Warrens arbejde, det er istedet hans tro på at det handler om at have et formål med sit liv. Det er det vi hører Warren tale meget og længe om, men evangeliet skal man lede efter med lys og lygte. Det er for lidt til at gøre ham til et af hovednavnene til en evangelisk konference.

Hvis man ønsker at få en lidt dybere og mindre følelsesengageret vurdering af Pipers valg og forklaringer, kan jeg anbefale Tim Challies blog på dette link.

Jeg vil i et kommende indlæg at beskrive mere klart hvorfor Rick Warren er stærkt problematisk at arbejde sammen med som kristen. Det er vist på tide at få det frem igen. Hvis man er uenig i mine anklager og mener at de er udokumenterede, så kan jeg anbefale at søge på Rick Warrens navn i søgefeltet. Der vil man også finde flere af dokumentationerne.

By René Vester

Omvendelse.dk styres af René Vester. Siden vil informere om hvad der er bibelsk kristendom, og afsløre hvad der er ubibelsk. Alt for mange kirker i dag, er mere påvirkede af deres egen kirkekultur, end af Guds ord. Nogle kirker er endog mere påvirkede af denne verden, end af Guds sande ord.
Derfor vil der sandsynligvis være nogle der vil føle sig trådt på efter at have læst det der står her på bloggen, og på omvendelse.dk.
Det er dog ikke for at træde på nogen, at denne hjemmeside er oprettet, men udelukkende for at fremme de bibelske sandheder.
Har du spørgsmål er du velkommen til at kommentere mine blogs, eller sende en mail til info@omvendelse.dk.

2 replies on “Derfor skulle John Piper ikke invitere Rick Warren”

Hej Rene,
Helt enig i at det er en kedelig udvikling John Piper tager, som ellers har stået for en god solid forkyndelse. Har heller ikke selv meget tilovers for emergent church i øvrigt, hvilket jeg mener er liberal teologi i ny klæder. Desværre får deres forkyndelse alt for meget plads i vores kirker i dag på bekostning af det sanne evangelium.
God Bless!

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *