Categories
Kirke

Der er sket noget

“Der er sket noget” var titlen på en af den nu afdøde forfatter Joseph Hellers bøger. Og det er ikke for at anbefale hans bøger, men ja, der er sket noget. Flere gange hører jeg folk fortælle mig at deres præst ikke er som han var før. Der er sket noget. Jeg hører om pastorer som førhen havde en rimeligt afbalanceret forkyndelse, som ikke længere holder sig til den sunde lære. De er begyndt at prædike et nyt budskab, som det er svært at finde bibelsk belæg for. Men som de kan finde på at kalde “det nye Gud gør”.
Jeg hører igen og igen om folk i kirkerne der er kede af at deres frelser ikke længere bliver forkyndt, som han er. De hører istedet om en Gud der kom for at give os det fede liv. Og ikke om en Gud som vi istedet burde bøje knæ for. Vi har i dag fået en kristendom som har fået en ny betydning.
Hvad er det der er sket? Hvorfor har ellers gode forkyndere vendt ryggen til den sunde lære og prædiker istedet for det “fede kristenliv” og ikke det selvfornægtende kristenliv? Hvad er der sket? Har vi fået en ny og større åbenbaring, eller er vi reelt set bare kommet væk fra Guds ord? Jeg har undret mig meget over denne udvikling, men er begyndt at se nogle mønstre. Noget af det har at gøre med det indlæg jeg havde om Rick Warren i går. Men der er flere der er blevet opmærksom på denne udvikling og er kritiske. Bare for at nævne tre kendte navne så er der tale om John Piper, David Wilkerson og John Macarthur. Hvad de siger om dette vil jeg komme tilbage til senere.

By René Vester

Omvendelse.dk styres af René Vester. Siden vil informere om hvad der er bibelsk kristendom, og afsløre hvad der er ubibelsk. Alt for mange kirker i dag, er mere påvirkede af deres egen kirkekultur, end af Guds ord. Nogle kirker er endog mere påvirkede af denne verden, end af Guds sande ord.
Derfor vil der sandsynligvis være nogle der vil føle sig trådt på efter at have læst det der står her på bloggen, og på omvendelse.dk.
Det er dog ikke for at træde på nogen, at denne hjemmeside er oprettet, men udelukkende for at fremme de bibelske sandheder.
Har du spørgsmål er du velkommen til at kommentere mine blogs, eller sende en mail til info@omvendelse.dk.

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *