Det er egentlig hviledag, og jeg var ellers holdt op med at skrive om søndagen. Men jeg gør lige en kort undtagelse. For i morges tog jeg lige et kig på shafan.dk. Der så jeg at Andreas Michelsen havde lagt et meget velskrevet indlæg på siden, som jeg kun kan anbefale herfra. Det handler om falsk fornyelse af kirken, og de falske profeter som leder kirken vild.
Andreas skriver bl.a. at fornyelse starter ved en søgen tilbage til ordet. Vi kan ikke få fornyelse ved at indføre nye strategier, ny organisationteori eller ved at tilpasse vores sprog efter verden.
Læs selv hvad han skriver om de falske profeter, og hvordan djævelen prøver at få os ind i en hyggelig tilstand, som vi tror er Guds vilje uden at være det.
Så gå ind og læs Andreas Michelsens indlæg om Den sande løgn her.
8 replies on “Den sande løgn”
Uha-da-da… arbejde på en højhellig søndag… nu kommer du måske i Helvede, eller hvad? Må man gerne lave mad… en kok vil jo nok sige, at det er arbejde? 😀
Nej sådan skal det ikke forstås Sussi. Jeg har blot valgt at omvendelse.dk har en dag hvor der ikke sker de store tilføjelser. Det har jeg gjort fordi Gud havde en hviledag efter at have skabt jorden. Og jeg tror det er godt for os at tage en hviledag indimellem. Bare ikke for tit (altså hver dag). Men det har jeg altså ladet mig inspirere af. Jeg kan forvisse dig om at jeg laver masser af mad denne dag, uden dårlig samvittighed.
Uha, det sætter din kone sikkert stor pris på – altså det med maden… det lyder i hvert fald som om at søndag er det helt store madgilde 🙂
Et interessant spørgsmål har jeg til dig, hvor lang tid hvilede Gud efter skabelsen? Én dag eller længere? Hvornår begyndte Han at arbejde igen?
I Jesu glæde, kh
Martin
Den har jeg ikke lige tænkt på før. Men jeg går ud fra at det var en dag.
Er der en speciel grund til, at det er søndagen, du bruger som ‘hviledag’?
Hej Lars
Ja det er der. og jeg vil gerne komme tilbage til det en anden gang. Men jeg synes at dette indlægs kommentarer er kommet for langt væk fra indholdet. Så derfor vil jeg ikke svare på det her. Jeg vil tror jeg kommer ind på et indenfor et par uger.
Det er interessant at der _ikke_ står “Så blev det aften, og det blev morgen, den syvende dag”, dette kan meget vel indikere at Gud hvilede længere end én 24-timers dag.
Det ser ud til at Gud først begyndte at arbejde igen efter syndefaldet, da alt ikke længere var såre godt. Han lavede bl.a. til Adam og hans kvinde og gav dem det på (1 Mos 4,21). Muligvis et billede på Kristus Jesus der ville blive ofret som et sonoffer for vores synd, for én gang for alle at dække den igennem troen på Ham.
Tanken er at når vi bliver født på ny, så træder vi ind i Guds hvile i den nye skabelse (2 Kor 5,17) og der hviler vi sammen med Gud for alt er blevet såre godt igen, for igennem troen på Jesus Kristus, er vores synd tilgivet.
For et sted har han sagt således om den syvende dag: »Og på den syvende dag hvilede Gud efter alle sine gerninger,« (Hebr 4,4)
“Derfor fastsætter han for anden gang en dag, som skal være »i dag« …” (Hebr 4,7)
“Altså venter der Guds folk en sabbatshvile. For den, der er kommet ind til hans hvile, har også selv fået hvile efter sine gerninger, ligesom Gud efter sine. ” (Hebr 4,9-10)
Den sabbatshvile som er i Kristus Jesus er ikke en 24-timers dag, men en tilstand (24/7), hvor vi kan hvile i det perfekte forsonende værk udført af vor Frelser og Gud Jesus Kristus.
Det er interessant at jøderne holdt sabbat hver syvende dag (lørdag) men at Gud har fastsat en anden dag “i dag”! til at træde ind i sabbatshvilen,
“… Se, nu er det den nåderige tid, se, nu er det frelsens dag! ” (2 Kor 6,2)
Halleluja Gud fordi du er vor hvile og ikke en bestemt dag!
Jeg er dog enig i at det er godt at hvile fra tid til anden og om man tager en hel dag og gør den til en speciel dag er ganske fint, om det er lørdag, søndag eller mandag er lige godt for Gud,
“Én regner den ene dag for vigtigere end andre dage, en anden regner alle dage for lige vigtige. Enhver skal stå fast ved sin overbevisning. Den, der lægger vægt på, hvad det er for en dag, gør det for Herren. …” (Rom 14,5-6b)
I Jesu glæde, kh
Martin