Den, der hører jer, hører Mig

Sådan siger Jesus i Lukas 10.16. Isoleret set er det et behageligt citat fra Jesus. Men vi er nødt til at se hvad Han siger bagefter, for der står:

“og den, der forkaster jer, forkaster Mig. Men den, der forkaster Mig, forkaster Ham, som har udsendt Mig.”

Det burde være svært for os at læse dette vers uden at blive rystet. For Jesus siger faktisk her, at hvis man ikke vil høre en der prædiker Guds ord som Guds ord er, så er det ikke kun den person man tager afstand fra. Man tager afstand fra Jesus, og hele Guddommen. Dette er meget meget alvorligt. Vi kan godt tænke at så slemt mener Jesus det vel heller ikke, for det er ret hårdt sagt. Men der er ikke noget i teksten som indikerer at dette blot skulle være symbolsk tale. Det er ganske klart. Men det forklarer os også, hvad det er der sker i mange kirker i dag. For mange steder vil man ikke høre Guds ord som Guds ord er. Man vil hellere have et andet budskab, man vil hellere have en “frisk kristendom”. Når der så kommer en og prædiker Guds ord, så siger man, at sådan mener man ikke at man kan prædike Guds ord. Man undskylder sig med at det ikke passer ind i det koncept, eller den strategi som kirken har lagt. Men det er ikke en undskyldning der vil kunne bruges på dommens dag. Den dag vil det stå soleklart for mange at det de gjorde, var at fornægte Jesus.

Det er ikke kun Paul Washer sagen det her drejer sig om, jeg har oplevet det, andre jeg kender har oplevet det, og flere ser ud til at være på vej til at opleve det. Man har hørt forkyndelse som man ikke brød sig om, men man har ikke kunne påvise fejl i forkyndelsen. Man har istedet meldt ud at den måde og det indhold ikke var “passende”. Men Jesus siger at det folk ikke kalder “passende” svarer til at man fornægter Ham. Disse pastorer og ledere som siger nej til det sande evangelium, når de endelig møder det, fornægter Gud når de siger at den slags vil de ikke have.

Men hvem tør stille spørgsmål ved disse ledere, som sidder på høje pladser i kirken og lader sig kalde “rabbi”. Hvem tør sige hvordan kan du sidde der på “Moses stol” og gøre dig til herre over hvad der er god og dårlig forkyndelse, når du i din egen forkyndelse viser at du ikke kender Gud. Når du i din afvisning af folk der prædiker Guds ord klart og tydeligt, viser at du ikke kan høre Guds stemme. Hvem tør stille dem disse spørgsmål og hvem har ansvaret for at stille dem disse spørgsmål?