Category: Overfladisk kristendom

Categories
Bibelen Brevkassen Evangelisation Evig dom Hvem er Gud? Kirke Korset Livet som kristen Omvendelse Overfladisk kristendom Synd vækkelse

Er vi parate til at prædike evangeliets pris?

Jesus sagde at ”den, der ikke tager sit kors op og følger mig, er mig ikke værd”. Første gang jeg læste det, tænkte jeg at så hårdt mente Jesus det nok ikke. Men efterhånden som jeg læste videre i bibelen, fandt jeg ud af at det virkelig var sandt. På det tidspunkt havde jeg ikke taget mit kors op. Jeg havde heller ikke valgt at følge Jesus. Jeg levede mit eget liv, derfor var det også hårdt for mig at læse. Men jeg kaldte mig alligevel for en kristen.
Gud vidste bedre, og viste mig at jeg tog fejl og at jeg ikke tilhørte Ham. Netop fordi jeg ikke havde omvendt mig, og betalt den pris det koster at være en kristen.

Koster ikke Gratis?
Men hov, er frelsen da ikke gratis? Til dels ja, og til dels nej. Ja, den er gratis fordi vi får den fuldstændig ufortjent, og kan ikke gøre noget for at få den selv. Det er Gud der tilbyder os den, og vi kan ikke få den hvis ikke Gud kalder på os og derved tilbyder os frelsen. Men samtidig har den en pris, for vi kan ikke få den hvis ikke vi vender om fra os selv og giver os til Jesus. Prisen for at blive et Guds barn er at vi ikke længere tilhører os selv, men Jesus Kristus. Vi skal altså betale med vore egne liv.
Det er faktisk en ret stor pris. Den var stor for mig da jeg omvendte mig, på trods af at det liv jeg levede var ynkeligt, syndigt og taberagtigt på samme tid. Jeg var ikke en der var værd at sætte sine penge på, for jeg så ikke ud til at have en fremtid. Alligevel syntes jeg det var en stor pris at betale, for jeg elskede mit eget liv. Jeg elskede min synd, men jeg kunne også godt se at den synd jeg elskede gjorde at jeg var adskilt fra Jesus som jeg ellers snakkede så meget om.
Men om vi lever et liv i succes og rigdom, eller i gennemsnits omstændigheder med et gennemsnitligt job og en gennemsnitsløn, eller lever på bunden af samfundet, så føles det at vende sig fra sit eget liv altid som en stor pris at betale.

“Nævn prisen”
Jesus sagde det havde en pris, og det skal vi også sige. Men hvis vi ikke siger det har en pris, eller vi ikke mener det er nødvendigt at fortælle om den pris, så bedrager vi os selv. Men vi bedrager også dem som hører på os, hvis vi ikke sørger for at gøre opmærksom på den pris det er at følge Jesus. Vi giver dem billig nåde, uden omkostninger. Noget som vi ikke er blevet bedt om at prædike. Det kan godt være folk prøver at forhandle med Gud om de ikke kan betale en mindre pris. Det er ikke unormalt at folk gør det, det gjorde jeg selv, men fandt ud af at på det område var der ikke noget at forhandle om!

Køb ikke en dårlig kopivare
Noget jeg har tænkt over på det sidste er hvor nemt det er at glemme dette. Vi har en tendens til at sige god for den ene og den anden forkynder som formår at prædike på en ny og mere moderne måde. De kan måske prædike så kristendom bliver et logisk valg, en fornuftig beslutning, det sidste du lige mangler at gøre for at få et komplet liv og andre lignende argumenter. Men ofte bliver den slags forkyndelse til et billigt evangelium, for det koster ikke noget.

Men evangeliet koster. Jesus Kristus udgød sit blod og betalte med sit liv da Han blev knust af den vrede som Gud ville sende over mig, hvis jeg skulle stå alene foran Ham på dommens dag. Det var den højeste pris Jesus betalte og den blev betalt på Golgatas kors! Hvis Jesus var parat til at betale så høj en pris, burde vi så ikke også være istand til at betale den pris vi skal betale? Nemlig vore ynkelige og syndige liv. Hvad enten vi er taberagtige eller ej i verdens øjne, så er det en lav pris at betale i forhold til Hans pris.

Til dig der er i tvivl om du har betalt prisen
Hvis du ikke er sikker på om du er en kristen, eller hvis du synes det er hårde ord jeg kommer med her, eller du måske bare synes at der er noget her du ikke helt forstår. Så vil jeg anbefale dig at høre den måske vigtigste prædiken jeg nogensinde har holdt. Jeg har prædiket mange gange, men hvis jeg vidste at jeg kun havde en prædiken tilbage, så ville jeg prædike den her. Du kan høre den på dette link og jeg håber du får de svar du mangler. Men hør den kun hvis du er parat til at overveje den pris det har at blive en kristen. Ellers ville det være bedre om du aldrig hørte den. Her er linket: https://sand.omvendelse.dk/hvad-er-vigtigt-82.htm

Categories
Evangelisation Falsk Lære Overfladisk kristendom Prædikener

Matt Chandler, Steven Furtick og Julius Cæsar

Hvad sker der hvis man blander bibelske forkyndere sammen med folk der prædiker et andet evangelium? Svaret på det kan for tiden ses i en af USA’s megakirker Elevation Church. Den er ledt af Steven Furtick som er en af de mest selvcentrerede søgervenlige trendy pastorer i USA. Han fik for nylig den idé at ville invitere en bred række af forkyndere til noget han kaldte ”Code Orange Revival” som er i gang lige nu. 12 forkyndere over 12 dage. De fleste af forkynderne er noget af det værste der har stået på en prædikestol. Som manden der ikke tror på en treenig Gud T. D. Jakes, den oversexfokuserede Ed Young (manden der holdt en kampagne hvor han ville have ægtepar til at dyrke sex hver dag i syv dage), Christine Caine fra Hillsong der ikke prædiker evangeliet men kun taler om hende selv, og mange andre der heller ikke prædiker evangeliet.

Men Matt Chandler var også på. Chandler kender evangeliet, prædiker evangeliet, men bliver tit inviteret til steder hvor han ikke passer ind. Årsagen er, at han er pastor i en kirke som vokser, og som tilmed har mange unge. Det har givet ham adgang til mange steder hvor evangeliet ellers ikke bliver prædiket. Og lige præcis på det punkt er Chandler et forbillede. For Matt Chandler tænker ikke at han hellere må prædike på en måde så han bliver inviteret igen. Det er ikke drivkraften for ham. Han har en brand efter at prædike Jesus og det var præcis hvad han gjorde på den ellers fuldstændig åndsforladte og vildfarne Code Orange Revival.

Hvad skete der så?
Dagen efter Chandler havde været på om aftenen, var det meningen at man skulle kunne se genudsendelser af prædikenen dagen efter på nettet. Det var sket med alle de andre prædikanter. Men ikke Chandlers. Den var blevet redigeret ud af programmet. Der kom en del klager over dette, for folk ville høre den igen, eller havde hørt om den og ville se den. Derefter kom den så på igen dagen efter. Det var ellers blevet muligt at se den på youtube. Men her skete der det at den blev fjernet igen og igen og igen pga pres fra Steven Furticks kirke.
Mange undrede sig over hvad der var sket, og en tekniker fra Elevation church skrev hvorfor.

Geoff Schultz er teknikeren, og hans svar skaber mange spørgsmål. For det første det når man siger man ville have noget mere Jesus fokuseret, hvorfor satte man så noget på som efter sigende ikke var Jesus fokuseret. For det andet var Chandlers prædiken den første der virkelig var Jesus centreret. For det tredje så kunne jeg godt tænke mig at vide hvilken ånd der ”ledte” dem til at fjerne videoen, og hvilken ånd der ”ledte” dem til at sætte videoen på igen. Det kan da ikke være den samme ånd, for Helligånden modsiger ikke sig selv. Så for det fjerde er de overhovedet ledt af ånden, er det ikke istedet Steven Furtick de er ledt af?

Shakespeares Julius Cæsar
Hvad har det her så at gøre med Julius Cæsar? De af læserne som kender Shakespeares teaterstykke Julius Cæsar kender også Mark Antonys tale efter mordet på Julius Cæsar. Den tale mistænker jeg kraftigt Matt Chandler for at være ret inspireret af. For han bruger præcis de samme virkemidler. Lad mig forklare.
Efter at Julius Cæsar er blevet knivstukket til døde af flere mordere (herilblandt Brutus) får Julius Cæsars højre hånd Mark Antony lov til at tale til folket. Cæsars mordere er bange for Mark Antony siger noget negativt om morderne, men Mark Antony lover at han kun vil omtale dem positivt. Han får så lov til at tale lige efter Brutus har talt til folket om hvorfor de myrdede Cæsar. Denne tale er berømt, for den ene gang efter den anden omtaler Mark Antony morderne som ”Disse ærefulde mænd”. Og i starten lyder det som om han mener det, og han kan med det han siger heller ikke anklages for at omtale dem negativt. Men det får en anden effekt. Folk fatter godt hans hentydninger og det ender med et opgør med Julius Cæsars mordere i stedet. Det så ellers ud til at morderne i starten havde folkets yndest.
Matt Chandler gør akkurat det samme i hans prædiken. Han omtaler Steven Furtick i meget positive vendinger, men hans budskab er det diamentrale modstykke til Furticks og de andres budskaber. Chandler viser at evangeliet ikke handler om os, men om hvad Jesus har gjort for os. Og det gør han så klart og tydeligt, at der ikke er nogen tvivl om at enten er det Chandler siger sandt, og i så fald er det Furtick og de andre siger løgn. Eller også er det Furtick siger sandt, og i så fald er det Chandler siger løgn. Hvis du er i tvivl, så tag din bibel frem og find ud af om Chandler prædiker evangeliet, og find også ud af hvorfor Steven Furtick har haft meget svært ved at finde ud af hvordan han skal håndtere det her. For nu er evangeliet blevet forkyndt i hans kirke, og folk har hørt det sande evangelium. Hvordan kan han nu fortsætte med sit vrøvl om ham selv, uden at blive konfronteret med Chandlers Jesus-rettede budskab? Se videoen her mens den er der stadig (ellers uploader jeg den til sidens server hvis den bliver ved med at blive fjernet (de må da give op på et tidspunkt).
Samtidig er det heller ikke muligt for Steven Furtick at sige noget som helst negativt om Chandler. Han kan ikke sige at Chandler kritiserede ham, for Chandler omtalte ham meget positivt, han kan ikke sige han prædikede et forkert budskab, for det var så tydeligt rigtigt hvad Chandler prædikede at kun en total idiot ville påstå noget sådan.

Her er forresten den berømte tale af Mark Antony. Det er lige efter mordet og morderne har orienteret folket om hvorfor de dræbte Cæsar. Et halvt minut efter start kommer Mark Antony på, og han kan omtale folk som ærefulde og give det en helt modsat betydning.

 

Jeg har forresten kort omtalt Steven Furtick før. Man kan se indlægget her: https://sand.omvendelse.dk/stephen-furtick-hader-men-ser-lidt-smart-ud-samtidig-3601.htm

Categories
Bibelen Falsk Lære Kirke Overfladisk kristendom podcast Prædikener

Podcast: Laodikæa Menigheden der gav Jesus kvalme

I søndags holdt jeg den seneste prædiken i serien om Jesu breve til de syv menigheder i Johannes Åbenbaringen. Denne gang var jeg kommet til den sidste, og værste menighed af dem alle. Laodikæa-menigheden adskiller sig fra de andre ved at der intet positivt var at sige om den. Det var så alvorligt at der ikke engang var plads til Jesus i den kirke. Han stod udenfor døren istedet.

Brevet til denne menighed har så mange referencer til den by som kirken lå i, at jeg gennemgik en del kendetegn ved den by. Når man kender de særtegn, så åbner brevet sig op for en, så man kan forstå brevet på samme måde som Laodikæerne måtte have gjort dengang. Særligt er budskabet om at de er lunkne, og at Jesus ville ønske de var varme eller kolde, noget som Laodikæerne forstod meget mere klart end vi gør, hvis vi ikke kender til hvordan vandressourcerne var i Laodikæa og omegn. Noget som har ret stor betydning for vores forståelse af dette.

Men derudover er det også interessant at se hvordan viden om jordskælv, Laodikæansk øjensalve, og finansvirksomhed kan åbne dette brev op for os, sammen med Helligånden.

Selv synes jeg det var en af de bedre prædikener i serien om Jesu breve til de syv menigheder. Jeg er dog ikke færdig med serien endnu, på trods af det var den sidste menighed. Jeg har nemlig lovet at lave en afslutning på den, hvor jeg gennemgår de ting der går igen for alle syv breve. Nemlig det om at den der sejrer skal få en præmie, og den der har øre skal høre hvad Ånden siger til menighederne. Men indtil da kan man høre den seneste i serien her. Tryk på play eller download til din transportable afspiller.

Categories
Falsk Lære Kirke Livet som kristen Overfladisk kristendom podcast Prædikener

Sardes den døde kirke, der var kendt for at være levende

I søndags holdt jeg en prædiken i min serie om de Jesu syv breve til menighederne. Denne gang kom jeg til Sardes-menigheden. En menighed som var kendt for at være en levende kirke, men Jesus kendte den, og sagde den var død. Dette er en meget alvorlig advarsel til kirker i dag også. For hvor nemt er det ikke at leve i et selvbedrag om at man er en del af en levende kirke, fordi mennesker anser den som levende? Det er så vigtigt at vi finder ud af om vores kirke følger Guds ord, eller menneskers.
Det var et lidt sværere emne at prædike over end jeg regnede med, og det tager lige en fem minutters tid inden jeg kommer rigtig i gang (min egen vurdering). Det er ikke den prædiken jeg synes var iblandt de bedste i denne serie, men god nok til at komme på her. De bedste i denne prædikenserie kan man høre på disse links:

Jesu brev til menigheden i Efesos: https://sand.omvendelse.dk/podcast-jesu-brev-til-menigheden-i-efesos-3309.htm

Jesu brev til menigheden i Pergamon: https://sand.omvendelse.dk/podcastjesu-brev-til-menigheden-i-pergamon-3472.htm

En kirke efter Guds hjerte: https://sand.omvendelse.dk/podcast-hvad-er-en-kirke-efter-guds-hjerte-smyrnamenigheden-fra-abenbaringen-3360.htm

Den sidste prædiken om Jesu brev til menigheden i Sardes kan du høre her:

 

Categories
Bibelen Hvem er Gud? Kirke Overfladisk kristendom

Hvrfor skulle man tage kristne seriøst når……

Hvorfor skulle folk i verden tage de kristne seriøst, når de kristne ikke engang kan tage Gud seriøst? Mange gudstjenester er efterhånden blevet så udvandede i deres forkyndelse at det mere handler om mig mig mig, end det handler om Jesus. Det kan godt være vi engang imellem siger Jesus og Gud, men hvis man analyserer det der bliver sagt så, er det ikke mange steder at det handler om en hellig retfærdig Gud. Det er istedet en “all-loving god” der minder mere om en hippie fra 68, end den Gud som bibelen beskriver.

Det er bedrøveligt når kirker begynder at ændre vores møder på en måde, så det ikke længere er evangeliet der er i centrum. Nogle kirker inviterer tryllekunstnere til at afholde gudstjenesten, andre inviterer stress-eksperter til at komme og holde foredrag om hvordan man kan komme af med ens stress, og nogle laver serier om hvordan man kan få et bedre liv. Ja, vi kan tilmed finde kirker der kalder sig evangeliske som inviterer New Age folk ind. Men som regel med den dårlige undskyldning “vi vil ikke splittes over de små uenigheder”, som om New Age har noget som helst med kristendom at gøre.
Med andre ord, man prædiker tomhed. Evangeliet handler om at hvis vi ikke vil omvende os fra vores synder og give vores liv til Jesus Kristus, så går vi fortabt i Helvede for al evighed. Og det er lang tid vil jeg lige sige. Men det synes man åbenbart ikke er så vigtigt i kirkerne. Det er som om man tager mere udgangspunkt i folks meninger, end i det Gud har sagt i sit ord. For vi tager jo fat på det som har kødelige interesser for folk, og begrunder det med “at folk lever jo her og nu. Så det er jo den tid de lever i nu, vi skal tage udgangspunkt i”. Mit svar til det ville være: Ja, men det er da i orden, så tag udgangspunkt i de synder folk begår i vores tid, og forklar dem evighedsbetydningen af dette. Men lad dog være med at forsøge at sælge evangeliet ved at sælge frisk kristendom som om det var et nyt livsstilsmagasin. Ellers må de der gør det, finde et andet job istedet inde ved Femina eller I Form bladene.

Mit spørgsmål til sidst er; dem der ikke med deres gerninger kan vise at de tager Gud seriøst, mon Gud vil tage deres tro på Ham seriøst på dommens dag?

Categories
Endetiden Kirke Overfladisk kristendom Synd

Når kirkens grænse for synd, er forskellig fra Guds

I dag er der meget snak i flere kredse om folkekirkens fremtid, nu hvor det ser ud til at vi har fået en kirkeminister, der vil give homoseksuelle par lov til at blive gift i folkekirken. Og der er flere der tænker hvornår det også bliver muligt i frikirkerne, hvilket jo allerede er sket for en baptistkirke i Sverige. Men jeg har faktisk et lidt problematisk forhold til, at det først er når der bliver givet mulighed for homoseksuelle ægteskaber, at nogle kristne begynder at melde ordentlig fra. For spørgsmålet er om vi ikke skulle have gjort det for længe siden.

For sagen er den at vi i bund og grund ikke har taget synd særligt alvorligt, i forhold til hvordan vi tog det før. Engang var det sådan at hvis et kærestepar i en gennemsnitlig frikirke flyttede sammen uden at være gift, så ville det medføre først en alvorlig samtale med ledelsen, og hvis det ikke hjalp, så ville det medføre en ekskludering af kirken.
Det var den bibelske metode, og det var også en metode der var med til at vise hvem der var en kristen, og hvem der ikke var. Hvis man valgte at bo sammen uden at være gift, og ikke mente det skulle betyde noget for ens gudsforhold, så var det det samme som at sige, “jeg tilhører ikke Herren, da jeg ikke vil underordne mig Herrens ord”. Man blev med andre ord ikke anset som en kristen.

Det var og er en bibelsk metode at forholde sig til den slags på. Det kaldte vi kirkedisciplin, men det er blevet et fremmedord mange steder. Jeg har oplevet at når jeg taler med folk som kommer i kirker hvor man ikke tager kirkedisciplin alvorligt, at det er nemt at vise dem at de har et forklaringsproblem. En sagde til mig, at hun bestemt ikke mente det var kirkens opgave at dømme om et par der boede sammen skulle ekskluderes af kirken, fordi de ikke ville omvende sig. Hun mente at det var godt for dem at have et tilhørsforhold, også selvom det åbentlyst var forkert.
Jeg spurgte hende så hvad hun mente hvis det var et homoseksuelt par? Så blev der stille, men så kom svaret; nej det kunne ikke tillades.
Jamen hvorfor dog ikke spurgte jeg?
Fordi de er jo homoseksuelle, det er jo forkert.
Men hvad er det lige der gør at deres synd er så meget værre, end dem der har valgt at bo sammen uden at være gift? Spurgte jeg igen.
Det, det, det, jamen det er jo homoseksuelle.
Vedkommende ønskede ikke at forholde sig til dette dilemma, det kom for tæt på, og viste noget var rivendes forkert i hendes og hendes kirkes argumentation (ja jeg ved at kirken havde samme mening).

Samtalen var ikke en enlig svale. Jeg har hørt den her andre gange, og jeg får det rigtig, rigtig dårligt med den slags. For hvad er det lige det signalerer? At mange kristne faktisk er homofobiske, når de vælger at forholde sig forskelligt til det bibelen beskriver som seksuel synd. De viser at de kun tager skriften alvorligt der hvor de selv er enige med den, men afviser skriften på områder hvor de ikke er enig. Men hvis skriften siger at der hverken er plads til det ene eller andet i kirken, hvad giver så en kirke lov til at sige: Vi godkender den ene del, men ikke den anden. Er det så ikke fordi man er mere påvirket af tidsånden, end man er ledt af Guds Ånd?

Dertil er spørgsmålet så også hvad man vil gøre den dag, staten vil gå ind og sige, at både folkekirker og frikirker skal acceptere homoseksuelle vielser, og udføre dem? Så har de kirker som accepterer at folk lever sammen uden at være gift, ikke noget som helst brugbart argument for at sige nej. De har jo allerede vist, at de ikke anser Guds ord for at være troværdigt og vigtigt nok til at efterleve. Men hvis de fortsat vil afvise homoseksueller vielser, så har offentligheden et godt og faktisk brugbart argument for at kunne konkludere at disse frikirker, er homofobiske når de gør forskel på folks seksuelle synder.

At man kan blive anklaget for at være homofobisk er hvad det er, personlig anser jeg mig ikke for at være det mindste homofobisk, for jeg ved hvad ordet betyder. Det kan man høre mere om her: https://sand.omvendelse.dk/skal-homoseksuelle-par-have-ret-til-at-blive-gift-i-kirken-261.htm. Men hvis ens argumentation for at afvise homoseksuelle er baseret på ens følelser og subjektive meninger, og ikke Guds ord, så får man et forklaringsproblem, og man signalerer faktisk homofobi. Og jeg er bange for at det er noget som vil komme rigtig meget frem det her, og vil være med til at sætte et skel mellem de kirker som tager Guds ord alvorligt, og dem der ikke gør. Selvom det sådan set burde være nemt nok at se i forvejen.

Se også følgende: https://sand.omvendelse.dk/linda-andrews-homoseksuelle-og-frikirkenet-2437.htm

https://sand.omvendelse.dk/frikirkelig-velsignelse-af-homoseksuelle-par-2460.htm

https://sand.omvendelse.dk/da-k%c3%b8dspiseren-ville-v%c3%a6re-medlem-af-en-klub-for-vegetarer-2501.htm

 

Categories
Bibelen Evig dom Falsk Lære Himlen Livet som kristen Omvendelse Overfladisk kristendom

Men jeg sagde jo “Herre, Herre”

For nylig havde jeg en debat på Facebook med nogle, der var utilfredse med min bedømmelse af en bibellejr som jeg ved flere anser som værende en form for kristusløs kristendom. Dem findes der en del stykker af efterhånden, så vurder selv om det er passende for den eller de lejre du har været på i år, så slipper jeg for at skrive hvilken jeg mener her. Men det der blev bemærkelsesværdigt for denne debat var hvor meget dem der var uenig med mig, henviste til nogle ydre ting. For at overbevise mig (og andre) pegede de gentagne gange på tegn, og ikke på hvad der står i skriften. Her er et par eksempler:

”Jeg ved om uhelbredeligt syge som blev raske, inkarnerede ateister som gav deres liv til Jesus”

Eller denne her:

”Det var FAN.TAS.TISK. at se en kvinde helbredt af Jesus efter 25 års smerte i nakke og ryg stå og danse disko. Det styrkede min tro MAX!”

Den slags udmeldinger var der flere af, og de blev brugt i stedet for at argumentere udfra skriften. Autoriteten blev nogle manifestationer som bibelen ikke har sagt vi skal bruge til at godkende noget på. Vi må ikke glemme hvad det er Jesus siger i afslutningen af Hans bjergprædiken. En afslutning som er så skræmmende at udtalelelserne ovenfor, blev bedrøvende at læse i den kontekst.

“Ikke enhver, som siger: Herre, Herre! til mig, skal komme ind i Himmeriget, men kun den, der gør min himmelske faders vilje. Mange vil den dag sige til mig: Herre, Herre! Har vi ikke profeteret i dit navn, og har vi ikke uddrevet dæmoner i dit navn, og har vi ikke gjort mange mægtige gerninger i dit navn? Og da vil jeg sige dem, som det er: Jeg har aldrig kendt jer. Bort fra mig, I som begår lovbrud!” Mattæus 7.21-23.

Der kommer altså til at stå nogen på dommens dag, som ikke kan forstå hvorfor de dog ikke kan komme ind i Himmelen. De vil pege på en masse som de har oplevet, som de har gjort, og som de mener er beviser på at de tilhører Ham. Men hvad er Jesu svar til dem? ”Jeg har aldrig kendt jer”.
Hvad var der galt? Han kendte dem ikke. På trods af alle deres gerninger, som ellers kunne se så fantastiske ud, og være så overbevisende at de troede de kunne pege på det som tegn på at Gud var med dem, så sagde Jesus til dem ”Jeg har aldrig kendt jer”.

Hvor forfærdelig er det ikke at leve sit liv i selvbedrag, og så finde ud af at Jesus siger “Jeg har aldrig kendt jer”. Der er ikke mange der tør prædike over disse vers, men her er en der tør. Tør din præst også gøre det?

Categories
Bibelen Kirke Kommentar til medierne Overfladisk kristendom

Tanker efter at have set filmen “Divided”

Nu er det et par uger siden jeg først så filmen Divided, som kan ses nedenunder her. Jeg synes det har været en film som har givet mange gode ting at tænke over. Mange af tingene vidste jeg egentlig godt i forvejen, men var ikke skarp nok i min forståelse. Muligvis fordi jeg syntes det var svært at forholde mig til hvor forkert meget af det kirkelige ungdomsarbejde er, når jeg selv har arbejdet med ungdomsledelse i kirken. Særlig når jeg i mange år selv har syntes at en stor del af det jeg gjorde var godt. Ikke desto mindre kan jeg bedre se i dag, hvorfor det vi gjorde var mere skadeligt end det var til gavn. Også selvom nogen af os faktisk forsøgte at bruge bibelen som ledesnor.

Djævelens strategi?
Der er særlig en ting som jeg er kommet til at tænke på. At en af djævelens højeste ønsker er at ødelægge familien som institution i samfundet. Familien er i forvejen under pres i dag, og det vil nok fortsætte. Men det burde være sådan at kristne familier kunne stå imod den udvikling, og istedet være salt og lys i en mørk verden. Ikke desto mindre er det modsatte det der har været tendensen for mange kristne familier. Man er blevet splittet som familie. Selv i kirkelivet er det blevet splittet. De unge kommer til ungdomsmøderne, de modne til gudstjenesterne, de ældre har også deres egne møder (selv på bibelcamps er der særlige møder for ældre, hvor de kan synge gamle sange, uden at “genere” de unge) osv. Undskyldningen har været at man møder folks efterspørgsel efter en bestemt type kirke, og man derfor kan nå flere på den måde. Den forklaring kan ikke underbygges af bibelen, men den har et andet navn, nemlig pragmatisme.

Men frugten af dette er ikke hele kirker der er fyldt op med folk der elsker Gud. Istedet har man fået opdelte kirker med folk der kommer for at få deres behov opfyldt på deres måde. Men hvad er det vi går glip af i alt det her? De gamle mister nærheden til de unges iver og brand, og de unge mister kontakten med de ældres erfaring på livet, og balancerede råd foruden en masse andre ting man mister når vi ikke har hele kirker. Dertil er der en tendens (se filmen) til at de unge søger deres forældres råd i mindre grad og istedet søger råd og vejledning hos deres (måske lidt smarte) ungdomsleder. Men det burde jo være ens forældres råd man søgte, og i særdeleshed faderens. Nu ved jeg godt at jeg ikke her kommer med nogen “hovedet på sømmet” argumenter. Men det er også mere tanker som jeg endnu ikke er færdig med. Men hvis det er sandt at noget der ligner bibelsk ungdomsarbejde, reelt set er djævelens metode til at få opslittet familier og derved få opløst en af de største forhindringer for hans fremgang, hvad gør man så som forældre for at stoppe det?

Hvor har vi brug for forældre der tør tage ansvar for deres børn, for deres opdragelse, for selv at lære dem bibelen at kende, for selv at vise dem hvem Jesus er, istedetfor kun at lade kirken tage sig af den opgave.

Har du endnu ikke set filmen Divided bør du unde dig at bruge en time af dit liv på at se den. Den stiller de spørgsmål som burde få os til at vågne op og se hvorfor så mange i vore kirker bliver ledt til frafald, istedet for til et tæt liv med Jesus.

Official Divided the Movie (HD Version) from NCFIC on Vimeo.

Categories
Falsk Lære Forvirret lære Hvem er Gud? Kirke Korset Omvendelse Overfladisk kristendom podcast Prædikener Synd

10 sekel og en kjortel. Podcast fra Dommerbogen

For et par år siden holdt jeg denne prædiken som jeg havde omdøbt fra “10 sekel og en kjortel” til “300.000 kr og fri bil”. Det var den første prædiken jeg holdt i den kirke hvor jeg senere blev ekskluderet som forkynder (se mere om den sag her: https://sand.omvendelse.dk/den-forkyndelse-var-der-ikke-plads-til-2690.htm). Jeg synes ellers ikke at jeg holdt mig tilbage fra at tale Guds klare ord i denne prædiken. Derfor undrer det mig at nogen mener at jeg har spillet med skjulte kort, for jeg har bestemt ikke skjult hvilken teologi jeg stod for, hvilket denne prædiken da også tydeliggør (til dem som ikke ved det er jeg reformert baptist (og formodentlig en sund karismatiker).

Jeg fik lyst til at vise denne prædiken igen, for den er desværre meget relevant for det der sker i mange danske kirker i dag. Der er alt for mange præster (og kirkefolk) som tager fejl af Guds velsignelse og Guds klare ord. Og som vælger at følge noget der ligner velsignelse, men reelt set bare er humanisme i fåreklæder.

Har du ikke hørt denne prædiken før, og hvis du ikke forstår hvorfor mange præster går på kompromis med sandheden, så er der mange svar at hente i denne prædiken over to af de mest underlige kapitler fra dommerbogen. De er dog ikke så underlige hvis man læser dem i lyset af Guds ord. Det er forresten det bedste lys at læse Guds ord i. Du kan høre den både som video eller som mp3 her nedenunder.

Categories
Bibelen Kirke Livet som kristen Overfladisk kristendom

“De første kristne var da ikke så smarte”

Når man ser moderne kirker i dag, ændre på sproget, ændre på symbolikken, og ændre på måden de forsøger at nå folk på, så er en af deres argumenter for disse ændringer “kommunikation”. Man vil gerne kommunikere noget som ikke vækker anstød hos ikke kristne, man vil heller ikke skabe forvirring med ens kommunikation, fordi det er så vigtigt for dem at verden kigger på dem som flinke, og behagelige mennesker m.v. Men hvad sker der når vi sætter denne tilgang til det kristne menighedsliv, overfor de første kristne? Det har jeg kigget lidt på.

De første kristne var umoralske i folks øjne
Urkirken gik der mange rygter om blandt folk i romerriget. Men nogle af rygterne var baseret på sandhed. Man anså eksempelvis de kristne for at være særdeles umoralske fordi de blev gift med deres søskende. For eksempel er jeg jo gift med en søster i Herren. En sætning som isoleret set virker forkert. Men i dag er det ikke så svært at sige, de fleste ved at vi kun er søskende i troen, ikke i kødet. Men det havde folk svært ved at forholde sig til dengang, så de kristne var umoralske i folks øjne, fordi man mente de giftede sig med søskende. Ikke desto mindre fortsatte man med at kalde hinanden søskende, på trods af at det medførte dårlig omtale.

De første kristne var kannibaler
Noget som folk i romerriget havde meget svært ved at forholde sig til, var at kristne spiste menneskekød og drak menneskeblod. Hvordan kunne folk dog finde på at gå ind i en sådan gudsdyrkelse? I dag ved folk godt at det jo blot drejer sig om nadveren som Jesus indstiftede, før sin død, og som ikke har noget med kannibalisme at gøre. De første kristne kunne have være smarte og bare kalde det noget andet, for at undgå misforståelser og had fra verden. Ikke desto mindre holdt de fast i de udtryk Jesus havde givet dem, også selvom det kostede dem livet.

De første kristne var ateister
Romerriget var i store træk åben overfor andre trosformer. Bare man også kunne sige “Cæsar er herre”. Men at sige det om Cæsar og de følgende kejsere var ikke noget kristne kunne sige. For kristne mener kun at der er een Gud. Og kun til Ham vil man bede, og kun Ham vil man erkende som Gud. Men at sige “Cæsar er herre” tog kristne så alvorligt at de blev dræbt fordi de ikke ville gå med til at sige det. Det svarede for dem til at fornægte deres frelser. Men i folks øjne blev det anset som ateisme. Når man ikke kunne anse deres guder som sande guder, så var man da en ateist. Alligevel holdt de kristne fast i at de kun ville tilbede den sande Gud, og ikke de falske guder.

Men hvad så i dag?
I dag er det tøsedrengene der mange steder sætter dagsordenen kirken. Kors og andre kristne symboler bliver fjernet fra kirkerummet, da det ikke skal vække anstød. Man taler ikke om synd, fordi folk ikke bryder sig om at blive kategoriseret som syndere. Man tør ikke tale om den kommende dom, da man ikke ønsker “at skræmme folk ind i Himlen” som man så kirkeligt korrekt siger det. Man vil hellere tale om “at få et bedre liv”, “at have mere selvtillid”, “at have et mål med sit liv”, “have et godt fællesskab, hvor man hjælper hinanden” og sådan kunne jeg fortsætte. Men at tale Guds klare ord, så det er til gavn og opbyggelse for menigheden, har mange af hvor tids prædikanter forsømt. Al deres kontekstualisering som de mener er så vigtig for at “nå en posttmoderne verden” og hvad de ellers siger, er tåbeligt at høre på, når man sammenligner med den første kirke. For i Urkirken var det vigtigere at holde fast i Guds ord, og i en kompromisløs forkyndelse af dette Guds ord, end at forsøge at nå verden på verdens præmisser. Det gjorde de i sådan en grad at det betød døden for mange. For os betyder det i værste grad at vores popularitet muligvis daler blandt nogle.

Men når populariteten betyder så meget for så mange, i forhold til hvad Guds ord betød for de første kristne, så er spørgmålet hvor godt ville kirken i vores del af verden ville klare sig under en forfølgelse? For hvis vi ikke tør prædike det fulde evangelium under frihed, med risiko for at blive upopulær, hvor meget mindre vil vi så prædike det under forfølgelse? Og hvorfor gider kristne finde sig i at have sådan nogen vatnisser som ledere i kirken?