Category: Livet som kristen

Categories
Livet som kristen

Sådan husker jeg Poul Kirk

Efter at blive anklaget af Poul Kirk (som man kan læse om i dette indlæg som jeg har set mig nødsaget til at ændre på) på Dominos hjemmeside, vil jeg godt skrive om hvad jeg godt kan lide ved manden. En af årsagerne til at manden blev kristen (har jeg fået at vide) skulle efter sigende være de kristnes hykleri. Han så at de folk der kom i kirkerne og så hellige ud om søndagen, i de andre dage talte grimt, var sjofle og andet som han godt kunne se ikke var noget der kom fra Kristi sindelag. Det var med til at han ikke ville være sådan, og det er også noget som tilsyneladende har præget Poul Kirks virke i kirken mange gange. Der har sikkert være andre medvirkende årsager til han blev kristen. Vi kan jo ikke komme til Gud uden at Han drager på os. Så det forventer jeg da har, været en del af den oplevelse han har haft dengang.

Nidkær og ydmyg
Jeg kan huske Poul Kirk fra dengang jeg var ung. Det jeg husker var særlig to ting. En nidkærhed for Herren, og en ydmyghed, som gjorde at man godt kunne se at det ikke handlede om Poul Kirk, men om Jesus. Disse to ting tror jeg havde betydning for det Poul Kirk stod for, (og husk på det her er bare hvordan jeg husker det, og jeg kan tage fejl, men jeg tror der er flere af dem der har kendt manden der vil være enig med mig).

Der var en villighed til at stå op for evangeliet, også selvom det betød at han ville se dum ud i andres øjne. Han anså ikke sit eget navn for noget, det handlede for ham om at Jesu Kristus måtte blive forkyndt i både ord og gerning. Og det var smittende at opleve. Jeg ved at han for mange af de unge han var leder for på forskellige skoler, var et forbillede her. De kunne godt fortælle sjove historier om manden og hvad han havde lavet af fejl, og ikke gennemtænkte beslutninger (det kan også findes om mig), men det som de virkelig huskede ham for, var den mand som bare ønskede at give dem Jesus, også selvom det betød personlige omkostninger for Poul Kirk. Jeg ved også at han kunne finde på at sige til elever som der var tydelige problemer med, om de ikke kunne se at det liv de førte, betød at de var på vej mod evig fortabelse. Noget som eleverne ikke brød sig om at høre. Men som man efterfølgende har sagt, at man faktisk var glad for at han gjorde dem opmærksom på. Fordi det nok havde været nødvendigt for dem at høre.

Jeg kunne skrive mange flere positive ting om manden som nogen gange græd fra prædikestolen. Om hvordan han stod fast på Guds ord flere gange, selvom omgivelserne viste og sagde noget andet.  Jeg er ikke Poul Kirk, men jeg græder også, og savner folk der som han gjorde holdt fast i Guds ord, på trods af vore omstændigheder. Jeg græder over den tilstand mange kirker er i, i dag. En tilstand hvor man ikke kan sortere den sunde lære fra den dårlige. En tilstand hvor man bliver bedømt på ens titel, og ikke på det man forkynder. En tilstand hvor synd får lov at florere i kirken som om det ikke betød noget. Det er hvad jeg bl.a. ønsker at gøre opmærksom på, og det er derfor jeg bruger tid på det her på siden. Det er ikke det eneste jeg skriver om. Selvom der er nogen der påstår at jeg kun skriver om vranglære. Det passer simpelthen ikke. Dem der siger sådan burde tage og læse tingene ordentligt igennem. Men hvis det er det folk husker mig for, så lad dem gøre det. Jeg vil hellere huskes som en der gik imod vranglære, end som en der så igennem fingre med den. Mit navn betyder nemlig ikke noget for mig, og der har jeg også haft et forbillede engang, som kunne vise mig det. Han hed Poul Kirk.

Jeg vil anbefale dem der har læst det oprindelige indlæg som gjorde at jeg skrev dette, at læse afslutningen på den igen, pga de ændringer jeg har lavet der. Kan læses i bunden af dette link.

Categories
Bibelen Kirke Livet som kristen

Hvad er kirkedisciplin? Af Charles Leiter

På lejren Tilbage til Bibelen holdt i juli, havde vi besøg af både Paul Washer og Charles Leiter. Charles var en ældre herre, som faktisk havde lidt mere bredde og tyngde i sin undervisning end Paul Washer. Ikke dermed sagt at Paul Washer var dårligt, men man kunne godt mærke at Charles havde vandret i længere tid med Herren, og sådan er det jo. Når jeg kigger på mig selv og ser hvordan jeg var for 10, 15 og tyve år siden, så kan jeg da se at der er sket meget, og jeg vil forhåbentlig sige det samme om 10, 15 og tyve år i fremtiden, om den jeg er nu. Livet som kristen er ikke et status qou, men en vandring hvor ens liv med Jesus gør at vi stykkevis vil forstå og fatte hvad livet med Ham egentlig er, og betyder. En vandring der gør at vi med tiden vil kunne tage os til hovedet når vi ser tilbage på hvad vi har sagt og gjort.

Charles Leiter taler i denne undervisning om bibelsk kirkedisciplin, og hvordan det udføres praktisk. Han viser både hvad det ikke er, og hvad vi tit har misforstået at det skulle være. Det var derfor meget frigørende at få denne undervisning. Samtidig med at vi fik at vide, at det bestemt ikke er den del af jobbet man synes allerbedst om som pastor. Alligevel er det en nødvendig del af kirkens opgave, og derfor bør enhver kristen få denne type undervisning. For så kan man til dels forstå hvorfor ens pastor, eller kirkeledelse udøver kirkedisciplin. Eller finde ud af hvad man skal sige til sin pastor, hvis han ikke udøver kirkedisciplin. For det er desværre også et problem. Jeg ved at kirkedisciplin nogen gange har været alt for hård. Der er mange sørgelige historier her. Men det er ikke nogen undskyldning for at se bort fra det. For det står stadig i bibelen, og er nødvendig for at holde menighederne på det rette spor.

Categories
Livet som kristen

Tanker efter at have mødt Charles Leiter

De dage som jeg og nogen andre brugte på en lejr med Paul Washer og Charles Leiter, gav nogle interessante tanker om noget som ikke blev forkyndt med ord. Specielt fordi jeg også kunne sammenligne det med noget, jeg havde hørt fra en anden kirkelig lejr.

Charles Leiter er udover at være pastor, også en velkendt forfatter i nogen kredse. Hans bog “Justification and regeneration” er en af de mest solgte, på et af de bedste kristne bogforlag kaldet Monergism. Den bog har fået rigtig gode anmeldelser, og som jeg har hørt bliver anbefalet af mange gode og dygtige bibellærere og pastorer. Da han og Paul Washer kom til Danmark, havde de en hel kasse med af den bog. De blev givet gratis til dem der kom på lejren. Som en gave til os. Det tænkte jeg ikke så meget over først, udover at det da var pænt af ham. Men dagen efter lejren var begyndt, fik jeg at vide fra en ven der var tilstede på en anden lejr, at deres udenlandske gæsteprædikant, havde brugt et helt kvarter af sin første prædiken, på at promovere alle mulige produkter fra hans kirke. På mig lød det som om det havde været den rene salgstale, og folk havde angiveligt efterfølgende talt mere om “salgstalen”, end om det budskab som gæsteprædikanten var kommet med. Så vidt jeg har hørt var der heller ikke noget særligt at huske ved den.

Men da jeg hørte det, kom jeg igen til at tænke over hvad det var for to personer vi havde fået til at komme på den lejr, vi fra Tilbage til bibelen arrangerede. For de havde ikke fået nogen betaling for at komme til os, på trods af at de begge er ret store navne i visse kredse. Vi havde betalt deres (billige) flybilletter og givet dem hver deres (lille) rum at sove i, og mad at spise. De var i deres ret til at sælge deres materialer til os, hvis de ville. Men de gav det gratis til os i stedet. De kunne også have sagt at de ville have et bestemt beløb for at komme, og det ville der ikke være noget galt i. Men det gjorde de bare ikke. De brugte ikke tid på at anbefale os ting som de kunne tjene penge på. Det som de anbefalede vi skulle få fat i af bøger, var slet ikke deres egne, men andres.

Jeg har mødt mange kendte prædikanter igennem tiden. Nogen fik jeg respekt for (hvis jeg ikke havde det i forvejen), mens andre tabte jeg respekt for. Charles Leiter er bestemt en af dem som jeg godt vil give min respekt. Han kom ikke for at promovere sig selv. Heller ikke for at tjene penge. Han forsøgte heller ikke at gøre sig til noget særligt på andres bekostning. Han stod vel lidt i skyggen af Paul Washer, som er langt mere kendt end ham selv. Han kom for at tjene og give, og han tjente og gav.

Nåh, det skal dog siges at vi fra bestyrelsen af Tilbage til bibelen, ikke brød os om at de skulle komme uden at have noget for det. Vi havde jo overskud på kontoen. Så vi fik sendt nogle gaver over til deres hjem i USA istedet. Så de ikke skulle slæbe på for meget på hjemvejen. Men jeg tror nu ikke det betød noget for om de ville komme igen eller ej. Men derfor kan man jo godt vise sin taknemmelighed overfor dem. Det ser dog ud til at Paul Washer kommer igen, men denne gang under andre forhold. Men det må jeg komme ind på, når den tid kommer engang.

Categories
Kirke Livet som kristen

Tre dage om Guds ord med Paul Washer og Charles Leiter

I går blev lejren med Paul Washer, og hans ven pastor og forfatter Charles Leiter så færdig. Det har været tre dejlige dage, hvor vi fik god og grundig undervisning i Guds ord. Nogen af de ting der blev talt om var “Hvad er en bibelsk menighed?”, “Hvad er evangeliet?” “Hvordan ser Gud på familien, og hvad er mandens og hustruens ansvar? (særlig mandens), kirkedisciplin og meget andet. Vi fik optaget møderne på video og MP3. Og de vil forhåbentlig snart blive lagt ud på nettet.

Paul Washer sagde at han gerne ville komme igen, muligvis til Januar, men så ville det ikke blive som en konference, men hvor han kun vil komme for at tale og bede med folk der ønsker at starte nye menigheder op. Menigheder som er baseret på bibelen, og ikke på hvad folk nødvendigvis er vant til at opfatte som en kirke. Vi har ofte gjort kirkeplantning til noget meget avanceret hvor det nærmest ikke kan lade sig gøre hvis ikke man har en stor pengetank i baghånden. Fordi man både skal have børnearbejde, teenagearbejde, gospelkor foruden et profesionelt lovsangsband, powerpoint og lysshow og et storkøkken med alle fasciliteter så folk kan spise et behageligt måltid før det tager hjem fra kirke, bare for at nævne noget. Men kirkeplantning er meget mere enkelt end det. Det er kort sagt folk der samles om Guds ord.

Det offentlige møde i Randers her i onsdags vil jeg fortælle om i morgen eller overmorgen. Det fortjener et indlæg for sig selv. Men lige nu vil jeg slappe af efter tre hårde, men gode dage. Dage som har været en nydelse, fordi det var sammen med brødre og søstre i Herren, som havde den samme brand. Selvom vi kom fra mange forskellige kirkesamfund.

Categories
Evangelisation Evig dom Hvem er Gud? Kirke Livet som kristen Omvendelse

Tozer taler profetisk ind i vores tid

Selvom A. W. Tozer døde tilbage i 1963, er hans budskaber stadig relevante. Det er som om de har profetisk styrke over sig, når man ser på kirken af i dag. Men særlig når jeg kigger på en stor del af de kirkelige sommerstævner som er rundt omkring i landet lige nu, synes jeg desværre det passer alt for godt til det Tozer siger her:

”Kristus kalder mennesker til at bære deres kors; vi kalder dem til at have det sjovt i Hans navn. Han kalder os til at forsage verden; vi forsikrer dem om, at hvis blot de accepterer Jesus, ligger verden for deres fødder.

Han kalder os til at lide; vi kalder dem til at nyde al den spidsborgerlige komfort, som den moderne civilisation tilbyder. Han kalder os til selv-fornægtelse og død; vi kalder dem til at folde sig ud som grønne laurbærtræer og måske endda til at blive stjerner i en ynkværdig, femterangs religions-cyklus.”

Taget fra Nyt i natten.

Læs mere af Tozer om korset på dette link.

Categories
Bibelen Evangelisation Evig dom Hvem er Gud? Livet som kristen Omvendelse Overfladisk kristendom Uncategorized

Gud holder fest 6 Er du kaldet eller udvalgt?

”Da sagde kongen til sine tjenere: Bind hænder og fødder på ham og kast ham ud i mørket udenfor. Dér skal der være gråd og tænderskæren.” Mattæus 22.13

Vi skal ikke glemme at den samme konge som her lader manden blive bundet og kastet ud i mørket, var den samme konge som havde inviteret folk. Han ønskede virkelig at få folk med til festen. Dette inkluderer den samme mand som han nu lader smide ud. Men manden er en forbryder. Han er kommet ind på de forkerte vilkår, og han har ikke noget at sige til sit forsvar. Nogen mener (bl.a. Spurgeon) at manden var der kun for at få del i festens velsignelser, som mad drikke og underholdning, men han var ikke parat til at betale den pris som det kostede at komme med. En pris som betød at man ikke kunne komme i sit eget tøj. Eller i sin egen retfærdighed som flere har tolket det til. Men nu kommer så det berømte vers, som mange har undret sig over:

” Thi mange er kaldet, men få er udvalgt.” Mattæus 22.14

Der er nu ikke så meget at undre sig over, for vi skal forstå denne sætning i lyset af lignelsen. Mange er kaldet, står der, og det var også det der skete i lignelsen. Alle blev kaldet til at komme med til bryllupsfesten. Der var ikke nogen iblandt folket som kongen ønskede ikke skulle med. Dette er i fuld overenstemmelse med Joels bog 3.1.

” Det skal ske derefter:Jeg vil udgyde min ånd over alle mennesker.”

Hvilket vi også skal læse sammen med det Jesus siger i Johannes 6.44:

”Ingen kan komme til mig, hvis ikke Faderen, som har sendt mig, drager ham, og jeg skal oprejse ham på den yderste dag.”

INGEN
Det er altså tydeligt at ingen kan komme til Jesus hvis ikke man er inviteret af Gud, men samtidig også tydeligt at Gud vil invitere alle. De ting hænger nøje sammen. Gud vil invitere alle, samtidig med at det kun er muligt at komme når man bliver inviteret. Man kan ikke komme i egen kraft, eller efter egen beslutning. Men det er til gengæld op til folk selv hvordan de vil behandle invitationen. Vi bestemmer selv om man vil komme sådan som Gud inviterer os, eller om man vil forsøge at komme til Gud på sin egen måde, eller bare ikke komme. For det var de tre muligheder vi så i lignelsen. Der var nogen som ikke ville komme, og der var en som forsøgte at komme ind på egen hånd. Men vi så også at der var mange som var kommet til festen på de rigtige præmisser. Folk som kongen gik rundt og hilste på. Dem der var kommet ind af den rigtige dør, og som havde taget det udvalgte festtøj på.

Hvem er kaldet, og hvem er udvalgt?
Så dem der var kaldet, var alle dem som kongen inviterede. Dvs i vores verden er det alle mennesker der er kaldet, for Gud vil på et tidspunkt drage på dem, og invitere dem ind til Ham. Men det er ikke alle der vil tage imod det kald, eller tage imod kaldet sådan som Gud har kaldet en. Dem der handler sådan, er kun kaldet. De udvalgte derimod er dem der tager imod kaldet. Dem som siger; ”Ja jeg vil gerne komme til festen, ja jeg vil gerne tage det festtøj på som kræves for at være med til festen”. Det er dem som erkender deres behov for at omvende sig og iklæde sig Jesu retfærdighed. Dem som vil leve deres liv i Kristus, og ikke forlade sig på dem selv, eller deres egen retfærdighed (eller mangel på samme). Hvem der er udvalgt er altså op til os. Det er os der skal finde ud af om vi vil være Guds udvalgte, eller om vi blot vil nøjes med at være kaldet. Vil vi tage imod kaldet når det kommer, eller vil vi afvise det? At være en kristen handler ikke kun om at opleve at Gud taler til en. Det handler om at man har valgt at gøre hvad Han beder os om, og Han har bedt os om at omvende os og give vore liv til Hans søn som led vores straf, da han døde på Golgatas kors.

Se de foregående afsnit på disse links:
Første del

Anden del

Tredie del

Fjerde del

Femte del

Categories
Bibelen Hvem er Gud? Livet som kristen Omvendelse

Gud holder fest 4 Bryllupstøj

Da kongen kommer hen til manden som ikke havde bryllupstøj på sagde kongen til ham:

“Min ven, hvordan er du kommet ind uden bryllupsklæder?” Mattæus 22.12

Det er interessant at manden som vi ved bagefter bliver smidt ud af festen, og ud i mørket hvor der er gråd og tænderskæren, bliver tiltalt som “min ven”. Kongen har ikke noget had til gæsten, han har ikke noget ønske om at gæsten ikke kan være med, for hvis det var tilfældet, så ville han ikke tiltale denne gæst som ven. Alligevel kan denne gæst ikke være med til festen, og svaret på dette ligger også i dette vers. For kongen spørger hvordan han dog er kommet ind uden bryllupsklæder. Som jeg skrev sidste gang, så var det kongen selv som sørgede for at de indbudte fik bryllupsklæder på. Når det skete så fik man sine klæder udleveret et bestemt sted. Mange bibellærere mener at det sted hvor man fik bryllupsklæderne, også var der hvor man kom ind til festen. Indgangen og udleveringen af bryllupsklæderne hang altså sammen.

Det er derfor kongen undrer sig over at denne mand er kommet ind. For hvordan skulle han dog kunne det, når han ikke havde bryllupsklædning på? Han må være kommet ind på en anden måde, for indgangen kom man kun ind af, ved at tage de nye klæder på. Vi har altså at gøre med en der er kommet uretmæssigt ind. Jesus siger om dem der gør sådan i Johannes 10.1:

“Den, der ikke går ind i fårefolden gennem døren, men klatrer over et andet sted, han er en tyv og en røver.”

Så selv om kongen kaldte gæsten “min ven” så var han reelt set en tyv og en røver, for han var kommet ind på falske præmisser. Derfor kaster kongen ham ud i mørket, fordi det er en retfærdig konge. Han kan ikke have tyve og røvere til sin fest. Han ville gerne have denne mand med til festen (eftersom han sagde “min ven” til ham. Men kom man på andre måder end den som kongen havde gjort mulig, så blev man anset for en tyv og røver, og her er kongen konsekvent. Men hvad var det så for klæder man skulle have på? For at kunne forstå dette, må vi se om vi kan finde andre steder i bibelen som ligner det vi ser her. Det kan vi heldigvis finde rigtig mange steder. Særlig i Johannes åbenbaringen, kan jeg fortælle interesserede. Men et sted som viser det meget klart er i Mattæus 3.8-10, hvor Johannes Døberen siger til farisæerne og saddukæerne der kom for at blive døbt:

“Så bær da den frugt, som omvendelsen kræver,  og tro ikke, at I kan sige ved jer selv: Vi har Abraham til fader. For jeg siger jer: Gud kan opvække børn til Abraham af stenene dér. Øksen ligger allerede ved træernes rod, og hvert træ, som ikke bærer god frugt, hugges om og kastes i ilden.”

Johannes Døberen taler om konsekvens ved ikke at bære frugt. Den samme konsekvens som vi ser i lignelsen. Dertil taler han også om at det at følge Gud, har en konsekvens i vore nuværende liv. Nemlig at vi har omvendt os og bærer frugt. Og her er vi ved pointen. Den klædning som Gud vil have at Hans børn har på er den omvendelsesklædning som Han giver til dem der vil modtage Ham. For omvendelsen er ikke noget vi kan påføre os i egen kraft. Det er Guds værk. Det er Ham der giver den, og os der får mulighed for at tage imod den. Men dem som ikke tager imod den, vil opleve konsekvensen af ikke at have taget imod omvendelsens nådegave. Det er dem som bare vil have del i festens indhold. De vil have maden, de vil have vinen, de vil feste og have det sjovt. Men de vil ikke vise kongen ære ved at tage den festklædning på som han forlangte at folk skulle have på.  Hvem er disse mennesker, og hvordan kan vi kende dem i vores tid, vil jeg bl.a. komme ind på næste gang.

Se de foregående afsnit på disse links:

Første del

Anden del

Tredie del

Categories
Kirke Livet som kristen Omvendelse Synd

Guds natur vidner om at du er hans barn

Hvis du er født på ny, så har du også fået en ny natur. Du er blevet forvandlet fordi du har fået Guds natur i dig. Det er den samme natur der gør at du har svært ved leve i synd. Du kan godt komme til at synde, men du kan ikke bare vælge at du nu vil være din ægtefælle utro, eller at du vil begå nogle bankrøverier for bagefter at slappe af fra hverdagens stress. Det er ganske enkelt ikke muligt for en sand kristen at gøre sådan. Det er bl.a. det der menes når Johannes skriver i første Johannes 3.7-10:

“Kære børn, lad ingen føre jer vild. Den, der gør retfærdigheden, er retfærdig, ligesom han er retfærdig. Den, der gør synden, er af Djævelen, for Djævelen har syndet fra begyndelsen. Derfor blev Guds søn åbenbaret: for at tilintetgøre Djævelens gerninger.
Enhver, som er født af Gud, gør ikke synd; for Guds sæd bliver i ham, og han kan ikke synde, fordi han er født af Gud. Derved bliver det åbenbart, hvem der er Guds børn, og hvem der er Djævelens børn: enhver, som ikke gør retfærdighed, er ikke af Gud, lige så lidt som den, der ikke elsker sin broder.”

Før jeg blev frelst, kunne jeg godt vælge at leve i synd. Det kan godt være at jeg vidste at det var forkert. Men fordi jeg ikke havde Guds natur, var det ikke svært for mig at fungere uden de store problemer med synd. Men da jeg blev født på ny, d.v.s. den dag jeg omvendte mig, og gav mit liv til Jesus, da skete der noget mirakuløst. Jeg havde fået Guds natur. Jeg var blevet forvandlet. Jeg kunne stadigvæk begå synd, og vil komme til at gøre det så længe jeg bor her på jorden, og ikke er kommet hjem til Ham. Men jeg kan ikke mere tage afslappet på synd, fordi den nye natur jeg har fået strider imod synden. Ezikiel taler om det i Ez. 11.19-21:

“Jeg giver dem et andet hjerte og en ny ånd i deres indre. Jeg fjerner stenhjertet fra deres krop og giver dem et hjerte af kød, så de følger mine love og omhyggeligt holder mine bud. De skal være mit folk, og jeg vil være deres Gud. Men dem, der af hjertet følger deres ækle og afskyelige guder, gengælder jeg deres færd, siger Gud Herren.”

Han giver os et et hjerte af kød så vi følger Hans love og holder Hans bud. Det er altså muligt leve et liv hvor vi ikke længere har lyst til at leve og svælge os i synd. Den lyst mister vi fordi, at den Guds natur vi får istedetfor, ikke kan tåle synd. Men læg mærke til hvad der står i slutningen af verset. Dem der følger deres hjertes lyster bliver straffet. Hvor mange af dem der kommer i kirkerne i dag mon det gælder for? Og det er et rigtigt spørgsmål at komme med, for skriftstedet er henvendt til jøderne der var et billede på menigheden, og i dag er vi menigheden. Mange kirkegængere ser ikke på synd som noget særligt. Bagtalelse, seksuel synd, skilsmisse og gengiftning og andet findes i mange kirker. Men er de kristne, dem der kommer i kirken, men udøver den slags som om det ikke betyder noget? Bibelen siger nej, for deres gerninger og forhold til deres synd, vidner om at de ikke har fået Guds natur. Bibelen siger også at det er muligt at se på en kristen at man er en kristen. Paulus siger det selv i anden kor. 5.17:

“Altså: Er nogen i Kristus, er han en ny skabning. Det gamle er forbi, se, noget nyt er blevet til!”

SE noget nyt er blevet til. Det er altså synligt at man er en kristen, for ens gerninger viser det. Men det viser også noget andet. For vi kan ikke som kristne i egen kraft vise disse gerninger. Det er kun muligt pga den nye fødsel. Det skyldes ikke os selv. For det er Guds natur i dig, der vidner om at du er Hans barn, ifald du er født på ny.

Categories
Evangelisation Livet som kristen

Når man lægger os ord i munden

Her er en video om en open air prædikant i Englans, som har oplevet noget modstand, som jeg synes er værd at vurdere i ytringsfrihedens navn.

Nogle mennesker hader Gud så meget, at de hellere vil fjerne ytringsfriheden, for at kunne slippe for at høre at de engang skal stå overfor Ham. Hvad denne prædikant har været udsat for, er nu ikke noget i forhold til dem der prædiker evangeliet i Kina, Nordkorea, Saudiarabien og mange andre steder. Men bare fordi vi lever i vesten skal vi ikke tro at vores frihed til at prædike altid vil være til stede. Den frihed kan blive fjernet meget hurtigt. Så vil vi benytte os af den mens vi kan, og dem som ikke vil benytte sig af den nu, vil de prædike evangeliet når det engang bliver forbudt? Hvor firkantet spørgsmålet end er, tror jeg ikke det kan besvares helt så firkantet. Men jeg tror bestemt det er værd at tænke over, og finde ud af hvad man er villig til at gøre for Gud. Men her er videoen.

Categories
Kirke Livet som kristen Omvendelse

Sidebemærkning til Paul Washer-sagen

Efter al denne fokus på den mærkværdige aflysning af mødet med Paul Washer på pinsevækkelsens Sommercamp (se her), tænkte jeg at nogen kunne få den mistanke at jeg arbejder imod et bestemt kirkesamfund. Det vil jeg godt meddele, at det bestemt ikke er min hensigt. Jeg ved at der er mange sunde kristne i pinsevækkelsen, jeg kender flere af dem, og har mødt mange igennem tiden. Det jeg kritiserer der kunne jeg såmænd nemt finde andre steder (hvad jeg også har gjort opmærksom på før).

Så jeg er ikke ude på at køre hetz imod pinsevækkelsen, det ville være for lavt. Jeg tilhører ikke dem som vil sætte alle i bås, bare fordi de kommer i et bestemt kirkesamfund. Jeg kan sætte folk der kommer i en sekt i den kategori der hedder “Ikke frelst”. Men folk der kommer hos pinsevækkelsen, baptister, lutheranere, metodister osv, vil jeg ikke bedømme som ufrelste, eller andenrangskristne. At vi ikke kommer i samme kirkesamfund, er ikke med til at gøre os til dårlige kristne eller fortabte.

Men der er en årsag til at jeg har taget den her sag op, og den er ret skræmmende. Derfor vil jeg godt gøre den færdig snart og vise hvad det egentlig er der er sket, og sker i pinsevækkelsen. Noget som også sker eller vil ske andre steder, hvis der ikke er omvendelse fra ledernes side. Jeg forventer at beskrive hvad det drejer sig om senere i denne uge. Men til jer der kommer i pinsevækkelsen og som læser denne blog, jeg er ikke ude på at hænge jer ud, jeg ønsker blot at vise hvad er det der sker blandt en stor del af lederne der, og hvad det vil få af konsekvenser, hvis der ikke er nogen der siger fra og vender om. Det kan betyde at der vil være nogen læsere, der vil finde ud af at de selv må sige fra overfor det der sker. For den enkelte kristnes eget ansvar i denne sag vil jeg også snart komme ind på.