Category: Livet som kristen

Categories
Bibelen Livet som kristen

Paradokset om splittelse. Del 1

Splittelse er ved at blive et fy-ord i kristne kredse. Det er som om at splittelse er blevet noget man er så bange for, at det har medført at kritik er blevet en synd i sig selv. Folk som kritiserer bliver også påberåbt at være falske profeter, netop fordi de har kritik og dermed skulle skabe splittelse. Begrundelsen for den anklage finder de i galaterne 5.19-21:

“Kødets gerninger er velkendte: utugt, urenhed, udsvævelse, afgudsdyrkelse, trolddom, fjendskaber, kiv, misundelse, hidsighed, selviskhed, splid, kliker, nid, drukkenskab, svir og mere af samme slags. Jeg siger jer på forhånd, som jeg før har sagt, at de, der giver sig af med den slags, ikke skal arve Guds rige.”

Det er bestemt også bibelvers der skal tages alvorlige, for de bliver jo afsluttet med at dem der gør den slags ikke skal arve Guds rige. Og en af de ting de gør er at skabe splid, derfor er det ikke noget vi skal ignorere! Men hvis vi kun bruger dette skriftsted, så glemmer vi hvad Jesus sagde om splid. Det finder vi i Mattæus 10.34-36:

“Tro ikke, at jeg er kommet for at bringe fred på jorden. Jeg er ikke kommet for at bringe fred, men sværd. Jeg er kommet for at sætte splid mellem en mand og hans far, en datter og hendes mor, en svigerdatter og hendes svigermor, og en mand får sine husfolk til fjender.”

Nu er det ikke sådan at vi kan sætte Jesu ord op imod Paulus ord. For skriften er troværdig, og skal forståes i sin helhed og ikke fragmenteret. Ellers ville vi ende i noget rod. For hvis vi kun benytter os af det Paulus skrev til galaterne, og brugte det taget ud af galaterbrevets kontekst, så ville det medføre at Jesus ikke kunne arve Guds rige. Netop fordi Han skabte splid, og ovenikøbet sagde at det var derfor Han var kommet. På den anden side skal det heller ikke være sådan at kristne kun er kommet for at skabe splid, hvilket de fleste formentlig er enig med mig i. Vi er nødt til at forstå det paradoks som vi ser her om splittelse. For der må være noget splittelse der er fra Gud, og noget der er fra mennesker, eller den onde. De to sidste former for splittelse er de farlige som vi skal afholde os fra, mens den første er den vi skal forsøge at efterfølge.

Jeg synes ikke det er noget nemt emne at komme ind på, fordi der er så mange meninger om det. Men jeg vil forsøge at tage det op med den indsigt og forståelse jeg nu engang har, og hvis der er nogen der har noget at tilføje kan vi måske få en debat over kommentarerne.

Categories
Bibelen Livet som kristen Omvendelse

Ingen genoprettelse uden omvendelse

For nylig skrev jeg et indlæg hvori jeg skrev at Jesus stadig er den store læge (se her). Dvs Han genopretter mennesker. Noget som mange kirker har haft meget fokus på, men mange steder har det været en overfokus. For selve det at Jesus genopretter mennesker der har været udsat for diverse ting der har ødelagt dem, har fået så stor fokus at det nærmest er blevet kernen i budskabet nogen steder. Når genoprettelse bliver forkyndt uden at forkynde omvendelse til Kristus, så har vi at gøre med et tomt budskab, med en forkert fokus på Jesus.

For når vi kun prædiker genoprettelse, eller et bedre liv med Kristus, eller det sejrende liv med Kristus, og hvad man ellers hører af budskaber i kirken, så vil det ikke få nogen effekt, hvis ikke folk har omvendt sig og blevet født på ny. Nu kunne der godt være nogen der tænker “jamen i vores kirker prædiker vi ikke omvendelse, og vi har mange der er blevet genoprettet, som bare har bedt Jesus om at komme ind i deres hjerter eller lignende. Er de ikke bevis på at Gud genopretter folk, selvom de ikke lige har haft en decideret omvendelses/født på ny oplevelse i deres liv?” Til må jeg svare nej det tror jeg ikke de er, jeg har set mange eksempler på den slags folk, men det jeg også har set er at det er det sociale miljø og de selvhjælpsagtige programmer, som har gjort at folk har fået det bedre med sig selv. Det er da rart for nogen der eksempelvis har kæmpet med fremmedgørelse, angst, sygdom, misbrug m.v. at komme ind i et miljø hvor der er plads til dem, og hvor der er nogen der tager sig af dem. Med andre ord, det er mennesker der har hjulpet og “genoprettet” og ikke Gud.

Der behøver for så vidt ikke være noget galt i at kirken hjælper folk. Det ville være for meget at påstå. Der behøver heller ikke være noget galt i at nogle af disse folk “kun” får et bedre liv i dette liv, men ikke bliver omvendte kristne. Vi kan jo ikke tvinge folk til at blive kristne. Men hvis disse folk IKKE får evangeliet, og dvs med en forkyndelse der viser hvad synd, dom, retfærdighed, og hvad der skete på korset og hvorfor det er afgørende for et mennesker at få sin sag i orden med Gud, så er der et stort problem. For i så fald har vi at gøre med kirker som bilder folk ind, at det blot handler om at blive genoprettet, og få et bedre liv osv. Men man advarer ikke imod den kommende dom, og giver dermed et misvisende billede af hvad kristendom er, og hvem Jesus er.

Den slags kirker har jeg selv været med til at komme i, arbejde for, ja jeg har ovenikøbet forkyndt det samme indholdsløse budskab. Også selvom der var noget inde i mig der nagede. Fordi jeg godt kunne mærke at der manglede noget. Men jeg valgte at gøre som de andre, for det var jo den linie som alle de andre forkyndere holdt sig til. Eller måske var det bare fordi jeg prædikede på en måde, som jeg håbede gjorde at folk ville høre mig prædike igen. Men alt andet lige, i dag kan jeg ikke prædike genoprettelse uden at have klar fokus på at vi er nødt til at omvende os til Jesus Kristus. For hvis jeg ikke har det med, så har jeg syndet imod Gud, og undladt at have kernen i evangeliet med i forkyndelsen. Så hvis du prædiker genoprettelse af mennesket, så fortsæt endelig med det, men gør det ikke uden at prædike et klart omvendelsesbudskab. For uden det omvendelsesbudskab, vil folk ikke blive født på ny, og så vil det heller ikke være en sand Gudsgiven genoprettelse der sker. Og er det da ikke Gud vi ønsker genoprettet mennesker, mere end vi ønsker at det er os der skal gøre det?

Categories
Livet som kristen Omvendelse

Jesus er stadig den store læge

Engang talte jeg meget om hvordan Jesus han kunne læge vore sjæle hvis vi havde sår, og hvordan Han kunne hjælpe folk tilbage til en normal tilværelse, hvis de havde været ude i misbrug og andre ting som kan være skadeligt. Det er ikke noget jeg har så meget fokus på mere, og det har jeg tænkt lidt over er synd. For det er også en del af kristenlivet, at Jesus læger os, og fornyer det indre menneske der er født på ny. Årsagen til at jeg ikke fokuserer så meget på det mere, er at der er nok fokus på den del i forvejen i kirkerne, men der er en kæmpemangel på forkyndelsen af evangeliet. Og det er endnu mere synd. For hvis ikke evangeliet bliver forkyndt, så er fornyelsen af det indre menneske ligegyldigt.

For hvordan kan man blive fornyet i sit indre menneske, hvis man ikke har hørt evangeliet og blevet født på ny? Det hænger ikke sammen, og bliver i sidste ende blot menneskeværk, og ikke Guds værk. Man har istedet en kristusløs forkyndelse, hvor der ikke er plads til at prædike Jesus som anstødsstenen, men kun som den der hjælper folk til et bedre liv.

Men det betyder ikke at folk der prædiker evangeliet skal afholde sig fra at tale om Guds genoprettelse af mennesket. Det er en frynsegode ved evangeliet, men en væsentlig del af det kristne liv. Hvor har jeg set det mange gange at mennesker som samfundet og mennesker havde opgivet, som blev omvendt, gav deres liv til Gud, og blev nye mennesker. Disse mennesker er dejlige vidnesbyrd på at Gud forvandler mennesker, og på at Jesus stadig er den store læge.

Jeg håber der kommer en dag, hvor det igen bliver normalt at forkynde det fulde evangelium i kirken. For når det sker, vil jeg med glæde fokusere mere på genoprettelsen af mennesket i og efter den nye fødsel.

Categories
Brevkassen Livet som kristen podcast

Helliggjort, eller helliggørelse eller både og?

At være en kristen og leve et helligt liv, hvad indebærer det? Spørgsmålet ville engang være nemt at svare på, men pga den store differentierede forståelse af dette emne i dag, er det svært at finde nogen der kan svare klart og tilfredsstillende på det. Jeg vil dog give det et forsøg her, men uden at love at det blive udtømmende svar.

Hvad er en kristen?
For at kunne svar på spørgsmålet, tror jeg at vi skal starte med at definere hvad en kristen er. Ikke i forhold til hvad kirker eller staten eller undervisningsbøgerne siger. Men i forhold til hvad bibelen siger. I anden korinterbrev 5.17 er der en god beskrivelse i kan bruge.

“Er nogen i Kristus, er han en ny skabning. Det gamle er forbi, se, noget nyt er blevet til!”

Den man var før man var en kristen, er altså død, og den nye som er blevet til er i Kristus, og det er noget der er synligt. For Paulus skriver “se, noget nyt er blevet til!”. Der er altså tale om at der er tydelig forskel på den man var før, og efter man blev en kristen. Men hvad er det så der er sket? Det har Charles Spurgeon en god illustration på. Han sammenlignede det med, at hvis man havde en sulten gris der var i gang med at spise grisefoder, og man kunne forvandle grisen til et menneske med et knips. Så ville mennesket pludselig stå med hovedet nede i et grisetrug, og med det samme erkende at det her ikke er menneskeføde. Han ville derfor spytte grisefoderet ud omgående, og søge efter menneskemad istedet. Hvorfor? Fordi han var et menneske og mennesker spiser menneskeføde.

Sådan er det også for den der er blevet født på ny. De ting man gjorde før, kan man ikke gøre mere. Man kan måske falde i, men man kan ikke leve i det mere. Den synd som vi nød før, kan vi ikke nyde mere, fordi vi er blevet forvandlede, og Guds natur har taget bolig i os. Guds natur kan ikke fungere sammen med synd. Men det betyder jo ikke at vi lever perfekte liv, for vi fejler jo stadig. Vi falder og slår os,  men som der står om den retfærdige så rejser han sig op igen, og det bør en kristen også gøre selvom man har faldet mange gange. Den uretfærdige bliver liggende.

En ny vandring
Når vi er blevet født på ny, og er nye skabninger i Kristus, så er vi også på en helliggørelsesvandring. Samtidig med at Gud har helliggjort os. Vi kan ikke skille de to ting fra hinanden. Dels ser Gud på os som helliggjorte, for ellers ville Hans vrede være over os. Og dels vandrer vi med Ham, mens vi lader Ham rense os, så vi kan blive parate til at være sammen med Ham i Himlen. Folk der påstår at de kan leve videre i synd efter de er frelst, viser ikke tegn på at de er frelst. De viser at de elsker synden, mere end de elsker Jesus. For hvis de elskede Jesus, så ville de også hade synden. Vi kan ikke både elske Jesus, og elske synden på samme tid. For så tjener vi to herrer, og det er ikke muligt ifølge bibelen. Det betyder nu ikke at vi dermed ikke bliver fristet. Tværtimod, hænger det sammen, for fristelsens formål er jo bl.a. at gøre os stærkere i troen og mere afhængige af Ham, og dermed komme tættere på Ham.

Alt i alt, selvom jeg ikke har gennemgået ovenstående særlig dybt, så mener jeg at vi både er helliggjort (dermed også retfærdiggjort) i Kristus, og at vi når vi er blevet Hans, skal leve i helliggørelse, og dermed løbende igennem vores liv, lade Jesus rense os for synd. Ikke at vi nogensinde når til perfektion i det liv vi lever her, men at vi er i en proces der viser vi lever i helliggørelse.

Hvis man ønsker at høre mere om dette (og det håber jeg nogen synes) kan jeg anbefale Paul Washers undervisning om det i nedenstående prædiken.

Categories
Livet som kristen Omvendelse

Glædesbud til ydmyge

Af Carsten Jørgensen

I Markus-evangeliet siger Jesus noget der kan lyde en kende mærkeligt i vore ører. Han siger at Han ”kom ikke for at kalde de retfærdige, men syndere til omvendelse.” (Markus 2,17)

I samme vers siger Jesus også at ”dem der er raske ikke har brug for en læge, men det har dem der er syge”

Hvad mente Jesus egentlig med det? Var der nogen mennesker på Jesu tid der vitterligt var retfærdige og i åndeligt forstand ”raske”, og som ikke havde brug for en frelser? Siger skriften ikke at alle mennesker er faldne og at alle mennesker er gået på afveje? Javist, men hvis vi gransker skriften nøje, vil det blive klart for os præcist hvad Jesus mente. Således blev det profeteret ved profeten Esajas:

”Gud Herrens Ånd er over mig, fordi Herren salvede mig; Han sendte mig med glædesbud til ydmyge, med lægedom til sønderbrudte hjerter, for at udråbe frihed for fanger og udgang til dem, som er bundet, udråbe et nådeår fra Herren…” (Esajas bog 61, 1-2)

Jesus gjorde det selv klart i Lukas-evangeliet kap. 4 at Esajas profeterede om Ham, og at Han var den der skulle komme og opfylde dette skriftsted. Jesus kom altså med glædesbud til de ydmyge og med lægedom til de sønderbrudte hjerter. Andetsteds siger Jesus det således:

”Velsignede er de fattige i Ånden, for himmeriget er deres. Velsignede er de som sørger, for de skal trøstes. Velsignede er de ydmyge, for de skal arve jorden. Velsignede er de som hungrer og tørster efter retfærdigheden, for de skal mættes.” (Matthæus-evangeliet 5,3-6)

For at opsummere hvad Esajas bog og Matthæus-evangeliet samstemmigt siger, så erklæres det menneske der ydmyger sig for Gud for velsignet. Gud ser hen til det menneske der hører evangeliet og indser at Han er en synder. Gud ser hen til det menneske der har et sønderbrudt hjerte over sin synd imod en god og retfærdig Gud. Gud ser hen til det menneske, der indser sin egen hjælpeløshed og magtesløshed og som ene og alene kaster al sin tro på at Jesus Kristus og Hans stedfortrædende offer på korset kan frelse ham.

Evangeliet om Jesus Kristus, der ufortjent døde på korset for vore synder i vort sted, er ikke gode nyheder for de stolte og selvretfærdige, der sætter deres lid til egen godhed, gerninger og kvaliteter. Vi kan derfor heraf slutte, at da Jesus talte om dem der var retfærdige og raske, så var der ikke tale om at de bogstaveligt talt var retfærdige eller i åndelig forstand ”raske”, men at de i deres stolthed og selvretfærdighed, ikke hungrede og tørstede efter den lægedom og retfærdighed de kunne få af Jesus.

Jesus fortæller en lignelse der illustrerer dette på bedste vis:

”Og Han fortalte også denne lignelse til nogle, der stolede på at de selv var retfærdige og som foragtede alle andre: To mænd gik op til templet for at bede. Den ene var en farisæer og den anden en tolder. Farisæeren stod og bad ved sig selv således: Gud, jeg takker dig , at jeg ikke er som andre mennesker, røvere, uretfærdige, ægteskabsbrydere eller som tolderen der. Jeg faster to gange om ugen, jeg giver tiende af hele min indtægt. Men tolderen stod langt borte og ville end ikke løfte øjnene mod himlen, men slog sig for brystet og sagde: Gud, vær mig synder nådig! Jeg siger jer, denne mand vendte retfærdiggjort hjem til sit hus, ikke den anden.. For enhver der ophøjer sig selv, skal ydmyges, men den der ydmyger sig selv, skal ophøjes.” (Lukas 18,9-14)

Categories
Bibelen Kirke Livet som kristen

Ønsker du sådan en præst?

Jeg blev anklaget af en for nylig, for ikke at have ret til at udtale mig om bibelske ting. Argumentet var at han ikke mente at jeg havde ret til det, eftersom at han mente jeg ikke havde nogen teologisk uddannelse. Nu har jeg da været på bibelskole et par gange før, og har læst teologi, og studeret hermeneutik, kirkehistorie, religion m.v. Men om jeg havde det eller ej, er faktisk ikke relevant i denne sammenhæng. Jeg kan ikke bruge det som noget argument overhovedet. Personlig bliver jeg altid bedrøvet over folk som mener, at det kun er folk med en teologisk eksamen, der kan udtale sig om bibelen. Og hvorfor så det?

Der er mange grunde hertil. For det første så er store dele af bibelen skrevet af simple mænd, til simple mænd. Hvis vi begyndte at påstå, at det kun er folk med en særlig uddannelse der måtte bruge skriften og udtale sig om hvad skriften betyder, så ville det betyde at vi ville være nødt til at ekskludere flere af bibelens bøger. Fordi disse bøger er skrevet af mænd der gik op imod kirkens skriftkloge, som var begyndt at prædike et andet end det skriften siger. Det kan godt være at de selv mente at de prædikede rigtigt, men reelt set bøjede de Guds ord så det passede til det de ønskede. Eksempel på en bog der skulle fjernes i bibelen ville være Amos bog. Den er skrevet af en fårehyrde, som profeterede imod kirkens folk. Noget man blev ret vred over og sagde han skulle lade være med.

Guds folk som ikke var oplært i skriften via de normale metoder, er ofte blevet vurderet som utroværdige af kirkens folk kan vi se i bibelen. Eksempelvis Johannes og Peter der kommer for rådet i Ap.g. kapitel 4. Hvor der står at de undrede sig over dem, for de vidste jo at det var ulærde mænd de stod overfor. Men værst af alt er at den argumentation også er blevet brugt overfor vores frelser. Eksempelvis i Johannes 7.14-15:

“Først midt under festen gik Jesus op på tempelpladsen og begyndte at undervise. Jøderne undrede sig og sagde: »Hvordan kan han have forstand på Skriften, når han ikke er oplært i den?”

Så hvis det virkelig passede at man skal have teologisk uddannelse og eksamen for at kunne udtale sig om bibelske ting, så har vi ikke længere nogen frelser, for Han kunne ikke bestå den test. Men lad os kigge på nogen af de andre konsekvenser.

Middelalderlig kirke
Engang var det jo sådan at bibelen kun var for et særligt udvalgt folk. Præster, munke, biskopper og paver. Almindelige folk måtte ikke læse Guds ord, og den blev kun læst op på latin. Og det var derfor kun muligt at forstå den igennem præsten, som havde fået træning i hvordan han skulle fortolke den. Den skulle vel og mærke fortolkes i kirkens lys. Hvis nogen gik imod dette, så kunne de risikere fængsel og dødsdom. To der døde for den sag var John Hus, og William Tyndale. Tyndale som jo oversatte bibelen til engelsk var europas mest eftersøgte mand, fordi han havde gjort den misgerning at gøre ordet tilgængeligt for den jævne mand. Man ønskede ikke at folk måtte se, hvad det var der egentlig stod i den bog. Efter reformationen blev bibelen fri. Folk kunne selv læse den og det var nu muligt, hvad enten man var bonde, adelig eller præst at sige hvad der stod i Guds ord, og stå fast på det. Det gitter som før var i mange kirker mellem alteret og kirkesædderne, blev nu fjernet, og man lagde en bibel frem der, som alle kunne gå frem og læse i. Så nu var det muligt at vurdere om det præsten sagde var i overenstemmelse med ordet. Man kunne selv se efter. Hvilket fører os til det næste punkt.

Ønsker du sådan en præst?
Der er mange med teologisk uddannelse i Danmark. En del af dem er rigtig dygtige til at udlægge Guds ord, og gør et rigtig godt stykke arbejde. Men der er også mange som bøjer Guds ord, og fragmenterer det så det ikke længere er Guds ord, men deres eget istedet. Det gør de på trods af at de har teologisk eksamen. Men betyder det at deres lære så er godkendt fordi de har teologisk eksamen? Selvsagt nej. Lad os bare tage en klassiker her, Johannes Møllehave.

Møllehave mener at det er i orden at have fri sex, og har sammen med sin afdøde kone Herdis, levet et liv i åbent utroskab. Dertil er han universalist og påstår at alle kommer i Himlen, selv Hitler har han engang udtalt. Hvis jeg mødte Møllehave og tog dette op, og så viste ham hvad der står i bibelen om dette, ville det så være i orden at han sagde følgende:

“Hvad bilder du dig ind, at sætte mig i tvivl? Jeg har teologisk eksamen og har været præst i den danske folkekirke i mange år. Dertil er jeg også en af de mest populære forkyndere. Så med hvilken ret kommer du til mig, og tror at du ved mere end mig herom?”

Om han ville sige sådan ved jeg ikke lige, men jeg ved at andre liberalteologiske præster kunne finde på at sige noget lignende. Hvad er det lige de har misset? De har misset at de ikke har nogen autoritet i kraft af deres embede. At de ikke har nogen autoritet i kraft af deres uddannelse. Og at de ikke har nogen autoritet i kraft af deres evne til at kommunikere og bruge smart retorik. Autoriteten er Guds ord, og ikke noget mindre end det. Præsterne står til ansvar for Guds ord, og skal være underlagt Guds ord. Hvis en præst ville sige til mig at han ikke kan tage hvad jeg siger seriøst fordi jeg ikke har samme uddannelse, gør at jeg vil anse ham for at være en skriftklog på samme nivieau som de skriftkloge som Jesus irettesatte for 2000 år siden. En sådan præst ville jeg bestemt ikke ønske, for han har sat sig selv over skriften i kraft at hans embede, og er dermed ikke længere troværdig!

Godkender det dig?
Men dette godkender aldeles ikke mig. For det samme ord som præsten skal underlægge sig, skal jeg også underlægge mig. Jeg står ikke over Guds ord, og har heller ikke ret til at ændre det til noget som jeg ville synes bedre om. Jeg har en autoritet, og det er Guds ord. Jeg vil bedømmes på Guds ord, og ikke på hvilke titler folk har og ikke har. Hvis jeg påstod at jeg har ret fordi jeg har en godt besøgt hjemmeside, eller fordi jeg har forkyndt Guds ord i nogle år, så var jeg på vildspor. Ligeså meget på vildspor som folk i kirken der tror de har autoritet i kraft af deres titel, uddannelse, eller navn. Vi har ingen autoritet, men vi er under Guds ords autoritet.

Categories
Bibelen Livet som kristen

Hvorfor skal jeg læse bibelen?

Taget fra prædikenen “Guds kærlighedsbrev”

Hvis skaberen af universet har skrevet et kærlighedsbrev til dig. Så har du god grund til at få det læst. For hvis du ikke vil læse det han allerede har sagt, hvorfor skulle du så være interesseret i at være sammen med Ham i himmelen. Nu ved jeg godt at jeg kan lyde meget grov, så derfor er jeg jo også nødt til at forklare hvad jeg mener med det her, så det ikke bliver misforstået.

Dengang jeg kun var forlovet med min kone, havde hun valgt at tage på sprogrejse til Sydamerika i sommerferien. Det var jeg selvfølgelig ærgerlig over at skulle undvære hende i en hel måned, men sådan var det. Mens hun var der sendte hun nogle breve til mig. Dem læste jeg faktisk flere gange, og nogle gange flere gange i træk. Fordi jeg elskede hende, og jeg nød at læse hendes ord til mig.

Men hvad nu hvis jeg ikke havde gidet læse hendes kærlighedsbreve til mig? Hvad tror du så der ville være sket i lufthavnen da jeg var med at hente hende? Måske ville det have foregået sådan her.

Har du fået mine breve?

Ja jeg fik et par stykker.

Var du glad for at få dem?

Ja men jeg fik dem ikke lige læst. De ligger henne i hjørnet i stuen. Jeg læser dem engang når jeg får tid.

Hvad mener du, har du slet ikke læst dem?

Nej det er jo kun nogle breve, jeg vil jo meget hellere bare være sammen med dig.

Men du gad ikke læse hvad jeg skrev til dig?

Jo men det havde jeg bare ikke lige tid til, der var andre ting der var vigtige. Jeg skulle jo også se fjernsyn.

Hvor mange vil tro at jeg var blevet gift med min kone hvis dette var sket? Ingen forhåbentlig. For så ville hun være godt dum at blive gift med en der ikke viste at han elskede hende. På samme måde er det med Gud og Hans ord. Hvis vi virkelig elsker Gud, så vil vi også elske Hans ord. Alt for mange i kirkerne siger ”åhh jeg vil så gerne have at Gud taler til mig”. Til dem siger jeg, læs hvad Han allerede har sagt. For Gud siger ikke noget nyt, der kommer ikke en ny og større åbenbaring af Hans vilje end den vi allerede har fået igennem Hans ord.

Dette ord er Guds tale til dig. Han taler stadigvæk til mennesker igennem denne bog. Han fortæller om sin kærlighed til dig igennem dette ord. Og Han advarer dig imod den kommende dom og imod et ugudeligt liv. Så den vigtigste grund til at læse dette ord, er at det er Guds kærlighedsbrev til dig. Og du kan kende Guds vilje for dit liv igennem denne bog

“Dine ord er en lygte for min fod, et lys på min sti. “119.105

Categories
Forvirret lære Kirke Livet som kristen Troens forsvar

En jødes argument imod Jesus

På Kristeligt Dagblads hjemmeside Religion.dk, kan man i dag læse overrabbiner Bent Lexners (dårlige) argumenter for at Jesus ikke er Messias. Den begrundelse han kommer med, minder en del om de argumenter nogen kommer med imod folk som går imod vranglære i kirken. Men lad os først se på hvad Bent Lexner siger.

“For jøder er Messiasbegrebet knyttet tæt til fred i verden – messianske tilstande er fredelige tilstande”

“Da Jesus ikke bragte fred ind i verden, anses han altså ikke af jøder for at være Messias”

Bent Lexner ved tydeligvis at den Messias der skulle komme, også var en Messias der kom med fred. Men han har misforstået hvilken fred det handler om. Det står jo skrevet i juleevangeliet at den fred Han kommer med, er en fred hos mennesker der har Hans velbehag (Lukas 2.14). Det er ikke en fred til denne verden der er tale om, tværtimod. Men Jesu fred er ikke lig med mangel på strid, som nogen fejlagtig tror. Jesus siger jo selv i Mattæus 10.34-36:

“Tro ikke, at jeg er kommet for at bringe fred på jorden. Jeg er ikke kommet for at bringe fred, men sværd. Jeg er kommet for at sætte splid mellem en mand og hans far, en datter og hendes mor, en svigerdatter og hendes svigermor, og en mand får sine husfolk til fjender.”

At være en troende medfører altså ikke at man samtidig kan holde fred med alle. Jesus siger meget klart, at fred med Ham, vil medføre at man vil komme i strid med andre. Hvilket vi også ser fra en anden vinkel i Jacobs brev hvor han skriver at venskab med verden er fjendskab med Gud. Men dette er noget som mange kristne har valgt at se bort fra. For hvor mange gange har jeg og andre som forsvarer den sunde lære, ikke fået følgende anklage: ” I skaber splid, med jeres snak!” Og det kan de skrive på både den ene og den anden måd, og få til at lyde bibelsk, ved at bruge fragmenterede skriftsteder som de giver deres egen fortolkning af.

Men, ja der står jo også i skriften, at en sand kristen ikke skaber splid. Men hvad er det så for en splid der er tale om her, når Jesus klart viser at Han også er kommet for at sætte splid? Svaret for mig er ganske klart. Det må være splid imellem dem som tror på sandheden, der er tale om her. En sand kristen burde skabe samling om Kristus. Vise hvem Han er, og pege på Ham som den eneste løsning. Så hvis man kun skaber splid, og ikke skaber samling om Kristus, så er der et problem, og et ret stort et.

Midt i dette emne er der dog en ting som jeg gruer for, og ser ret alvorligt på. For hvad kan konsekvensen være ved at man har et misforstået billede af Messias, hvad enten man er jøde eller kristelig? Det har jeg tænkt mig at komme ind på næste gang.
Se fortsættelsen her: Hvilket syn har vi på frelseren og hans efterfølgere?

Categories
Bibelen Kirke Livet som kristen Overfladisk kristendom

Svin, frafald og menigheden. Podcast fra omvendelse.dk

I Mattæusevangeliets ottende kapitel,  læser vi om to besatte, som Jesus driver dæmonerne ud af, og over i nogle svin istedet. I denne prædiken har jeg gået om bag teksten, og læst det vi normalt ikke lægger mærke til ved denne fortælling. Det viser sig at der er et gemt budskab som viser betydningen af menigheden. Samt faren for frafald, når man ikke har Guds syn på menigheden. Hvad svinene har med den sag at gøre, må du selv høre for at finde ud af.

Find fem fejl
Denne prædiken havde jeg kun et døgns tid til at forberede, da jeg blev bedt dagen før gudstjenesten om jeg kunne tage over. Det sagde jeg ja til. Men det betyder også at jeg ikke fik nedskrevet og gennemtænkt alt i min prædiken. Det var mere stikord, end et manuskript jeg brugte denne gang. Noget jeg ellers ikke gør så meget mere. Men det betyder også at hvis man virkelig ønsker at finde fejl ved min forkyndelse, så er der en god mulighed for det denne gang. Der er jo flere folk der kommenterer for tiden, der åbenbart har en stor lyst til at finde fejl ved det jeg siger og skriver. Så her har de fået god mulighed for at finde dem. Jeg mener dog ikke at jeg har forkyndt afgørende fejl i denne prædiken, og mener også at budskabet vejer mere end de småfejl jeg begår. Men hvis der er nogen som har noget de synes er forkert her, så vil jeg gerne tage imod kritikken. Den blev heldigvis taget godt imod i kirken hvor jeg prædikede den, det håber jeg også der er nogen der vil gøre her på bloggen.

Titlen “Svin, frafald og menigheden” fandt jeg dog først frem til, efter jeg havde holdt prædikenen.

Categories
Kommentar til medierne Livet som kristen

Reflektioner over dødsmetal

Jeg har nu haft lidt tid til at kigge på kommentarerne til dødsmetal og vampyrindlægget. Jeg sidder tilbage med nogle billeder som jeg godt vil dele. For det første vil jeg godt sige at rigtig mange af jer som er uenig med mig, viser hvad jeg synes ligner gæstfrihed. Der er flere af jer der inviterer mig ( og andre) med til jeres Green Light District festival. Så vi kan få anledning til at både møde jer, og oven i købet møde Pastor Bob Beeman (som jeg har kritiseret). Det synes jeg er rigtig pænt af jer, og jeg værdsætter jeres åbenhed og gæstfrihed. Men nu er jeg faktisk gift, har tre børn og et fuldtidsjob, så jeg har desværre ikke tid og overskud til at tage med. Hvis jeg var alene, tror jeg faktisk godt at jeg ville komme. Det har jeg før gjort dengang jeg havde overskud til den slags. Dertil har jeg også flere gange før været til lignende arrangementer. Men I skal bestemt have tak for indbydelsen!

Så til misforståelserne. Jeg synes der er en tendens i flere af kommentarerne, der får det til at se ud som om at jeg har påstået at man ikke kan høre jeres musik, eller gå i det tøj som I kan have på, og samtidig være en kristen. Det har jeg ikke skrevet. Jeg har skrevet at jeg finder det problematisk, og jeg har også skrevet at en af årsagerne til det, er at jeg har disse ting hos mange mange der er faldet fra troen, og frafald starter jo et sted. Frafald sker ikke fra den ene dag til den anden. Det er en proces.
Jeg har før set igennem fingre med unges valg af musik, tøj, litteratur m.v. og tænkt det gør nok ikke noget. Men det kan jeg ikke gøre i samme grad mere (til en hvis grad kan jeg dog godt), fordi jeg har set konsekvenserne af den livsstil. En livsstil som medfører at Jesus kommer mere og mere ud på sidelinien, og de ting man forsøgte at få ind i ens kristendom, begyndte at tage mere og mere over. Når jeg har set dette ske så mange gange (og jeg har arbejdet meget med unge i kirkeligt regi), ville det så ikke være forkert af mig at lade være med at sige det. Er det ikke en mere kærlig gerning at gå ud og sige at man ser der er et problem her, end at holde sin mund? Også selvom det betyder at nogen vil kalde mig gammeldags og stivnakket?

Til det vil jeg da også godt give Linealis ret i, at dette ikke bare kan løses ved at symptombehandle, hvilket heller ikke er mit formål. For jeg tror ikke at dette kun skyldes at de unge gør oprør o.l., men at det ofte kan skyldes at kirken ikke forkynder evangeliet ret. En kirke som prædikede det fulde evangelium, tror jeg ville have en ungdomsgruppe som så helt anderledes ud, end det man ser mange steder i dag. Så jeg tror også på at grunden til at I ønsker at gå klædt som I gør, og høre det musik I gør, er en konsekvens af en kirke der ikke forkynder evangeliet klart. Fordi man har mistet et klart fokus på Jesus Kristus.

Jeg kunne kommenter på rigtig meget af det nogen af jer har skrevet. Men jeg kan ikke overkomme alt. Men der er dog en ting som jeg undrer mig over. Hvorfor skal det være KRISTEN dødsmetal, og hvorfor skal det være METALcellegrupper og METAL mig her og DØDSMETAL mig der? Det ser kraftigt ud som om det betyder langt mere for jer at ordet Metal eller Dødsmetal er med, end at der kommer fokus på Jesus Kristus og hvad Han har gjort på korset. Der er altså en skævvridning her, det må selv I kunne se. Hvis det betyder så meget for jer at det her er metal, og at du/I er en dødsmetal kristen (ja det var et ord jeg selv fandt på, men jeg tror I ved hvad jeg mener) hvad er det så lige der er vigtigst for dig? Kan du/I ikke nøjes med at være kristne?
Jeg tror godt jeg forstår jer lidt, for jeg omtalte mig selv engang som eksistentialistisk kristen, og syntes det lød vældig smart. Men som en sagde ærligt til mig, han syntes det var åndsvagt at kalde sig det. For hvad var der galt i at nøjes med at være en kristen? Ville jeg dufte af eksistentialisme, eller ville jeg dufte af Kristus, var det spørgsmål han stillede mig.

Anyway jeg har lovet at skrive hvorfor jeg anser Pastor Bob Beeman som værende enten tåbelig eller en vranglærer. Det vil jeg gøre. Men da jeg har kone, børn og fuldtidsjob, og nogle andre ting som også skal ordnes først, må det vente til enten senere på ugen, eller i næste uge. Jeg forstår godt at I kan føle jer trådt over tæerne hvad ham angår, derfor vil jeg selvfølgelig også forklare hvorfor jeg mener som jeg gør, det er der ikke noget at sige til. Men det må lige vente lidt, håber I respekterer det, så kan vi tage den diskussion op der.