Category: Livet som kristen

Categories
Endetiden Falsk Lære Livet som kristen Overfladisk kristendom

Daniels åbenbaring om antikrist

I Daniels bog kapitel 11, hører vi om den åbenbaring han havde om antikrist. Den sidste forfører som vil forføre hele verden. Da var der særlig et sted som slog mig, og det var følgende vers:

”Dem, der har handlet ugudeligt mod pagten, bringer han til frafald med smiger. Men det folk, der kender sin Gud, står fast i ord og gerning.” Daniel 11.32

For pludselig kunne jeg se at dem der var tale om her, var folk der kaldte sig kristne. Men det var ikke alle sammen der var sande kristne. For der er jo tale om at han ville bringe nogle af dem til frafald med smiger. Det indikerer at det ikke var denne verdens folk der er tale om, for hvordan skulle de kunne bringes til frafald? Det ville være en modstrid at sige det. Nej, ved nærmere eftertanke må der her være tale om kirkens folk. Men ikke en hvilken som helst del af kirken. Det er nemlig dem som har handlet ugudeligt mod pagten. Folk som kommer i det kirkelige, men har fået kirkens arbejde tilpasset så det ikke stred så meget imod denne verden. Eller kirkefolk som har valgt at ignorere skriften på områder hvor den ikke må ignoreres. Eller bare slet og ret folk som har kristent skin, men som ikke når det kommer til stykket, er parat til at gå hele vejen for deres tro på Jesus Kristus.

Dem har antikrist magt til at bringe til frafald. Det er interessant at se at det redskab han bruger dertil er smiger. De er nemme at lokke over på hans side, fordi han siger til dem, at sådan nogen kristne som dem kan han godt lide. For de er ikke som de der intolerante og arrogante bibeltro kristne, som er formørkede i deres sind, og hvad han ellers kunne have af lækre små ting at sige. Det kunne jeg godt forestille mig han sagde, for det har jeg før hørt ufrelste sige indimellem om tåbelige forkyndere som har tilpasset Guds ord til denne verden, i stedet for at tale Guds ord klart og tydeligt til denne verden.

De sande troende
Men hvem er så de andre? Det er dem som kender deres Gud. Og de viser det ved at stå fast i både ord og gerning. Det er ikke kun ordet disse kristne har, eller taler. De viser også deres lydighed mod Gud i handling. Det indikerer at det er folk som tager Guds ord så seriøst at de hellere vil adlyde det, end denne verden. Resten af kapitlet viser også at det er dem som antikrist vil kæmpe imod. De andre er ikke værd at kæmpe imod, for dem kan han jo få overtalt med smiger. Men dem som kender deres Gud, er han nødt til at bekæmpe. Det bliver ikke nogen nem tid for kristne, og om det sker snart eller først om mange år, ved jeg ikke. Jeg ved blot at det vil ske engang. Men årsagen til at det skal ske, får vi også klargjort i samme kapitel.

”De indsigtsfulde bliver ofre, for at de kan blive prøvet, lutret og renset, før endetiden kommer.” Daniel 11.35

Spørgsmålet som enhver der kalder sig kristen bør stille sig selv engang imellem er om vi virkelig holder fast i ordet og den kristne gerning, og om vi er parate til at holde fast i ordet og gerningen når der engang kommer forfølgelse. Vores liv her i det nemme Danmark kan allerede vise tegn derpå. For hvis vi ikke er parate til at sige fra overfor ugudelighed, og bøjninger af Guds ord, her og nu, hvordan skulle vi så være parate til det når forfølgelsen kommer? Har vi tegn på at være efterfølgere af Jesus Kristus i dag, med de konsekvenser det vil få, eller er vi mere drevet af at være populære blandt mennesker? Dette er spørgsmål som enhver der kalder sig kristen har brug for at stille sig selv, for at vurdere om vi er i troen. Som Paulus skriver i anden korinterbrev 13.5:

”Ransag jer selv, om I er i troen! Prøv jer selv! Ved I ikke, at Jesus Kristus er i jer? Ellers står I ikke jeres prøve.”

Categories
Bibelen Evig dom Korset Livet som kristen Mirakler Omvendelse

Og dem der ikke stod i Livets bog……

En dag skal vi alle stå foran Gud. Det bliver på dommens dag. Når vi læser i Johannes Åbenbaringen 20.11-15 kan vi se at den dag vil der blive åbnet en bog. Livets bog. I den bog står der navnene på dem der tilhører Jesus Kristus. Kun dem. Dem der står i den bog vil træde ind i Himlen og der være sammen med Gud i al evighed. Men det kan være svært at læse det der står i vers 15, uden at blive meget bedrøvet.

” Og hvis nogen ikke fandtes indskrevet i livets bog, blev han styrtet i ildsøen.”

Dette er ikke rar læsning, for nogen. For det første er det ikke Guds ønske at kaste nogen mennesker i Helvede. Men fordi Han er en retfærdig dommer vil Han gøre det. Dem som har afvist det sande evangelium, vil Han styrte i ildsøen. Hvor er det bare utroligt vigtigt at vide at ens navn står i den bog. Det er ikke noget vi må tage let på.

Men hvor har jeg ofte mødt folk som siger, at de håber de er frelst. De tror nok de er kristne. De mener at Gud da nok vil tage imod dem, når de engang skal herfra. Det ville være meget vigtigere for dem at finde ud af om deres navn står i Lammets livets bog. For hvis vi ikke er overbeviste om at vi står i den bog mens vi er her, så skal vi slet ikke regne med at stå i den overhovedet. Dette ér ikke noget vi kan tage let på. Jeg kan ikke sige som Johannes Møllehave og de andre universalister, at Gud da ikke kunne finde på at straffe mennesker. For bibelen er så klar omkring dette, og er det fra start til slut, at vi ikke kan tillade os at ignorere den side af Gud.

Dem der står i Livets bog, er dem der tilhører Jesus Kristus. Dem der har overgivet deres elendige egne liv til Ham. Dem som kunne se at de ikke i egen kraft kunne gøre sig værdige til at komme ind i Hans nærhed. Dem der står i Livets bog er dem som Jesus siger DU ER MIN til. For en dag vil Han komme igen og så vil Han pege på mennesker som han vil sige Min, MIn, Min, til. Dem Han siger dette til, ved at de tilhører Ham, for de er forvandlede til nye skabninger ved den nye fødsel. Og er man født på ny, så er det noget man ved. Det er også noget der er synligt. For som Paulus skriver i anden korinter 5.17:

“Er nogen i Kristus er han en ny skabning. Det gamle er forbi, SE, noget nyt er blevet til!”

Det er altså noget man kan se. Dermed bør vi også være i stand til selv at kunne se, om vi er nye skabninger. Om vi virkelig er født på ny.

Categories
Kirke Livet som kristen

Voddie Baucham om fejlagtigt ungdomsarbejde i kirken

Voddie Baucham som er Tilbage til Bibelens hovedtaler i år (se link her), taler her om hvorfor meget af vores kirkelige ungdomsarbejde er mere skadeligt for kirken end gavnligt. Jamen, vi har da et rigtig levende ungdomsarbejde hos os, tænker du måske. Men har du overvejet hvor de unge bliver af, når de kommer lidt op i tyverne? Uhyggelig mange stopper med at komme i kirke, eller begynder at komme mere og mere løst, og lever reelt set to forskellige liv. Det er som om der er en klar mangel på overgivelse i deres liv, som ifølge det jeg kan se, skyldes at de næsten ikke (hvis overhovedet) har fået evangeliet forkyndt klart og tydeligt. Med andre ord, de aner ikke hvad det er at være en kristen. Det er kun noget de kan definere som en følelse, og den kan de ikke engang definere særlig godt. Kun sjældent har jeg oplevet et ungt kirkemenneske kunne give mig evangeliet, men jeg har bestemt glædet mig over dem der kunne.
Voddie Baucham taler her om hvordan ungdomsarbejdet kan være med til at splitte kirken istedetfor at samle kirken. Interessante tanker.

Categories
Livet som kristen Musik Overfladisk kristendom

Der er ingen hyklere til Don Fransiscos koncerter

Don Fransisco som er en dejlig forkynder at ordet igennem hans musik, starter denne sang med en noget underlig udtalelse. Hans statement går på at de har fundet ud af, at der ikke kommer nogen hyklere til hans koncerter. Efter at have lavet undersøgelser viser det sig at der ikke var nogen hyklere iblandt tilskuerne. Ret imponerende. Men måske kan vi alligevel have gavn af at høre hans sang om “de andre hyklere” i dangen “Everybody else but me”. Et udtryk som faktisk bruges ikke så sjældent endda.

Hmm, efter 22 år som kristen synes jeg stadig Don Fransisco er værd at lytte på. Han er nok ikke lige så berømt som dengang, men han synger stadig sange som er bibelske, og ophøjer Jesus og gør os selv mindre. Det er en den rigtige vinkel at have på kristne sange.

Categories
Bibelen Endetiden Falsk Lære Hvem er Gud? Kirke Korset Livet som kristen podcast Prædikener

Podcast: Jesu brev til menigheden i Efesos

I går startede jeg på en ny serie som jeg prædiker over. Serien er en gennemgang af brevene til de syv menigheder i Johannes Åbenbaringen. Det blev en prædiken som mange af mine modstandere, nok ikke ville forvente at kunne høre fra mig. For jeg kommer ind på områder som behov for bedømmelse, men også hvorfor bedømmelse kan være en farlig beskæftigelse. For det er noget vi ser er tilfældet for menigheden i Efesos, og det er faktisk ret alvorligt. Derudover vil du også i denne prædiken kunne høre hvad forskellen på en kristen kirke, og en ikke kristen kirke er. Samt hvad tegnene på en genfødt kristen er, og en der bare påstår at være kristen. Det var noget Efesosmenigheden kunne finde ud af, og noget Jesus roser dem for. Men mange kirker i dag har desværre svært ved at foretage den analyse, og tage de nødvendige konsekvenser af dette.

Men vigtigst i denne prædikenserie er hvad er Guds vilje for Hans menighed? Hvad er hans ønske for menighederne, og kan det lade sig gøre at have en menighed som Gud ikke har noget at kritisere for? Det og meget andet som mange kirker har glemt vil jeg udlægge i denne serie. Første del kan du høre her.

Categories
Bibelen Kirke Livet som kristen vækkelse

Fællesskab baseret på sandhed, ikke tradition

I USA er der p.t. tegn på at Gud virker stærkt i de bibelsk baserede kristne menigheder. For der er efterhånden opstået mange sunde arbejdsmæssige fællesskaber imellem kirker fra forskellige kirkeretninger. Her mener jeg ikke et fællesskab som er imellem kirkeretningernes organisationer, men et fællesskab som er imellem de kirker i kirkeretningerne som er kristne menigheder.
Det handler om at man vil hellere være sammen med folk som man er åndeligt enige med, end man vil være sammen med folk man kun er traditionelt enige med. Det er jeg ikke et øjeblik i tvivl om er et tegn på at Gud er ved at samle sit folk. Ikke dermed at forstå at der er ved at opstå en ny kirkeretning. Men at Guds folk er ved at finde ud af hvad der er vigtigst at bygge et fællesskab på.
Alt for mange steder handler det mere om at være trofast overfor ens kirkeretning, fremfor evangeliet. Deri ligger der en stor fare, fordi man i kirkeretningerne har svært ved at skære igennem overfor menigheder der er kommet på vildspor. Tag eksempelvis baptistkirken Immanuelskirken i Århus. Det er en kirke som officielt bekender at de ikke mener bibelen er sandheden, og hvor folk der er medlemmer af menigheden lever i åbenlys synd. Det er velkendt i baptistkredse at Immanuelskirken er kontroversiel, men der er ikke nogen der tager skridtet og ekskluderer dem fra denne engang gode vækkelseskirke. Årsagen er meget sandsynligt at der jo efterhånden er så mange baptistkirker der i dag er ligeså vildfarne som Immanuelskirken. Så hvis man ekskluderer den, er man jo også nødt til at gøre det samme overfor ret mange andre kirker. Og baptisterne synes vist at der er nok fald i medlemstallet i forvejen, så det er åbenbart et svært valg at træffe. (Undskyld baptister, det kunne være så mange andre jeg tog frem her, for det er efterhånden et generelt problem det her. Jeg kommer selv ud af en baptistfamilie, og ved at der er mange som er lede og kede af den måde baptistkirken har udviklet sig, og historien om Immanuelskirken er jo ganske velkendt).
I Danmark er der brug for at det samme sker som det vi ser i USA. Ikke at vi skal frasige os vore forskelligheder, som vi har fra vores forskellige baggrunde. Men at vi må begynde at forstå at et fællesskab der er baseret på sandhed, er langt mere værd at bygge på, end en tradionel kirkeretning der med tiden er langt mere styret af folk der ikke forstår evangeliet, og heller ikke har nogen bibelsk forståelse af hvad den nye fødsel er eller betyder.
Jeg ser godt nok nogen tendenser på at det samme er ved at ske ligeså stille i Danmark. Men i modsætning til USA hvor det er noget der sker helt op på ledelsesniveau, så er det i Danmark noget der primært sker på lægfolksniveau. Jeg beder til og håber at der snart vil være ledere der hellere vil være med i et bibelsk baseret arbejde, end i noget der er ledt og styret af folk der er drevet af tradition og modetendenser. Der er alligevel kun en af de to muligheder her som er fra Gud. Så hvad skulle være til hinder for at vi valgte den, udover en syndig natur der vil sit eget, og ikke hvad Gud vil.

Categories
Bibelen Kirke Livet som kristen Omvendelse vækkelse

Hvor tit skal en kristen dø?

“Hver dag dør jeg” skriver Paulus i første Korinterbrev 15.31. Hvilket isoleret set er noget underligt noget at skrive, for Jesus kom jo for at give os liv, ikke sandt? Engang forstod jeg ikke hvad Paulus mente med at vi skulle dø, at vi er som slagtefår der dræbes dagen lang (Romerbrevet 8.36). Det var ikke i overenstemmelse med det min kirke sagde. Hvorfor kunne Paulus ikke bare leve livet i Kristus? Hvorfor oplevede han at han døde dagligt? Nogle har fejlagtigt påstået at det var en forberedelse af den martyrdød som Paulus skulle få. Men sandheden er at dette handler om meget mere end en forberedelse til martyrdøden. Det handler om livet som kristen. Os der lever med Gud, vi dør hver dag. Det handler det forresten også om, for dem som forkynder evangeliet.

Hov, hvorfor skriver jeg det? Ved forkynderne ikke det i forvejen da? Jo, jeg tror der findes nogle enkelte som har erfaret hvad det indebærer at prædike. Men alt for mange forstår det ikke. Jeg kan huske da jeg var ung og frisk, da elskede jeg at prædike. Jeg elskede at prædike levende og fangende, smart og opmuntrende. Jeg syntes jeg var rigtig sej til at gøre Guds ord levende (heldigvis er det levende i forvejen). Det kan godt være, at jeg var bibelsk nok i noget af det jeg prædikede dengang. Men det var ikke et ordentligt og klart ord fra Gud. Det var mere et ord fra mig. For det handlede om at JEG var god til at prædike, at JEG var en dygtig formidler. Og jeg nød når folk roste mig for mine prædikener. Mit problem var at jeg ikke var død. Jeg var en elendig forkynder. For jeg manglede noget i min forkyndelse. Jeg manglede at dø fra mig selv. Det var for meget mit ord, og ikke Guds ord.

Sandheden er at os der prædiker Guds ord, vi er kaldet til at dø fra os selv, når vi prædiker Guds hellige ord. For det er ikke vores ord. Det er ord som dræber os, og dræber andre. Men det er måske også derfor så mange afholder sig fra at prædike et klart Guds ord. Vi ønsker at beholde vore egne liv, istedet for at lad Ham blive større i os. Jeg ser frem til den dag hvor der vil være mange forkyndere og pastorer der vil sige som Paulus:

Altid bærer vi den død, Jesus led, med i legemet, for at også Jesu liv kan komme til syne i vort legeme. Altid overgives vi midt i livet til døden for Jesu skyld, for at også Jesu liv kan komme til syne i vores dødelige krop. Derfor virker døden i os, men livet i jer. Anden Korinterbrev 4.10-12

Categories
Bibelen Hvem er Gud? Kirke Livet som kristen

Årsager til at forlade sin kirke 10 (Er vi enige?)

Hvis man er nogen stykker der har fundet sammen for at starte et nyt menighedsfællesskab op, så er det afgørende at man finder ud af hvad man positivt er enig om. For et nyt fællesskab kan ikke bygges op på at man er enige om at det man forlod var forkert. Man bør vide hvad det så er man kan være enig om som man skal bygge på, og hvordan man vil bygge det. Nu sidder der nok en eller to og tænker,“Jamen skal vi ikke bare være enige om at Jesus bygger sin kirke?”. Jo, det er ihvertfald et godt udgangspunkt, men det medfører nogle spørgsmål som man er nødt til at få besvaret, og lad mig bare starte med at se lidt praktisk på tingene her. For hvordan skal møderne afholdes? Hvad skal en gudstjeneste indeholde? Hvordan skal sangene være? Hvem kan være med i fællesskabet? Hvordan får vi kommunikeret ud at vi er et nyt kristent fællesskab, og er en synlig del af Guds kirke?

Vigtige spørgsmål
Rigtig mange spørgmål kan komme op her, og jeg skal ikke besvare dem alle. For en stor del af dem skal løses lokalt i fællesskab (med udgangspunkt i bibelen selvfølgelig). Men en ting jeg vil tage op her, er hvad et møde skal indeholde. For der er i dag i visse kredse kommet stor uvidenhed om hvad et kristent møde skal indeholde, og hvad der kan være plads til. Det er ærgerligt, for bibelen er faktisk ganske klar omkring hvad der skal ske når kristne mødes i menigheden. Dertil er bibelen også meget klar på at det ikke er alting der er tilladt til et kristent møde, fordi Gud har valgt hvordan Han skal tilbedes. Det er ikke mennesker der skal bestemme det, selvom der godt nok er mange mærkværdige bud på dette i dag. Men lad os se hvad bibelen siger.

“Men Arons sønner Nadab og Abihu tog hver sit fyrbækken, gjorde ild på dem og lagde røgelse på ilden; de frembar uhellig ild for Herrens ansigt, og det havde han forbudt dem. En ild slog ud fra Herren og fortærede dem, så de døde for Herrens ansigt.” Tredie mosebog 10.1-2

Arons sønner havde valgt at bære fremmed ild fremfor Herren. Noget som skriften viser at Gud ikke havde påbudt dem. Men Nadab og Abihu havde en anden mening. De ville “tilbede” Gud på deres egen måde. Noget som blev skæbnesvangert for dem. Det må have skabt stor gudsfrygt at se disse to blive fortæret af ild, fordi de bar fremmed ild for Herren. Men det bør det også gøre i dag for os. For det nye testamente viser at Gud stadig har valgt hvordan Han vil tilbedes. Det er altså ikke noget vi selv bestemmer. Jesus siger at Gud vil tilbedes i Ånd og sandhed (Johannes 4.24). Så heller ikke i den nye pagt vil Gud tillade at blive tilbedt i kød og løgn. Der er nemlig ikke nogen forskel på den Gud vi finder i det gamle testamente og det nye. Det er den samme Gud. Ikke dermed at forstå at vi skal leve op til moselovens ca. 670 lovbud, men at den Gud som er retfærdig, kærlig, nådig og vred med mere, også er den Gud vi får beskrevet i det nye testamente. Så hvis Gud kunne vælge at straffe folk for at tilbede Ham på en forkert måde i den gamle pagt, så kan Han også i dag. Ananias og Safira fra apostlenes gerninger kapitel 5 viser også dette. De troede at Gud tog imod et løgneoffer, men blev slået døde af Gud, da deres synd blev afsløret. Så det er altså af største vigtighed at man finder ud af hvordan Gud vil tilbedes.

Gudstjenestens formål og indhold
Jeg tror en af årsagerne til at der er så meget forvirring om dette emne, er at en masse såkaldt moderne kirker har misforstået hvad gudstjenesten handler om. Den handler om at tilbede Gud. Men mange tror i dag det handler om at møde menneskers behov. Men nej det siger bibelen ikke. Menighedens medlemmer skal møde menneskers behov, men menighedens møder skal være rettet mod Gud.

Men når vi mødes, så er det særlig disse ting der skal have markant plads: ordets oplæsning, ordets forkyndelse, bøn til Gud og sang til Gud. Derudover er der også andre elementer som velsignelse, nadver m.v. Lad os kigge lidt på de fire jeg nævner først, og hvad bibelen viser om disse. Paulus skriver til Timotheus at han skal lægge vægt på oplæsning af skriften.

“Indtil jeg kommer, skal du tage vare på skriftlæsningen, formaningen og undervisningen.” Første Timotheus 4.13

Dette er ikke noget der forekommer fremmed for folkekirker, og heller ikke for frikirkesamfund der er lidt mere end 100 år. Oplæsning af skriften er helt normalt disse steder. Men i mange frikirker har man ikke direkte skriftlæsning. Og det er en skam, fordi skriftlæsning er med til at sikre at hvis prædikanten holder en dårlig prædiken, og måske endda, en vrøvleprædiken. Så er der trods alt blevet sagt noget som er sandt. For når vi læser Guds ord, så er vi sikre på at noget af det der bliver sagt den dag, faktisk er sandhed. Men hvis der ikke er oplæsning af skriften, så har man ikke noget at spejle forkyndelsen i, og heller ikke noget at vurdere den på. Skriftlæsning hvad enten man synes det er spændende eller ej, er altså en bibelsk del af tilbedelsen når vi mødes i Guds hus. Og hvis man længes efter at være sammen med Gud i Himlen, så bør man også glæde sig over at høre hvad Han siger til menigheden i dag. Det Han siger har Han allerede sagt, det kan vi jo læse i bibelen. Derfor er skriftlæsning en helt naturlig og obligatorisk del af et kristent møde!

Ordets forkyndelse og dermed udlægning af ordet er også en klar del af indholdet når vi mødes. Man mødes ikke uforberedt. Man kommer ikke uden at der er en der har et ord at dele. Og man ved hvem det er. Og det er vel at mærke skriften der skal udlægges. Ikke forkynderens egne ideer om hvad der er ret og sandt eller spændende. En forkynder der viser hvad der står i skriften er en forkynder der ved at hans egne meninger er sagen uvedkommende. Han har sat sig selv til side for at vise hvad Gud vil og ønsker. Skriftstedet fra brevet til Timotheus fra ovenover viser også dette. Men vi kan også se at det er tilfældet i den første menighed som samledes i Jerusalem.

“De holdt fast ved apostlenes lære og fællesskabet, ved brødets brydelse og ved bønnerne.” Apostlenes gerninger 2.42

Apostlenes lære, var det der blev forkyndt, og apostlenes lære har vi fået overleveret. Det er det nye testamente. Den lære brugte de tid på at undervise i, og holde hinanden fast på. Der var nogen der forsøgte at gå udover apostlenes lære. Det blev til en kættersk retning man kalder gnosticisme. Det var en lære som der ikke var plads til i Guds menighed, og som man ikke ville give plads. Der var altså ikke plads til enhver ny og interessant idé. Apostlenes lære var afgørende, ikke en ny lære.

Bøn og salmesang er også klare elementer i tilbedelsen når vi mødes. Det ser vi bl.a. i første Timotheus 2.1-2:

“Jeg formaner da først af alt til bønner og anråbelser, forbønner og taksigelser for alle mennesker; bed for konger og for alle i høje stillinger, så vi kan leve et roligt og stille liv, i al gudfrygtighed og agtværdighed.”

og i Kollosenserne 3.16-17:

” Lad Kristi ord bo i rigt mål hos jer. Undervis og forman med al visdom hinanden med salmer, hymner og åndelige sange, syng med tak i jeres hjerte til Gud. Hvad I end gør i ord eller gerning, gør det alt sammen i Herren Jesu navn, og sig Gud Fader tak ved ham!”

Alt dette skal ikke ske uden orden og styring. I nogle karismatiske grupper har man valgt at være “så ledt af ånden” at man ikke har brug for et mødeprogram. Man har ikke brug for at vælge hvilket skriftsted man skal læse op af, og man har heller ikke valgt hvilke salmer og lovsange man vil synge. Det er helt forkert, og i uoverenstemmelse med det Paulus skriver til korinterne i første korinterbrev 12-14. Paulus siger at hvor Herrens ånd er, der er der orden og ikke uorden. Det er derfor vigtigt at man som nystartet menighed (såvel som en gammel menighed) ved at mødernes skal være baseret på skriften, og ikke på mennesker. Dette gælder hvad enten man er karismatiker eller ej.
Hvordan vi så laver liturgien med de elementer, kan der være stor forskel på. For eksempel kan der være meget stor forskel på hvilke typer musik man vil bruge til salme og lovsang i en bibelsk baseret menighed. Men teksterne i disse sange skal være bibelsk funderede. Og der kan også være forskel på hvor lang tid man mener at en prædikant skal tale i en bibelsk funderet menighed. Men der kan ikke være tvivl om at prædikenen skal være baseret på skriften og ikke prædikantens følelser og meninger. Der er altså nogen ting som skal opfyldes, men samtidig skaber disse krav også en sikker ramme som kan komme til udtryk på flere måder. Bare man forstår hvor grænsen går.

Fortsættes.

Se de foregående afsnit her:https://sand.omvendelse.dk/arsager-til-at-forlade-sin-kirke-1-k%c3%b8delige-argumenter-3176.htm

https://sand.omvendelse.dk/arsager-til-at-forlade-sin-kirke-2-nar-l%c3%b8sningen-er-farlig-3183.htm

https://sand.omvendelse.dk/arsager-til-at-forlade-sin-kirke-3-nar-der-er-grunde-3187.htm

https://sand.omvendelse.dk/arsager-til-at-forlade-sin-kirke-4-nar-vrangl%c3%a6ren-tager-over-3192.htm

https://sand.omvendelse.dk/arsager-til-at-forlade-sin-kirke-5-3213.htm

https://sand.omvendelse.dk/arsager-til-at-forlade-sin-kirke-6-nogle-eksempler-3218.htm

https://sand.omvendelse.dk/arsager-til-at-forlade-sin-kirke-7-hvor-skal-man-ga-hen-3226.htm

https://sand.omvendelse.dk/arsager-til-at-forlade-sin-kirke-8-v%c3%a6r-%c3%a6rlig-3250.htm

https://sand.omvendelse.dk/arsager-til-at-forlade-sin-kirke-9-nar-der-kun-er-et-skridt-tilbage-3272.htm

Categories
Kirke Livet som kristen

Årsager til at forlade sin kirke 9 (når der kun er et skridt tilbage)

Lad os sige at man er kommet til den konklusion at man ikke kan komme i sin hidtidige kirke, pga misbrug af ledelse, vranglære, åbenlys synd i kirken eller andre alvorlige grunde. Men man er samtidig i en situation, hvor man ikke kan finde en anden kirke, der lever op til nogle minimumskrav for at være en bibelsk baseret kirke. Hvad gør man så? En ting man ikke skal gøre, er at give op. Noget af det værste man kan gøre er at sige “så vil jeg bare lade være med at opsøge kristne fællesskaber”. En kristen er en der er sat på Kristi Legeme, og det legeme er menigheden her på jorden. Men hvis man ikke kan finde noget acceptabelt, må man finde andre ligesindede og starte et nyt fællesskab op med.

Læg mærke til at jeg skrev “finde andre” at gøre det med. For det er ikke noget man skal gøre alene! Hvis man oplever at den eneste og bedste mulighed for at være i et sundt fællesskab er ved at starte noget nyt op, så er det en opgave som man må være flere til at deles om. For det er ikke noget der kun kan lade sig gøre for en person. Paulus startede heller ikke menigheder op alene. Han rejste altid med andre, eksempelvis Barnabas, Timotheus og Lukas, og det var sammen med dem at de startede nye menigheder op.

Jeg er overbevist om at der er en indbygget fare tilstede, de gange at en menighed bliver startet op af en enkelt person. “Jern slibes til med jern” står der i ordsprogene 27.17. Hvis jern ikke bliver slebet til, og dvs at man ikke har nogen der kan  give en et modspil, så bliver jernet dårligt, rustent og til sidst ubrugeligt. I Guds tjeneste arbejder man ikke alene, der findes ikke nogen “Lone Rangers” i Guds rige. Hvis du ikke har nogen der har taleret ind i dit arbejde som kristen, så er du i en farlig situation. Det er nærmest ligegyldig hvor fornuftig og klog du så end er her. Du er nødt til at have folk tæt på dig der tør tale dig imod, og som er parate til at sige sandheden. Også selvom det kan være en sandhed der gør ondt. Ledere der ikke har andre der kan tale til dem hvis de tager fejl, er ledere man skal holde sig langt væk fra. For hvis ikke deres venner kan tale dem imod når de begår fejl (og fejl begår vi alle) hvem kan så tale til dem? Dette vil bestemt blive et  problem hvis det er menighedsplantning der er tale om.

Det her skriver jeg ikke bare fordi jeg har en idé om det. Det er noget jeg har set gentagne gange. Små interessante initiativer, begået af folk der har gjort op med en vildledt kirke, muligvis af de rigtige grunde. Viser sig når det er enkeltmandsledt at fejle igen og igen. Et af de værste tilfælde på det, er en personlig bekendt af mig, som ikke ville underordne sig et lederskab, ikke ville arbejde sammen med andre, da han ikke kunne finde nogen der var enig med ham på alle bittesmå marginale punkter. Så han valgte at lave sin egen menighed, ledt af ham, og så ville han selv gå ud og finde proselytter. I dag holder han nogen små tåbelige møder, som de færreste gider besøge. Hvilket er godt, for den lære han står for er direkte ubibelsk. Han tror ikke på at fortabelsen er evig pine, han tror ikke på Gud er en treenig Gud, han tror at han alene har “fundet” sandheden, og er dermed også blevet inficeret af sygdommen “åndelig arrogance”. Der er ikke noget jern der sliber jern hos ham, istedetfor er jernet blevet bøjet til ukendelighed, og ubrugelighed. Desværre er dette ikke en enestående historie, det er en tendens der går igen når menigheder startes op baseret på en enkelt persons lederskab. Særlig hvis det ikke er tilladt at give denne person et konstruktivt modspil!

Find andre
Men dette kunne jeg skrive meget mere om, men jeg tror folk har fattet årsagen til ikke at starte menigheder op baseret på en enkelt ledende person. Så en af de første ting, man skal kigge efter, hvis man ikke har, og ikke kan finde en menighed, er andre ligesindede som også kan se behovet for at starte noget nyt og bibelsk baseret op. Hvordan man kan finde dem, og hvad det er man skal være enige om, siden man skal være ligesindede, vil jeg komme ind på næste gang. Og så er det at den svære del starter.

Se de foregående afsnit her:https://sand.omvendelse.dk/arsager-til-at-forlade-sin-kirke-1-k%c3%b8delige-argumenter-3176.htm

https://sand.omvendelse.dk/arsager-til-at-forlade-sin-kirke-2-nar-l%c3%b8sningen-er-farlig-3183.htm

https://sand.omvendelse.dk/arsager-til-at-forlade-sin-kirke-3-nar-der-er-grunde-3187.htm

https://sand.omvendelse.dk/arsager-til-at-forlade-sin-kirke-4-nar-vrangl%c3%a6ren-tager-over-3192.htm

https://sand.omvendelse.dk/arsager-til-at-forlade-sin-kirke-5-3213.htm

https://sand.omvendelse.dk/arsager-til-at-forlade-sin-kirke-6-nogle-eksempler-3218.htm

https://sand.omvendelse.dk/arsager-til-at-forlade-sin-kirke-7-hvor-skal-man-ga-hen-3226.htm

https://sand.omvendelse.dk/arsager-til-at-forlade-sin-kirke-8-v%c3%a6r-%c3%a6rlig-3250.htm

Categories
Falsk Lære Kirke Livet som kristen

Årsager til at forlade sin kirke 8 (vær ærlig)

I sidste afsnit skrev jeg at det vigtigste krav når man skulle finde en ny kirke, var at den prædikede evangeliet. Hvis ikke evangeliet er en bærende kraft i forkyndelsen, og den er klar og tydelig så er det ikke en kirke der er værd at bruge tid på. Kun hvis man har lyst til at blive skuffet igen. Men når man har en årsag til at gå ud af sin hidtidige kirke, så kan man (og burde man) bruge de samme årsager til at forklare hvorfor man ønsker at flytte over i den nye kirke. Her skal man ikke holde sig tilbage, og undlade at fortælle den mulige nye kirkes ledelse om disse grunde.

Det er der mindst to grunde til. For det første giver det ledelsen mulighed for at finde ud af om du er en troublemaker. Det kunne være at du er en af dem som har et lille snævert syn på alt hvad der foregår omkring dig, og bare synes at alt er imod dig, og ingen forstår dig. Selvom sandheden er en ganske anden. Den type findes, og det må være en leders opgave at vurdere om der er plads til en sådan person. For de fungerer ofte som en slags snyltere, der kræver enorm meget tid, som næsten altid er spildt, da de ofte er væk igen inden der er gået et halvt år. For så er de smuttet over til en ny menighed.
Det var så den negative side, lad os se på en mere positiv vinkel. Hvis du er ærlig overfor en mulig kommende ledelse, så kan du også finde ud af om den nye ledelse forstår dine grunde. Hvis de gør det, og er enig med dig, (fordi det er gode grunde du har) så er det med til at indikere, at her er der muligvis en god kirke. Men pas på at de ikke taler dig efter munden. Der er desværre en tendens til at lederes begær efter nye medlemmer, kan være så stærk at de taler folk efter munden for at få en proselyt. Derfor er det vigtigt at du er meget ærlig om dine årsager, så det bliver mulig for dine nye ledere at vurdere ordentlig, og så du også får mulighed for at vurdere dem. Samtidig vil en ærlighed om dette også give dig et godt vidnesbyrd overfor din nye ledelse. Det at du fortæller sandheden her, uden at gøre det på en bagtalerisk og negativ måde, gør også at ledelsen vil kunne have tillid til dig i andre ting. Har du tænkt på hvor rart det er at andre kender dig som en man kan stole på? Også selvom det har betydet at du har fortalt om nogle negative oplevelser du har haft, som du måske ikke lige går og har lyst til at fortælle til alle og enhver.

Da jeg “glemte” at være ærlig
Det var noget jeg selv engang overså, selvom jeg var klar over at jeg burde have meldt klart ud om årsag til flytning. Jeg havde vurderet at kirken var god på nogle overfladiske indikeringer, som kirken desværre ikke var så afklaret med alligevel. Jeg havde troet at fordi man fandt en kirke, der stadig sang salmer (det er jo efterhånden en sjældenhed i mange frikirker i dag), og fordi der faktisk var nogle af  prædikanterne der havde en god bibelsk tilgang til forkyndelse, at det så var en kirke, der havde noget at bygge på. Det viste sig senere, at ledelsen i den kirke ikke anså bibelen for at være troværdig, og at den samme ledelse ikke kunne se forskel på vranglære og evangelium. Hvis blot jeg havde valgt at tage den snak med ledelsen i forvejen, så havde min familie kunne investere vores tid bedre et andet sted. Den kirke jeg kommer i, i dag er ledelsen fuldt vidende om hvorfor vi har valgt den, og hvorfor vi flyttede fra en anden. Årsagen til vi kommer der, er man tror på bibelens troværdighed, og anser den for at være kirkens autoritet, (da det er Guds ord), og fordi evangeliet er den bærende del af forkyndelsen, og det er en tydelig del af forkyndelsen.

Lakmustest
Med din ærlighed kan du lave en lakmustest på en kirke, om den er en mulighed. Måden en ledelse vil vurdere dine årsager til at flytte kirke, er det du kan bruge som en test på om det er en kirke du skal flytte til. Er de bibelske i deres begrundelser? Forstår de at evangeliet skal være bærende for forkyndelsen? Tror de på at bibelen er kirkens autoritet, og ikke menneskers følelser og ideer?

Men hvad så når det ikke er muligt at finde en sådan kirke? Hvad gør man så? Kan man bare sådan starte en ny kirke? Hvor mange skal man være til det, og er der nogen ting man skal have snakket igennem først? Der er to grøfter her, nogen siger at det er så nemt, så nemt  at starte noget nyt, mens andre mener at man både skal have kirkebygning, børnearbejde, lovsangsband og spisecafe før man kan starte en kirke. Begge dele er forkerte, lad os istedet se på hvad bibelen siger om en kirke, og hvad kirkens aktiviteter skal være som minimum. Derom næste gang.

Se de foregående afsnit her:https://sand.omvendelse.dk/arsager-til-at-forlade-sin-kirke-1-k%c3%b8delige-argumenter-3176.htm

https://sand.omvendelse.dk/arsager-til-at-forlade-sin-kirke-2-nar-l%c3%b8sningen-er-farlig-3183.htm

https://sand.omvendelse.dk/arsager-til-at-forlade-sin-kirke-3-nar-der-er-grunde-3187.htm

https://sand.omvendelse.dk/arsager-til-at-forlade-sin-kirke-4-nar-vrangl%c3%a6ren-tager-over-3192.htm

https://sand.omvendelse.dk/arsager-til-at-forlade-sin-kirke-5-3213.htm

https://sand.omvendelse.dk/arsager-til-at-forlade-sin-kirke-6-nogle-eksempler-3218.htm

https://sand.omvendelse.dk/arsager-til-at-forlade-sin-kirke-7-hvor-skal-man-ga-hen-3226.htm

https://sand.omvendelse.dk/arsager-til-at-forlade-sin-kirke-8-v%c3%a6r-%c3%a6rlig-3250.htm