Categories
Bibelen Evangelisation Falsk Lære Hvem er Gud? Kirke

Hvem er din Gud/gud?

Noget jeg ofte støder på når jeg taler med andre om troen på Jesus Kristus, er sætningen “det er så din måde at tro på, men jeg har min måde at tro på”. Og det er jo rigtig nok, det kan jeg ikke sådan afvise, men det er ikke vigtigt om det er min måde at tro på eller din måde at tro på der er den rigtige. Det der er vigtigt er at finde ud af hvordan Gud ønsker jeg skal tro på Ham. For hvis jeg skal tilbede Ham, så er det af stor betydning, at jeg ved hvordan verdens skaber ønsker jeg skal tilbede Ham. For hvis jeg ikke tilbeder Ham som Han ønsker, så har jeg sat mig selv over Gud, og dermed gjort mig selv til gud. (Derfor forskellen på Gud med stort G og gud med lille g. Det er kun skaberen der har retten til at få Gud skrevet med stort G).

For nylig havde jeg en diskussion med en om netop dette. Det viste sig at denne person umiddelbart godt ville tro på en Gud der havde skabt alt, men ikke ville tilbede som Gud ville have det. Personen havde valgt at tro på sin egen måde. Og da det er et frit landt, (tak og lov for det) så er der plads til det uden at skulle smides i fængsel. Men jeg sagde også meget klart at en sådan tro betyder at man har sat sig selv som sin egen gud. Det brød vedkommende sig sådan set ikke om at få at vide, men ikke desto mindre er det sandt. Det var lidt morsomt at vedkommende ikke ville erkende at man havde sat sig selv som sin egen gud, for det plejer folk faktisk ikke at have det store besvær med at indrømme efter lidt forklaring.

Arven fra syndefaldet
Men det er jo også selve kernen i syndefaldet, at vi mennesker valgte at blive vore egne guder. Det var jo det slangen fristede Eva med i Edens have. “Hvis du spiser af træet bliver du som Gud”. Et af menneskets største problemer er at vi ønsker hver især at være vore egne guder. Vi ønsker ikke nogen Gud der bestemmer over os, vi vil klare det selv. Er der noget at sige til, at da Gud blev menneske og kom ned til os, at vi så valgte at korsfæste Ham? Fordi vi ikke kunne klare tanken om en perfekt, hellig, fuldkommen kærlig og retfærdig Gud, da det betød at vi måtte se os selv som fuldkommen elendige i forhold til Ham? At Gud var som Han var, indebar at vi var nødt til at skulle underkaste os Ham, for at få evigt liv.
Ikke desto mindre kom Han alligevel. På trods af at Han vidste at dem der sagde de tilhørte Ham, ikke ville have Ham da Han kom. På trods af at Han blev født under usle forhold og lagt i det man i dag ville kalde et trug for kreaturer (krybben), da der ikke var plads i herberget. På trods af at Han ville blive korsfæstet da folk valgte at få en morder og en røver sat fri istedet for Ham (Barabbas). På trods af alt dette og meget mere, valgte Gud at ydmyge sig helt ned til os, for at frelse dem der ville overgive sig til Ham når Han kaldte på dem.

En bøn for 2011
Min bøn for det nye år, er ikke at der bliver indført nye smarte måder at nå de ufrelste på, men at vi må bede Gud om at kalde på sine får, og få dem ind i sin fold. Den fold som bibelen kalder menigheden. Når det er sagt, så er min bøn også at dem som kalder sig menigheder må finde ud af hvad en bibelsk menighed er, og vende tilbage til det udgangspunkt, og prædike evangeliet. For de menigheder som ikke vil omvende sig på trods af at de ved hvad bibelen siger om dette, er min bøn at Gud må starte nye menigheder hvis udgangspunkt er bibelen og ikke menneskers ideer. Ikke menigheder uden strukturer og faste rammer, men menigheder som bygger på de klare anordninger som bibelen allerede har vist os, og som er tilstrækkelige. For hvis Gud kalder på mennesker, og mennesker bliver frelst, hvor skal de så gå hen, hvis der ikke er en bibelsk menighed de kan tage hen til?

Categories
Bibelen Hvem er Gud? Livet som kristen Prædikener

Gudsfrygt og Guds ledelse er ikke så svært

Jo, det kan være svært det her med at forstå gudsfrygt, og hvordan Gud leder os. Men måske er det fordi det er os der gør det svært. For ifølge Paul Washer så er det ikke så avancerede emner, og efter at have hørt ham, er jeg tæt på at give ham ret. For han evner bestemt at gøre det let forståeligt, og meget praktisk at forholde sig til disse to vigtige emner. Den her undervisning om Guds ledelse vil bestemt være god at høre for karismatikere, (da det kan give et balanceret forhold til dette emne). Men også for dem der ikke er karismatikere, for Gud kan lede os hvad enten vi kommer fra den karismatiske bevægelse eller ej. Det ikke blot tror jeg på, men ved, for jeg tror på en  Gud, der er stor nok til at lede sine får.

Evangelisering
Udover disse to emner kommer Paul Washer også ind på hvordan vi på den ene side skal være i denne verden, men ikke af denne verden. Noget som mange moderne kirker har misforstået, da de tror vi når folk i denne verden, ved at være som verden. Dette er undervisning som er klar, tydelig og kommer fra en mand som jeg efter at have mødt ham, må sige ikke bare var en mand som kun havde det i sin mund. Det han prædikede var også det han gjorde. Det er måske det som gør at man sidder tilbage med en længsel efter at leve tættere på Gud, når man hører Paul Washer. Der er selvfølgelig også dem der synes det modsatte, men der er der vel en grund til. Men hør denne gode bibelske undervisning i hvad sand gudsfrygt er, hvordan kan jeg blive ledt af Gud, og hvordan skal jeg være noget for mine medmennesker i verden, uden at gå på kompromis med Guds ord?

Categories
Bibelen Hvem er Gud? Korset Synd

Fuldstændig retfærdig og uskyldig

Jeg er igang med at forberede min næste prædiken til den 5 december. Den kommer til at handle om valget mellem Jesus eller Barabbas. Det der har slået mig i min forberedelse er hvor tydeligt det er i skriften, at Jesus var fuldstændig uskyldig, og fuldstændig retfærdig. Præsterne havde kun falske anklager mod Jesus som ikke holdt stik. Pilatus som var en langt mere presset mand end man lige går og regner med, forsøger faktisk at gå ret langt for at få Jesus frikendt, selvom det ikke lykkes. Han kan heller ikke se at denne mand har gjort noget forkert, og der skal jo være noget at kunne anklage en mand for, hvis han skal dømmes til døden på et kors. Og hvad finder man? Intet. Absolut intet. Der er kun dårlige argumenter som “Vi mener”, “Vi synes” og “vi kan ikke lide Jesus”. Argumenter som normalt ikke ville holde i en retssal.

Alligevel blev Jesus korsfæstet som en forbryder, og trådte i mit sted. På trods af at Han var fuldstændig uskyldig og retfærdig og at der ikke var noget som helst at udsætte ham på. Der er to ting her som er værd at lægge mærke til. Dette skete på den ene side, fordi Gud havde valgt det således. Han havde valgt at tage vores straf på sig, for at vi kunne gå fri, hvis vi ville blive Hans børn. Dette var forudsagt i det gamle testamente, og Jesus forudsagde det selv om sin død. Men den anden side viser hvem vi mennesker er. For hvem var det der overgav Jesus til korset? Det var mennesker. Præster ja, men også jøder der fulgte præsterne råbte på at få frigivet Barabbas, istedet for Jesus. Man valgte at få den skyldige løsladt istedetfor den uskyldige. Vi ville hellere have lov at leve vores eget liv, end at få Jesus til konge fordi Hans krav var for høje. Han krævede nemlig at vi skulle spise Hans kød, og drikke Hans blod.

Da Jesus i Johanes sjette kapitel har talt om dette, sker der jo det at en stor skare forlader Ham. Ikke fordi de misforstår hvad Han mener. Men fordi de faktisk fatter præcis hvad Han mener. Derfor siger de også:

“Mange af hans disciple, som hørte det, sagde nu: »Det er hård tale; hvem kan holde ud at høre på det?«” Johannes 6.60

Jesus krævede nemlig at dem der villa have Ham til konge skulle efterfølge Ham fuldstændig. De skulle tilhøre Ham, de skulle ikke tilhøre sig selv. De skulle have Ham som Herre, og det var for meget at forlange. En sådan konge ville man ikke have. Ham var det bedre at korsfæste, og dermed komme af med. Så hellere kejseren, for selvom han var en tyran, så gav han da folk lov at leve nogenlunde som de selv ville. Der var plads til at leve i synd, uden at blive stillet til ansvar for det. Så da vi mennesker fik muligheden for at vælge mellem Jesus eller Barabbas, valgte vi Barabbas. Og ja jeg skriver vi. For jeg mener ikke at vi kan påstå at det var fordi de var jøder at de valgte Barabbas. Vi ville have gjort det samme. Jeg ville have gjort det samme. For jeg er også et menneske og ved hvad der bor i mig. Hvis ikke Gud virker ved sin ånd, og drager på os, er det umuligt for os at komme til Kristus. Den dag hvor Jesus blev overgivet til Pilatus for at blive korsfæstet, var der ikke nogen der blev draget til Kristus af Gud. Denne dag blev vi mennerskers sande natur afsløret. Vi valgte Barabbas fremfor Kristus. Vi korsfæstede en uskyldig fremfor en skyldig.

Alligevel har vi grund til at glæde os. For kun ved at en uskyldig kunne overtage en skyldigs plads, kunne en skyldig blive frikendt. Og da denne mand er Gud, og dermed mere værd end alle andre mennesker tilsammen, var det muligt for denne mand at sone synderne for alle dem, der ville omvende sig og blive Guds børn. Hvad kan jeg sige andet end, hvilken kærlighed er det ikke at Gud viser ved at gøre det klart at Han elskede os, mens vi var fjender af Ham. Det er den største kærlighed vi kan finde. Den finder vi kun hos bibelens Gud, og ikke nogen andre steder.

Categories
Bibelen Evangelisation Evig dom Falsk Lære Himlen Hvem er Gud? Kirke Kommentar til medierne Korset Livet som kristen Mirakler Omvendelse Overfladisk kristendom podcast Prædikener Synd vækkelse

Jubilæum på Omvendelse.dk Indlæg nummer 1000

Nu har jeg skrevet på denne blog i over tre år, og det er blevet til 1000 indlæg med den her. Så jeg tænkte at det gav anledning til at kigge tilbage, og give læserne et indblik i hvad der sker bag kulisserne, og hvilke frugter denne hjemmeside muligvis har været med til at frembringe.

Forudsigelse
Da jeg startede Omvendelse.dk vidste jeg godt at det kunne skabe problemer for mig. Jeg var vidende om at mange i kirkerne ville være utilfredse med de ting jeg skrev om, og dermed vidste jeg godt at det ikke ville øge min popularitet. Det havde jeg fundet ud af da jeg begyndte at prædike evangeliet klart og ikke mudret eller ændret, det skabte en modstand jeg var blevet overrasket over, men ikke desto mindre vidste jeg det var den rigtige måde. Så det var ikke med den store lyst at jeg gik ind i dette arbejde, for jeg har ikke en indre drivkraft der går efter at blive upopulær. Jeg vidste bare at jeg var nødt til at gøre det alligevel. Mit højeste mål for denne hjemmeside har været at vise hvad evangeliet er, og hvad evangeliet ikke er. For det er lige præcis her, at den største mangel i det danske kirkeliv er. Alt for mange kristne og kirkegængere har glemt hvad evangeliet er, og er heller ikke i stand til at forklare det. Derfor har jeg gjort en del ud af at lægge prædikener på hvor evangeliet er en naturlig og bærende del af forkyndelsen. Plus at jeg her har lagt links til højre som linker til hovedsiden, som er langt mere evangeliserende end bloggen.

Også i de prædikener som umiddelbart har handlet om hvad der sker når vi ikke prædiker evangeliet, har jeg sørget for at evangeliet er den afgørende del. Hvorfor har det været så vigtigt for mig? Svaret er enkelt. Charles Haddon Spurgeon, en af de største prædikanter kirkehistorien har kendt til, var netop kendt for at ligegyldig hvilken bibeltekst han brugte, så kunne han se evangeliet i den og sørgede for at det var evangeliet der blev forkyndt udfra den tekst. Og sandheden er ogs¨at evangeliet er at finde i hele evangeliet, hvis bare vi kigger ordentligt efter. Men alt for mange prædikanter har fået Guds ord til at handle om at have et godt liv, få en bedre økonomi, få bedre venskaber osv. Udemærkede ting, men hvis de bliver forkyndt uden evangeliet, bliver det til lov istedetfor. Lov uden nåde vel at mærke. Der er brug for at danske præster vender tilbage til at prædike evangeliet, også selvom de ved at det vil betyde at store dele af menigheden vil forlade dem. Fordi mange af dem ikke ønsker at høre evangeliet. For evangeliet er en anstødssten, for dem der ikke tror, men til frelse for dem der tror.

Jeg er ond
Det er også noget jeg er klar over i det arbejde jeg får lagt her på bloggen. Der er nogen der tror at for mig handler det kun om at komme med historier om en frafalden kirke. Det være langt fra, jeg kunne skrive langt mere om dette, men jeg skal passe på ikke at overfokusere på det der er forkert, det vil betyde at jeg mister balancen (og det har der til tider været tendenser til). Jeg ved at der findes folk der læser denne blog af netop de årsager, og hvis man kun gør det, så har man et problem. For det handler ikke kun om hvad andre gør forkert, jeg er jo selv en synder og derfor skal en kristen passe på ikke kun at pege på andre. Vi er også nødt til at pege på os selv. Det skrev jeg engang om på et tidspunkt hvor læsertallene var steget til et ret højt tal. Da jeg havde så mange læsere tænkte jeg at det var på tide at pege på hvem vi mennesker virkelig er, og så bagefter pege på hvad Jesus har gjort for os. Det gjorde jeg i indlæggene Jeg er ond og Jeg er ond, men Gud har alligevel valgt at elske mig.
Efter at have skrevet dem, faldt læsertallet med en trediedel. Og det kunne ses et pænt stykke tid efter. Alt andet lige var det interessant at se, at bedømmelse vil man godt have af andre, men når det kom til en selv blev det for meget. Heldigvis lever jeg ikke af høje læsertal, da det ikke er en reklamefinansieret hjemmeside det her. Plus at jeg heller ikke får tiende fra folk der læser på bloggen. Men en præst der er ansat i en kirke med en presset økonomi (og dem er der faktisk mange af) kan desværre føle sig nødsaget til at holde det klare evangeliske budskab tilbage, for at beholde folk i kirken. Men sagen er stadig den, at en dag skal vi stå foran Gud og der stå til ansvar for vores måde at forvalte vores tjeneste på, ikke for hvor mange penge der kom ind i tiende. Den præst der ikke prædikede evangeliet i frygt for at mennesker skulle udvandre, vil blive kaldt en dårlig og utro tjener. Det ønsker jeg ikke for nogen præster, derfor har jeg også valgt at formane og opmuntre til at forkynde det vidunderlige smukke klare evangeliet igen.

Men er det sandt?
Så er vi tilbage til indlæggene igen. Dem som mange er blevet vred over. Her vil jeg godt indrømme at jeg godt kunne have skrevet mange af dem meget bedre, jeg vil også godt medgive at nogen af dem er skrevet i kødet. Det ville være dumt at tro andet, når man har skrevet 1000 af dem. Nogen af dem må være skrevet i kødet, da jeg har en syndig natur. Nogen af dem kunne jeg også have skrevet pænere, mens andre kunne jeg godt have skrevet mere klart. Jeg er et syndigt menneske som Jesus i sin nåde har frelst fra et liv i synd, elendighed og håbløshed, men jeg har stadig en syndig natur som bestemt kan påvirke måden jeg skriver på. Men spørgsmålet er ikke kun om måden jeg har skrevet det på, eller tonen jeg har i det (selvom det kan have betydning). Nej, det der er mest væsentligt her er om det jeg skriver er sandt. For hvis det er sandt, så er der mange præster der har et stort problem overfor Gud og deres menighed. Hvis det ikke er sandt, så er det mig der har et problem overfor Gud. Og et ret stort et faktisk.
Jeg har sat en ære i at der er mulighed for få en dialog. Jeg vil meget gerne i dialog med dem der er uenige med mig. Flere gange har det også medført nogle gode debatter. Nogle gange negative. Nogle få gange har det medført at jeg har fjernet indlæg jeg har skrevet. Hvis jeg pga en læser finder ud af at jeg har været for hurtig til at konkludere, så vil jeg også godt vise at jeg har taget fejl. Og helt ærlig efter 1000 indlæg, så må der være nogen af dem der står noget forkert i. Men jeg har også haft debatter med folk der var uenige, men efter et stykke tid har givet mig ret. Nogle af disse debatter har foregået i kommentarerne, mens andre på mailen. Men nu handler det ikke om jeg har ret eller ej. Men om det der står i Guds ord er sandt eller ej. For lige præcis her, ser jeg også at liberalteologien har invaderet kirker der engang var evangeliske. Guds ord er blevet til noget man kan diskutere hvad betyder, istedetfor at vise hvad betyder. Jeg ønsker at vise hvad Guds ord betyder, uden at bøje det til ukendelighed for at få det til at passe ind i mit lille hoved. Mit hoved er ikke godt nok dertil!

Frugter
En anklage jeg ofte har hørt, er at jeg bringer splittelse med mine skriverier, at jeg ikke skal dømme, og at der ikke er nogen frugter af mit arbejde. Den med splittelsen skyldes ofte at man ikke har en bibelsk forståelse af splittelse der er i orden, og splittelse der ikke er i orden. Derfor skrev jeg Paradokset om splittelse for at få klarhed over den forvirring som findes på det område. Til dem der siger døm ikke kan jeg anbefale at læse denne pupolære satiriske post som giver en tankevækkende vinkel. Eller læse hvad John MacArthur siger om folk der siger sådan:

“Folk som ikke ønsker at deres udsagn skal granskes, folk som ikke ønsker at blive holdt ansvarlige for det de prædiker eller tror på, folk som ikke ønsker at få at vide at de tager fejl, de kommer altid med dette bibelvers: Døm ikke for at I ikke selv skal dømmes.”

Så kom vi til frugterne. Har denne side nogen gode frugter? Jeg ville synes at det er for meget at påstå at denne side har skabt en hel masse gode initiativer i Danmark. Men den har været brugt til det, men det er ikke til at vurdere fra min side hvor meget af det kommer fra arbejdet på denne hjemmeside, og hvor meget fra anden side. Men jeg kan nævne noget som sammen med andre tiltag har været en frugt. Der har været mange kristne i Danmark som har fundet ud af at de ikke er de eneste der kan se der er noget fuldstændig galt med de moderne kirker i Danmark. At finde ud af at der er andre der mener som en selv, er både en trøst, og også med til at skabe en lyst og et håb om tilbagevenden til evangeliet. Der er også opstået initiativer rundt omkring. Folk mødes, studerer bibelen og beder sammen. Som følge af at folk er kommet i kontakt med hinanden igennem denne side, er der nogen der startede kirke op i Bjerringbro. En kirke jeg selv blev medlem af, efter at blive ekskluderet som forkynder i en anden kirke pga min juleprædiken sidste år. Og der ser ud til at være flere på vej. Der har været to sommerlejre medgode bibellærere som Paul Washer, Charles Leiter og Peter Hammond, plus et seminar med Justin Peters. Der er også folk der er begyndt at turde stillle spørgsmål til deres præst. Som har gjort opmærksom på de forkerte ting der foregår i kirken. Det er ikke altid det er blevet modtaget så godt, men det er vigtigt at disse ting bliver taget op, så lederskabet bliver husket på hvad der står i Guds ord. Og her har jeg fundet ud af at langt flere ledere end forventet har et fuldstændig forkert forhold til udsagnet “Rør ikke Guds salvede”. For det betyder ikke at man skal afholde sig fra at give bibelsk konstruktiv kritik.
Så er der også dem som takker for min anmeldelse af bogen “Hytten”. Bogen som folk har gjort til en moderne Pilrimvandringen, selvom det er to vidt forskellige guder de skriver om. Pilgrimsvandringen handler om bibelens Gud, det gør Hytten ikke. Foruden de andre bedømmelser jeg har af bl.a. Rick Warrens vrøvl og Joel Osteens ekstreme manipulering af Guds ord m.v. Disse bedømmelser som jeg har sørget for er dokumenterede, har også gjort at præster nogen steder ikke usagt har kunne promovere disse tåbelige bøger. Folk har bl.a. siddet i studiegrupper (som før studerede Guds ord) som havde fået at vide de skulle læse en bog af Rick Warren, undersøgt skriftstederne og fundet ud af at Rick Warren ændrede skriftens betydning. Det har givet mange debatter i de studiegrupper. Debatter som har skabt splid, men vel at mærke en splid som er nødvendig (læs Paradokset om splittelse. Men en ting som jeg anser som rigtig vigtig, er at denne hjemmeside har været med til at vise hvad evangelisation er. Det er nemlig ikke at være “relevant kirke” eller lave en masse socialt arbejde. Ikke at der er noget galt med socialt arbejde, men uden evangeliet er det tomt. Evangeliet er enkelt og det kan forkyndes så det giver mening. Noget som Ray Comfort har været en spydspids for, hvilket man kan se i den berømte video “Hells best kept secret”.

Sandheden om mig
I de tre år jeg har kørt denne hjemmeside, har jeg indimellem fundet ud af at der går nogle underlige om hvem jeg er. Rygter, halve sandheder, udokumenterede anklager o.l. Det er hvad man må leve med, når man viser hvad en lige pind er, og hvad en skæv pind er. (Den lige pind er evangeliet, de skæve pinde alt muligt andet).For hvad skal folk gøre ved det? Det nemmeste her er at komme med nogle dumme historier om hvem en er, og sørge for at de får en til at virke utroværdig, og dermed håbe at folk ikke vil læse hvad jeg skriver. Det har dog ikke hjulpet. For mange folk kan efterhånden godt se, at det jeg har advaret om, i dag er ved at ske for øjnene af os. Som når Frikirkenet eksempelvis inviterer en New Age filosof som hovedtaler til deres lederkonference. Hvem havde troet det for bare få år siden. Det er lige præcis den slags jeg har advaret om ville ske, hvis vi ikke snart omvender os fra vore ubibelske veje.
Jeg har ikke brugt så meget tid på at fortælle om mig selv, eller give modsvar på de underlige historier jeg hører. For jeg vil godt passe på med at prædike mig selv. Jeg synes der er for mange der bruger mere tid på at prædike dem selv, istedetfor at prædike Jesus. En der var kendt for det var den falske profet William Branham. Det der var kendetegnende for ham var at han elskede at fortælle hvad Gud havde sagt personlig til ham, hvad han havde oplevet af åndelige oplevelser her og der, og hvordan Gud brugte ham. Jeg får simpelthen spat af at høre folk tale sådan. Men dem er der rigtig mange af i dag.
De taler mere om hvad Gud har sagt til dem, hvad Gud har brugt dem til, og hvor tæt de lever med Gud. Hallo, det skal vi andre nok selv kunne finde ud af at vurdere om I gør. Hvad med at prædike Kristus i stedet for. Det handler nemlig ikke om hvordan I bliver brugt, men at Jesus bliver prædiket som død korsfæstet og opstanden. Folk der prædiker sig selv, har en kraftig tendens til åndelig arrogance, og det har jeg mange eksempler på.
Ikke desto mindre tror jeg tiden snart er inde til at fortælle mere om de ting jeg har oplevet igennem de sidste fire år. For jeg tror det kan være en hjælp til folk der står og er splittede over hvad de skal gøre i den kirkesituation de pt er i. Ikke at alle skal gøre som mig, men de tanker jeg har haft om det (forkerte og rigtige), og hvordan andre har gjort, kunne måske være en hjælp. Jeg ønsker dog ikke at gøre det uden at have det underbygget af Guds ord, netop for at undgå det bliver at “prædike mig selv“. For mine tanker og oplevelser er ikke en autoritet. Det er stadig Guds ord der er det. Dertil tror jeg heller ikke at det at jeg fortæller min historie vil stoppe de skøre historier jeg hører om mig selv. Det er bare sådan en ting jeg må leve med.

En bøn om vækkelse
Hvis du er en kristen, så brug din tid fornuftigt. Find ud af hvad Guds vilje er, hvad Guds vilje er for dig, og det finder du ud af ved at gå ind i vækkelse. Hør hov, kan jeg bare gå ind i vækkelse? Ja, du kan bede Gud og at vække dig, og når Han gør det (for det vil Han gøre hvis du beder Ham om det), så vil Han give dig en lyst til at søge Ham, igennem Hans ord. For sand vækkelse har altid vist sig at være kendetegnene ved en tilbagevenden til bibelen. Vækkelse kommer ikke ved at lave “relevante kirker”, “superåndelige kirker”, eller gøre det popsmart at være kristen, eller holde gospelkoncerter med dygtige sangere der ikke er født på ny. Sand kristen vækkelse har altid været kendetegnende ved at kirken har vendt tilbage til den bibelske forkyndelse, og når folk har hørt den har mange ikke kunne stå imod. Fordi Gud velsigner ved sit klare ords forkyndelse.
Den ser vi også i den største bibelske vækkelse der nogensinde har været. Den har jeg bl.a. prædiket over i kirken som jeg blev ekskluderet fra. Det er en den vi finder i det gamle testamente, om kong Josija som finder skriften frem igen, efter mange års fravær. Hvad det medfører kan man høre i denne prædiken “Josijas og den største vækkelse i det gamle testamente”.

Ja det blev et langt indlæg, med mange links. Jeg regner dog ikke med at de næste tre år vil medføre 1000 nye indlæg. Jeg har ikke den samme tid som før. Jeg har kone og tre børn som har førsteprioriteten, jeg er ved at videruddanne mig på Uni ved siden af mit arbejde, jeg prædiker i kirken jeg kommer i, og er med i netværket Tilbage til bibelen. Dertil er jeg madinteresseret, og har mine små hobbyer i form af gamle musicals og tyske film fra tyverne og trediverne (kald mig bare underlig). Så der er nok at se til. Men jeg ønsker at fortsætte med bloggen her, men ville ønske at der var flere der tog initiativet til noget lignende. Men vel at mærke folk der også elsker Guds menighed, har en god teologisk forståelse og en brand efter at fortælle andre sandhedenog advare imod den kommende dom. Noget de vil gøre på grund af deres kærlighed til Ham der gav sig selv for os på Golgatas kors, så vi kunne få evigt liv hos Ham i Himmelen. Amen.

Categories
Evig dom Hvem er Gud? Korset Omvendelse podcast Prædikener

Cameron Buettels prædiken på Oaselejr

Der er flere der har undret sig over at se Cameron Buettel på prædikantlisten til Oaselejr i år. Oase gik jo offentligt ud i 2006 og sagde at retfærdiggørelse af tro ikke var et vigtigt område (som svar på kritik af at de havde inviteret in romersk katolsk forkynder). Dem der kender Cameron ved at han lægger stor vægt på retfærdiggørelse af tro, og bestemt ikke anser den for uvigtig. Så hvad prædiker man sådan et sted hvis man er evangelisk? Evangeliet selvfølgelig, og da jeg har fået mulighed for at viderebringe prædikenen, kan du nu høre hvordan Cameron gjorde det.

Hvis du ønsker at høre mere af Cameron, ligger der 2 prædikener omkristne myter på dette link: 10 kristne myter.

Categories
Bibelen Hvem er Gud? Livet som kristen Omvendelse

De gode nyheder er klare 2. Fred med Gud

Fred kan være mange ting. Vi kan tale om fred i verden, fred i hverdagen, fred på arbejdspladsen osv. Men den bibelske fred er vigtig at kunne kende fra andre typer af fred. For det er den type fred mennesket har brug for. Lad os starte med at se på hvorfor vi har brug for fred ifølge bibelen.

At lyve
Enhver der er født i denne verden, bliver født med et oprør imod Gud. En lyst til at gøre hvad vi selv vil, og ikke ære Ham der har givet os liv. Et sådan liv medfører brud på Guds lov, og gør os til skyldige forbrydere overfor Gud. Vi kan måske sige “jamen det er da ikke så galt med mig. Jeg har måske løjet nogle gange, men det er da ikke noget særligt”. Vi har en tendens til at gøre løgn til en mindre synd, som gør at vi måske kan have svært ved at se os selv som forbrydere i Guds øjne. Men det er fordi vi har en forkert forståelse af hvad løgn er.

Lad mig komme med en illustration. Hvis jeg lyver overfor mine børn, så bliver de måske sure på mig. Hvis jeg lyver overfor min hustru, så kan det være at jeg kommer til at sove på sofaen istedet. Hvis jeg lyver overfor min arbejdsgiver, kan han fyre mig. Hvis jeg lyver overfor en dommer, kan han sætte mig i fængsel. Men hvis jeg lyver overfor Gud, så kan Han sende mig til evig straf i Helvede. Desværre fungerer løgn således at en løgn overfor mennesker, også er en løgn overfor Gud. Dertil viser bibelen også at Gud tager løgn meget alvorligt. Se blot på ægteparret Ananias og Safira der løj overfor Peter i apostlenes gerninger 5.1-12. De døde på stedet da deres synd blev afsløret. Det var vel at mærke under den nye pagt dette skete. Så Gud tager løgn meget alvorligt, også under den nye pagt. Så alvorligt at løgnere bliver anset som fjender af Ham, ikke som venner. Ellers ville Han jo ikke putte løgnere i samme kategori som mordere, troldmænd og utugtige, som der står i Johannes Åbenbaringen 21.8:

“Men de feje og troløse og afskyelige og morderne og de utugtige og troldmændene og afgudsdyrkerne og alle løgnerne skal få deres lod i søen, der brænder med ild og svovl; det er den anden død.”

Men hvem af os kan sige at vi aldrig har løjet? Og har man en gang løjet, så er man en løgner, og dermed fjende af Gud. Desværre for mig er Gud en almægtig Gud, og derfor en modstander som jeg ikke har skyggen af en chance for at overvinde. Jeg har tabt på forhånd. Jeg har kun en mulighed, og det er at få fred med Ham. Men da Gud også er en retfærdig Gud, kan Han ikke bare stifte fred med mig, og se igennem mine forbrydelser. Gud kræver retfærdighed. Men samtidig ved Gud også at jeg ikke på nogen måde vil være i stand til at betale den straf som jeg fortjener. Derfor har Han skaffet mig adgang til fred med Ham, ved Jesu stedfortrædende offer på korset. Jesus tog min straf der, og betalte for mig, så hvis jeg tilhører Ham, er min synd betalt fuldstændig. Det bliver til realitet i mit liv, den dag jeg har givet mit liv til Jesus Kristus. Så mit liv ikke længere tilhører mig selv, istedet er Han blevet min Herre.

Når Han er min Herre, og jeg lever med Ham som Herre, så har jeg fået fred med Gud. Så er der ikke længere fjendskab mellem Ham og mig. Også selvom der er noget i mit kød der stritter imod. For på trods af det, så tilhører jeg Ham, og har fået fred.

” Men nu, da I er i Kristus Jesus, er I, som engang var langt borte, ved Kristi blod kommet nær. For han er vor fred. Han gjorde de to parter til ét, og med sin legemlige død nedrev han den mur af fjendskab, som skilte os.” Efeserbrevet 2.13-14

Så den fred bibelen omtaler, er ikke en diffus fred. Heller ikke blot en følelse af fred, som nogen gør det til. Det er en konkret fred jeg har fået med Gud, fordi jeg ikke længere er fjende af Ham. Jeg er Hans barn istedet, og har fundet tryghed hos Ham.

Categories
Bibelen Evig dom Hvem er Gud? Kirke Omvendelse

Dagen som præsterne ikke tør tale om

Den apostoliske forkyndelse som vi finder i apostlenes gerninger, er ofte så milevidt fra det man normalt hører i vore dages kirker. En ting som vi hører om flere gange i disse prædikener var at der kommer en dom. Det var faktisk noget man prædikede helt offentligt uden at tage hensyn til om folk havde et kendskab til Guds ord i forvejen eller ej. Se for eksempel her hvor Peter er blevet inviteret til den romerske officers Cornelius hus for at prædike. Han havde aldrig været der før, og får nu en indbydelse til at komme og prædike, og her er slutningen af hvad han siger til dem:

“Og han befalede os at prædike for folket og vidne om, at det er ham, Gud har bestemt til at være dommer over levende og døde. Om ham vidner alle profeterne, at enhver, som tror på ham, skal få syndsforladelse ved hans navn.” Ap.g. 10. 42-43.

Hvordan ville en moderne forkynder have talt til Cornelius hus? “Gud elsker jer og har en vidunderlig plan for jeres liv” kunne måske være hvad der blev forkyndt istedet. “Man skal jo sørge for at prædike på en måde, som gør at folk inviterer en igen”, virker til at være det der driver mange forkyndere i dag. Peter holdt sig dog ikke tilbage fra at sige det som det er, der kommer en dom, men omvend jer og Gud vil redde jer fra sin dom over denne verden.

I den berømte og ret misbrugte prædiken som Paulus holder i Athen (se eksempel på misbrug i dette link: Svar til Svend Løbner Madsen) handler også om at der kommer en dom. Det læser vi her:

“Efter at Gud har båret over med tidligere tiders uvidenhed, befaler Han nu mennesker, at de alle og overalt skal omvende sig, for Han har fastsat en dag, da Han vil holde dom over hele verden med retfærdighed ved en mand, som Han har bestemt dertil; og det har Han gjort troværdigt for alle ved at lade Ham opstå fra de døde.” ap.g. 17.31-32

Det var en forkyndelse som Paulus ikke skammede sig over. Det ses også på hans forkyndelse da han sad i fængsel og en dag blev taget op af fængslet for at fortælle om hvad han stod for, til nogle romerske overhoveder.

“Nogle dage senere kom Felix, ledsaget af sin hustru Drusilla, der var jøde. Han sendte bud efter Paulus og lyttede til hans ord om troen på Kristus Jesus. Men da Paulus begyndte at tale om retfærdighed og afholdenhed og den kommende dom, blev Felix bange og afbrød: »Nu er det nok, du kan gå! Når jeg får tid, vil jeg sende bud efter dig.” Ap.g. 24.24-25

Paulus kunne jo i stedet have sagt, at Gud har kaldet os til frihed, hvilket ikke ville være forkert i den rigtige kontekst. Han kunne også bare have sagt at Gud er kærlighed, hvilket også er sandt, men skal forståes i den rette sammenhæng. Men Paulus kunne ikke lade være med at prædike sandheden, også selvom han garanteret godt vidste at det kunne betyde at han kom hurtigt ned i fangehullet igen. Paulus var drevet af noget større end at tale folk efter munden, og give dem det de ønskede at høre. For Paulus var det langt vigtigere at prædike det fulde evangelium, så folk ikke havde nogen undskyldning overfor Gud.

Mange præster vil ikke erkende at dette er en essentiel del af forkyndelsen. De vil hellere komme med søde budskaber som ikke giver anledning til omvendelse, men som gør at folk får det godt med dem selv. Men mange af disse præster har faktisk forpligtet sig til at prædike om den kommende dom. Og du har mulighed for at konfrontere dem med det. På hvilket grundlag du kan gøre det, vil jeg komme ind på næste gang. Se første afsnit til dette indlæg på dette link: En kristendom der tåler modstand.

Categories
Bibelen Evangelisation Evig dom Himlen Hvem er Gud? Kirke Korset Livet som kristen Mirakler Omvendelse Prædikener Synd Troens forsvar vækkelse videoer

De sande tegn på at kirken har fået Helligånden

Det er pinse i dag, og det er kirkens fødselsdag. For det var på pinsedag at Helligånden blev udgydt, og Guds startede sin kirke. Så det er en stor fødselsdag.Tegnet på at det er her kirken blev født, er at Helligånden blev udgydt over disciplene. Så her kan vi altså se hvad der kendetegner en kirke der er ledt af Helligånden.

Noget som man i særlig de kredse jeg kommer fra, har overfortolket i bibelen, er at det blev tungetale som skulle ses som et tegn på at man har fået Helligånden. Det har medført at diverse mærkværdige personer som Christian Hedegaard, Todd Bentley, Chuck Pierce m.fl. har sluppet af sted med at sige det mest forfærdelige vrøvl i kirkelige kredse. For det måtte jo være Helligånden der havde inspireret dem til det, de talte jo i tunger. Men sandheden er at vi ikke kan bedømme om en har Helligånden pga tungetalen. Hvilket jeg har skrevet mere forklarende på dette link.

Det sande tegn på at man har fået Helligånden er den evangeliske forkyndelse. For det er den der blev frigjort på pinsedag ved hjælp af Helligånden. Den evangeliske forkyndelse af Jesus Kristus igennem Hans disciple. Simon Peters Pinseprædiken er et studie værd hvad det angår, et studie jeg også har tænkt mig at gennemgå en dag her på siden. Men det der kendetegner evangelisk forkyndelse er at forkyndelsen indeholder disse fem punkter.

1: Guds hellighed

2: Menneskets syndige natur

3: Nødvendigheden af retfærdighed

4: Kristi værk på korset

5: Omvendelse og tro på Kristus

Alle disse punkter finder du både i Peters pinseprædiken og i resten af det nye testamente. Hvis en forkyndelse ikke indeholder det evangeliske budskab, hvori disse fem punkter er bærende, så er det ikke Helligånden det er ledt af. Her hjælper det ikke at bede fem timer i tunger, eller se syge blive raske. Det er for overfladiske fænomener, som ikke i sig selv har et evangelisk budskab. De behøver ikke være dårlige, men uden det evangeliske indhold er de tomme. Min ven Cameron Buettel har fået lavet en videoserie, hvor han også gennemgår hvorfor netop disse punkter er afgørende for den evangeliske forkyndelse. En forkyndelse som desværre er blevet en mangelvare i kirken, selv i de kirker som man siger er ledt af Helligånden. Men vurder selv om du hører disse ting i din kirke.

Categories
Hvem er Gud? Korset

Jesu opstandelse er beviset på at Han betalte al vor synd

,Der er folk i kirkerne i dag, som er begyndt at sætte tvivl om opstandelsen nu også er så vigtig endda. Man synes måske at det er for vildt at fortælle folk der ikke tror, at de skal tro på en tømrer som blev korsfæstet som en forbryder, og derefter opstod fra de døde tre dage senere. Den er for svær at sluge for nogle folk, og for at gøre den nemmere at sluge (og dermed lave et krampagtigt forsøg på at tiltrække dem til kirken) har man valgt at drosle ned for en klar tro på Jesu opstandelse. Men en sådan tilgang er ødelæggende for troen og for den kristnes sikkerhed i Kristus.

“men er Kristus ikke opstået, er vores prædiken tom, og jeres tro er også tom.”
Første Kor. 15.14

Hvad skete der på korset?
På det kors blev Jesus knust af Guds vrede, og sonede alle vore synder. Hvis ikke Han fik sonet (betalt) alle vore synder, så ville kristne stå i en ret dårlig situation på dommens dag, for så var vore synder ikke blevet betalt for. Det betyder at vi ville stå i den situation som katolicismen står for. For i så fald skulle vi i skærsilden og betale de sidste rester af synd, som Jesus åbenbart ikke fik betalt helt. Hvis det var tilfældet, ville det også betyde at bibelen ikke er sand. For nu ville det jo være løgn når Jesus udbryder “Det er fuldbragt” for hvis Han ikke havde betalt det hele der, så ville det jo ikke være fuldbragt.

Men Jesus bar al vor synd på det kors, og Han betalte det hele. Det kan vi være sikre på fordi Han opstod igen. For det betyder at Han fik betalt alt. Det betyder også at Han må være Gud, hvilket jeg har skrevet mere om på dette link:
Hvorfor er det vigtigt at Jesus er Gud?
Den opstande Jesus er vores sikkerhed for at os der tilhører Ham, er blevet betalt for fuldt og helt. Vi skal ikke pines i hverken Helvedes flammer, eller være skræmt over hvor lang tid vi kommer i skærsilden. Vi har vort borgerskab i Himlen, og det skyldes ikke os selv, men Jesus som bar vor synd, da vi var fjender af Ham. Så der er grund til at holde påske, og glæde sig over det fantastiske offer som Jesus var, så vi måtte gå fri af Guds vrede, og få del i Hans kærlighed og nåde istedetfor.

Categories
Hvem er Gud? Omvendelse

Gud frelste et vrag 6: Hvem søgte hvem?

Der har været tidspunkter i mit liv, hvor mit vidnesbyrd har været mere påvirket af mit kirkesamfund, end af bibelen. Jeg husker også at det skurede i mine egne ører, når jeg gav mit vidnesbyrd på visse punkter. For jeg havde fået det til at se ud som om det var mig der søgte Gud. Det var noget der var meget normalt at sige i mit kirkesamfund, det gjorde os jo lidt bedre i vore egne øjne, når vi så os selv som sandhedssøgere, der havde fundet sandheden. Men desværre var det ikke det der skete, for bibelen siger at ingen søger Gud.

“Der er ingen forstandig, ingen, der søger Gud.” Rom 3.11

Men i stedet står der at det er Gud der søger os, og det kun er muligt at komme til Jesus når Gud drager på os:

“Ingen kan komme til mig, hvis ikke Faderen, som har sendt mig, drager ham, og jeg skal oprejse ham på den yderste dag.” Johannes 6.44

Sagen er også den at det var præcis det jeg oplevede. Jeg søgte bestemt ikke Gud. Men jeg begyndte at søge Ham, efter at Han begyndte at drage på mig. Men på trods af dette, ønskede jeg ikke at omvende mig. Jeg strittede imod Guds kald. Jeg ønskede at leve mit eget liv, og beholde de synder som jeg satte pris på, og samtidig kalde mig en kristen (se her). Jeg ønskede med andre ord en gud, der lod mig leve mit liv som jeg selv ønskede, og så var en hjælp for mig til de ting hvor jeg mente at kunne bruge guds hjælp. Med andre ord, jeg søgte min egen gud, en gud der var skabt i mit billede. Og ikke en Gud, som havde skabt mig i sit billede, og som ønskede at kalde mig tilbage til det Han havde tænkt sig.

Prøv blot at se på hvordan jeg forsøgte at tvinge Gud til at acceptere mig. Jeg prøvede jo ved hjælp af jura at få Ham til at indse at jeg var en kristen. For kunne jeg sige “Jesus er Herre”, så måtte jeg jo være en kristen. Lykkeligvis ville Gud ikke lade mig slippe afsted med at begå den fejl. Derfor stoppede Han min mund, så jeg ikke kunne sige “Jesus er Herre”. Det var mig simpelthen umuligt at få den sætning ud af min mund (se her). Først da det stod soleklart for mig at jeg ikke var en kristen. At jeg ikke var født på ny. At jeg ikke var et Guds barn. Først da spurgte jeg Gud, hvad skal jeg da gøre? Ligesom dengang da jøderne havde hørt Peters pinseprædiken, hvor deres reaktion var følgende:

“Da de hørte det, stak det dem i hjertet, og de spurgte Peter og de andre apostle: »Hvad skal vi gøre, brødre?«” Ap. G. 2.37

De kunne se at de ikke tilhørte Gud, selvom de før havde troet at de gjorde det. Først når vi indser det, så er det vi kan blive frelst. Når vi ser at vi i egen kraft er magtesløse, og ikke har noget som kan overbevise Gud om at vi fortjener Hans frelse, eller burde accepteres som vi er etc. etc. Først da er vi modtagelige for det Jesus siger her:

“Omvend jer for Himmeriget er kommet nær” Mattæus 4.17

Det der skete efterfølgende var også at jeg blev født på ny da jeg omvendte mig. Jeg blev en ny skabning. De ting som jeg elskede før, havde jeg ikke længere brug for. Jeg ønskede heller ikke at leve i dem mere. Jeg havde et nyt ønske og begær, at være sammen med andre kristne, og komme i en kirke, og at fortælle andre om den frelse jeg havde fået.

Disclaimer:
Er det ikke muligt at sige “Jesus er Herre” uden at være frelst? er der muligvis nogen der spørger sig selv om nu. Svaret er, jo det kan det godt. For det handler om to ting her. Dels handler det om hvilket billede vi har af Jesus, for hvis vi har en forkert forståelse af Jesus, kan det godt lade sig gøre. Jeg har eksempelvis hørt Jehovas Vidner sige “Jesus er Herre”, men deres billede af Jesus er jo en helt anden end reformert, klassisk ortodoks kristendom har. Jehovas Vidner kan ikke være kristne selvom de siger Jesus er Herre, for vranglæren de står for, er så modsat bibelen, af det på ingen måde kan fungere indenfor kristendom.
Den anden ting handler om hvad konsekvensen var ved at sige “Jesus er Herre” på apostlenes tid. Det var nemlig døden. Hvis man offentligt bekendte Jesus som Herre, og ikke kunne sige Cæsar er herre, ville man miste hovedet. Det var altså ikke alle der turde bekende Jesus som Herre, fordi det havde så markante konsekvenser. Og det er den kontekst vi skal se dette i. For udenfor konteksten bliver det jo blot til, at fordi man siger en sætning, at så er man frelst. Det er ikke i overenstemmelse med resten af bibelen, og derfor ikke en rigtig tolkning. At Gud valgte at lukke min mund da det skete, var Guds nåde imod mig, for Han behøvede ikke gøre det. Men det viser at det var Ham der søgte mig, og viste mig at jeg var nødt til at omvende mig fra hele mit liv, og give mit liv til Hans søn Jesus Kristus. Og hvor er jeg taknemmelig for at Han gjorde det, for ellers ville jeg i dag være fortabt.

Se da andre afsnit her:

Gud frelste et vrag 1: Druk, hash og HF

Gud frelste et vrag 2: Treugersvin og samtaler med Gud

Gud frelste et vrag 3: Og hvem kom dagen efter?

Gud frelste et vrag 4: For høj en pris

Gud frelste et vrag 5: Gud lukkede min mund

Gud frelste et vrag 6: Hvem søgte hvem?