Category: Himlen

Når vi taler om død i daglig tale,har vi en anden forståelse af ordet død, end den der er i bibelen. Vi opfatter en der er død, som en der er fysisk død, og mange mennesker mener at når man først er død, så er man ikke mere. Men bibelens forståelse af død, er en noget anden. Lad os se hvad der står i første mosebog 2.15-17:

“Gud Herren tog mennesket og satte ham i Edens have, for at han skulle dyrke og vogte den. Men Gud Herren gav mennesket den befaling: »Du må spise af alle træerne i haven. Men træet til kundskab om godt og ondt må du ikke spise af, for den dag du spiser af det, skal du dø!”

Læg mærke til at Gud siger “den dag du spiser af det, skal du dø”. Han siger ikke at de skal komme til at dø senere, men det er den dag de spiser af det, at de dør. Men hvad skete der da de spiste af kundskabens træ? Døde de fysisk og faldt om? Nej, det var ikke det der skete. Men hvad skete der så, for Gud sagde jo at de ville dø den dag de spiste af træet. For at forklare hvad der skete, vil jeg gå frem til hvad Paulus skriver om frelsen i efeserbrevet 2.1:

“Også jer har han gjort levende, jer der var døde i jeres overtrædelser og synder”

Dette skriver Paulus til de kristne. De var før døde i dere overtrædelse og synder. Det var jeg også engang. Før jeg blev frelst var jeg faktisk død. Død pga mine overtrædelser af Guds lov, og mit liv i synd. Jeg var død. Men alligevel kunne jeg trække vejret, spise, drikke og være glad og sur. Jeg var en aktiv død. Men hvorfor var jeg død? Svaret er at i Guds øjne er død lig med at være adskilt fra Ham. Kun i Ham er der liv.

“Og hvis dit øje bringer dig til fald, så riv det ud og kast det fra dig; du er bedre tjent med at gå ind til livet med ét øje end med begge øjne i behold at kastes i Helvedes ild.” Mattæus 18.9

Det er bedre at gå ind til LIVET med et øje, siger Jesus end med begge øjne at kastes i Helvedes ild. Der kan ikke være nogen tvivl om hvad det er for et “Livet” som Jesus her taler om. Det er Himlen, for kun der er det sande liv. Der kan vi igen spise af Livets træ. Det her handler om mere end et evigt liv, i menneskelige øjne. For livet er at leve med Gud. Men døden er at leve uden Gud.

Men hvad sker der så efter den fysiske død? Efter den fysiske død får vi et nyt legeme. Der er nogle der tror det kun er vores sjæle der lever videre. Men det er ikke i overenstemmelse med bibelen.

“Frygt ikke dem, der slår legemet ihjel, men ikke kan slå sjælen ihjel, men frygt derimod ham, der kan lade både sjæl og legeme gå fortabt i Helvede.” Mattæus 10.28

Mattæus 18.9 som jeg brugte ovenfor viser det samme, fra en anden vinkel. Vi får altså et legeme efter vores fysiske død. Og det er et evigt legeme. Der er to steder det legeme (og sjæl) kan komme hen. Til det evige liv i Himlen, eller til evig fortabelse i Helvede hvilket også bliver kaldt “den anden død” i åbenbaringen 20.6 og 20.14.

Så i forhold til mit spørgsmål i overskriften, så er vi døde i vores overtrædelser, hvis vi lever uden Gud. Hvis vi dør fysisk mens vi lever i vore overtrædelser, så går vi ind i døden til et sted som Jesus kalder Helvede. Hvorfor der er så forfærdeligt der, og hvorfor det er evigt vil jeg komme tilbage til en anden gang.

Jeg har ofte mødt folk i kristne kredse, som siger at de tror på Himlen, men ikke på Helvede. Den form for tro er faktisk ikke særlig sjælden. Men der er et stort problem her. For med hvilken ret kan man sige at Himlen findes, og i samme sætning påstå at Helvede ikke eksisterer? Jesus taler om begge dele, og nogle gange endda i den samme ramme. Se blot hvad Jesus siger i Mattæus 7.21-23:

“Ikke enhver, som siger: Herre, Herre! til mig, skal komme ind i Himmeriget, men kun den, der gør min himmelske faders vilje. Mange vil den dag sige til mig: Herre, Herre! Har vi ikke profeteret i dit navn, og har vi ikke uddrevet dæmoner i dit navn, og har vi ikke gjort mange mægtige gerninger i dit navn? Og da vil jeg sige dem, som det er: Jeg har aldrig kendt jer. Bort fra mig, I som begår lovbrud!”

Så at sige, at vi kun tror på det ene uden at tro på det andet, er faktisk med til at undergrave vores tro. For hvis Helvede ikke skulle være et fysisk sted, hvorfor skulle Himlen så være det?

Sandheden er jo, at jeg med ligeså stor rationalitet (eller irrationalitet) kan argumentere for at Helvede findes, men Himlen ikke findes. Men hvis jeg påstod noget sådant ville folk også kalde mig tåbelig, og med rette. Men det er jo ligeså tåbeligt at sige det modsatte. Folk der har sådan en forståelse, kender ikke bibelen, eller vil ikke kende den.

Jesus brugte usædvanlig meget af sin tid på at advare mod den kommende dom. Han talte også om Himlen, men hvis man kigger efter, ser det faktisk ud til at Han talte mere om fortabelsen end han gjorde om Himlen. Det er faktisk tilfældet i Mattæusevangeliet, tjek selv efter. Fordi Han gjorde det, er vi også nødt til at tage Hans ord om de to steder man kan være i evigheden meget alvorligt. Vi kan ikke nøjes med at tage den ene del uden den anden.

For hvis vi kun vil nøjes med den ene del, så er vi med til at bøje Guds ord, så det passer ind i det billede vi gerne vil have. Men når vi gør det, skaber vi også vores egen Gud, hvilket er en overtrædelse af de ti bud. Vi må ikke danne vores eget billede af Gud. Det billede vi skal have af Gud, er vist og åbenbaret i Hans ord. Det kan godt være vi har svært ved at forholde os til at Gud er sådan, men hvis bibelen siger det så er det os der må konformeres til Ham, og ikke Ham til os. For det har Han jo allerede gjort i Kristus.

Læs også det gamle indlæg om dette emne, hvor grundlæggeren af Frelsens Hær William Booth bliver citeret: Himlen uden Helvede