Category: Forvirret lære

Categories
Falsk Lære Forvirret lære

Konsekvenserne af Christian Hedegaard

Det kan være godt nogen gange at se tingene i bakspejlets lys. Så nu hvor der er gået en del år efter Christian Hedegaard har været ude af rampelyset skær, tænkte jeg på hvilke konsekvenser det har haft at give en sådan mand så megen indflydelse. 

Hedegaard var uden tvivl en karismatisk person, og så længe det kun var ham der talte kunne han tilmed virke overbevisende. Hedegaard sagde nogle af de ting som kristne i særlig den karismatiske del af kirken efterspurgte, men som man ikke hørte så meget om i de kirker de kom i. Hedegaard opfyldte dermed et behov som kirkernes præster overså. Den radikalitet som Hedegaard gav udtryk for at have, sammen med hans ofte manipulerede og farvede vidnesbyrd tiltrak folk i hobetal. Desværre var det ikke en bibelsk radikalitet han stod for.

Hedegaard blev derfor en mand som fik en enorm indflydelse hos mange, og flere anså hans ord for at være fra Gud. Det på trods af at Hedegaard som så mange andre af hans slags, talte langt mere om sig selv og sine egne oplevelser, end han talte om Gud. Dertil var udlæggelsen af Guds ord på et usædvanligt lavt niveau.

Pt forsøger Hedegaard at fortsætte sine aktiviteter i  USA. For manden har åbenbart ikke lært af sine fejl, men spørgsmålet er om vi har det?

Det som jeg har set har været konsekvensen for folk der fulgte Hedegaard er ødelagte ægteskaber, familier der har fået smadret deres økonomi og ødelagte håb. Men allerværst mennesker der har fået ødelagt deres tro.

Der er flere ægteskaber der er blevet splittet pga. Hedegaards indflydelse. Ægtepar som oprindelig havde valgt at støtte op om Hedegaards arbejde, er i dag både blevet både skilt og gengift til anden side. Noget af dette er både sket under Hedegaards storhedstid, men også efter hans “kongerige” faldt fra hinanden. Drømmen om guld og grønne skove hos Hedegaard brast, og det gjorde ægteskaber desværre også. 

Andre har fået ødelagt deres økonomi, dels ved ukritisk økonomisk at støtte Hedegaards arbejde i den tro at det var Guds arbejde de støttede. Dels ved at falde for hans anbefalinger af et stort sommerhusbyggeri som gik konkurs. Her var der tilmed flere præster der mistede mange penge og fik en stor gæld istedet. Hedegaard havde ellers nærmest lovet at det var en sikker investering, som kunne hjælpe præsterne ud af den gæld de havde. Nogle havde derfor købt op til til fem sommerhusprojekter i håbet om at sælge dem bagefter og inddrive deres gæld. Rigtig mange faldt for denne fristelse og mistede mange penge på det. De glemte det gode gamle råd, at hvis noget lyder for godt til at være sandt, så er det fordi det ikke er sandt. Lidt ligesom når man ser en annonce på facebook hvor man kan købe en iphone X til 5 kr. 

Men allerværst er alle de mennesker som i forvejen var svage og sårede, som blev tiltrukket af det som Hedegaard prædikede. For mange af dem fik en kort opblomstring under hans vinger. For Hedegaard var i stand til at udgyde håb i folk der ellers var svage. Folk der havde været hårde ting igennem og måske tilmed var blevet opgivet af samfundet. Det var også mængden af de personer som gjorde at mange folk der ellers var kritiske overfor Hedegaard valgte at holde deres mund. For det så jo ud til at være godt for nogen. Sandheden er dog at det heller ikke var godt for dem at være hos Hedegaard.

Jeg har fra flere folk der arbejdede tæt på Hedegaard fået at vide at han angiveligt misbrugte den tillid som disse folk havde fået til ham. Men det er et problem hvis sårede personer opblomstring bygger på et menneske og ikke på sandhed. Og i dette tilfælde var det Hedegaards person som opblomstringen byggede på. Det kunne i Hedegaards retorik lyde som om det var Kristus. Men kradsede man bare lidt i overfladen, så var der ikke meget Jesus i det. Det var Christian Hedegaard! Og når en kirkelig organisation afhænger og bygger mere på en enkelt person, og det vel at mærke ikke er Kristus der er den person, så vil det betyde at personens fald vil trække mange andre med sig. 

Alt for mange af dem som oplevede en opblomstring hos Hedegaard er i dag endnu mere ødelagte mennesker som er forvirrede og ofte har fået ødelagt deres tro påKristus. 

Har vi lært noget af det? Er kirkerne blevet bedre til at advare mod den slags personer? Svaret er både ja og nej. Hvilket jeg vil komme ind på næste gang.

Hvordan kan jeg tillade mig at sige Christian Hedegaard ikke har lært af sine fejl?
Der er muligvis nogen der synes det er for frækt af mig at påstå Hedegaard ikke har lært af sine fejl. Men de videoer han selv lægger ud på youtube viser netop dette. Her er en han lagde op i 2017 om en bog han har skrevet til det amerikanske marked. Den handler ifølge ham selv om at finde sin indre potentiale. Med andre ord er der ikke noget nyt under solen. For kristendom handler ikke om at finde sit eget potentiale, men om at finde Kristus, og blive frelst af Ham. Men det har Hedegaard stadig ikke fattet, og er istedet holdt fast i trosbevægelsens sædvanlige floskler.

Categories
Forvirret lære Kirke Overfladisk kristendom

Derfor støtter jeg, og advarer imod Moses Hansen

For et års tid siden blev det offentlig kendt at evangelisten Moses Hansen, havde været sin kone utro. Derfor valgte bestyrelsen for Pottemagerens Hus (en organisation Moses selv havde været med til at starte), at han ikke længere kunne være med i ledelsen af denne. Det gjorde de på trods af megen modstand fra det man lidt firkantet kan kalde Moses Hansens blinde efterfølgere. Alt for mange syntes det var skammeligt og forkert at Moses skulle træde tilbage, for han kunne jo blot tilgives og så var alt jo i orden igen. Ledelsen holdt dog glædeligvis fast i deres beslutning.

Derfor støtter jeg
Jeg skal være ærlig og indrømme at jeg ikke er den store Moses Hansen tilhænger, og hvorfor jeg ikke er det, vender jeg tilbage til. Men jeg vil godt erklære at det glæder mig usigeligt meget at Moses Hansen og hans kone Joy har valgt at blive sammen på trods af Moses synd. Joy havde fuld ret til at gå fra ham, og det ville ikke engang være syndigt af hende. Men hun valgte at tilgive og blive, hvilket var smukt og storsindet af hende. Det tror jeg er godt for både hende og ham, og jeg har samtidig respekt for at Moses også erkendte sin synd offentligt. Når man i forvejen er en offentlig person, så må man også stå til ansvar offentligt. Så på de områder støtter jeg Moses Hansen.

Derfor advarer jeg
Men jeg kan ikke støtte at Moses Hansen nu er på vej tilbage i tjeneste igen. For jeg er blevet oplyst om at han har fået oprettet en ny bestyrelse og en ny organisation som hedder “Ørneblikket” https://oerneblikket.dk/. Bestyrelsen består åbenbart af folk som ikke tror på det er Guds ord der er autoriteten, men at det er den enkeltes kald. Lidt ligesom vi så det med Todd Bentley for 10 år siden, som blev afsløret i druk og utroskab, men alligevel fik lov at fortsætte med at prædike på trods af at han var blev gift med den kvinde han havde været sin kone utro med. Todd Bentleys kald, var vigtigere end Guds ord. På samme måde er det også her med Moses Hansen.

Moses Hansen har en dårlig historik
Men om Moses havde været sin hustru utro eller ej, så burde Moses slet ikke være i tjeneste alligevel. Han har en historik som viser at han ikke har evnet at holde sig til den sunde lære. Han var med til at promovere og godkende trosbevægelsen i halvfemserne, da han var i apostolsk kirke i Herning. Han har igennem tiden arbejdet tæt sammen med og støttet og anbefalet Christian Hedegaard og Ruth Evensen, samt haft fællesskab med den selverklærede apostel Torben Søndergaard. Moses har tilmed sagt god for Hillsong, hvilket kom bag på mange da det skete. Mens hans søn Thomas Hansen i dag er leder af Hillsong Copenhagen, en falsk kirke der prædiker poppsykologi i stedet for evangeliet (ja, jeg har hørt flere prædikener derfra der viser dette). Moses har ikke irettesat sin søn for dette, men offentligt støttet hvad sønnen lavede. Så hvorfor og hvordan kan Moses der ellers udadtil virker så bibelsk støtte alt dette? Svaret er at det handler ikke om det er bibelsk for Moses Hansen, men om det virker radikalt og måske tilmed lidt vildt. Om det er radikalt bibelsk har Moses vist ikke er så vigtigt. Men at det er radikalt er vigtigt, bare det lyder bibelsk samtidig.

Så jeg finder det virkelig trist at der er nogen der fokuserer mere på Moses Hansen påståede kald, end de fokuserer på hans historik der viser manglende evne til at fokusere på evangeliet. De bliver blinde vejledere der kun vil lede blinde mere vild end de er i forvejen, og det er meget bekymrende.

Moses Hansen og hans hustru holder møde om dette om to dag her lørdag d. 9 juni i Ishøj. Hvilket man kan læse om her: http://fullgospel.dk/Indbydelser/Moses_og_Joy_Hansen_2018_09.06.pdf

Categories
Falsk Lære Forvirret lære

Torben Søndergaard siger dåben frelser, og roder rundt i sin teologi

For ca. et år siden, optog den selvbestaltede apostel Torben Søndergaard (TS) nedenstående video. I den forklarer han det som han flere gange er blevet anklaget for at mene, nemlig at han tror på at dåben er frelsende.

Her siger han følgende allerede et halvt minut inde i videoen:

“Do I believe that baptism is part of salvation? Yes I do, of course I do. This is what I read in the bible.

Do I belive that baptism save us? Yes this is what I believe”

Så klart siger TS, det I starten, og jeg er ikke overrasket over dette. Jeg og andre har flere gange været i dialog med ham om netop dette. Engang spurgte TS mig hvordan det kunne være at jeg ikke mente at dåb var afgørende for ens frelse. Her er hvad TS skrev til mig i 2010:

” Kigger man i den nye pagt, så ser man en HELT klar mønstre. ALLE der kommer til tro bliver døbt med det samme. INGEN er altså en kristen, uden dåben som indgangen. Om det er fangevogteren midt om natten eller 3000 på en dag. Læser man igennem Apostelens Gerninger finder man dåben som indgangen til det nye liv.”

Så allerede dengang var dåben noget der betød rigtig meget for TS. I den diskussion viste han både at han ikke mener at vi er frelst af tro alene, og prøvede at sige at han samtidig troede på frelst af tro alene, bare man også blev døbt. Så med andre ord, vidste han altså heller ikke helt dengang hvad han mente og ikke mente. De otte efterfølgende år har vist at TS desværre ikke har ændret sig hvad dette angår. For det TS siger i videoen, har han sådan set ment i mange år. Men han er kendt for at være meget vævende når han forsøger at forklare sin usammenhængende teologi. Personligt mener jeg det skyldes at han er bange for at blive fanget af sine ord, og fordi han faktisk ikke forstår hvad det er han siger. Derfor roder TS også ofte rundt i det han siger om både det ene og det andet som han tror på.

Nu ved jeg godt at der vil være nogen der ser denne video som vil sige at han har jo også nogle men’ner til det han siger. For han fortsætter jo med i videoen at sige:

”But but but but, I am not saying that if you are not baptized that you are lost forever. It depends.”

Og så fortsætter han med at komme med de mærkeligste usammenhængende forklaringer som I bund og grund endnu engang viser at dåben I TS øjne er afgørende. Eksempelvis kommer han med en mærkelig historie om at hvis man nu sidder i fængsel og der ikke er mulighed for at blive neddykket i vand af nogen kristne, så er det i orden at tage en dråbe vand på eksempelvis sin pande og døbe sig selv til Kristus. Jeg må indrømme at da jeg hørte det, troede jeg simpelthen ikke mine egne ører. Det var så helt igennem ekstremt langt ude at komme med sådan nogle billeder og forklaringer. Det her er teologi som ikke hænger sammen, og viser at TS ikke har noge idé om hvad han siger. Han prøver at sige det ene, og så kommer han med avancerede surrealistiske forklaringer som ikke giver nogen mening. Det kan kristne godt gøre, og komme til, men der er en grund til at bibelen siger at vi ikke skal søge at blive lærere. For dem der underviser skal dømmes så meget hårdere. Fordi de har et ansvar for hvad de lærer andre. Dertil siger Jesus også at vores tale skal være Ja, Ja, og Nej, Nej. Det forstod folk godt dengang han sagde det, for det betyder at en kristens tale, og særlig en kristen leders tale skal være klar og tydelig tale. Det skal være nemt at forstå hvad det er en kristen mener og står for. Men det er noget som ikke kendetegner TS, da han har det med at væve sig rundt fordi han ikke forstår grundlæggende kristen teologi. Eksempelvis så er TS ikke i stand til at holde fast i en af de vigtigste kristne dogmer, som netop er ”Frelst af tro alene”. Dem som ligger noget til dette dogme, viser at de er på vildspor, og det har TS været i mange år nu, desværre.

Ikke nok med det, så har det også vist sig at TS lægger overåndelige ting i dåben. Som når han laver mærkværdige manipulerende ”dæmonuddrivelser” på dem han døber. Eller påstår man kan blive sat særlig fri fra synd i dåben, eller siger at det er dåben der vasker vore synder væk, når det ifølge bibelen er Jesu blod der vasker vore synder bort. Dertil er det tankevækkende at han kun døber folk i Jesu navn, og ikke ”Faderens, Sønnens og Helligåndens navn”. Og man kan spørge sig selv om det skyldes at TS er inspireret af oneness pentacostale som ikke tror på Gud er treenig. For det er i de kredse som man særlig finder denne praksis.

Om ikke andet, så finder jeg det godt at TS trods alt starter med at sige det ganske klart, at han tror dåben frelser. Desværre for TS, så er dåben ikke en overåndelig handling. Men en adlydelses handling. Den er ikke magisk, den sætter ikke folk fri fra synd, og eftersom man kun skal døbe kristne, og kristne ikke kan være dæmonbesat fordi Jesus bor i dem, så kan man også konkludere at TS’s dæmonuddrivelser ikke er hvad de udgiver sig for at være. Med andre ord, TS er stadig en forfører, en charlatan og en vranglærer. Desværre er der flere ting der tyder på at TS selv tror på det han siger. Men det betyder ikke at han er mindre farlig. Personlig er jeg af den overbevisning at vranglærere der tror på deres egen vranglære, er langt mere farlige end folk som bare vil snyde folk. For en vranglærer der tror på sin lære, er alt andet lige mere overbevisende end en der blot vil snyde folk.
Og til dig som kender TS, og kan se at han er på vildspor. Gør som andre har gjort før dig, og vis din kærlighed til TS og hans følgere og fortæl dem sandheden. En dag vil TS måske vende om, fordi Gud viser sin nåde mod ham, og fordi der var nogen der fortalte ham sandheden.

Se mere om TS dæmonuddrivelser på dette link

Se mere om hans skadelige “befrielsesteologi” som bygger på hans dåbssyn på dette link

Og se hvad jeg ellers har skrevet om TS på dette link

Categories
Evig dom Forvirret lære Hvem er Gud? Livet som kristen Omvendelse

Hvem bestemmer hvad en kristen er?

Igennem de ti år jeg har administreret denne hjemmeside har der været mange debatter om hvad en kristen kan gøre og ikke kan gøre. Men jeg har tænkt over hvad årsagen kan være til de mange uenigheder der har været i debatten om dette. Og en konklusion som igen og igen popper op, er at mange har misforstået hvad en kristen er. Det er som om enhver kan få lov til at være en kristen i dag, ligegyldigt hvad man gør, siger og mener. Selv Lars von Trier som har lavet den ene ugudelige film efter den anden, påstår jo at være en kristen. Ja, han har tilmed sagt at det er Gud der leder ham, på trods af at hans film er gudsbespottelige.

At de sekulære medier godtager at man er kristen, bare fordi man siger det, er hvad man kan forvente. Men når man selv i kirken har glemt hvad en kristen er, så har vi et problem. Jeg kan huske engang jeg skulle undervise en gruppe unge mennesker, hvor jeg fortalte om dette. Der talte jeg om en som levede i åbenlys synd, og som samtidig sagde at han var en kristen. Jeg viste udfra bibelen hvordan det ikke kunne hænge sammen, og sagde så at manden jeg talte om, jo ikke kunne være kristen når han levede i synd. Det handlede om vold, alkoholmisbrug, promiskuøsitet m.v. Flere af de unge blev så vrede over at jeg tillod mig at dømme mandens tro. Hvad bildte jeg mig dog ind? Jeg syntes ikke jeg bildte mig noget som helst ind, jeg viste blot hvad der stod i Guds ord. Det brød man sig ikke om, selvom en stor del af gruppen kendte de ord jeg henviste til, for mange af dem var vokset op i kristne familier. Det endte dog med at en af de unge følte sig så ramt, at han rejste sig op og gik, mens han smækkede godt og grundigt med døren. Han sagde at jeg havde sagt at han ikke var en kristen. Hvilket jeg overhovedet ikke havde sagt, han var såmænd bare blevet ramt af Guds ord. Og han var åbenbart blevet ramt ret kraftigt.

De unge jeg talte med her, havde fået deres egen forståelse af ordet kristen. Det var blevet et plastisk ord, som de kunne forme som de selv havde lyst til. De kunne lægge det ned i ordet som de ønskede. De kunne tage det ud af ordet som de ønskede. Desværre for dem (og flere af dem der har deltaget i den senere diskussion) er ordet kristen, ikke et ord man kan forme selv. For en kristen er en der tilhører Gud, og det er sket ved at man har omvendt sig til Jesus, og Jesus har født en på ny. Dvs at man ikke længere tilhører sig selv, og heller ikke længere lever sit eget liv, fordi Gud har forvandlet en i den nye fødsel. Det er ikke noget der er sandt fordi jeg siger det, for jeg er ikke nogen autoritet. Men fordi det står i bibelen, og den er en autoritet.

Personlig tror jeg at mange er udmærket klar over hvad det indebærer at være en kristen. Men man bryder sig ikke om at det reelt set indebærer, at man ikke kan leve sit liv som man selv ønsker. Det er for stor en omkostning. Der er for mange synder som man elsker så meget, at man hellere vil holde fast i dem, end man vil omvende sig og blive barn af Gud. Det betyder dog også at man selv må stå til ansvar for sine synder på dommens dag, og selv må betale for dem. Hvor må det være trist og forfærdeligt den dag at stå og erkende at hele ens liv var spildt, fordi man elskede sine synder. De synder som man ikke var parat til at give afkald på, fordi man værdsatte dem mere end den Gud der havde skabt en.

Categories
Bibelen Endetiden Forvirret lære

Skal vi tro på folks åbenbaringer, eller på bibelen?

Jeg synes det er trist at se hvor mange kristne som vælger at gøre bibelen til en underordnet bog. Det er noget der kan ske når folk hører på diverse selvbestaltede profeter der kommer med forudsigelser om endetiden. Forudsigelser som ikke er baseret på skriften, men på åbenbaringer og nogle gange mærkværdige beregninger. Beregniner som eksempelvis bruges til at forudsige hvornår Jesus kommer tilbage, på trods af at Jesus selv siger følgende:

 “Våg derfor, for I ved ikke, hvad dag jeres Herre kommer.” Mattæus 24.42.
Det sagde Jesus dengang til disciplene, og det vil sige at siger det samme til os i dag. Vi skal våge, og være beredt på Herrens komme, men vi kan ikke vide hvornår det sker. Men vi kan holde øje med tegnene. Jesus siger at kun Faderen kender til disse tider. Det vil sige den form for forudsigelser er noget vi kun skal afvise, og ikke lade os lede vild af på trods af folks smarte forklaringer. Personlig er jeg rystet over hvor mange der har forsøgt at forudsige dette alligevel, og over hvem der har forsøgt at gøre det.

Jeg er så klar på dette område, at når folk kommer med åbenbaringer hvor de påstår at Jesus kom til dem, og sagde at de ikke skal dø førend Han kommer igen o.l. Så er det åbenbaringer som går ud over skriften, og ikke kan bruges til noget som helst. Det er selvfølgelig meget rart for disse mennesker når de eksempelvis kan være gæster på diverse ”kristne” tv-kanaler og fortælle hvad Jesus sagde til dem om de sidste tider. Det kan godt være at de får et godt ry i visse kirkelige kredse, og vil blive anset for at have “højere åbenbaring”. Men de samme mennesker skal en dag stå overfor Gud og forklare hvorfor de satte deres åbenbaringer over skriften. Personlig tror jeg de har et meget stort forklaringsproblem.

Eksemplet med: Den farlige Maitraya
Men lad os lige kigge på en påstået åbenbaring. Der er flere der påstår at Jesus havde kommet til dem og advaret mod antikrist, og sagt at det skulle være den mærkværdige åndelige person Maitraya. Maitraya har jeg læst om flere steder, og til de åbenbaringer har jeg to ting at sige. For det første står der ikke noget om i bibelen at antikrist hedder Maitraya. For det andet synes jeg ideen om Maitraya er ret langt ude. For der tyder mere på at det kommende antikristlige rige bliver et økonomisk system, end det bliver et religiøst system. Jeg vil ikke påstå at det aldrig kunne være den såkaldte Maitraya der blev antikrist, men det ser langt mere ud til at det bliver en anerkendt, og dygtig politiker, som formår at tale til folket med forførerisk tale. Maitraya er simpelthen for mærkelig en person til at forholdsvis fornuftige mennesker kan tro på ham.
Men hvis det er Maitraya, så er det ikke et problem for mig. Men hvis det ikke er, vil det være et problem for dem der tror det bliver Maitraya. For det kan betyde at de ikke vil være opmærksomme på den sande antikrist når han kommer. De vil jo bare tro det er en underlig person som Maitraya, for det har de jo fået at vide igennem “åbenbaringer” som de sætter over skriften. Så derfor er det vigtigt at det er bibelen der er vores autoritet, og ikke nymodens profeter der bare vil ses op til af naive mennesker.

Men hvad sagde Paulus egentlig?
Men al denne endetidssnak, havde man også på Paulus tid, og Paulus havde en befriende måde at se på dette, som vi burde tage til os i dag. I anden Thessalonikerbrev kapitel 2.1-4 står der:
“Vi beder jer, brødre, når det gælder vor Herre Jesu Kristi komme, og hvordan vi skal føres sammen med ham, så lad jer ikke straks bringe ud af fatning eller skræmme, hverken af en profeti eller af et ord eller af et brev, der skulle være fra os, om at Herrens dag er lige forestående. Lad ingen på nogen måde forlede jer. Først skal nemlig frafaldet komme og lovløshedens menneske åbenbares, fortabelsens søn, modstanderen, der ophøjer sig over alt, hvad der hedder Gud og helligdom, så at han sætter sig i Guds tempel og udgiver sig selv for at være Gud.”

Paulus ønskede ikke at kristne skulle blive forvirret af alle de stemmer der også var dengang om Herrens komme. Paulus gør det meget simpelt. Der er noget der skal ske førend Jesus kommer tilbage. Lovløshedens menneske skal åbenbares, og sætte sig i Guds tempel. Det er så vidt jeg kan se, meget nemt at se når det sker. Og jeg kan ikke se at det er sket endnu. Så der er stadig tid til at fortælle andre mennesker om Jesus og den frels vi har fået i Ham.
Jeg ville ønske at kristne ville læse mere i deres bibel end høre om åbenbaringer mig her og åbenbaringer mig der, for en stor del af dem er direkte tossede. Der kan godt være enkelte af åbenbaringer der er fra Gud, for jeg tror også på at Gud taler i dag. Men Han vil ikke gå imod det Han har åbenbaret for os i skriften. For Gud kan ikke lyve og modsige sig selv. Derfor lær Guds ord at kende istedet for at søge efter folks mystiske åbenbaringer og beregninger. Gud har vist hvad der er Hans vilje i sit ord, også for de sidste tider. Det er ord er troværdigt og tilstrækkeligt, så hvorfor gøre det underordnet i forhold til hvad andre oplever og mener?

Categories
Endetiden Falsk Lære Forvirret lære

Den brugbare Jesus, eller den Jesus vi har brug for.

Skrevet af A. Z. Tozer

Thi mange skal komme i mit navn og sige: »Jeg er Kristus; og de skal føre mange vild.” Matt. 24:5.

Vor Herre Jesus har sagt os forud, at der vil fremstå falske Messias’er. For det meste tænker vi på dem som nogle, der kommer udefra, men vi må huske, at de også kan opstå inden for selve menigheden.

Vi må være yderst omhyggelige med, at den Kristus, vi bekender os til, virkelig er Guds sande Kristus. Der er altid fare for, at vi måske følger en Kristus, som ikke er den sande Kristus, men en Kristus, som er formet af vor fantasi og dannet i vort eget billede.

Jeg må tilstå, at jeg har en følelse af ubehag, når jeg iagttager de tvivlsomme ting, som Kristus siges at gøre for folk i vor tid. Han anbefales ofte som en meget tjenstvillig storebror, der ikke gør forskel, og som er henrykt over at hjælpe os til at nå vore mål. Ydermere gør Han os den tjeneste ikke at stille spørgsmål, der kan gøre os forlegne med hensyn til vore moralske og åndelige hensigter med disse mål.

I vor iver efter at lede mennesker til at modtage Kristus er vi ofte fristet til at præsentere dem for og opfordre dem til at tage imod en Kristus, der kun er en karikatur af den hellige Kristus, som blev undfanget af Helligånden, født af jomfru Maria til at korsfæstes, og som på tredjedagen opstod fra de døde og nu har indtaget sin plads ved Guds højre hånd.

For eksempel er Kristus i løbet af de sidste få år blevet gjort populær blandt nogle såkaldte evangeliske kristne som en, der vil hjælpe den gudfrygtige bokser til at slå sin modstander bevidstløs i ringen, når der blot bliver bedt tilstrækkeligt. Han er også blevet omtalt som den, der har hjulpet en stor baseballspiller til at få den rette drejning på sit kast. I et andet tilfælde har Kristus hjulpet en præst, der var ivrig sportsmand, til at vinde et højdespring, ligesom Han har hjulpet en anden ikke alene til at komme først i runden, men også til at sætte en ny rekord i væddeløb. Han omtales også som en, der har hjulpet en bedende forretningsmand til at slå en konkurrent ud i handel. Det er oven i købet blevet sagt, at Han har hjulpet en bedende filmstjerne til at spille en rolle så utugtig, at den bringer en professionel prostitueret til at rødme.

Således bliver vor Herre den »brugbare« Kristus, en slags Aladdin-lampe, som gør mindre mirakler til fordel for enhver, der påkalder Ham.

Categories
Forvirret lære Livet som kristen

Hvorfor er det normale kristenliv blevet unormalt, og det bizarre normalt?

Der var engang hvor kristne vidste hvad det er at være en kristen. De vidste godt det ikke handlede om at vise en masse mirakler, eller have succes i erhvervslivet, eller blive en der oplever Gud sige det ene og det andet (og hvad man ellers påstår Gud har sagt). Engang handlede det at være en kristen om at gøre det som Gud har sagt i sit ord. Så hvad siger Gud at han ønsker at Hans folk? Det er faktisk meget enkelt. Vi skal leve ordentligt, ikke svæverisk, men sobert og fornuftigt. Er man en mand og er gift, så er vi kaldet til at elske vores hustru og sørge for at hun kan mærke hun er elsket og respekteret. Har man børn, så er man kaldet til at elske dem, og give dem en god sund opdragelse hvor man giver dem Guds ord, og viser dem hvordan man skal leve et ordentligt og gudsfrygtigt liv. Det betyder at man bruger tid på dem. Har man et arbejde, så er Guds vilje at man skal udføre sit arbejde ordentligt. Har man ikke et arbejde, så er Guds vilje at man skal få sig et arbejde. Hvis man ikke er i stand til at arbejde, så er Guds vilje at andre kristne hjælper en, og være taknemmelig uden at blive en klynker. Er man single så skal man søge Gud, og bruge tid på at studere skriften og bede til Ham. Skal man også give evangeliet til andre? Ja, selvfølgelig skal man det, for det er også blevet påbudt os, men det skal være sammen med det andet.


Der står ikke i Guds ord at alle skal bede for syge og opleve det ene mirakel efter det andet. Det er en misforståelse som nogle folk skaber, fordi de overfokuserer på nogle isolerede skriftsteder, som handler om specifikke mennesker, som fik et helt specifikt kald. Apostlenes tid er ovre, selvom nogen stadig godt kan lide at kalde sig apostle. Men dem som prædiker at det kristne liv skal være helt vild, og være fyldt af åbenbaringer og mirakler, skader Kristi legeme. For det betyder at mange med almindelige jobs, og almindelige familier og almindelige liv ikke føler deres liv er værd at leve. Men netop de normale liv er de mest værdifulde, mens overapostlenes liv er de mest værdiløse. Hvis blot folk vidste at det kristne liv handler om at gøre det Gud siger vi skal som mand, kvinde, ægtemand, hustru, single, barn etc og søge at give Gud ære i det, så er det muligt for kristne at leve til Guds ære, uden at få mindreværdskomplekser pga disse ”super-apostle” som ikke engang er apostle.

Vi er ikke kaldet til at leve en eller andet bizar form for kristen X-faktor tilværelse, hvor det bare handler om at være set. Alt det der se hvor god jeg er, og hvor meget Gud er med mig, er ikke andet end overåndelig narcicisme. Vi er kaldet til at pege på Gud igennem et ydmygt, og gudfrygtige liv hvor vi lever efter Hans ord, og deler det ord med andre.
Jeg startede med at skrive at engang handlede det at være en kristen om at gøre det som Gud har sagt i sit ord, men det gør det for resten stadigvæk. Det er bare vigtigt at vi finder ud af dette igen!

Categories
Endetiden Forvirret lære Kirke Overfladisk kristendom

Ledelsesstrategier fra djævelen

Hos mange af frikirkerne i Danmark, har der i flere år været en mærkværdig fokus på ledelsesstrategier. Det er kommet til udtryk ved at pastorer i stort tal, er blevet sendt på det ene ledelseskursus efter det andet. Samtidig har de taget ”diplomuddannelse” eller lignende i lederskab. Under dette har der så været prædiket om ledelse, og om lederens rolle og kirkens opgave som efterfølgere af deres leder.
Megen af disse kursers indhold har ikke bygget på bibelsk sandhed, men på forskellige karl smart præsters ideer. Ofte fra en eller anden hot amerikansk pastor som har en stor kirke. Noget af kursernes indhold har sikkert været fin nok, men i store træk har kurserne fået præsterne til at fokusere på noget andet end evangeliet. For konsekvensen af de mange kurser kommer hurtigt til udtryk når man snakker med pastorerne. Det handler om ledelse. Ledelse mig der, og ledelse mig her, og ledelse alle vegne. Men nej løsningen på kirkens problemer er ikke mangel på ”ledelsesstrategi”, løsningen er at få præster der prædiker evangeliet!
Kirken i Danmark såvel som andre lande, vil aldrig fuldføre Gud vilje, hvis ikke den prædiker evangeliet klart og tydeligt. Det skal være sådan at det er nemt for folk at høre at det præsten taler om fra bibelen, peger på Jesus, og viser at Jesus er den eneste der kan frelse os. Hvis præsten i stedet for taler om hvordan man kan blive en bedre leder, eller hvordan man helst skal underordne sig sit lederskab osv. så kan man ligeså godt tage til en af de sekulære kurser i ledelse. For mange af dem er langt bedre og mere professionelle sat op. Kirken har ikke brug for præster der har diplom i lederskab. Den har brug for præster der står ved evangeliet, og ikke er bange for at prædike evangeliet.

Hvorfor kalder jeg det så “Ledelsesstrategier fra djævelen” er der måske nogen der tænker? Det skyldes ganske enkelt at de ting som får kirken til at miste fokus på Jesus og evangeliet, passer fint med djævelens ønske for kirken. Han ønsker at vi mister fokus på Kristus, og fokuserer på alt andet end ham. Så kan han få os til at fokusere mere på ledelse, så er han godt tilfreds. Lad os gøre Gud tilfreds og djævelen utilfreds i stedet. Det er en langt bedre strategi, og den er nem at følge.

Categories
Forvirret lære Kirke Overfladisk kristendom

Gode eller dårlige tegn på en god eller dårlig kirke

For nogle år siden valgte en amerikansk pastor at skrive en liste som kunne vise hvordan man fandt ud af om en kirke var god eller dårlig. Det er jo fantastisk, for så kan vi andre stakler som ikke selv kan finde ud af dette endelig få et redskab dertil. Efter at have læst listen måtte jeg erkende at det var tragikomisk oplevelse at læse den. Metoderne var baseret på menneskelige følelser og ikke på bibelens anbefalinger. Pastorens anbefalinger har jeg her fremhævet med fed skrift, mens jeg lige har skrevet mine kommentarer nedenunder dem. Men inden du går i gang med at læse dem, så husk min mening er ikke at du skal være enig med hverken ham eller mig. Mit ønske er i første omgang at du kære læser må tænke over hvad der i virkeligheden er et godt tegn i Guds øjne ved en kirke. Men her er hvad pastoren siger med mine kommentarer:

Tegn nr 1: Ønsker folk mig velkommen som et job eller som en glæde?
Ja, det er da sikkert fint nok at blive budt ordentlig velkommen. Men jeg har før besøgt Jehovas Vidners Rigssal fordi der var nogen der ville snakke med mig om Gud og bibelen. De gange jeg har været hos dem har jeg altid fået den kæmpe velkomst og tilmed meget varm. Jeg tror det var normalt at omkring 90 % af rigssalen kom og gav mig hånden meget smilende (og der var mange). Det virkede faktisk ikke påtaget. Jeg følte mig virkelig velkommen. Men kan jeg virkelig bruge den fantastiske velkomst til at godkende Jehovas Vidners rigssal som en god kirke?
Jeg har forresten også fået rigtig god velkomst når jeg har besøgt Hillsong, men jeg har aldrig nogensinde hørt evangeliet blive prædiket i Hillsong. Hverken mens jeg var der eller på youtube og podcast. Så den med om velkomsten er god, mener jeg ikke kan bruges som argument.

Tegn nr 2: Ser stedet ud som om de forventer mig?
Øhh jeg er altså ikke nogen VIP, jeg kan da godt selv finde ud af at finde mig et sted at sidde ned. Jeg er ikke så vigtig at der skal være en velkomstkomite til at forestå den slags for mig.

Tegn nr 3: Er der spirituel musik mens folk samles i kirken?
Nårh ja, for hvis der ikke er spirituel musik mens jeg prøver at finde min plads, så vil jeg jo slet ikke komme i den rigtige stemning til at tage imod forkyndelsen. Hvor må det have været svært for de første menigheder, for de havde jo ikke cd-afspillere og store smarte højttalere. De havde nok hyret et orkester istedet, så folk kunne komme i den rette stemning, før de satte sig ned.

Tegn nr 4: Bevæger musikken mig?
Ja, det er godt nok vigtigt. Der skal være fed musik, teksterne betyder ikke så meget, bare jeg får gåsehud af musikken, for så kan jeg jo sige at jeg havde en “åndelig oplevelse”. For er gåsehud ikke det vi plejer at sige vi får, når vi har haft en åndelig oplevelse? Man kan nogen gange undre sig over at Jesus ikke havde et lovsangsband på før han startede bjergprædikenen. Hvorfor gjorde Jesus det ofte helt forkert i forhold til visse moderne pastorers smarte anbefalinger?

Tegn nr 4: Smiler præsten?
Uha det er godt nok rigtigt. Hvis præsten ikke smiler, så må der bestemt være noget galt. At han ikke kan finde ud af at prædike et klart bibelsk budskab betyder jo ikke så meget. Men hvis han smiler så er alt jo godt. Ham der Joel Osteen han smiler jo også rigtig meget, men prædiker aldrig evangeliet, men et eller andet feel good budskab som kildrer i folks ører. Men han smiler og så må det vel være godt hvis disse anbefalinger er gode.

Tegn nr 5: Indeholder prædikenens titel et relevant emne som jeg er interesseret i?
Nå ja det kan jeg da godt se er supervigtigt. For kirke handler jo kun om mig, mig og så mig og hvad JEG er interesseret i. Så hvis jeg kun er interesseret i superhelte, så er det ikke en god kirke for mig medmindre præsten har et emne som omhandler superhelte. Lucky for mig at det er ret nemt for tiden at finden præst der tager udgangspunkt i superheltefilm istedet for Bibelen. Men hvorfor kan man ikke finden en kirke der prædiker om Formel 1 for det er den eneste sport jeg synes er spændende. Giv mig en Formel 1 kirke NU!

Tegn nr 6: Taler præsten med ydmyghed og autoritet?
OK, jeg accepterer at dette faktisk er et vigtigt og godt tegn for en præst. Men det kan ikke stå alene, for hvis budskabet ikke er bibelsk, så er det fuldstændig ligegyldigt hvor ydmyg præsten er, og nærmest farlig hvis han han taler med autoritet, men har et ubibelsk budskab. Man kan sagtens finde ydmyge personer med forkerte budskaber. Tag bare ham der Dalai Lama, han er da godt nok ydmyg, og har åbenbart meget autoritet når folk vil høre så meget på ham som de gør. Men ja ydmyghed er en god ting, hvis den bygger på en overgivelse til Kristus. Og det ville være rart hvis præsten ikke taler med sin egen autoritet, men forstår at det er bibelen der er hans autoritet, og ikke ham selv!

Tegn nr 7: Føler jeg Guds nærhed?
Hmm kan det virkelig passe at hvis jeg ikke har kunnet føle Guds nærhed i kirken, så må der være noget galt. Jeg mener ikke at kristendom skal vurderes på en følelse som ikke kan forklares. Kristendom er langt mere end det, og det er altså ikke hver gang man kan “føle” Guds nærhed.

Tegn nr 8: Er gudstjenesten under 71 minutter?
Personlig er jeg glad for at gudstjenesten ikke er for lang tid, men der er ikke nogen bibelske argumenter for at den skal være under 71 minutter. I Rødkærsbro Frikirke som jeg er en del af, plejer gudstjenesterne at være imellem 5 og 6 kvarter, så vi kan åbentbart ikke godkendes her. Men jeg ved om andre kirker hvor man mener det skal vare mindst 2 timer og hvor det forventes at prædikenen er ca en time eller mere. Men igen, der findes ingen bibelske argumenter for varigheden af en gudstjeneste. Til gengæld er der argumenter for hvad der skal ske til en gudstjeneste, såsom forkyndelse af skriften.

 

Mine eftertanker: Istedet for at vurdere om en kirke er god udfra hvordan det passer med tidsånden, eller hvor meget underholdning eller følelser man nu engang har, så må vi igen finde ud af at det er Bibelen der er målesnoren for om en kirke er god eller dårlig. Hvis man vil finde nogle virkelig gode argumenter for dette, kan jeg anbefale Johannes Åbenbaringen kapitel 2 og 3. For i dem finder vi syv breve til syv menigheder som alle er fra Jesus. Disse breve har langt mere betydning end en amerikansk pastor der har glemt sin bibel i sin bedømmelse. Har du ikke læst disse kapitler endnu, så gør det, for de er rigtig gode og sjovt nok nemme at forstå, selvom mange synes at Johannes Åbenbaringen er svær at forstå. Disse to kapitler er ligetil.

Categories
Falsk Lære Forvirret lære Hvem er Gud?

Trosbevægelsen prædiker en hedensk gud

Noget som jeg ofte har set i trosbevægelsen, er prædikanter der påstår at hvis man er god til at give penge til kirken (hvilket ofte for dem betyder prædikanten), så vil det medføre en økonomisk velsignelse for en selv. Så giv 1000 kr, og få 100.000 kr tilbage er sådan lidt firkantet det de siger. Den påståede danske apostel Jens Garnfeldt fortalte til at møde jeg var med til for ca 15 år siden hvorfor han var rig. Det var fordi når han hilste på en stor gudsmand, så lå der altid mindst 5000 kr i hans hånd til den gudsmand. Og de penge fik han så mangfoldigt tilbage igen. Tænk engang at nogen kan finde på at sige sådan noget. Reelt set var det jo for at få andre til at give ham penge i hånden når de hilste på ham, og det har sikkert nok virket for ham. Men ikke for dem der har givet ham penge.

Men udover at det ikke er et bibelsk løfte at vi skal få pengene mangfoldigt tilbage igen når vi giver til kirken, så er problemet ved at proklamere disse løfter, at man får et billede af Gud som ikke er bibelsk, men hedensk. Hedenske guder er nogle man ofrer til, for at få en velsignelse. Bibelens Gud har allerede fået sit offer i form af Jesus Kristus. Det vi kan ofre er os selv og vores tid og penge. Men de ofre vi giver til Gud er taknemmelighedsofre, fordi vi er taknemmelige for Hans frelse og kærlighed. De ofre man finder i hedensk religion handler om at få magt, rigdom og sine ønsker opfyldt. Det ser vi bl.a. i woodoo-dyrkelsen. Her kan man komme til en woodoo præst (eller præstinde) og bede denne om at kaste en forbandelse på en anden person, indtil denne person som man vil kaste forbandelsen på gør som man vil. Jeg hørte engang om en kvinde der ville giftes med en bestemt mand. Men han ville ikke giftes med hende. Så hun gik til woodoopræstinden og fik hende til at kaste en forbandelse på manden, indtil han gik med til at lade sig gifte med kvinden. Uhyggeligt nok virkede forbandelsen og manden lod sig til sidst gifte med kvinden.

Vi har også haft ofringer i den danske hedenskabshistorie. I Danmark har vi bl.a. haft små guder som vi har dyrket for at det måtte gå os godt. De hed nisser. Nissen var jo en lille husgud, som man måtte stå sig godt med. Man var altså bange for at nissen kunne blive sur og kaste forbandelse på ens hus. Derfor troede man at det var en god idé at give grød til nissen oppe på loftet. Hvis man ikke gav nissen grød, ville han måske blive vred og kaste sygdom over dyrene på gården. I dette tilfælde var det nok bedre ikke at stille grød op på loftet, da det tiltrak skadedyr som mus og rotter der spredte de selvsagte sygdomme man ønskede at undgå. Men ikke desto mindre ofrede man til husguden for at det måtte gå en godt.

På samme møde gør man i både indiansk, hinduistisk og diverse andre hedenske religioner. Man ofrer til guderne for at man må få sine ønsker opfyldt, og for at det må gå en godt. Men det er ikke derfor at en kristen skal give af sine penge til kirken eller til kirkelige opgaver, eller til prædikanter der har behov for løn. Vi skal give fordi vi er taknemmelige for Gud og Hans frelse til os.
Det er godt at give til Guds rige, og det arbejde der foregår i Guds rige. Men at skade folks økonomi og tro ved at love folk flerfoldige tilbagebetalinger af det man giver til en prædikant er direkte syndigt. Det er ikke kristendom en sådan prædikant prædiker. Heller ikke selvom den prædikant ser særlig hellig ud og udfører påståede mirakler. Giv i stedet til mission og prædikanter som prædiker evangeliet. Det er der en løn for, og den løn får vi dels i Himlen, og dels her på jorden. Begge steder får vi den i form af glæde over at kunne give til Guds rige, og glæde over dem som kommer til tro igennem det arbejde vi støtter.

At udskifte bibelens Gud til at blive en hedensk er ikke noget der kun foregår i kirken i dag. Jøderne gjorde det også indtil flere gange, og Gud hadede det også dengang. Den mest kendte historie om dette finder vi i anden Mosebog, hvor jøderne udskifter Gud med en guldkalv. Senerehen ser vi at jøderne ofrer til både Moloch og Baal, og tilmed gør det i Guds tempel. Den fejl skal vi ikke begå, men i stedet holde os til bibelens Gud, for Han er en Gud der fortjener at blive lovprist, tilbedt og æret.


Jeg har for resten talt lidt om det at prædike en hedensk gud i stedet for den kristne Gud i min seneste prædiken. Den kan du høre her: