Category: Evig dom

Categories
Evig dom Falsk Lære

Er universalisme farligt?

Universalisme er troen på at alle er frelst. Dvs at man ikke tror på at der findes en fortabelse. Det er en forståelse som altid har fulgt i kølvandet på kristendom. Nogle gange mere end andre gange. Det er dog en fuldstændig ubibelsk forståelse, fordi den sætter tvivl om selve Jesus ord.

Hvorfor er det nu så farligt? Universalisterne tror jo også på Jesus værk på korset. Er det så ikke i orden at være universalist? Til det må jeg svare klart nej. For hvis Jesus siger at man må fødes på ny for overhovedet at kunne se Guds rige. Samt at man er nødt til at omvende sig og tro på evangeliet, så bør man tage det meget meget alvorligt. Men netop her knækker filmen for universalisterne. De mener at disse ting skal forstås symbolsk eller ses igennem et bestemt forståelsesmønster som de åbenbart mener at have tjek på. Men det medfører flere problemer.

Hvis Jesu advarsler om evig straf i Helvede ikke passer, kan vi så overhovedet tro på at der findes en Himmel. Er det ikke muligt at den skal forstås ligeså symbolsk så? Til dette vil universalisten svare at Himlen findes, men Helvede ikke er reelt. Men så siger de jo at der kun er noget af bibelen der er sand, og der findes flere steder som ikke er sande. Men hvordan skal jeg kunne vurdere hvad der er sandt, og hvad der er usandt? Det er jeg ikke istand til. Men universalisterne mener nok at de er klogere end mig på dette område.

En anden ting som er meget farlig ved universalismen er at når man tror på den, så behøver man ikke længere prædike omvendelse. Man vil også automatisk holde op med det, for det er ikke noget man bliver populær af at prædike. Men uden omvendelse er det ikke muligt at blive frelst ifølge bibelen. Men for universalisten er omvendelse jo ikke nødvendigt, man kommer jo i Himlen alligevel. Så igen ser man at dette undergraver bibelens troværdighed.

For det tredie er universalismen en ubrugelig tilgang for kristne. For hvis den er rigtig, hvorfor så overhovedet prædike den. Ordene har jo ikke længere nogen betydning, når alle er frelst på forhånd. At der findes præster som er universalister er for mig at se det rene tidsspilde. For hvorfor forkynde noget som de samtidig siger ikke har nogen effekt alligevel. Det er dog også kendetegnende for de fleste universalister at de besidder en slaphed i troen som ikke medfører nogen form for gudsfrygtig livsstil. Det er måske også med til at forklare deres tåbelighed, for gudsfrygt er jo som bekendt starten på visdom (ordsprogene 9.10). Hvilket må betyde at mangel på gudsfrygt er begyndelsen på dumhed.

Men hvorfor har vi så så let ved at falde ind i universalismens lære. For det er en lære som nemt sniger sig ind i kristne kredse. Det vil jeg komme ind på i et snarligt indlæg. Men hvorfor man lukker universalisterne ind i vores kirker og prædike, som dem der inviterer Johannes Møllehave, det er et spørgsmål som jeg har svært ved at svare på. For bibelen siger jo at vi ikke skal invitere den slags til at tale i vores kirker. De er velkommen til vore møder, men ligefrem at gøre dem til vores gæsteprædikanter med deres farlige vranglære. Det er mig uforståeligt. Medmindre disse kirker allerede har lukket op for universalismen. Det kunne man måske se nærmere på.

Categories
Evig dom

Hvordan er der i Helvede 4 Ravi Zacharias

Hvis du ikke er kendt med Ravi Zacharias, så benyt dig af denne mulighed. Han er en af de bedst kendte apologetikere. Dvs forsvarere af den kristne tro. Han har en særdeles god indsigt i bibelen og andre religioner og ideologier. Han formår også skarpt at vise, hvorfor Jesus er den eneste der kan frelse os. I dette klip fortæller hanbl.a. om evigheden i Helvede og hvor forfærdeligt der er, og hvorfor vi er nødt til at erkende at vi har brug for en frelser.

Categories
Bibelen Evig dom

Håb i Helvede

Er der håb i Helvede, og hvis der er hvad er det så der bliver håbet på? Dette spørgsmål vil jeg forsøge at besvare i dette indlæg. For at finde ud af det, har jeg valgt at gå til den fortælling Jesus har om en mand som ender i Helvede. Den er godt nok kendt som “Lignelsen om den rige mand og Lazarus”, men der er flere bibellærere der er overbevist om, at dette ikke er en lignelse, men en sand historie. En af årsagerne til det, er at Jesus sætter navn på en af personerne. Det gør han allers aldrig i lignelserne. Men lad os se hvad der står:

“Der var en rig mand, som klædte sig i purpur og fint linned og hver dag levede i fest og pragt. Men en fattig mand ved navn Lazarus lå ved hans port, fuld af sår, og ønskede kun at spise sig mæt i det, der faldt fra den riges bord, og hundene kom tilmed og slikkede hans sår. Så døde den fattige, og han blev af englene båret hen i Abrahams skød. Også den rige døde og blev begravet. Da han slog øjnene op i dødsriget, hvor han pintes, ser han Abraham langt borte og Lazarus i hans skød. Fader Abraham! råbte han, forbarm dig over mig og send Lazarus, så han kan dyppe spidsen af sin finger i vand og læske min tunge, for jeg pines i disse luer. Men Abraham svarede: Barn, husk på, at du fik dit gode, mens du levede, og Lazarus på samme måde det onde; nu trøstes han her, mens du pines. Desuden er der lagt en dyb kløft mellem os og jer, for at de, som vil herfra over til jer, ikke skal kunne det, og de heller ikke skal komme over til os derovrefra. Da sagde han: Så beder jeg dig, fader, at du vil sende ham til min fars hus, for jeg har fem brødre, for at han kan advare dem, så ikke også de kommer til dette pinested. Men Abraham svarede: De har Moses og profeterne, dem kan de høre. Nej, fader Abraham! sagde han, men kommer der en til dem fra de døde, vil de omvende sig. Abraham svarede: Hvis de ikke hører Moses og profeterne, vil de heller ikke lade sig overbevise, selv om en står op fra de døde”. Lukas 16.19-31

Da den rige mand slår øjnene op, er han i dødsriget hvor han pines. Han spørger ikke om han kan få lov at komme væk derfra. Det ved han ganske udemærket ikke kan lade sig gøre. For ellers ville det være dette, han spurgte om. Han beder istedet om en dråbe vand, fordi han er så tørstig at bare en dråbe kan lindre hans smerte. Til det svarer Abraham at det ikke kan lade sig gøre pga den kløft der er imellem dem. En kløft som ingen kan komme over. Da det går op for den rige mand, spørger han istedet til om Lazarus kan tage og aflægge besøg hos sine elskede. Sin familie, for det sted hvor han er, ønsker han ikke at hans egen familie skal ende. Han ønsker at de må blive advaret.

Dette er det eneste håb en der er endt i Helvede har. Et håb om at der må være nogen der advarer deres elskede om den kommende dom, så de må undgå den. For de har det selv så forfærdeligt, at de ikke ønsker det samme skal ske for andre. Men er det sådan vi tænker, når vi giver andre evangeliet?

Jeg har selv haft en tendens til at undgå at tale om Helvede til folk som jeg ved har mistet deres kære. Kvinder der har mistet deres mænd. Folk der har mistet deres voksne børn. Folk der har mistet deres forældre eller bedsteforældre. Vi kan nemt komme til at synes, at det må være så hårdt for folk at få at vide at deres kære meget muligt er det forkerte sted i evigheden, og at de pines der. For at undgå de skal blive kede af det, forsøger vi nogen gange at undgå at komme ind på dette emne. Men hvis vi gør det, så glemmer vi fuldstændig den rige mands håb. Hans største ønske var at der kom nogen og advarede hans kære. Han ville hellere have at de forstod hvor forfærdeligt han led, så de havde grund til at omvende sig og få deres synder forladt.

Det er et stort ansvar at forkynde evangeliet klart og tydeligt, så mennesker må se at de har brug for at omvende sig til Jesus. Det er vi nødt til at være bevidst om. Jeg skriver ikke dette for at lægge fordømmelse ned over dem som kun vidner lidt, eller måske aldrig deler deres tro med andre. Det kan nemlig være en overvindelse for os, og det kan sagtens være en overvindelse som vi må igennem igen og igen. Selv open air evangelisten Ray Comfort siger at det er en overvindelse for ham hver eneste gang. Men hvis vi kan se at vi har brug for at give evangeliet videre til andre, så bed Gud om at hjælpe dig. Bed Ham om at give dig muligheder, og tag så imod mulighederne når de åbner sig. Kommer du til at fejle, så glæd dig over at Gud er en nådefuld Gud, som også er tålmodig med os. For vi vil lave fejl her. Tro mig det har jeg gjort mange gange. Men mit ønske er at jeg i min formidling af evangeliet kan gøre det klart og tydeligt, så at folk kan  se at uden Jesus, og uden omvendelse, så er de fortabt, og kommer det samme sted hen, som den rige mand. Det er vigtigt at advare imod.

Categories
Evig dom Hvem er Gud?

Guds retfaerdighed

Pga fortsat rejseaktivitet, (og en daarlig internetcafe-pc), mangler dette indlaeg de tre sidste bogstaver i de danske alfabet.

Bibelen siger mange steder at Gud er en retfaerdig Gud. Det er ikke noget vi har saa meget fokus paa i dag. Vi taler kun om Hans tilgivelse og kaerlighed. Men vi vaelger naermest bevidst, tror jeg at undlade at omtale Hans retfaerdighed. Jeg tror det har noget at goere med at vi ganske enkelt ikke bryder os om at Gud sender mennesker til Helvede i al evighed. Et sted hvor der er saa forfaerdeligt at ingen oensker at bruge bare et sekund der. Ikke desto mindre er det et sted uden udgang. Det er en endestation hvor der ikke er haab om nogensinde at komme ud.

Den tanke bryder vi os ikke om. Vi fortraenger den og taenker, det er et omraade i bibelen som vi ikke kan forstaa, og nogle gaar saa langt som til at fornaegte Helvedes eksistens, eller indsaetter den i en humanistisk fortolkningsramme.

Jeg tror det har noget at goere med at vi ikke toer forstaa Guds retfaerdighed, og hvorfor dette er retfaerdigt. Men vi er noedt til at erkende at naar Gud sender mennesker til Helvede saa er det pga Hans retfaerdighed. Han oensker ikke at sende nogen derhen, men fordi Gud er en retfaerdig dommer, er Han noedt til at straffe forbrydelser og uretfaerdighed.

Dem der kommer i Himlen, vil jo ikke sidde og graede over dem som de kendte som ikke kom med i Himlen. Vi vil istedet glaede os over Guds retfaerdige dom der. At se dette i oejnene nu er klart en svaer ting. Men i Himmelen vil det selvfoelgelig ikke vaere svaert at forholde sig til, men jeg tror alligevel at det er meget godt for os, at forholde os til det allerede nu. Hvorfor det spoerger du maaske? Jo fordi det er vigtigt at have et ret billede af Gud. Bibelen siger i de ti bud, at vi ikke maa danne vores eget billede af Gud. Dvs at vores billede af Gud skal vaere formet paa baggrund af bibelens beskrivelse. Da bibelen omtaler Guds retfaerdighed som en vigtig del af hvem Han er, saa er det godt for os at kende til, og forstaa lidt af denne retfaerdighed.

Bloggen er oppe at koere igen paa normal rytme igen paa fredag.

Categories
Evig dom

Anbefaling af artikel på Jesusnet

En rigtig god kristen hjemmeside er www.jesusnet.dk. Udover et chatrum som er drevet af folk der har en god forståelse af bibelen, i modsætning til dem jeg skriver om i forrige indlæg. Så får de også udarbejdet nogle gode sunde velskrevne artikler. En af de sidste omhandler Helvede. Her er et uddrag:

“Bibelen er uhyggelig klar i sin tale om, at der findes to udgange på menneskelivet: Frelse eller fortabelse, evigt liv eller evig død. Udsagnene er så klare, at de er umulige at omtyde til at betyde noget andet. For eksempel siger Jesus som afslutning på sin bjergprædiken”

“Gå ind ad den snævre port; for vid er den port, og bred er den vej, der fører til fortabelsen, og der er mange, der går ind ad den. Hvor snæver er ikke den port, og hvor trang er ikke den vej, der fører til livet, og der er få, som finder den!” (Matthæusevangeliet 7,13-14)

Har du lyst til at læse mere så gå ind på linket her til Jesusnet.dk.

Categories
Evig dom

Hvordan er der i Helvede 4. Ingen hvile

I åbenbaringsbogen kapitel 14 og vers 11 står der om nogen som er kommet i Helvede at røgen fra deres pinsler stiger op i evighedernes evigheder, og de har ingen hvile. Det er værd at lægge mærke til at de ikke har nogen hvile, for i Hebræerne 3.8-11 står der om dem der lever i oprør mod Gud og ikke vil høre på Ham, at Gud siger om dem “De skal aldrig komme ind til min hvile”. Der er altså ikke hvile for dem der dør uden Gud. Hvorfor er der ikke det? 

Spørg dig selv om hvem der har skabt hvilen. Første gang hvile er beskrevet i bibelen, er i første mosebog kapitel 1. På den syvende skabelsesdag hvilede Gud. Gud skabte altså hvilen. Han var den første der hvilede, og den der indførte den. Hvile er en velsignelse som er indført af Gud. Men i Helvede er der ingen velsignelse, kun forbandelse, pinsel og evig ødelæggelse. Og det hører aldrig op, som der stod i det første vers jeg henviste til. Helvede er et sted hvor man vil være i evighedernes evigheder, når man først er kommet der. Det værste ved Helvede er ikke at der ingen hvile er, eller er meget smertefuldt. Det værste ved Helvede er at der ikke er nogen udgang. Det er en evig straf, som man ikke kan slippe fri af.

Der er mange der tager Helvede alt for let. De anser det ikke for at være noget særligt og de siger at det nok ikke er så hårdt som man har gjort det til. Men bibelen beskrivelse viser at det er ekstremt hårdt at være evigheden i Helvede. For hvis der er noget du har brug for der, så er det udover vand, netop hvile. For det er en lang pinsel som aldrig nogensinde vil høre op. Og ikke nok med det så vil man få et legeme, som vil blive pint. Det er ikke kun en sjælelig pinsel som nogen gør det til. For som Jesus siger i Mattæus 10.28:

“Frygt ikke dem, der slår legemet ihjel, men ikke kan slå sjælen ihjel, men frygt derimod ham, der kan lade både sjæl og legeme gå fortabt i Helvede.”

Det er altså ligeså meget en fysisk lidelse, som en sjælelig lidelse at være i Helvede. Og det betyder også at man har brug for fysisk hvile. Tænk på hvordan du ville have det, hvis du blev pint og pint og pint. Ville du så ikke ønske at du kunne få lov til at hvile dig, bare en lille smule? 

Jeg forventer snart at komme med en forklaring på hvorfor der er så forfærdeligt i Helvede. Men først er der nogle andre ting jeg godt vil gennemgå her på bloggen. Så hav tålmodighed, eller endnu bedre læs din bibel.

Categories
Evig dom

Paul Washer om adskillelse fra denne verden

Jeg læste et citat af baptistpræsten Paul Washer. Jeg vil starte med at advare mod at læse det hvis du ikke vil have at det stikker i hjertet på dig. For det stak i mit hjerte, og gav mig indsigt i hvad Gudsfrygt er, og derfor har jeg valgt at lægge den på her på bloggen selvom den er ret kraftig. Jeg har oversat den frit til dansk. Originalen kan læses nedenunder. 

“Der bliver ikke prædiket nok om adskillelse, der bliver ikke prædiket nok imod verden og de ting der er i verden og dens nydelser og dens glimmer… Hvordan kan du elske de ting som var årsag til at Kristus blev korsfæstet. Kan du elske naglerne? Kan du velsigne hammeren? Ville du kysse hånden der pressede Hans hovede med en krone af torne? For når du siger at du elsker Kristus og at du er en discipel af Ham og samtidig elsker verden, gør du de selv samme ting. Åh min ven, der er et stort skel, en stor adskillelse. Skriften advarer os om at de der ikke er adskilt nu, vil blive adskilt på den store dag fra fårene, og de vil blive sat i bås med gederne og de vil finde deres plads i Helvede. ” Citat af Paul Washer.

Her er originalen. 

Not enough is preached about separation, not enough is preached against the world and the things of the world and its pleasures and its trinkets . . . . How can you love the very things for which Christ was crucified? Can you love the nails? Can you bless the hammer? Would you kiss the hands that crushed His head with a crown of thorns? Because when you say you know Christ and you are a disciple of Christ and yet you love the world, you do that very thing. Oh my friend, there is a great divide; a great separation. The Scripture warns us that those who are not separate now will be separated on that Great Day from the sheep and they will be labeled goats and they will find their place in Hell.

Categories
Evig dom Himlen

Hvad er den bibelske forståelse af død og døden?

Når vi taler om død i daglig tale,har vi en anden forståelse af ordet død, end den der er i bibelen. Vi opfatter en der er død, som en der er fysisk død, og mange mennesker mener at når man først er død, så er man ikke mere. Men bibelens forståelse af død, er en noget anden. Lad os se hvad der står i første mosebog 2.15-17:

“Gud Herren tog mennesket og satte ham i Edens have, for at han skulle dyrke og vogte den. Men Gud Herren gav mennesket den befaling: »Du må spise af alle træerne i haven. Men træet til kundskab om godt og ondt må du ikke spise af, for den dag du spiser af det, skal du dø!”

Læg mærke til at Gud siger “den dag du spiser af det, skal du dø”. Han siger ikke at de skal komme til at dø senere, men det er den dag de spiser af det, at de dør. Men hvad skete der da de spiste af kundskabens træ? Døde de fysisk og faldt om? Nej, det var ikke det der skete. Men hvad skete der så, for Gud sagde jo at de ville dø den dag de spiste af træet. For at forklare hvad der skete, vil jeg gå frem til hvad Paulus skriver om frelsen i efeserbrevet 2.1:

“Også jer har han gjort levende, jer der var døde i jeres overtrædelser og synder”

Dette skriver Paulus til de kristne. De var før døde i dere overtrædelse og synder. Det var jeg også engang. Før jeg blev frelst var jeg faktisk død. Død pga mine overtrædelser af Guds lov, og mit liv i synd. Jeg var død. Men alligevel kunne jeg trække vejret, spise, drikke og være glad og sur. Jeg var en aktiv død. Men hvorfor var jeg død? Svaret er at i Guds øjne er død lig med at være adskilt fra Ham. Kun i Ham er der liv.

“Og hvis dit øje bringer dig til fald, så riv det ud og kast det fra dig; du er bedre tjent med at gå ind til livet med ét øje end med begge øjne i behold at kastes i Helvedes ild.” Mattæus 18.9

Det er bedre at gå ind til LIVET med et øje, siger Jesus end med begge øjne at kastes i Helvedes ild. Der kan ikke være nogen tvivl om hvad det er for et “Livet” som Jesus her taler om. Det er Himlen, for kun der er det sande liv. Der kan vi igen spise af Livets træ. Det her handler om mere end et evigt liv, i menneskelige øjne. For livet er at leve med Gud. Men døden er at leve uden Gud.

Men hvad sker der så efter den fysiske død? Efter den fysiske død får vi et nyt legeme. Der er nogle der tror det kun er vores sjæle der lever videre. Men det er ikke i overenstemmelse med bibelen.

“Frygt ikke dem, der slår legemet ihjel, men ikke kan slå sjælen ihjel, men frygt derimod ham, der kan lade både sjæl og legeme gå fortabt i Helvede.” Mattæus 10.28

Mattæus 18.9 som jeg brugte ovenfor viser det samme, fra en anden vinkel. Vi får altså et legeme efter vores fysiske død. Og det er et evigt legeme. Der er to steder det legeme (og sjæl) kan komme hen. Til det evige liv i Himlen, eller til evig fortabelse i Helvede hvilket også bliver kaldt “den anden død” i åbenbaringen 20.6 og 20.14.

Så i forhold til mit spørgsmål i overskriften, så er vi døde i vores overtrædelser, hvis vi lever uden Gud. Hvis vi dør fysisk mens vi lever i vore overtrædelser, så går vi ind i døden til et sted som Jesus kalder Helvede. Hvorfor der er så forfærdeligt der, og hvorfor det er evigt vil jeg komme tilbage til en anden gang.

Categories
Evig dom Himlen

Himlen uden Helvede

Jeg har ofte mødt folk i kristne kredse, som siger at de tror på Himlen, men ikke på Helvede. Den form for tro er faktisk ikke særlig sjælden. Men der er et stort problem her. For med hvilken ret kan man sige at Himlen findes, og i samme sætning påstå at Helvede ikke eksisterer? Jesus taler om begge dele, og nogle gange endda i den samme ramme. Se blot hvad Jesus siger i Mattæus 7.21-23:

“Ikke enhver, som siger: Herre, Herre! til mig, skal komme ind i Himmeriget, men kun den, der gør min himmelske faders vilje. Mange vil den dag sige til mig: Herre, Herre! Har vi ikke profeteret i dit navn, og har vi ikke uddrevet dæmoner i dit navn, og har vi ikke gjort mange mægtige gerninger i dit navn? Og da vil jeg sige dem, som det er: Jeg har aldrig kendt jer. Bort fra mig, I som begår lovbrud!”

Så at sige, at vi kun tror på det ene uden at tro på det andet, er faktisk med til at undergrave vores tro. For hvis Helvede ikke skulle være et fysisk sted, hvorfor skulle Himlen så være det?

Sandheden er jo, at jeg med ligeså stor rationalitet (eller irrationalitet) kan argumentere for at Helvede findes, men Himlen ikke findes. Men hvis jeg påstod noget sådant ville folk også kalde mig tåbelig, og med rette. Men det er jo ligeså tåbeligt at sige det modsatte. Folk der har sådan en forståelse, kender ikke bibelen, eller vil ikke kende den.

Jesus brugte usædvanlig meget af sin tid på at advare mod den kommende dom. Han talte også om Himlen, men hvis man kigger efter, ser det faktisk ud til at Han talte mere om fortabelsen end han gjorde om Himlen. Det er faktisk tilfældet i Mattæusevangeliet, tjek selv efter. Fordi Han gjorde det, er vi også nødt til at tage Hans ord om de to steder man kan være i evigheden meget alvorligt. Vi kan ikke nøjes med at tage den ene del uden den anden.

For hvis vi kun vil nøjes med den ene del, så er vi med til at bøje Guds ord, så det passer ind i det billede vi gerne vil have. Men når vi gør det, skaber vi også vores egen Gud, hvilket er en overtrædelse af de ti bud. Vi må ikke danne vores eget billede af Gud. Det billede vi skal have af Gud, er vist og åbenbaret i Hans ord. Det kan godt være vi har svært ved at forholde os til at Gud er sådan, men hvis bibelen siger det så er det os der må konformeres til Ham, og ikke Ham til os. For det har Han jo allerede gjort i Kristus.

Læs også det gamle indlæg om dette emne, hvor grundlæggeren af Frelsens Hær William Booth bliver citeret: Himlen uden Helvede

Categories
Bibelen Evig dom Falsk Lære

Kan jeg virkelig tro på at der findes et Helvede?

Der er stor diskussion i dag om hvordan Helvede skal forstås. Diskussionen har næsten eksisteret siden kristendommens fødsel. Men problemet i dag er at det er en diskussion der har fået indflydelse helt ind i de evangeliske kredse. Med andre ord, de konservative kristne er blevet inficeret af liberalteologernes ubibelske lære, på både dette og andre områder.

En af dem der er blevet en fortaler for at vi ikke længere skal tro på bibelens beskrivelse af Helvede er Brian McLaren. McLaren skulle være pinsepastor i USA, og han viser som mange andre i den karismatiske bevægelse ikke nogen større respekt for bibelens autoritet. Hans teologi er mere baseret på følelser, lidt ligesom nogle karismatikere baserer deres tro mere på åbenbaringer. Her vil jeg lige indføje at der stadig findes karismatiske kristne som sætter Guds ord som den højeste autoritet, og ikke følelser og åbenbaringer, men dem er Brian McLaren bestemt ikke iblandt. Han har bl.a. udtalt sig om hvordan Helvede skal forstås. Hvad han præcis mener om dette, er faktisk ikke til at finde ud af, for når manden burde udtale sig præcist, siger han faktisk ingenting. Han roder tingene rundt og opfører sig som om han er en guru fra new-agebevægelsen.

Men det er faktisk vigtigere at finde ud af hvad hans argumentation er, for hans forståelse af Helvede. Derom er han faktisk mere klar. Han har fortalt at det har været svært for ham at forklare hans datter, hvorfor det skulle være i orden at Gud sender mennesker til evig pine i Helvede. Det har været svært for ham, fordi han har haft svært ved at forholde sig til at Gud skulle kunne gøre dette. Han har tænkt den klassiske tanke; Hvordan kan en god Gud sende mennesker til et sted uden udgang, hvor der er evig pine og ingen hvile? Disse tanker har jeg faktisk ikke noget problem med. Det kan være udemærkede tanker at gennemgå med bibelen som udgangspunkt. Men hvordan jeg finder svar på de spørgsmål er vigtigt. For McLaren har ikke brugt bibelen til at finde svar. Han har brugt sig selv, sine egne følelser, og sin egen fortolkning. Han har konkluderet at en god Gud ikke kunne gøre noget sådant. Derfor har han også valgt at have en helt anden forståelse af Helvede, end den meget præcise beskrivelse bibelen har.

Lige netop her har mange af dem der kalder sig kristne et problem. Hvem er en autoritet på dette område. Findes der nogle præster, teologer, lærde eller såkaldte profeter der har autoritet til at sige hvordan vi skal “fortolke” bibelens beskrivelse af Helvede? Svaret er nej. Bibelen er nemlig meget klar på dette område. Det kan godt være vi har svært ved at forholde os til det. Men så er vi nødt til at spørge Gud om visdom, og søge i Hans ord, så vi kan forstå hvorfor det er sådan. Vi kan ikke spørge os selv, og vi skal heller ikke finde en såkaldt “åndelig autoritet” som kan fortælle os det vi gerne vil høre. Hvilket er det McLaren gør.

Vi er nødt til at gå til autoriteten. Guds åbenbarede vilje, bibelen. Bibelen er Guds åbenbarede ord til mennesker. Hvorfor skulle Gud få Hans ord skrevet i en bestemt kode som kun de emergente og liberalteologerne kan forstå? Er Gud ikke i stand til at få Hans vilje og tanker skrevet ned på en forståelig måde? Og hvis Han er det, burde jeg så ikke stole på Hans ord, istedetfor at lade mig rokke af hvad andre mener, ønsker og tænker.