Category: Evig dom

Categories
Bibelen Evig dom Hvem er Gud? Troens forsvar

Jesu magt og autoritet over djævelen var ikke nok til at frelse os

Da soldaterne kom for at hente Jesus i Getsemenas have skete der noget som fik Jesus til at tale om hvilken autoritet Han havde. Der står:

En af dem, der var sammen med Jesus, løftede hånden og trak sit sværd, slog efter ypperstepræstens tjener og huggede øret af ham.  Da sagde Jesus til ham: »Stik dit sværd i skeden! For alle, der griber til sværd, skal falde for sværd. Eller tror du ikke, at jeg kan bede min fader om på stedet at give mig mere end tolv legioner engle til hjælp? Men hvordan skulle da Skrifterne, der siger, at sådan skal det ske, blive opfyldt?« Mattæus 26.51-54

Man umiddelbart undre sig over at eftersom Jesus havde så stor magt, at Han kunne tilkalde legioner af engle til at redde ham fra soldaterne der kom for at hente ham, hvorfor brugte Han så ikke denne magt til at frelse os fra djævelen. Hvad er det lige der gjorde at Jesus ikke bare valgte at besejre Satan på den måde? Han havde magten til ikke blot at få udryddet de soldater der hentede Ham, men også Satan og alle hans dæmoner. Et ord fra Jesu mund skulle være nok til dette kan vi læse i Åbenbaringsbogen.
Men sagen er at hvis Jesus havde valgt at løse problemet på den måde, så ville der stadig være et uløst problem. For der ville stadig være problemet at menneskers synd ikke var blevet betalt for.Hvis Jesus blot havde fjernet Satan stod vi stadig med vores synd som vi skulle stå individuelt til regnskab for. Det var Jesus særdeles vidende om. Han kom for at sone vore synder på korset og betale al vores gæld. Derfor var det nødvendigt at overvinde satan ikke kun ved et ord, men også ved at betale for dem der hører Jesus til. Så Han kunne sige om Hans børn at de tilhører Ham, og at de var betalt for.

At Gud er en retfærdig Gud betyder også at Han ikke bare kunne “nøjes” med at fjerne Satan. Der måtte ske en betaling for vores synd. Hvis ikke det skete og så Gud bare uden betaling tilgav os, så ville det betyde at Gud ikke var retfærdig. Men istedet en uretfærdig Gud, og det er Han ikke. En retfærdig Gud er nødt til at straffe de overtrædelser der sker, også selvom det betyder at det vil koste evig straf i Helvede. Men en kærlig Gud som bibelens Gud, vil også gøre hvad Han kan for at redde folk fra en så forfærdelig straf. Derfor blev Han menneske og tog den straf på sig selv, for at dem der vil tage imod Ham som Herre og omvende sig fra deres syndige veje kan få evigt liv i Himlen.
Har du givet dit liv til Ham, så Han er Herre i dit liv? Så Han på dommens dag kan sige MIN om dig. For kun dem Han siger MIN om er dem som kan undslippe en retfærdig Guds evige straf. En straf som Han har skabt en og kun en mulighed for at undgå.

Categories
Evig dom Korset

Så tæt på, og dog så langt fra

Da Jesus blev korsfæstet blev han sat mellem to røvere. Den ene havde gudsfrygt og omvendte sig på korset. Det var til ham at Jesus sagde:

“Sandelig siger jeg dig: I dag skal du være med mig i Paradis.” Lukas 23.43

Den anden derimod hånede Jesus. På et tidspunkt hvor han var sikker på at han snart skulle dø, valgte han at håne Guds hellige enbårne søn. Det gjorde han istedet for at erkende at han havde brug for at få sin sag i orden med Gud. Da han døde og slog sine øjne op i dødsriget, eller Helvede som det også kaldes, må det have været, og stadig være helt forfærdeligt at tænke på hvor tæt han var på frelseren. Tænk at vågne op i Helvede og finde ud af at den eneste der overhovedet havde mulighed for at redde ham fra det sted, det var den selvsamme mand som han hånede da han selv led døden på et kors. Så tæt på var han, og dog så langt fra.

Gråd og tænderskæren
Helvede er det sted som Jesus omtaler som stedet hvor der er gråd og tænderskæren. At det netop er gråd og tænderskæren som høres i Helvede, viser os hvad det er for en mental tilstand folk er i der. Det er en tilstand af frustration og fortvivlelse. De græder over deres dom, over deres smerte, og skærer tænder i anger over alle de gange som de fik mulighed for at omvende sig. Disse to ting finder vi når folk er i frustration og fortvivlelse. For der tænker de på alle de gange som Gud kaldte på dem, og istedet sagde nej. Helvede er stedet uden håb, men hvor det samtidig vil stå soleklart for en alle de gange man havde mulighed for at omvende sig. Alle de gange hvor Gud viste at Han ikke ønskede at sende dem derhen, men ville gøre det, hvis de ikke modtog Hans retfærdighed i Kristus Jesus.

Hvor lang tid endnu?
Sådan har røveren som hånede Jesus haft det i snart 2000 år nu, og det vil fortsætte 2000 år mere, og efter dem vil det bare fortsætte og fortsætte og fortsætte. I al den tid vil han græde og skære sine tænder i fortvivlelse og frustration over at HAN JO VAR DER SELV. Han så Ham dø, han hørte Ham tale, han så Guds egen søn blive knust på korset af Guds vrede, og det rørte ham ikke. Han tog ikke imod muligheden for omvendelse, da han endelig stod med den. Det vil han bruge evigheden på at blive mindet om. Den anden røver, fandt evigt liv hos Gud i Jesus. Han tog imod Guds nåde, da han havde muligheden. Begge oplevede de Jesus, men kun en af dem modtog den gave som Han havde til dem. En tog imod den med glæde, og er i dag hos Jesus. Den anden græder og skærer sine tænder i dag, fordi han ikke tog imod den.

Categories
Evig dom Omvendelse Synd

Ulven der dræbte sig selv

Dette er taget fra en historie som angiveligt skulle være foregået i Alaska, en december måned i 1967. I et stykke tid havde en forholdsvis stor ulv, skabt frygt i et lille bysamfund. En ung mand ved navn Langdon havde sat sig for at gøre det af med ulven inden han gik ind i hæren. Her er hans historie frit oversat.

Han gik ud om formiddagen, 8:00, og med hans 22-kaliber riffel, skød han en kanin. Det var en usædvanlig kold dag. Men for Langdon, var det perfekt vejr for hans plan. Han gik ud i køkkenet, fandt en skarp slank  slagterkniv, og drænede kaninens blod. Han gik udenfor i kulden, knækkede skæftet af og lod kniven blive kold som is. Så hældte han lidt af kaninblodet på. Blodet frøs sig fast på den barberbladsskarpe stålklinge. Da blodet var størknet, hældte han lidt af blodet på igen. Og sådan fortsatte han, indtil han havde hvad der svarede til en sodavandsis. Dette var bare en blodis, med en barberbladsskarp kniv inden i sit centrum. Der var måske halvtreds lag blod over kniven, og det tog et stykke tid at fryse den, men bladet var gemt godt inde i blodsisen.

Den nat, skjulte Langdon blodisen ude i nærheden af et træ, gravet en smule ned i sneen. Han kunne ikke selv sove, han ventede på ulven. Den kom på kl 2 om natten, men dens lugtesans fik ulvens tanker væk fra dens oprindelige mål. Den fandt den indbydende is af blod og begyndte at slikke på den. Langdon bemærkede at ulven nød hvert sekund, hvert enkelt slik af blodisen. Han kunne simpelthen ikke få nok. Men samtidig gjorde det iskolde blod hans tunge mere og mere følelsesløs. TIl sidst kunne han ikke rigtig føle hans tunge efter et stykke tid. Men var samtidig så fokuseret på at slikke blodet at den mistede opmærksomheden på alt andet. Den frosne blodis skarpe fare blev ligeså stille blotlagt. Men ulven fortsatte med at slikke, uvidende om at den skarpe kniv nu langsomt begyndte gennemtrænge hans følelsesløse tunge. Han begyndte at bløde fra sin egen tunge nu, og det var nu en smag af sit eget varme blod der blev blandet med kaninblodet. Og jo mere blodet flød, jo mere forførende var det for ulven. Så selvom ulvens tunge nu blev skåret og flænset i større og større stykker, var der ikke noget der stoppede ham, for blodet flød frit , og det begejstrede ham at han havde fundet en sådan magisk kilde af endeløs glæde. Så fantastisk en følelse af velvære. Da kniven var fuldt eksponeret, var det for sent, Udyret kollapsede af blodmangel oven på kniven. Og der ville den ligge så alle kunne se den næste morgen, så alle kunne se at dens begær efter blod, var det der dræbte ulven.

Vi er ikke forskellige
Menneskets begær efter synd virker på samme måde. Vi søger synden og ønsker at den skal give os tilfredsstillelse. Og når vi først dykker ned i den, forfører den os så vi ikke opdager at vor lyst til den er det samme som dræber os. Ødelægger os, og gør os mere og mere skyldige overfor Gud.

Gud kunne have ladet os være. Han kunne have ladet os svælge i synd til vi døde og så lade os gå til Helvede uden at have advaret os. Men det gjorde Han ikke. Han blev menneske og kom hertil og bar vore synder på korset. Betalte al vor skyld. For at dem der ville indse at deres liv var elendigt, for dem der ville indse at de levede et liv i oprør mod den Gud der havde skabt dem, kunne få lov at vende om fra deres eget liv, og få nyt liv i Kristus Jesus.

Men for dem der vil leve deres eget liv, og er tilfredse med det liv de lever. For dem vil det være afgrunden der er i vente. En afgrund som tyngden af deres egen synd vil trække dem ned i. Det er de syndere der hellere vil leve i synd, hellere vil leve i urenhed, end de vil vende om til den Gud der har sørget for at de kunne undgå den kommende dom.

Categories
Evig dom

Helvede er et stort endorfint-frit område

Når folk kommer svært til skade, sker det at hjernen vælger at frigøre endorfiner. Disse endorfiner er smertedæmpende, og har den samme virkning som morfin. Endorfiner er et naturligt stof som findes i os, men kun er til brug i nødsituationer. Det er ganske fornuftigt at Gud har udstyret os med smertedæmpende funktioner. Men endorfiner findes kun i denne verden.

Jeg har flere gange mødt folk som har erkendt at de er på vej til Helvede. Men alligevel ikke vil vende om til Jesus og frasige sig deres syndige livsstil. De samme mennesker kan godt finde på at sige, at de nok vænner sig til varmen. Eller det er jo der deres venner er, så de kan vel ligeså godt tage derned og hygge sig. En har ovenikøbet givet beggrundelsen at hans humor ikke passer til Himlen, men mere til Helvede. Problemet er blot at intet af dette vil komme til at passe for nogen af dem.

I Helvede er der ikke nogen der taler sammen, hygger sig, eller fortæller sjofle vittigheder. Dertil er der ingen der nogensinde vil vænne sig til varmen. For der står i Åbenbaringen 14.11:

“Og røgen fra deres pinsler stiger op i evighedernes evigheder, og de har ingen hvile, hverken dag eller nat”

Og i Mattæus 10.28 står der:

“Frygt ikke dem, der slår legemet ihjel, men ikke kan slå sjælen ihjel, men frygt derimod ham, der kan lade både sjæl og legeme gå fortabt i Helvede.”

Det er altså mere end blot en sjælelig tilværelse man har i fortabelsen. Det er ligeså meget en fysisk tilværelse, og den er forfærdelig. Man vil blive pint i al evighed og man vil aldrig finde hvile. Der er ikke længere nogen endorfiner som dæmper smerten for dem der er i Helvede. Helvede er for dem der valgte deres egen vej, og kun ville have Guds gaver, men ikke ville kende gavegiveren. De viste at de hellere ville leve uden gavegiveren, og de har fået det de ønskede. En evighed uden Gud, men de har også fået en evighed uden Guds velsignelser og gaver. De har fundet ud af at alt det de elskede i denne verden, kunne de ikke tage med i Helvede. Med undtagelse af en ting måske, deres syndige begær. Men i Helvede kan de aldrig nogensinde få dette begær opfyldt. Der er kun plads til at fokusere på smerten og fortvivlelsen over ikke at have taget imod det kald fra Jesus, som de fik da de gik på jorden. En smerte og fortvivlelse som vil kunne mærkes til fulde, for fortabelsen er et sted helt uden endorfiner, et sted uden hvile.

Categories
Bibelen Evig dom Kirke

Evangeliet må være centralt i enhver prædiken

Da jeg var i Californien til Shepherds Conference, havde jeg fået lavet nogle visitkort til anledningen. Jeg ved at amerikanerne er rimelig hypede på det med at give visitkort, så jeg kunne ligeså godt være godt forberedt. De er ofte gode at give ud, når man møder interesante personer. Udover hvem jeg var, og hvor jeg kom fra stod der i bunden af kortet “The gospel must be central in every sermon”.

Den fik jeg rigtig mange gode kommentarer til, hvilket jo var helt rart, da det ikke er noget man generelt anser som så vigtig mere. Men det er af absolut stor og vigtig betydning, at evangeliet er indeholdt i enhver forkyndelse. Hvis den ikke er det, så er der altid en øget risiko for at den vil tendere til enten farisæerisme, fordi den kommer til at handle om hvad VI skal gøre. Eller den kan tendere til antinomianisme (læren om at loven ikke eksisterer mere) og dermed kommer til at handle om at vi ikke behøver gøre noget som helst. Begge grøfter er farlige at ende i, og begge grøfter er ikke istand til at forklare de paradokser som bibelen har.

Bibelsk fokus
Det er interessant at se hvorledes de prædikener som vi læser i apostlenes gerninger har en meget høj fokus på Kristus. Ikke en eneste af dem handler om hvordan man kan få succes, blive rig, eller få mere selvværd, eller komme i kontakt med dit indre jeg etc. Nej de handler om Kristus. Se eksempelvis Paulus forsvarstale til Agrippa i apostlenes gerninger 26.22-23:

“Indtil denne dag har jeg da ved Guds hjælp kunnet træde frem og vidne for store og små, og jeg siger ikke andet end det, profeterne og Moses har sagt skulle ske:  at Kristus måtte lide, når han, den først opstandne fra de døde, skulle forkynde lys for både folket og hedningerne.”

Denne fokus på Kristi gerninger, død og opstandelse er noget vi ser gentagne gange i denne bog. Nogen gange kan man nærmest tænke “hvorfor bliver de dog ved at tale om dette, kan de ikke snart tale om noget andet”. Men nej det gør de ikke, for det var så vigtigt at få Kristus forkyndt. Paulus havde fundet ud af vigtigheden af dette, at han til korinterne skrev:

“Og da jeg kom til jer, brødre, forkyndte jeg ikke Guds hemmelighed for jer med fremragende talekunst eller visdom,  for jeg havde besluttet, at jeg hos jer ikke ville vide af andet end Jesus Kristus, og det som korsfæstet.” Første korinterbrev 2.1-2

Han kunne have fortalt om sig selv, og alle hans fantastiske oplevelser med Gud (og der var mange). Han kunne jo have fortalt hvordan han var blevet taget til Himlen. Ja han kunne have skrevet en hel bog om det, men det gjorde han ikke, for der vigtigere ting at få sagt og skrevet. Nemlig evangeliet om Jesus Kristus. Paulus havde fattet at det er af yderste vigtighed at evangeliet er centralt i enhver prædiken, og det skal prædikanterne i dag også være klar over. Hvis det ikke er evangeliet de prædiker, så er de ikke i Guds plan. Hvis der ikke er plads til evangeliet i deres forkyndelse, så har de sat sig over Gud, og gjort sig klogere end Gud. For de viser at de anser deres egne ideer, eller en eller anden smart bog de har læst, er vigtigere at få talt om, end det evangelium der kan frelse folk fra evig fortabelse, og kan give evigt liv hos Gud i Himlen istedet.

Men det er svært
Det kan være svært hvis man ikke er vant til dette. Men hvad gør man så? Lyt til andre gode prædikanter der formår at gøre det. Som kan prædike udfra hele bibelen og se evangeliet i det. Evangeliet er at finde overalt i bibelen. Nej, ikke i fragmenter som vi tager ud og gør til en entydig sandhed udenfor dens kontekst. Men evangeliet er  at finde overalt i de historier og begivenheder vi finder i bibelen. Såvel gamle som det nye testamente. Hvis du kender evangeliet, så er det nu ikke så svært at finde. Men kender du det ikke, så kan det være svært at gennemskue hvor evangeliet er i bibelen. Men så må du jo finde ud af hvad det er. Hvis du ikke kender det, så tryk på nogle af ikonerne ude til højre foroven. Dem om synd, Gud, Helvede m.v. Evangeliet er forklaret i dem, så det burde give mening og sammenhæng.

Categories
Bibelen Evig dom Livet som kristen Omvendelse

En fars og prædikants ansvar

Jeg er p.t. i LA California og startede søndagen med to møder i Grace to You Church (John MacArthurs kirke). I det første møde talte en af ældstebrødrene Chris Hamilton om hvad det indebar at være en ældste, og sammenlignede det med at være en far. Her er lidt af de tanker som jeg går rundt med efter at have hørt det.

Det som jeg siger til mine børn, og det liv jeg lever må stemme overens med hinanden. Hvis ikke det gør det, så giver jeg mine børn to valg. “Skal jeg vælge at følge far i det han siger, eller skal jeg vælge det liv far han lever?” Med andre ord, hvis min bekendelse er markant højere og forskellig fra det liv jeg lever, så er mine børn også i stand til at se at der er en modsætning her. Hvilken del af det jeg viser skal de så tro på, og hvilken skal de ikke?

Det her er kollosalt vigtigt at være opmærksom på, for ellers viser jeg mine børn at det er i orden at leve som hykler. Det ønsker jeg ikke at vise dem, for det er forkert og hykleri sender folk til Helvede. Ikke nok med det, hykleri er også et stort selvbedrag. Farisæerne var kendt for at leve i et sådant selvbedrag og Jesus viste dem det. Han gjorde flere gange opmærksom på at de levede i hykleri og at det ville sende dem til evig fortabelse.

Overfladisk kold kærlighed
To forskellige bekendelser som kommer til udtryk ved at vise det ene, men gøre det andet, viser også at det kærlighedsforhold man påstår at have til Guds ord, ikke er andet end tomme ord. Ord er ikke nok hvis man siger man elsker nogen. Handling hører sammen med den bekendelse, ellers er det en kold og overfladisk kærlighed som reelt set ikke er kærlighed. Hvis det er den slags falsk kærlighed jeg viser overfor Guds ord, så vil mine børn fatte det. De vil kunne se at far har det mere i munden, end han har i hjertet.

Her tænker jeg at det her har også betydning for hvad jeg kan tillade mig at tale om, og hvordan jeg taler om det. Hvis jeg står på en prædikestol og taler over et emne som ikke fungerer særlig godt i mit eget liv, så skal jeg passe rigtig godt på med hvordan jeg siger det. For hvis jeg siger tingene hårdt og ikke selv efterlever det, så bliver jeg som farisæerne der krævede en masse af andre, men ikke selv ville løfte en finger for det. Som Jesus anklagede dem for.

Men hvis det jeg taler om også er noget jeg lever i, og det vel at mærke bygger på Guds ord, så er der også større kraft og autoritet i det jeg siger. Spørg dig selv hvorfor er der så stor kraft i eksempelvis Paul Washers, Voddie Bauchams, og Leonard Ravenhills forkyndelse? Det er ikke kun fordi der er en god teologi bag forkyndelsen (hvilket der SKAL være). Men også fordi deres liv afspejler det de prædiker. Paul Washer taler meget om at prædike evangeliet og betale den pris det har at være en kristen. Det er noget han lever i. Voddie Baucham taler meget om det kristne familieliv og opdragelse af børnene. Det er noget han lever i. Leonard Ravenhill talte meget om bøn og leve overgivent til Gud. Det var noget han levede i.
Alle tre prædikanter talte med kraft og autoritet. Ikke deres egen, men en kraft og autoritet de havde fået i Kristus pga Hans værk på korset. For det er stadigvæk af nåde vi får den kraft, selvom vi efterlever det vi prædiker.

Alt dette handler ikke om at leve perfekte liv. Det er jo ikke muligt for os, men Jesus har gjort det i vores sted. Men det handler om at vi erkender vores egen utilstrækkelighed og samtidig Guds vilje og gerninger for og i vores liv. Og leve liv der peger på Kristus og ikke os selv, og ikke gøre det på en hyklerisk måde der gør os selv bedre end vi er, men samtidig lever med Guds ord som autoriteten for vore liv så vi ikke lever i lovløshed og skam.

Men alt taget i betragtning, så står jeg tilbage med disse tanker: hvis jeg ønsker at tale og skrive med større kraft og autoritet, er jeg så parat til at betale den pris det koster?
Jeg tror det svar er værd at tænke ordentligt igennem inden jeg bare giver et svar. For hvad hvis jeg ikke er parat til det, er det så ikke bedre at tænke det ordentligt igennem først, før jeg giver et svar?

Omvendelse er ikke kun en engangsaffære. Der er en afgørende omvendelse på et tidspunkt i ens liv, men hvis den omvendelse ikke indebærer en fortsat række af omvendelser, så er det slet ikke sikkert at man var omvendt i første omgang. Derfor er dette også spørgsmål som man ikke skal tage alt for let på.

Categories
Evig dom Kirke Omvendelse

Spilder kirken din tid med at prædike selvværd?

Mange kirker i dag taler om dit selvværd. Andre taler om at have en ordentlig økonomi, mens andre igen taler om at vi ikke skal være til provokation for andre, men kun tale om Guds kærlighed, og undgå al tale om synd, dom og omvendelse.

Jeg er ikke bekymret for dit selvværd, eller din økonomi eller dit renomme blandt andre. Det er din evighed der bekymrer mig. Hvor godt du har det i dette liv har ikke nogen betydning, i forhold til hvorhenne du skal være i evigheden. For dette liv er kun kortvarigt. Om du så bliver 105 år gammel vil det være minimalt i forhold til evigheden. Hvor går du hen når du dør?

Der findes kun to steder. Himlen eller Helvede. Der er ikke nogen mellemveje. Jeg har hørt folk sige jamen det gælder ikke mig, for jeg har en anden tro. Jamen, ville det hjælpe mig, hvis jeg ikke troede lastbiler var farlige, og så stillede mig ud på vejen lige foran en lastbil der kom drønende mod mig med 80 km i timen. Ligegyldigt hvor stor min tro på at lastbiler er uskadelige er,ville det ikke hjælpe mig. Jeg ville blive smadret til ukendelighed.

Helvede er et forfærdeligt sted at være. Ifølge bibelen er det et sted med evig pinsel, ild, svovl og der vil være gråd og tænderskæren. Det er ikke mine ord, men bibelens. Der er folk der har set det hvilket der er vidnesbyrd om i videoen med Mark Cahill som du kan se på dette link. Og der er ingen ren luft pga svovllugten hvilket du kan læse om her: Giftig luft i helvede. Luften er altså giftig i Helvede. Hvordan vil du have det med aldrig mere at kunne trække vejret ordentlig igen? Ville det ikke være forfærdeligt? Og så sammen med alt det andet, som også er forfærdeligt i den forkerte del af evigheden.

Jeg er bekymret for din evighed. For den er det allervigtigste for dig. Ikke hvorvidt du har råd til en stor fladskærm med det nyeste surroundanlæg til. Ikke om du kører rundt i en BMW til 700.000 kr. Ikke om du har lave tanker om dig selv. Og heller ikke om du er den mest populære på dit arbejde, din skole eller din kirke. Det er hvor du skal være i evigheden, der er værd at finde ud af.

Jesus har skabt en vej for os. Hvis vi vil erkende vores egen utilstrækkelighed, og at vi har syndet imod Gud i Himlen, og derefter omvende os til Ham, da vil Han frelse os. Men vil vi ikke erkende at vi har brudt Hans lov. At vi er syndere der fortjener den værste straf, så vil det ikke hjælpe dig om du så beder Jesus komme ind i dit hjerte. Det vil heller ikke hjælpe dig at blive døbt, og heller ikke at betale penge til kirken. Ikke engang 24 Fadervor om dagen vil hjælpe dig.

Der findes ingen gerninger der gør, at du kan komme i Himlen. Kun ved erkendelsen af at du er en synder der fortjener Guds straf, og dermed forstår hvad det er, Gud har valgt at tilgive dig for, har du mulighed for at få del i frelsen. Omvend dig til Jesus mens du kan, for så længe du kan er det stadig en nådens dag. Men en dag er det ikke nådens dag mere, så brug det gunstige øjeblik og sig ikke nej til den frelse Gud har gjort rede til os.

Categories
Evig dom Omvendelse podcast

Når det uudholdelige er langt bedre end Helvede

Jeg har en medfødt hjertefejl, som gør at lægerne løbende holder øje med mig. Ved et rutinetjek fandt man ud af at min hovedpulsåre (aorta), som udgår fra hjertet, var i fare for at briste. Det kan lægerne jo ikke lide, for det dør folk jo af. De ville derfor operere mig ved at skære mig 1/3 op fra siden i ribbenene. Derefter presse ribbenene fra hinanden og reparere på min aorta, hvilket blev gjort ved at give mig en bypass på aorta med en tube af Gore-tex. Det siger sig selv at jeg var i narkose under den operation, ellers ville jeg jo bare ligge og skrige af smerte under operationen. Men operationen gik godt, og jeg kan huske da jeg vågnede op på intensiv afdeling.

På Intensiv
Jeg hørte deres stemmer, de spurgte mig om forskellige ting for at finde ud af om min krop var tilpas funktionsdygtig efter operationen. Men efter et stykke tid fandt jeg ud af at jeg ikke fik luft nok. Og værre endnu, jeg fandt ud af at jeg ikke selv kunne trække vejret, fordi de havde sat en respirator på mig som bestemte hvor meget luft jeg kunne få. Den sad der fordi folk under narkose ikke trækker vejret selv. Det blev hurtigt en meget ubehagelig oplevelse for mig. Jeg kunne ikke trække vejret igennem. Jeg kunne simpelthen ikke få luft nok. Jeg prøvede at signalere til plejepersonalet at jeg havde brug for mere luft. Det kunne de i starten ikke forstå, da det ikke var muligt for mig at tale pga respiratoren. Da de endelig fandt ud af at jeg manglede luft, sagde de blot at jeg fik masser af luft, men jeg følte det som om jeg var ved at blive kvalt. Så jeg blev ved med at signalere om mere luft. Til sidst gav de mig lov til, at hjælpe med til at trække vejret, men sagde at jeg skulle huske at trække det. Folk der vågner op af narkose kan nemlig have en tendens til at glemme at trække vejret, og så er operationene lidt omsonst.

Hvorfor fotæller jeg om det her? Jo, på trods af at det her var en helt forfærdelig og meget ubehagelit oplevelse. På trods af at jeg følte at jeg var ved at blive kvalt,og ikke kunne gøre noget som helst ved det, fordi jeg var i maskinernes vold. På trods af det, så var det ingenting i forhold til hvordan der er i Helvede. Ved du at luften er giftig i Helvede? Det skyldes at Helvede også er en svovlsø (se Joh. Åbenbaringen 21.8) og brændende svovl giver en forfærdelig stank. Det er nærmest umuligt at indånde det, fordi din krop stritter imod. Ikke nok med det. Der er heller ingen vand i Helvede. Det som de fortabte i Helvede higer allermest efter, er en dråbe vand (se Lukas 16.24). Folk de tørster en tørst som vi slet ikke kan forestille sig. Tænk at være så tørstig at bare e’en dråbe vand kan lindre ens smerte. Den tørst vi kender til, er jo lysten til at tømme et glas vand. Men den dem der allerede er gået fortabt har en tørst der gør at de bare søger efter e’en dråbe.

Men ikke nok med det, for folk pines i Helvede med ild. Pines med meget hård varme. Og værst af alt. Der er ingen udgang. Er du først kommet derned, så er det for sent. Det er faktisk det allerværste ved Helvede, der er ingen håb. Hvis de blot vidste at om en millard år ville de blive sluppet fri, så var det muligvis til at holde til. Men det ved de godt de ikke vil, og de har ikke noget håb. Alt håb er udslukt. Det er også derfor at det bliver kaldt stedet hvor der er gråd og tænderskæren. De græder over deres smerte, og skærer tænder over at de ikke sagde ja til det tilbud de fik fra Jesus den ene gang efter den anden. De ærgrer sig som ingen kan ærgre sig, fordi det er for sent.

Hvis det var muligt for en i Helvede at få min plads på den sygeseng dengang jeg vågnede op. Hvis det var muligt for dem at skifte plads med mig og i al evighed bare føle det som om at de var ved at blive kvalt, fordi de følte at de ikke fik luft nok, for jeg fik jo nok luft, det var blot en følelse at jeg manglede luft. Ja, så ville de bytte med det samme. De ville ikke betænke sig et øjeblik.

Hvorfor? Joh, jeg fik morfin, som tog mine smerter fra operationssåret. Jeg manglede ikke væske, det fik jeg intravenøst. Jeg lå i et tempareret rum, som hverken var for koldt eller for varmt. Men jeg følte ikke at jeg fik luft nok, men jeg fik trods alt frisk luft. Det var ikke giftig luft jeg fik som min krop strittede imod. Jeg fik ren frisk luft. En i Helvede ville give hele sit liv i denne verden, for den situation jeg var i, da jeg vågnede op efter operationen.

End ikke det sted hvor ingen har lyst til at ende. Hvis du aldrig har omvendt dig, så omvend dig i dag mens det stadig er en nådens dag. Kender du Jesus og har Ham som Herre og frelser så glæd dig over at du har en bolig i Himlen hos Ham. Kender du ikke Jesus og har du ikke omvendt dig og ikke ved hvorfor du har brug for det. Så her denne prædiken:

Categories
Bibelen Brevkassen Evangelisation Evig dom Hvem er Gud? Kirke Korset Livet som kristen Omvendelse Overfladisk kristendom Synd vækkelse

Er vi parate til at prædike evangeliets pris?

Jesus sagde at ”den, der ikke tager sit kors op og følger mig, er mig ikke værd”. Første gang jeg læste det, tænkte jeg at så hårdt mente Jesus det nok ikke. Men efterhånden som jeg læste videre i bibelen, fandt jeg ud af at det virkelig var sandt. På det tidspunkt havde jeg ikke taget mit kors op. Jeg havde heller ikke valgt at følge Jesus. Jeg levede mit eget liv, derfor var det også hårdt for mig at læse. Men jeg kaldte mig alligevel for en kristen.
Gud vidste bedre, og viste mig at jeg tog fejl og at jeg ikke tilhørte Ham. Netop fordi jeg ikke havde omvendt mig, og betalt den pris det koster at være en kristen.

Koster ikke Gratis?
Men hov, er frelsen da ikke gratis? Til dels ja, og til dels nej. Ja, den er gratis fordi vi får den fuldstændig ufortjent, og kan ikke gøre noget for at få den selv. Det er Gud der tilbyder os den, og vi kan ikke få den hvis ikke Gud kalder på os og derved tilbyder os frelsen. Men samtidig har den en pris, for vi kan ikke få den hvis ikke vi vender om fra os selv og giver os til Jesus. Prisen for at blive et Guds barn er at vi ikke længere tilhører os selv, men Jesus Kristus. Vi skal altså betale med vore egne liv.
Det er faktisk en ret stor pris. Den var stor for mig da jeg omvendte mig, på trods af at det liv jeg levede var ynkeligt, syndigt og taberagtigt på samme tid. Jeg var ikke en der var værd at sætte sine penge på, for jeg så ikke ud til at have en fremtid. Alligevel syntes jeg det var en stor pris at betale, for jeg elskede mit eget liv. Jeg elskede min synd, men jeg kunne også godt se at den synd jeg elskede gjorde at jeg var adskilt fra Jesus som jeg ellers snakkede så meget om.
Men om vi lever et liv i succes og rigdom, eller i gennemsnits omstændigheder med et gennemsnitligt job og en gennemsnitsløn, eller lever på bunden af samfundet, så føles det at vende sig fra sit eget liv altid som en stor pris at betale.

“Nævn prisen”
Jesus sagde det havde en pris, og det skal vi også sige. Men hvis vi ikke siger det har en pris, eller vi ikke mener det er nødvendigt at fortælle om den pris, så bedrager vi os selv. Men vi bedrager også dem som hører på os, hvis vi ikke sørger for at gøre opmærksom på den pris det er at følge Jesus. Vi giver dem billig nåde, uden omkostninger. Noget som vi ikke er blevet bedt om at prædike. Det kan godt være folk prøver at forhandle med Gud om de ikke kan betale en mindre pris. Det er ikke unormalt at folk gør det, det gjorde jeg selv, men fandt ud af at på det område var der ikke noget at forhandle om!

Køb ikke en dårlig kopivare
Noget jeg har tænkt over på det sidste er hvor nemt det er at glemme dette. Vi har en tendens til at sige god for den ene og den anden forkynder som formår at prædike på en ny og mere moderne måde. De kan måske prædike så kristendom bliver et logisk valg, en fornuftig beslutning, det sidste du lige mangler at gøre for at få et komplet liv og andre lignende argumenter. Men ofte bliver den slags forkyndelse til et billigt evangelium, for det koster ikke noget.

Men evangeliet koster. Jesus Kristus udgød sit blod og betalte med sit liv da Han blev knust af den vrede som Gud ville sende over mig, hvis jeg skulle stå alene foran Ham på dommens dag. Det var den højeste pris Jesus betalte og den blev betalt på Golgatas kors! Hvis Jesus var parat til at betale så høj en pris, burde vi så ikke også være istand til at betale den pris vi skal betale? Nemlig vore ynkelige og syndige liv. Hvad enten vi er taberagtige eller ej i verdens øjne, så er det en lav pris at betale i forhold til Hans pris.

Til dig der er i tvivl om du har betalt prisen
Hvis du ikke er sikker på om du er en kristen, eller hvis du synes det er hårde ord jeg kommer med her, eller du måske bare synes at der er noget her du ikke helt forstår. Så vil jeg anbefale dig at høre den måske vigtigste prædiken jeg nogensinde har holdt. Jeg har prædiket mange gange, men hvis jeg vidste at jeg kun havde en prædiken tilbage, så ville jeg prædike den her. Du kan høre den på dette link og jeg håber du får de svar du mangler. Men hør den kun hvis du er parat til at overveje den pris det har at blive en kristen. Ellers ville det være bedre om du aldrig hørte den. Her er linket: https://sand.omvendelse.dk/hvad-er-vigtigt-82.htm

Categories
Bibelen Evig dom Falsk Lære Himlen Livet som kristen Omvendelse Overfladisk kristendom

Men jeg sagde jo “Herre, Herre”

For nylig havde jeg en debat på Facebook med nogle, der var utilfredse med min bedømmelse af en bibellejr som jeg ved flere anser som værende en form for kristusløs kristendom. Dem findes der en del stykker af efterhånden, så vurder selv om det er passende for den eller de lejre du har været på i år, så slipper jeg for at skrive hvilken jeg mener her. Men det der blev bemærkelsesværdigt for denne debat var hvor meget dem der var uenig med mig, henviste til nogle ydre ting. For at overbevise mig (og andre) pegede de gentagne gange på tegn, og ikke på hvad der står i skriften. Her er et par eksempler:

”Jeg ved om uhelbredeligt syge som blev raske, inkarnerede ateister som gav deres liv til Jesus”

Eller denne her:

”Det var FAN.TAS.TISK. at se en kvinde helbredt af Jesus efter 25 års smerte i nakke og ryg stå og danse disko. Det styrkede min tro MAX!”

Den slags udmeldinger var der flere af, og de blev brugt i stedet for at argumentere udfra skriften. Autoriteten blev nogle manifestationer som bibelen ikke har sagt vi skal bruge til at godkende noget på. Vi må ikke glemme hvad det er Jesus siger i afslutningen af Hans bjergprædiken. En afslutning som er så skræmmende at udtalelelserne ovenfor, blev bedrøvende at læse i den kontekst.

“Ikke enhver, som siger: Herre, Herre! til mig, skal komme ind i Himmeriget, men kun den, der gør min himmelske faders vilje. Mange vil den dag sige til mig: Herre, Herre! Har vi ikke profeteret i dit navn, og har vi ikke uddrevet dæmoner i dit navn, og har vi ikke gjort mange mægtige gerninger i dit navn? Og da vil jeg sige dem, som det er: Jeg har aldrig kendt jer. Bort fra mig, I som begår lovbrud!” Mattæus 7.21-23.

Der kommer altså til at stå nogen på dommens dag, som ikke kan forstå hvorfor de dog ikke kan komme ind i Himmelen. De vil pege på en masse som de har oplevet, som de har gjort, og som de mener er beviser på at de tilhører Ham. Men hvad er Jesu svar til dem? ”Jeg har aldrig kendt jer”.
Hvad var der galt? Han kendte dem ikke. På trods af alle deres gerninger, som ellers kunne se så fantastiske ud, og være så overbevisende at de troede de kunne pege på det som tegn på at Gud var med dem, så sagde Jesus til dem ”Jeg har aldrig kendt jer”.

Hvor forfærdelig er det ikke at leve sit liv i selvbedrag, og så finde ud af at Jesus siger “Jeg har aldrig kendt jer”. Der er ikke mange der tør prædike over disse vers, men her er en der tør. Tør din præst også gøre det?