Category: Bibelen

Categories
Bibelen Forvirret lære

Hvordan skal jeg forstå og læse bibelen?

Et ofte brugt argument imod kristendom, er at kristne er uenige om så mange ting. Årsagen til kristne er uenige, er at vi tolker bibelen forskelligt, og hvordan kan man så finde ud af hvem der har ret?
Lutheraneren Jón Poulsen som jeg lavede en video med for nylig har netop lavet en video om dette, som jeg synes er værd at dele.

Jón har åbenbart mødt de samme typer som jeg. Eksempelvis folk som mener at deres åbenbaring af isolerede skriftsteder er mere sande, end det som bibeltro kristne har ment igennem to årtusinder. Jón kommer med en glimrende forklaring på hvorfor dette både er ubibelsk, og slet ikke en måde vi skal læse bibelen på.

Men er jeg så enig med Jón i alt i denne video?
Nej, det er jeg ikke, og det er ikke noget problem. For jeg er rigtig meget enig i den vinkling på han benytter sig af. Eksempelvis taler han om at noget i bibelen er deskriptivt, og andet er præskriptivt. Dvs. noget er beskrivende i forhold til hvad der skete dengang, og andet viser hvordan det skal gøres og være fremover. Lige præcis her er Jón og jeg uenige om dåben. Hvor jeg som bibeltro baptist, mener at det vi ser i bibelen om dåb er præskriptivt, og Jón mener det er deskriptivt (hvilket kan forklare hans holdning til barnedåben). Men på mange andre punkter ved jeg at vi er mere enige om hvad der er deskriptivt, og hvad der er præskriptivt.
Men at vi ser forskelligt på dåben, ser jeg netop ikke det store problem i. Og Jón forklarer også hvorfor det kan være ok at være uenig om noget i bibelen, så længe det også er på et rigtigt grundlag man er uenig.

Faren ved at læse bibelen forkert
Der hvor jeg synes han rammer plet, er hvor han viser hvordan folk kan finde på at tage et bibelvers helt ud af den kontekst den står i, og så give det en ny mening. Det har jeg oplevet ret meget i særlig de karismatiske kredse da jeg kom der. Her var det tit mere et tegn på at man havde en større åbenbaring, end det var et tegn på dårlig bibelforståelse. Men det at give et skriftsted en ny forståelse (baseret på ens personlige åbenbaring) kan nemt medføre trosmæssige skuffelser. For hvad nu hvis ens forståelse var så langt væk fra den bibelske sandhed, at det så viste sig at det man troede, aldrig kom til at holde stik? Tja, jeg har mødt folk der har været skuffet over livet, af både den ene og den anden årsag, og det kan være ganske normalt. Men at være skuffet fordi man troede Guds ord viste noget det ikke viser, er ødelæggende for ens tro. Så hellere bygge på det vi kan vide er helt sandt, i stedet for noget vi forstår forkert.

Categories
Bibelen Brevkassen Falsk Lære

Hvordan bruger man nådegaven at “bedømme ånder”?

I mit sidste indlæg, kunne man se en video, hvor Pastor Jón Poulsen og jeg, talte om kritik og bedømmelse i kirken. Det har vi dejligt nok fået nogle gode reaktioner på.
Men jeg kom i den forbindelse til at tænke på hvordan vi skal forstå det når Paulus taler om nådegaven at bedømme ånder. Her skriver han i første Korinterbrev 12.10:

“Én får den gave at tale profetisk, en anden evnen til at bedømme ånder; én får forskellige slags tungetale, en anden evnen til at tolke tungetale.”

Umiddelbart virker dette som noget meget åndeligt og åbenbaringsmæssigt hvis man kun ser det i denne kontekst. Desværre ved jeg også at der er nogle som anser særlige folk med særlig åbenbaringsevne for at skulle være i stand til at bedømme ånderne. Men hvis vi ser på hvad der ellers står i bibelen herom, så er det muligvis ikke helt sådan det skal forstås. Johannes skriver eksempelvis følgende indledning til hans det første brev vi har fra ham:

“Mine kære, tro ikke enhver ånd, men prøv, om ånderne er af Gud, for der er gået mange falske profeter ud i verden.”

Og så beskriver han bagefter hvordan man eksempelvis kan teste dette, og det tager udgangspunkt i noget vi kan finde i skriften.
Hertil kan vi se i det gamle testamente, at de profeter der gik imod de forkerte ånder som Israel havde lukket op for den ene gang efter den anden, de havde en ting til fælles. De kendte Guds ord! De forstod store dele af Guds ord, og de kunne se at det der skete var i uoverenstemmelse med Guds ord.
Og lige præcis her mener jeg at nådegaven til at bedømme ånder starter. Hvis man ikke kender Guds ord, så skal man nok tage sig i agt for at “bedømme ånder” offentligt. Og i stedet starte med at (ja du gættede rigtigt) studere Guds ord.
Og hvad nu hvis man så er blevet god til at bedømme ånder, behøver man så stadig studere bibelen?
Ja, det har man da selvfølgelig. Jeg har set triste tilfælde af folk som var “gode” til at bedømme det ene og det andet i kirken. Som så gik hen og blev så fokuserede på bedømmelsen, at de til sidst glemte at holde sig til skriften. Nogle begyndt tilmed at prædike vranglære, fordi de var mere påvirket af de ting de bedømte end bibelen. Vi kan med andre ord, blive så selvsikre at vi mister sikkerheden.
Men hvad end man ønsker at bedømme ånder eller ej, så har man som kristen et behov for at vende tilbage til bibelen igen og igen, og gerne jævnligt, som for eksempel hver dag. Find ud af hvad denne verdens skaber har at sige til dig, så Han kan vejlede dig igennem livet, og give dig et liv hvor du kan lære at gå på livets vej, og ikke på fortabelsens vej. Hvis du så samtidig skulle blive god til at bedømme ånder, så tag den del med. Men gør det i lyset af Guds ord, og ikke i lyset af en “personlig åbenbaring” som kun du selv kan forstå.

Du kan se det forrige indlæg på dette link, hvor videoen også er:

https://sand.omvendelse.dk/hvornar-ma-man-kritisere-en-samtale-med-jon-poulsen/

Categories
Bibelen Evig dom Omvendelse

Altså det der med Helvede, findes det virkelig?

Helvede, er det ikke bare noget man brugte til at skræmme folk med i middelalderen?

Tja, det er rigtigt nok, at mange har brugt Helvede til at skræmme folk, så man bedre kunne få dem til at underordne sig konger og kirker. Men det betyder ikke nødvendigvis, at Helvede ikke eksisterer.

For at finde ud af om Helvede findes, og hvem der ender der, er vi nødt til at gå til Bibelen for at finde ud af, hvad den siger.

Jesus talte meget om Helvede
Den person i Bibelen, der taler mest om Helvede, er faktisk Jesus. Hvis man læser de fire Evangelier, finder man ud af, at Jesus talte rigtig meget om Helvede. I Mattæusevangeliet taler Han oven i købet mere om Helvede end om Himlen.

“Hvis dit højre øje bringer dig til fald, så riv det ud og kast det fra dig; for du er bedre tjent med, at et af dine lemmer går tabt, end med, at hele dit legeme kastes i Helvede.” (Matt 5:29)

Dette Bibelvers viser meget klart, at når Jesus talte om Helvede, så var det for at advare os. Det var ikke for at skræmme os, men for at vi måtte forstå, at medmindre vi vender om fra vores eget liv, så er det kun den evige fortabelse, vi har i udsigt. Og eftersom vi alle skal dø, er det vigtigt at finde ud af, hvor man ender, når man dør.

“Slanger! Øgleyngel! Hvordan vil I undgå at blive dømt til Helvede?” (Matt 23:33)

Dette sagde Jesus til Farisæerne, og det er faktisk bemærkelsesværdigt, eftersom Farisæerne blev anset for at være de mest hellige i det Jødiske samfund. Problemet var ikke, at de var Farisæere, (der var nemlig også nogle Farisæere, der valgte at tro på Jesus).

I stedet for var deres problem, at de syntes, de var gode nok i sig selv. Men ingen har fortjent at komme i Himmelen, for der står i Rom 3.23, at “alle har syndet og har mistet herligheden fra Gud”, og derfor fortjente disse hellige Farisæerere også Helvede.

Hvem kommer så i Helvede?
Ja, i princippet så burde alle mennesker komme i Helvede. Men sådan er det heldigvis ikke. Men der er mange, der ender der, hvilket er det mest forfærdelige sted at være overhovedet. Hvordan der er i Helvede, bliver forklaret lidt senere. “Ved I ikke, at uretfærdige ikke skal arve Guds rige? Far ikke vild! Hverken utugtige eller afgudsdyrkere eller ægteskabsbrydere eller mænd, der ligger i med mænd, eller tyve eller griske mennesker, ingen drukkenbolte, ingen spottere, ingen røvere skal arve Guds rige.” (1 Kor 6:9-10)

Ingen uretfærdige kommer i Himlen, siger Paulus, efterfulgt af en forklaring på, hvem der er uretfærdig. Det vil sige, at de uretfærdige kommer i Helvede i stedet for. Der er nemlig kun to steder, man kan ende, når man dør. Der er nogle, der mener, at det er nok at tro på Jesus og så alligevel leve i synd. Men Skriftstedet viser tydeligt, at det ikke kan lade sig gøre.

Men hvem kan så blive frelst?
Vi kan få vore synder tilgivet, hvis vi vender om fra vort syndige liv. Læg mærke til, hvad Paulus skriver i det næste vers. “Sådan var nogle af jer engang, men I blev vasket rene, I blev helliget, I blev gjort retfærdige ved Herren Jesu Kristi navn og ved vor Guds ånd.” (1 Kor 6:11)

Der var altså nogle af dem, der havde levet i synd, men sådan levede de ikke mere. De havde med andre ord vendt om, og fået tilgivelse for deres synder ved at tro på Jesus.

Hvordan er der så i Helvede?
En ting er helt sikkert, der er ulideligt varmt i Helvede. Det står der indtil flere steder i Bibelen. Men der er heller ingen vand, så folk der er der, er ekstremt tørstige (se Luk 16:19-31), men de skal aldrig få vand at drikke igen.

Der er ingen udvej fra Helvede. Når man først er kommet dertil, så er der ingen vej tilbage, hvilket bringer os til næste punkt. Helvede er for evigt og altid. Det holder aldrig op, og der er ingen hvile i Helvede. Så selvom man bliver træt, så vil der aldrig nogensinde være hvile. “Og røgen fra deres pinsler stiger op i evighedernes evigheder, og de har ingen hvile”. (Åb 14:11)

Helvede er det mest forfærdelige sted for et menneske at ende. De, der ender der, vil i al evighed forbande den dag, de blev født. De vil forbande alle de gange, de hørte Evangeliet om Jesus Kristus og sagde NEJ til det, fordi de havde nok i sig selv. De vil mindes alle de gange, hvor de havde muligheden for at vende om fra deres synder og alligevel valgte at leve i mørke.

Der er intet godt i Helvede. Der er ikke noget at lave, der er ingen fællesskab i Helvede, og der er ingen nydelse overhovedet.

Hvordan kan en kærlig Gud sende folk i Helvede? Det forstår jeg ikke
Lad os få en ting på det rene. Gud ønsker ikke, at nogen skal dømmes til evig ild i Helvede. Derom er Bibelen meget klar. Det mest kendte Skriftsted for dette er Joh 3:16: “For således elskede Gud verden, at han gav sin enbårne søn, for at enhver, som tror på ham, ikke skal fortabes, men have evigt liv”.

Så Gud sendte altså sin Søn, så vi kunne undgå at gå fortabt og i stedet for få evigt liv. Men det er ikke ensbetydende med, at alle kommer i Himlen – sådan som nogen fejlagtigt prædiker. For hvis vi læser de vers, der kommer bagefter, opdager, vi at Verden er dømt i forvejen.

“For Gud sendte ikke sin søn til verden for at dømme verden, men for at verden skal frelses ved ham. Den, der tror på ham, dømmes ikke; den, der ikke tror, er allerede dømt, fordi han ikke har troet på Guds enbårne søns navn. Og dette er dommen, at lyset er kommet til verden, og menneskene elskede mørket frem for lyset, fordi deres gerninger var onde. For enhver, som øver ondt, hader lyset og kommer ikke til lyset, for at hans gerninger ikke skal afsløres. Men den, der gør sandheden, kommer til lyset, for at det skal blive åbenbart, at hans gerninger er gjort i Gud”. (Joh 3:17-21)

Det vil sige, at vi alle er dømt, medmindre vi vælger at omvende os og følge Jesus. Men, siger du måske, der stod jo i vers 16, at det er nok at tro på Ham. Ja, det stod der, men du må forstå, at det at tro på Jesus Kristus indebærer, at du tror på, at det Han siger er sandt. Og Han siger, at vi skal vende om fra vore synder, hvis vi vil undgå den kommende dom.

Guds kærlighed ligger i, at da vi alle var fortabte, tænkte Gud, jeg vil frelse dem, der vil frelses. Dem, der vil frelses, skal følge min Søn, og dem, der ikke vil frelses, må følge sig selv eller hvem, de vil.

Gud kunne godt have ladet os alle gå fortabt, men Hans kærlighed ligger i, at Han selv valgte at blive menneske og dø på et Kors for vores skyld, så at vi kunne undgå den selv samme Guds vrede.

Er du i tvivl om dette virkelig kan være rigtigt?
Så må du finde ud af, hvad Bibelen siger. Start med at læse Det Nye Testamente. Find ud af, hvad Jesus siger, og hvis du når frem til samme konklusion, så find ud af, hvorhenne du vil være i evigheden.

Categories
Bibelen Overfladisk kristendom

Skal vi kun prædike om Himmelen, og undlade talen om Helvede?

Det var grundlæggeren af Frelsens hær William Booth der sagde; ”Den største fare ved det tyvende århundrede vil blive religion uden Helligånden, Kristendom uden Kristus, tilgivelse uden omvendelse, frelse uden vækst i ånden, politik uden Gud, og Himlen uden Helvede”.

Desværre har Williams Booths profeti vist sig at passe. I dag er mange kirker glade for at der ikke bliver talt om negative ting i kirken. ”Vi er en positiv kirke, der fokuserer på det gode i livet” siger de stolt. Men kirker der taler sådan har slet ikke fattet hvem Gud er, og slet ikke hvem Jesus er. De er fortabte, fordi de prædiker et halvt evangelium. De vil hellere være smarte og have moderne kirker, med lækker teknologisk udstyr, der kan vise de kirkefremmede, at de er en moderne kirke der følger med tiden. (Forstå mig ret jeg har ikke noget imod Powerpoint og god lyd, men ofte er det det der er fremtrædende frem for en ordentlig forkyndelse).

Samtidig beklager de samme kirker sig over at Guds ord ikke ser ud til at virke, som det gjorde engang. De begrunder det med at vi lever i en ny tid, og at verden er hård. De tager fejl. Vi i vesten lever aldeles ikke i en hård verden. Vil de have en hård verden, så tag til Nordkorea. Det er det hårdeste land at være kristen i, i hele verden. Grunden til at det Guds ord de taler ikke virker, er at det ikke er Guds ord de prædiker. De prædiker deres egne ord. De tager det ud af skriften som de ikke kan lide, og lægger det til som de godt kan lide.

Sagt på en anden måde, de bøjer Guds ord. Men hvis vi bøjer et sværd, vil det så ikke miste sin brugbarhed? Selvfølgelig vil det det, og det er også det der sker når kirker vælger at vrage dele af skriften, og kun fokusere på ”den positive del”. Eller den del der kan lyde smukt, men ikke koster noget at forkynde.

Vil du opleve at Guds ord er skarpere end noget tveægget sværd, der trænger igennem sjæl og ånd, som der står om i Heb. 4.12. Så brug Guds ord som Guds ord er!

Læs hvordan de gamle evangelister talte ordet. Læs Charles Spurgeon, John Wesley, Martin Luther, Paulus, men allermest Jesus Kristus. Du vil lægge mærke til at der er en ting der går igen. Det var et klart og tydeligt evangelium der blev forkyndt. Ikke et halvt evangelium, men et helt evangelium, med fokus på både det positive og det negative. Både Himlen og Helvede, tilgivelse og omvendelse. De prædikede sandheden og holdt ikke ubekvemme sandheder tilbage.

Lad dig ikke forføre af moderne kristendom, for alle forsøg på at gøre kristendom moderne har været mislykkede. De så måske smarte ud dengang, men de døde igen og igen. Det er kun den sande kristendom der har sejret. Den som ikke fokuserer på at være smart, men på at forkynde det fulde og sande Guds ord.

Categories
Bibelen Hvem er Gud? Troens forsvar

Læs bibelen så du kan kende sandheden

En bibliotekar blev engang spurgt om hvor mange bøger de havde på biblioteket. Det var et eller andet 6 cifret antal. Derefter blev hun spurgt om bibelen var der. Det svarede hun ja til, hvortil responsen så var, at så var der i det mindste eén bog som var sand iblandt de hundredtusindvis af andre bøger.
Nu findes der godt nok bøger som ikke er bibelen, og som er sande (men ikke særlig mange). En stor del af dem hedder matematikbøger. Ikke alle matematikbøger er sande, men langt størstedelen af dem er (hvis vi undlader at kigge på stavefejl). Men matematik kan ikke frelse nogen på trods af den matematiske sandhed. Vi har brug for at kende en vigtigere sandhed end den for at blive frelst, og sandheden som jeg taler om her, har et navn. Han hedder Jesus.

Jeg er vejen, sandheden og livet siger Jesus, og i Johannes evangeliets start står der følgende:

”I begyndelsen var Ordet, og Ordet var hos Gud, og Ordet var Gud.” Johannes 1.1.

I vers 14 kan vi så tydeligt se at det er Jesus der er tale om her, da der står:

“Og Ordet blev kød og tog bolig iblandt os, og vi så hans herlighed, en herlighed, som den Enbårne har den fra Faderen, fuld af nåde og sandhed.”

Så Jesus som er sandheden, er også Guds ord, og dermed evangeliet, hvilket medfører at Guds ord bibelen er sandheden. Det er altså en sand bog, og det kan vi vise på rigtig mange måder at den er. Men det er ikke noget jeg vil gøre et stort nummer ud af denne gang. Men tænk engang at Gud har sørget for at sandheden som for os er så svær at finde i egen kraft (faktisk umulig), har Gud i sin nåde gjort tilgængelig for os, så vi kan få indsigt i sandheden.
Vi kan få indsigt i hvem Han er, hvad Han vil gøre og hvad Hans plan er for dem der tilhører Ham, og dem der ikke vil tilhøre Ham. Vi kan få en ordentlig forklaring på hvorfor der er så meget elendighed i verden, men også hvorfor der er så mange gode ting i verden. Bibelen er samtidig en uudtømmelig bog om sandheden og dermed en slags overflødighedshorn af gode gaver, for du kan altid gå dybere ned i den, og få et endnu større kendskab til Guds sandheder.

Categories
Bibelen

Du kan kende Guds vilje ved at læse i bibelen

Den absolut vigtigste årsag til at kristne bør læse i bibelen, er at det er den bedste og mest præcise måde at kristne kan kende Guds vilje. Mange folk har en mening om at de kan kende Guds vilje med deres liv, ved eksempelvis at faste i fyrre dage, eller dyrke kontemplativ bøn, tale i tunger i flere timer, og sådan kunne jeg fortsætte. Ingen af disse giver nogen garanti for at det man finder ud af skulle være Guds vilje. Jeg har desværre også mødt folk der siger de har oplevet Gud har talt både det ene og det andet til dem, som viste sig ikke at være fra Gud alligevel. Men i stedet var baseret på en eller anden åndelig oplevelse, som ikke havde sit udspring i sandheden, men i noget de ikke kunne forklare og artikulere.

”Ethvert skrift er indblæst af Gud og nyttigt til undervisning, til bevis, til vejledning og til opdragelse i retfærdighed, så at det menneske, som hører Gud til, kan blive fuldvoksent, udrustet til al god gerning.” Anden Timotheus 3.16-17

Guds vilje er artikuleret, og det betyder at vi kan kende Guds vilje. Han har ikke holdt den hemmelig for os, men i sin nåde og visdom åbenbaret Hans vilje og væsen igennem Hans ord. Så hvis du ønsker at kende Guds vilje, hvis du ønsker at vide hvem Gud er, så læs hvad Han har sagt allerede. For det Han sagde dengang, mener Han også i dag. Gud er den samme i går, i dag og til evig tid. Derfor kan vi sagtens ”nøjes” med de gode gamle åbenbaringer, og har ikke brug for ny åbenbaring. Det viser sig jo alligevel at de nye åbenbaringer om gud ofte er så afvigende fra bibelens Gud at der ikke kan være tale om den samme.

Så læs endelig i bibelen, for det er vigtigt at kende Guds vilje, så vi kan forstå hvor stor Hans kærlighed og frelse er. Og hvis vi læste den mere tror jeg også ville have en langt større indvirkning på den kristnes liv, end man lige går og ser. At kende Guds vilje burde betyde at vi tog ægteskabet langt mere alvorligt. For bibelen viser ægteskabet er helligt. Det burde betyde at vi hadede synd mere end vi gjorde, for bibelen viser tydeligt at Gud hader synd. Det burde betyde at vi advarede folk mere imod den kommende dom. For Guds ord viser tydeligt at der kommer en dom, som selv Jesus advarede imod. Måske er en af årsagerne til at man kan have svært ved at se dette i kristnes liv, at vi ikke læser særlig meget i Guds ord.

 

Categories
Bibelen Livet som kristen Troens forsvar

En sund tro der tåler modstand

Jeg er taknemmelig for at jeg havde læst i bibelen før jeg blev en kristen. For ellers ville jeg jo kun have menneskers forklaringer på hvorfor jeg skulle blive en kristen. Jeg hørte ellers ofte kristne give lokkende argumenter for at blive kristen. Det kunne eksempelvis være hvor fedt det er at være en kristen, eller at Gud har en “vidunderlig plan for mit liv”. Den slags argumenter hørte jeg, men jeg vidste godt at det ikke var det bibelen sagde, og blev irriteret over at skulle høre de kristne sige den slags vrøvl. Bibelen have heldigvis vist mig noget ganske andet. Jesu ord viste flere gange at det at tilhøre Ham betød, at man måtte give afkald på sig selv. Der stod ganske rigtigt at Jesus også kom for at give liv og liv i overflod. Men det skal forstås sammen med de andre udsagn om kristenlivet. Det skal ikke forstås isoleret. Så jeg vidste at det at blive en kristen, og være en kristen ville medføre modstand, og det er vigtigt at vide før man omvender sig.

Paulus i fængsel

Ikke altid så nemt
Det er ikke altid nemt at være en kristen. Jeg synes det ofte har store omkostninger. Så hvorfor har jeg holdt fast i troen alligevel? Måske skulle jeg kigge på en helt anden end mig selv her, for der er folk der har betalt langt større omkostninger end jeg har, og alligevel holdt fast i troen. Paulus som er den person der leverer størstedelen af det nye testamente betalte virkelig prisen. Det ser vi bl.a i det her:

“Af jøderne har jeg fem gange fået fyrre slag minus ét, jeg har fået pisk tre gange, er blevet stenet én gang, har lidt skibbrud tre gange, jeg har drevet rundt på det åbne hav et helt døgn. Ofte på rejser, i fare på floder, i fare blandt røvere, i fare fra mit eget folk, i fare fra hedninger, i fare i byer, i fare i ørkener, i fare på havet, i fare blandt falske brødre. Jeg har arbejdet og slidt, ofte haft søvnløse nætter, lidt sult og tørst, ofte fastet, døjet kulde og manglet klæder. Hertil kommer det, som dagligt trykker mig: bekymringen for alle menighederne.” Anden korinter 11.24-28.

Hvordan kunne Paulus tåle så stor modstand, og ikke falde fra? Jeg tror noget af svaret ligger i at han med egne øjne havde set hvad der kan være den højeste omkostning for de kristne. Nemlig martyrdøden. Noget som han ifølge ham selv, havde været med til at udøve på kristne før hans omvendelse. Så da Paulus selv bliver en omvendt kristen, vidste han godt hvad han gik ind til. Han var ikke blevet lovet guld og grønne skove i dette liv. Han havde ikke fået at vide at Jesus havde en vidunderlig plan for ham eller lignende. Paulus gik hele vejen på trods af stor modstand. Modstand både fra egnes side og fra det romerske imperium.

Hvad vi ofte glemmer var at hans forkyndelse af evangeliet også bar præg af dette. For i den forkyndelse ser vi at Paulus advarer imod Guds dom, i stedet for at undlade at tale om den, sådan som vi plejer idag. Han holdt ikke sandheden tilbage.  Hvordan den forkyndelse lød, kunne jeg godt tænke mig at komme lidt mere ind på næste gang.

Categories
Bibelen Forvirret lære Hvem er Gud? Livet som kristen Mirakler Troens forsvar

Prædikanter der prædiker sig selv, men glemmer Kristus

Et tegn på at vi lever i en tid med frafald og mangel på bibelviden, er den fokus de jeg-centrerede prædikanter får. Og særlig når disse jeg-centrerede prædikanter bliver fremstillet og set på som “mere åndelige” end andre. Men hvad er en jeg-centreret prædikant? Her vil jeg skelne mellem to typer. Den første vil jeg kalde den usunde jeg-centrerede prædikant der taler mere om sine egne oplevelser, end han taler om Guds ord. Den anden vil jeg kalde den falske vranglærer som taler om sig selv, og har lagt en ny betydning i Guds ord som ikke er i overensstemmelse med evangeliet. Den sidste type har jeg skrevet en del om i forvejen. Man finder dem særlig hos trosbevægelsen. Navne som Todd Bentley, Kenneth Copeland, Jens Garnfeldt m.v. hører til i den kategori.

Men så er der den anden type. Den kan være lidt svær at gennemskue, for det er en type som kan sige rigtig mange gode og rigtige ting, som man kun kan være enig i. Men problemet hos dem opstår i at de taler mere om dem selv, end om Gud. Her er nogle eksempler på hvad en typisk jeg-centreret prædikant kan sige:

“Gud sagde til mig at jeg skulle i fjernsynet, og jeg skulle opleve at folk blev raske når jeg bad for syge der.”

“Gud viste mig i et syn hvordan kirken skulle være.”

“Helligånden har givet mig et budskab som er til nogen ganske særlige denne aften”

“Jeg oplevede at jeg skulle gå hen til den person og give hende et profetisk budskab fra Herren”

Men hvad er der så galt med de eksempler jeg er kommet med her? “

“Det handler om MIG fordi Gud bruger MIG”
De handler om afsenderen selv. De handler ikke om at man har underlagt sig Gud, og at Han må blive større i en, og en selv må blive mindre. Nej, der er her en usund fokus på at “JEG bliver brugt af Gud”. Se mig, støt mig, gør som mig, vær som mig, mig, mig, mig, mig. Hmm hvor meget godt bor der egentlig i mig? Intet, det vil sige i mit kød er der intet godt, så derfor er der en naturlig fare indbygget i at høre på enhver der taler for meget om hvor meget Gud bruger ham eller hende. Særlig når det der virkelig er behov for, er at høre er hvad der står i Guds ord! Men det er åbenbart ikke altid så interessant for den jeg-centrerede prædikant. Han vil hellere have at vi hører på HANS åbenbaring, og på HANS nye idé som BESTEMT er fra Gud og så videre.

Det er ude med mit folk, fordi det ikke har kundskab (Hoseas 4.6)
Desværre er vi så fattige på bibelkundskab i Danmark i dag, at vi har meget svært ved at kunne se dette. Man kan blive så fokuseret på de oplevelser som prædikanten påstår at have, at man bruger oplevelserne til at godkende dem som værende fra Gud. Men her er det vi ofte fejler. For hvad enten prædikanten har haft disse oplevelser eller ej, og hvad enten de er fra Gud eller ej, så er det ikke oplevelserne i sig selv, som skal bruges til at vurdere om det prædikanten kommer med er fra Gud eller ej. Det er og bliver Guds hellige ord vi skal bruge til det. Jeg er simpelthen så led og ked af at se folk følge den ene selvpromoverende prædikant efter den anden, i troen på at denne person kan man stole på, for det er jo “så tydeligt” at Gud bruger vedkommende. Personligt ville jeg ikke bryde mig om at nogen fulgte efter mig, fordi jeg har skrevet noget der var rigtigt, eller fordi jeg havde kommet med en eller anden stor åndelig oplevelse som gjorde at jeg pludselig blev en som “Gud brugte på en særlig måde”. Problemet i at folk får sådan et forhold til mig, er at jeg fejler. Og hvis folk har fået en oplevelse af at jeg bliver brugt på “en særlig måde”, og så ser at jeg har pletter som alle andre, og fejler og slår mig som alle andre, så kan det blive en stor skuffelse for nogen. En skuffelse så stor at fordi de byggede deres liv, og deres valg på det JEG oplevede, kan betyde at de i sidste ende vil falde fra troen. Fordi de ikke havde formået at bygge på et fundament der er så meget mere stærkere end jeg er.

Det er af ufattelig stor betydning at vores forkyndelse, vores fokus, og vores liv, peger på Jesus Kristus. Ikke på os selv, heller ikke på hvor meget vi tror vi bliver brugt af Gud (det må folk selv vurdere, det er ikke prædikantens opgave at vurdere for folk). For hvis vi lærer folk som er kommet til tro, at bygge vore liv på Jesus Kristus, og hvile i Ham, så har de ikke noget at blive skuffet over. For Han er trofast og retfærdig. Han er fuld af nåde. Han er fuld af barmhjertighed glæde og fred. Han er den fuldkomne kærlighed. Det er meget sandsynligt (nej sandheden er at det er helt sikkert) at jeg fejler. Men det er absolut sikkert at Gud ikke fejler. Bl.a. derfor kan jeg godt “nøjes” med at pege på Ham. Jeg behøver ikke fortælle om alt det Gud gør igennem mig. Jeg behøver ikke pege på alt det jeg gør, for det er jo ikke særlig meget. Jeg er blot et lerkar som før jeg blev et Guds barn var fuldt ud parat til ødelæggelse. Kun pga Guds nåde tilhører jeg Ham i dag, det skyldes ikke mig selv.

Fristelsen for den usunde jeg-centrerede prædikant
Jeg ved godt at der er en ting som særlig er et problem, for en del af de forkyndere der faktisk kender evangeliet, men taler mere om dem selv end de taler Guds ord. Hvis de begynder at prædike mere Guds ord, end deres egne oplevelser, så vil mange af deres støtter forsvinde lige så stille. For der er nogen som synes det er langt mere interesant at høre om folks “åndelige oplevelser” end de ønsker at høre et klart Guds ord. Trist for dem, for hvorfor skulle de have lyst til at være sammen med Gud i Himlen, hvis de ikke vil høre hvad Han allerede har sagt til dem i dag igennem sit ord. Det havde Paulus forstået mere end de fleste andre. På trods af store oplevelser så ser vi i hans forkyndelse at det ikke handlede ret meget om ham selv, men om den som havde frelst ham.

“For vi prædiker ikke os selv, men Jesus Kristus som Herren og os selv som jeres tjenere for Jesu skyld.” Anden korinterbrev 4.5

Categories
Bibelen Falsk Lære Forvirret lære Troens forsvar

Hvorfor er bespottelse af Helligånden den eneste synd der ikke kan tilgives?

Jesus siger flere steder at alle synder kan tilgives, dog med undtagelse af en. Det er den berømte ”bespottelse af Helligånden”. Det er et emne som har forvirret mange kristne, og tilmed skabt megen unødig frygt. For hvad nu hvis man har begået den synd, så er der jo ikke nogen frelse.
Lige præcis derfor er det ret vigtigt at finde ud af hvad bespottelse af Helligånden er, og hvad det ikke er.
For det første så betyder det ikke at man aldrig kan frelse, hvis man eksempelvis har sagt en sætning som indeholder ordet ”Helligånden” på en negativ måde. Det ville simpelthen være det mest mærkelige at Gud der er så stor på nåde ikke kan tilgive at folk har sagt noget negativt om Helligånden, når Han kan tilgive man taler dårligt om Ham og om Jesus.

Men lad os se på nogle af de skriftsteder hvor det nævnes. Den første gang vi læser om dette er i Mattæus 12.22-32. Her har Jesus helbredt en mand der var besat, således at han både var blind og stum. Efter Jesus helbredte ham, kunne han både se og tale. Det er et mirakel når sådan noget sker. Det her handler ikke om noget smerte der forsvinder, eller en hovedpine der går væk, eller noget andet som ikke kan dokumenteres som et mirakel. Der er tale om et virkeligt klokkeklart spot on mirakel, og alle der så det kunne se det var et mirakel.
Men der var nogen der hadede Jesus så meget at de på trods af dette tydelige mirakel, valgte at påstå det var djævelen der havde helbredt manden. Og her er det så at Jesus siger vers 31-32:

” Derfor siger jeg jer: Al synd og bespottelse skal tilgives mennesker, men bespottelsen mod Ånden skal ikke tilgives. Og den, der taler et ord imod Menneskesønnen, får tilgivelse, men den, der taler imod Helligånden, får ikke tilgivelse, hverken i denne verden eller i den kommende.”

Disse mennesker talte imod det Jesus gjorde på trods af at det var så megatydeligt at det var fra Gud hvad som skete.
Men prøv så at læse hvad der står i Lukas-evangeliet 7.29-30 hvor Jesus siger følgende om Johannes Døberen:
Hele folket, som hørte ham, også tolderne, gav Gud ret og lod sig døbe med Johannes’ dåb. Men farisæerne og de lovkyndige forkastede Guds plan med dem og lod sig ikke døbe af ham.
Læg mærke til at der står at farisæerne og de lovkyndige FORKASTEDE Guds plan med dem. Hvad betyder det at forkaste Guds plan? Det betyder ganske enkelt at Gud kaldte på dem, og de tilmed vidste hvad Guds vilje var, og at det var så tydeligt at Johannes Døber var sendt af Gud, at det var tåbeligt at afvise ham som om han ikke skulle være sendt af Gud. Her skal vi huske at Johannes Døberens forkyndelse ikke handlede om ham selv og hans egne oplevelser. Johannes prædikede omvendelse fra synd og pegede på den kommende frelser, og det gjorde han igen og
igen.

Men at forkaste Guds plan med sit liv, når det tilmed er tydeligt at udsendingen er fra Gud, det er reelt set den eneste synd som der ikke er tilgivelse for. Og det er det som Jesus advarer imod. Det er også det eneste der giver mening. For det er ikke alle mennesker der bliver frelst, kun dem der tager imod Guds plan for deres liv. Dem som siger nej til Guds plan går fortabt, og det eneste tidspunkt vi kan sige nej til Guds plan er når Gud kalder på en. Gud kaldte på de lovkyndige og farisæerne og de sagde nej, og påstod tilmed at Jesus var fra djævelen på trods af tegnene og forkyndelsen som var bibelsk. Ergo er der ingen frelse til dem.
De steder hvor Jesus omtaler den utilgivelige synd, så handler det om at afvise Guds plan, når det tilmed er tydeligt at det er Gud der kalder på en.
Det holdt jeg en prædiken om for nogle år siden som man kan høre her nedenunder.

Når bespottelse af Helligånden bliver misbrugt af andre
Når man så ved hvad bespottelse af Helligånden er og ikke er, så er det bekymrende når nogle prædikanter påstår at kritik af dem, er det samme som at bespotte Helligånden. En der har gjort det er manden som kalder sig Guds ”Holy Ghost bartender” som har navnet Rodney Howard-Browne. Han er af flere blevet kritiseret for at det ikke er Helligånden han deler ud af til hans såkaldte lattermøder (bla. kendt fra Torontomøderne o.l.), hvortil han har sagt at folk der kritiserer ham, begår bespottelse imod Helligånden og dermed mister deres frelse.
At man overhovedet kan finde på at sige noget sådan viser at man ikke kan tåle at blive bedømt. Enhver prædikant der ikke tåler at blive bedømt, burde træde ned fra sin prædikestol. For det at prædike betyder også at man er nødt til at lade sig bedømme. Men hvorfor er det så i orden at afvise denne mand, og ikke Jesus?
Meget enkelt, for Jesu mirakler var tydeligvis mirakler som selv en læge ikke ville kunne afvise. Man kunne ikke engang påstå det var placebo. For det andet var Jesu forkyndelse bibelsk funderet og pegede på Gud. Ligesom Johannes døberens forkyndelse også var.
Rodney Howard- Browne og mange lignende prædikanter har ikke nogen tydelige mirakler som kan dokumenteres af læger. Jeg har endnu ikke set nogen brugbar form for dokumentation fra hverken ham, Benny Hinn eller for den sags skyld Torben Søndergaard. Dertil mangler alle disse tre at have en bibelsk forkyndelse. Det som de prædiker er sig selv, og kun meget meget lidt om Kristus. Så nej, at kritisere disse folk er ikke det samme som spotte Helligånden, men at vise hvem der peger på Jesus og hvem der ikke gør. Disse folk har ikke evnet at pege på Jesus i deres forkyndelse og er derfor ikke værdige til at stå på en prædikestol. Prædikantens opgave er at vise at bibelen peger på Jesus, og at det kun er igennem Jesus Kristus at der er frelse. Hvis ikke man gør det, så prædiker man dom over sig selv. Alt for mange prædikanter begår desværre denne fejl. De tror prædikestolen handler om dem selv, og elsker derfor at stå på den så andre kan se dem og se op til dem når de taler om sig selv. Prædikantens opgave er at se væk fra sig selv og ikke sige hvad man selv ønsker, men hvad Gud har sagt i sit ord man skal prædike!

Categories
Bibelen Endetiden Forvirret lære

Skal vi tro på folks åbenbaringer, eller på bibelen?

Jeg synes det er trist at se hvor mange kristne som vælger at gøre bibelen til en underordnet bog. Det er noget der kan ske når folk hører på diverse selvbestaltede profeter der kommer med forudsigelser om endetiden. Forudsigelser som ikke er baseret på skriften, men på åbenbaringer og nogle gange mærkværdige beregninger. Beregniner som eksempelvis bruges til at forudsige hvornår Jesus kommer tilbage, på trods af at Jesus selv siger følgende:

 “Våg derfor, for I ved ikke, hvad dag jeres Herre kommer.” Mattæus 24.42.
Det sagde Jesus dengang til disciplene, og det vil sige at siger det samme til os i dag. Vi skal våge, og være beredt på Herrens komme, men vi kan ikke vide hvornår det sker. Men vi kan holde øje med tegnene. Jesus siger at kun Faderen kender til disse tider. Det vil sige den form for forudsigelser er noget vi kun skal afvise, og ikke lade os lede vild af på trods af folks smarte forklaringer. Personlig er jeg rystet over hvor mange der har forsøgt at forudsige dette alligevel, og over hvem der har forsøgt at gøre det.

Jeg er så klar på dette område, at når folk kommer med åbenbaringer hvor de påstår at Jesus kom til dem, og sagde at de ikke skal dø førend Han kommer igen o.l. Så er det åbenbaringer som går ud over skriften, og ikke kan bruges til noget som helst. Det er selvfølgelig meget rart for disse mennesker når de eksempelvis kan være gæster på diverse ”kristne” tv-kanaler og fortælle hvad Jesus sagde til dem om de sidste tider. Det kan godt være at de får et godt ry i visse kirkelige kredse, og vil blive anset for at have “højere åbenbaring”. Men de samme mennesker skal en dag stå overfor Gud og forklare hvorfor de satte deres åbenbaringer over skriften. Personlig tror jeg de har et meget stort forklaringsproblem.

Eksemplet med: Den farlige Maitraya
Men lad os lige kigge på en påstået åbenbaring. Der er flere der påstår at Jesus havde kommet til dem og advaret mod antikrist, og sagt at det skulle være den mærkværdige åndelige person Maitraya. Maitraya har jeg læst om flere steder, og til de åbenbaringer har jeg to ting at sige. For det første står der ikke noget om i bibelen at antikrist hedder Maitraya. For det andet synes jeg ideen om Maitraya er ret langt ude. For der tyder mere på at det kommende antikristlige rige bliver et økonomisk system, end det bliver et religiøst system. Jeg vil ikke påstå at det aldrig kunne være den såkaldte Maitraya der blev antikrist, men det ser langt mere ud til at det bliver en anerkendt, og dygtig politiker, som formår at tale til folket med forførerisk tale. Maitraya er simpelthen for mærkelig en person til at forholdsvis fornuftige mennesker kan tro på ham.
Men hvis det er Maitraya, så er det ikke et problem for mig. Men hvis det ikke er, vil det være et problem for dem der tror det bliver Maitraya. For det kan betyde at de ikke vil være opmærksomme på den sande antikrist når han kommer. De vil jo bare tro det er en underlig person som Maitraya, for det har de jo fået at vide igennem “åbenbaringer” som de sætter over skriften. Så derfor er det vigtigt at det er bibelen der er vores autoritet, og ikke nymodens profeter der bare vil ses op til af naive mennesker.

Men hvad sagde Paulus egentlig?
Men al denne endetidssnak, havde man også på Paulus tid, og Paulus havde en befriende måde at se på dette, som vi burde tage til os i dag. I anden Thessalonikerbrev kapitel 2.1-4 står der:
“Vi beder jer, brødre, når det gælder vor Herre Jesu Kristi komme, og hvordan vi skal føres sammen med ham, så lad jer ikke straks bringe ud af fatning eller skræmme, hverken af en profeti eller af et ord eller af et brev, der skulle være fra os, om at Herrens dag er lige forestående. Lad ingen på nogen måde forlede jer. Først skal nemlig frafaldet komme og lovløshedens menneske åbenbares, fortabelsens søn, modstanderen, der ophøjer sig over alt, hvad der hedder Gud og helligdom, så at han sætter sig i Guds tempel og udgiver sig selv for at være Gud.”

Paulus ønskede ikke at kristne skulle blive forvirret af alle de stemmer der også var dengang om Herrens komme. Paulus gør det meget simpelt. Der er noget der skal ske førend Jesus kommer tilbage. Lovløshedens menneske skal åbenbares, og sætte sig i Guds tempel. Det er så vidt jeg kan se, meget nemt at se når det sker. Og jeg kan ikke se at det er sket endnu. Så der er stadig tid til at fortælle andre mennesker om Jesus og den frels vi har fået i Ham.
Jeg ville ønske at kristne ville læse mere i deres bibel end høre om åbenbaringer mig her og åbenbaringer mig der, for en stor del af dem er direkte tossede. Der kan godt være enkelte af åbenbaringer der er fra Gud, for jeg tror også på at Gud taler i dag. Men Han vil ikke gå imod det Han har åbenbaret for os i skriften. For Gud kan ikke lyve og modsige sig selv. Derfor lær Guds ord at kende istedet for at søge efter folks mystiske åbenbaringer og beregninger. Gud har vist hvad der er Hans vilje i sit ord, også for de sidste tider. Det er ord er troværdigt og tilstrækkeligt, så hvorfor gøre det underordnet i forhold til hvad andre oplever og mener?