Categories
Hvem er Gud? Troens forsvar

Hvem har skabt Gud? Sikke dog et dumt spørgsmål

Hvem skabte Gud, er et spørgsmål skeptikere tit kommer med. Men har de overhovedet gennemtænkt hvad det er de spørger om? For spørgsmålet bygger på to udgangspunkter: Enten kommer alting fra ingenting, eller også har noget altid eksisteret.

Den første er selvmodsigende, da den ikke er i overenstemmelse med de fysiske love. Der kan ikke komme nogetsomhelst ud af ingenting. Så hvis man siger at udgangspunktet er ingenting, så vil der heller ingenting komme. Men hvis der altid har været noget, så vil det der eksisterer i forvejen, kunne medvirke til at noget vil blive til. Så svaret er, at der er ikke nogen der har skabt Gud. Han har altid været.

Spørgsmålet viser sig også at indeholde et “dumhedselement”. For hvis svaret til spørgsmålet skulle være at en anden har skabt Gud, så ville Han jo ikke være Gud. Så igen må svaret være at Gud altid har været. Jesus siger det også selv til farisæerne i Johannes 8.58:

“Sandelig, sandelig siger jeg jer: Jeg er, før Abraham blev født”

Categories
Livet som kristen

Er min lykke vigtigere end min trofasthed?

Moderne kristendom er efterhånden formet så meget efter menneskers vilje og lyst til at være lykkelige, at vi snart har glemt de retningslinier som Gud har skænket os i sit ord. Drivkraften for mange kirkegængere, er mere deres ret til at være lykkelige, end det er at være trofaste overfor Guds ord.

Til at dokumentere dette kan vi nøjes med at se på hvor mange skilsmisser der er blandt kristne i dag. Der er efterhånden ret mange af dem. Samtidig er det ikke unormalt at folk bliver gengift, også selvom det er de selvsamme folk som har været årsag til skilsmissen, som bliver gengift. Nu ved jeg bestemt godt at mange ægteskaber, også blandt kristne kan være meget svære for parterne. Derom er der ingen tvivl. Men Jesus godkender stadig kun en årsag til skilsmisse, og det er utroskab.

Den, der skiller sig fra sin hustru af anden grund end utugt og gifter sig med en anden, begår ægteskabsbrud.” Mattæus 19.9

Så er der utroskab inde i billedet, så er Jesu ord ganske klare, skilsmisse er tilladt. Ifald den forurettede part ønsker skilsmisse. Men mange gange opstår skilsmisse i kristne kredse, uden at utroskab har været indblandet. Men hvad er så begrundelsen for skilsmisse? Jeg har hørt følgende argumenter:

  • Hun var for ung da de blev gift
  • Hendes mand var ikke en kristen, så hun behøvede ikke at være sammen med ham
  • De var ikke lykkelige
  • Den ene part var underkuet
  • Det var bedst for børnene

Jeg er enig i at ingen af disse ægteskaber på nogen måde lyder optimale. Men ingen af argumenterne er bibelsk funderede. De er baseret på retten til at være lykkelig, og det er noget ganske andet. Vi tror på at Gud er mere interesseret i at vi er lykkelige og tilfredse, end i at vi er trofaste overfor Hans ord og retningslinier. Men hvis det passer, hvorfor kaldte Gud så Abraham til at rejse fra sit hjemland Ur, hvor han vist nok levede som en velhavende mand. Gud kaldte ham til at leve i ørkenen, i telte istedet for i noget som ærkæologer der har arbejdet i Ur har vurderet som ret gode huse. Her boede og vandrede han i mange år, med sin kone Sara.
Jeg har læst den historie rigtig mange gange, og jeg mindes ikke at have læst den som om at det var en superlykkelig tid for Abraham. Det var faktisk en meget hård tid. Men Abraham er jo kendt for at være troens fader. Det er ikke for ingenting han er det. For midt i al den ørkenvandring, holdt han fast i troen på det løfte Gud havde givet ham, om at få en søn. Han viste med andre ord trofasthed. Han kunne have taget tilbage til Ur, og leve i et godt hus, og nyde sin rigdom. Men istedet var han trofast og fulgte det ord han var blevet pålagt af Gud.

Jeg tror på at Abraham var lykkelig. Men jeg ved også godt hvorfor. For det var ikke en lykke han byggede på jordisk velfærd, og selviske lyster. Abraham havde fundet ud af det samme salmisten i Salme 73.28:

“Men at være Gud nær er min lykke,
jeg tager min tilflugt til Gud Herren,
så jeg kan fortælle om alle dine gerninger.”

Men er det en lykke vi er parate til at bygge vores liv på? Eller vil vi hellere bygge den på vores ret og lyst til at være lykkelige på vore egne vilkår? Det synes jeg er et ret vigtigt spørgsmål at stille sig selv.

Categories
Falsk Lære Forvirret lære Mirakler

Todd Bentley synes det er i orden at slå en mand HÅRDT i maven

Nu har jeg før vist en video med lydklip hvor Todd Bentley fortæller at han har sparket en gammel kvinde i hovedet. Smadret en mands tænder, banket en kvindes ben som et baseballbat i gulvet, og lavet et wrestlinggreb på en mands ben. Altsammen noget som Todd gjorde for at de skulle helbredes. For han fortæller jo at Gud havde sagt til ham at det var sådan han skulle helbrede dem. Nu er det ikke sådan at jeg har noget imod at man helbreder folk ved lidt anderledes metoder. Jesus smurte jo engang mudder på ens øjne, som Han havde lavet ved hjælp af sit eget spyt. Manden blev bagefter helbredt for sin blindhed. Så underlige metoder i sig selv, behøver ikke være et signal om at noget er galt. Men ligefrem at sparke folk, eller smadre deres ben i gulvet, virker ikke på nogen måde bibelsk funderet.

I denne video kan man se at Todd Bentley ikke bare snakker om at han gør nogle voldsomme ting. Her viser han et eksempel på at han faktisk også er voldelig. En mand som er angrebet af fremskreden cancer i maven, bliver angiveligt helbredt ved at blive slået meget hårdt i maven. Det er tydeligt at manden er i store smerter. Men Todd Bentley forsvarer sig med at han skulle være lydig mod Gud. Jeg tror det ville være bedre hvis folk var lydige mod Gud, og ikke besøgte denne total forvirrede udgave af “vækkelse” som nogen fejlagtig kalder det. Jeg ville da bestemt ikke anbefale folk at søge Gud hos en mand der slår folk i maven, og sparker gamle kvinder i hovedet. Helt ærlig, hvor langt ude skal det dog være førend folk kan fatte at det her er en vildfarelse?

Her er videoen hvor du kan høre Todd Bentley med sine egne ord, fortælle om hans voldelige “helbredelsestjeneste”.

Categories
Kommentar til medierne Synd

Skilsmisse for kristne, har man hørt om det før?

I Kristeligt Dagblad kan man læse om at man nu vil indføre skilsmisseritualer for kristne. Det synes man er noget helt naturligt at indføre. Argumentationen fra Ilse Sand som er terapeut og vikar i folkekirken lyder sådan her:

“Det centrale i kristendommen er kærlighed, og nogle gange kan en skilsmisse være det kærligste.”

Det første jeg tænker når jeg ser sådan en udtalelse er at denne kvinde godt kunne have brug for et grundkursus i hermeneutik. For den kærlighed som kristendommen står for, er ikke en kærlighed der støtter skilsmisse. Så hendes forståelse af kærlighed er forkert. Den pagt som vi har indgået med Jesus, tillader kun skilsmisse mellem to troende af en årsag. Den årsag er utroskab. Men før den tid havde man noget der hed skilsmissebrev, som tilsyneladende ligner lidt det ritual som man nu vil indføre. Det var sådan at hvis en mand ikke syntes at hans kones mad var god nok, så havde han mulighed for at lade sig skille fra hende. Det var indført igennem moseloven. Men se hvad Jesus siger om dette i Mattæus 19.7-9:

“De (farisæerne) spurgte ham: »Hvorfor har Moses så påbudt manden at give et skilsmissebrev, når han skiller sig fra hende?« Han sagde til dem: »Det var med tanke på jeres hårdhjertethed, at Moses tillod jer at skille jer fra jeres hustru, men fra begyndelsen var det ikke sådan. Jeg siger jer: Den, der skiller sig fra sin hustru af anden grund end utugt og gifter sig med en anden, begår ægteskabsbrud.«”

Vi ser her at Jesus forklarer at selvom kirken dengang havde mulighed for at sørge for skilsmisse, og selvom det var igennem moses at man havde fået retningslinierne, så var det stadig ikke i orden at blive skilt. Den eneste grund til at det var muligt at blive skilt på den måde, var at de havde hårde hjerter. For at undgå at alt blev et kaos pga deres hårde hjerter og lyst til at søge deres egen lykke, i stedet for Gud, så valgte Gud at åbne for at skilsmisser kunne foregå igennem skilsmissebreve. Men det at Gud skabte denne mulighed var ikke ensbetydende med at det var Guds vilje. Tværtimod.
Så tillykke Ilse Sand, og Biskop Elisabeth Dons Christensen som også støtter dette ritual. I har genindført det som Jesus talte imod. I synes åbenbart bedre om den gamle moselov, end den nye pagt vi har fået i Kristus. Det kan godt være i synes i følger med tiden og er relevante for vores samfund. Men reelt set er dette et tilbageskridt af format. Hvis man da ikke bare skal kalde det et frafald.

Categories
Musik Overfladisk kristendom

Lovsang 2:Skal lovsang være overfladisk, eller må det have et teologisk indhold?

I denne anden del af serien skal vi høre lidt hvad nogle anerkendte pastorer siger om moderne lovsang. Det er særlig R C Sproul og John MacArthur som har nogle interesante synspunkter her. Læg mærke til at de ikke på nogen måde taler imod lovsang. Men om lovsangenes indhold og form, og om der ikke burde være mere at hente i dem. Det er faktisk en meget afbalanceret snak de har, og de kommer godt rundt om emnet på de fire minutter klippet varer. Jeg så denne video for første gang for ca tre måneder siden. Men den har ligget i mit baghovedet og arbejdet siden da, og derfor vil jeg gerne dele den med jer her.

Categories
Kommentar til medierne

Er troende mere dumme end ikketroende?

Nu har jeg fuldt lidt med i den debat der har været i
Kristeligt dagblad og Politiken vedr. den kontroversielle forsker Helmuth Nyborgs udtalelser. Personligt har jeg stor respekt for Helmuth Nyborg. Ikke fordi jeg plejer at være enig med ham, det er jeg sjældent. Men den mand har turdet sige det som ingen andre tør sige offentligt. Og han har kunne tage nogle hug for det. Men lad os lige se på hvad undersøgelsen egentlig viser, og om der kan være en anden forklaring ende Nyborgs.

Nyborg har undersøgt intelligenskvotienterne i forskellige lande, og sammenlignet med antallet af troende i de samme lande. Han har så vidt jeg lige kan huske, ikke gjort forskel på tro, men har sat al tro over en kam. Men det er muligt jeg har overset noget der. Han kan se at der er nogle sammenhænge i tallene. Eksempelvis har svenskerne en gennemsnitsIQ på 98, som angiveligt skulle være højt. Svenskerne har samtidig 64 % som ikke tror på eksistensen af en gud. I Zambia er der en gennemsnitsIQ på 71, mens der kun er 1 % der ikke tror på eksistensen af en gud. Jeg kunne forestille mig at Helmuth Nyborg har lavet en lineær regression på dataene, og set at der er en signifikant sammenhæng. Det har jeg ikke nogen problemer med at tro på er rigtigt. Men forklaringen på sammenhængen, er jeg nok ikke så enig med Helmuth Nyborg i.

Sagen er jo den at jo klogere folk synes de er blevet, desto mindre synes de at have brug for Gud. Det kan vi se bare ved at kigge på videnskabens historie. Da man genopdagede videnskaben i renæsancen, var det kristne forskere som startede den op. Heriblandt var Galileo Galilei. Han ønskede at forstå Guds skaberværk, og fandt ud af at den var skabt i et sindrigt system baseret på tal, og geometriske figurer. Han satte ikke tvivl om skaberværket, men ønskede at forstå det. Ligesom mange andre af den tids videnskabsfolk, som eksempelvis Isaac Newton, som også var en stærk troende.

Men efterhånden som videnskaben begyndte at stå på egne ben, syntes man ikke længere at have brug for Gud. Videnskaben kunne klare sig selv. I dag er Gud blevet smidt ud af de fleste studier på universitetet. Jeg har da selv været så heldig at have haft en bog om skattepolitik, som altid indledte kapitlerne med et bibelcitat, og en udlægning. Det var faktisk en fornøjelse at læse den bog. Men den hører desværre til sjældenhederne. I dag er det primært i videnskabsteorien, at man fokuserer lidt på Gud. Man bruger de gamle filosoffers argumentering for Guds eksistens, til at forklare hvordan man analyserer og konkluderer videnskabeligt. I det selvsamme fag står underviseren samtidig og påstår at Gud selvfølgelig ikke findes. Men den samme underviser siger at de metoder man brugte dengang til at bevise Guds eksistens, bruger videnskaben i dag til at bevise andre ting og påstår de er gode dertil. Underlig form for argumentation.

Men jeg kunne sagtens forestille mig at det er den samme grund der ligger bag den sammenhæng Helmuth Nyborg har fundet. Der findes nationer med en stor andel som synes at de er blevet så “kloge” at de ikke længere mener at de har brug for Gud. Måske skulle de tage og læse hvad jeg har skrevet om dette på undersiden “Jeg har da ikke brug for Jesus”.

Categories
Kirke Livet som kristen Omvendelse

Ønsker vi virkelig omvendelse i kirken? Leonard Ravenhill

Lørdagens prædikant bliver den afdøde Leonard Ravenhill. Han taler i denne prædiken om hvorvidt vi overhovedet ønsker omvendelse, eller bare vil fortsætte med at leve vore liv, som om det ikke koster noget at følge Jesus.
Ravenhills forkyndelse er ret anderledes fra de fleste andres. For bare to sætninger fra denne mand, synes jeg nogle gange kan svare til en hel prædiken fra andre forkyndere. Også gode forkyndere vel at mærke. Derfor er der som regel rigtig meget at hente i Ravenhills prædikener. Så hvis du har brug for at trykke på pauseknappen indimellem, for at tænke nærmere over hans budskab, så gør endelig det. Ravenhill kan sagtens tåle at blive hørt i bidder. For de er ret så fyldige.

Tryk hvis du vil have mulighed for at se videoen istedet. Videoen gør det lidt nemmere at forstå hvad han siger, hvis man synes det er svært med mp3en.

Categories
evolution eller intelligent design

Dilbert Dogbert og evulotion

Så er der tegnefilm. Den provokerende og tankevækkende tegneserie Dilbert, sætter her fokus på evolution. Nogle vil måske finde at den er lidt overdrevet. Men jeg kan kun finde to overdrivelser i dette klip. 1: en talende hund, og 2: en talende dinosaur. Resten er baseret på sande hændelser. Hvilket faktisk er nogle ganske underholdende historier, som jeg da nok bliver nødt til at komme ind på engang. For de er godt nok langt ude.

Categories
Overfladisk kristendom

Underholdningskristendom og omvendelse

Der er nogen der tror på at vi kan frelse folk hvis vi er rigtig gode til at kommunikere, og kan gøre det på en rigtig spændende måde. Nogle steder har man “udviklet” sig så meget at man har fundet ud af at det skal være underholdende at komme i kirke. For det skal bare være så fedt og så sjovt at være en kristen, at enhver får lyst til at blive kristen når man ser folk i kirkerne. Wauw altså sikke en åbenbaring at have. Hvorfor havde Jesus ikke fundet på det istedet for det der med at omvende sig fra sine synder, og tage sit kors op og følge Ham. Det er da meget nemmere at gøre folk kristne ved at underholde dem til omvendelse. Hvis underholdning da overhovedet kan skabe grundlag for omvendelse. Det kan man jo godt komme i tvivl om, for bibelen siger ikke noget om det.

Jeg har ikke noget imod at der bliver grinet i kirkerne. Jeg har heller ikke noget imod at nogle forkyndere kan være mere sjove end andre. Overhovedet ikke. Men når vi begynder kun at forkynde på den måde, og ikke længere vil have den alvorlige del med, fordi den jo skubber folk væk, så har vi et stort problem. For så prædiker vi ikke længere anstødsstenen. Og anstødsstenen det er Jesus selv. Hans budskab skubbede mange folk væk. Det ser vi flere gange i bibelen. Men vi mener åbenbart at være klogere end Ham. For vi lever jo i en ny tid hvor folk ikke ønsker at høre om synd, dom og retfærdighed. De vil have underholdning istedet tænker vi, og har så et lille hyklerisk håb om at de vil omvende sig, når de engang finder ud af at de er syndere. Men det skal de selv finde ud af, det vil vi ikke forkynde for dem, fordi vi er nogen tøsedrenge, som ikke tør gå ud på det dybe vand.

Et element ved underholdningskristendommen som vi tit glemmer er, at det betyder at vi så også er nødt til at blive mere og mere underholdende. For folk bliver træt af at se og høre det samme hele tiden. De vil have nyt. Så man er nødt til at udvikle det og bruge flere penge på det i form af nye projektorer, lysshow, audio-udstyr og meget andet. Når folk så finder ud af at underholdningen i en anden kirke er mere sjov, ja så smutter de over til det federe sted, for de har jo aldrig lært at være trofaste med den forkyndelse der følger med i “den sjove kirke”. Og det var så det arbejde der gik op i røg.

Underholdningskristendom er ikke en bibelsk opfindelse. Den er skabt af mennesker. Så hvad vil vi egentlig bruge den til, når det kommer til stykket. Er det et arbejde hvis løn vi kan tage med os i Himlen?

Categories
Bibelen Musik

Lovsang 1

Lovsang afviger så vidt jeg kan se fra salmer, ved at de er mere lovprisende end de er forkyndende. En salme har en forkyndelse over sig som handler om hvem Gud er. En salme kan have et dybt teologisk indhold og være en form for beskrivelse af Guds storhed, Guds kærlighed, Guds nåde o.l. En lovsang er en slags pris til Gud (hvilket en salme også kan være). Hvis man skal se den første lovsang der var i bibelen, så sker det i anden mosebog 15. Der har Moses og Jøderne lige gået igennem Sivhavet (eller det røde hav, som der stod før) og er blevet reddet fra ægypternes krigsvogne som Gud har dræbt i bølgerne. Da de ser at de er reddet, bryder de ud i lovsang.

“Jeg vil synge for Herren,
      for han er højt ophøjet,
      heste og ryttere
      styrtede han i havet.

      Herren er min styrke og lovsang,
      han blev min frelse.
      Han er min Gud, ham vil jeg prise,
      min faders Gud, ham vil jeg hylde.”

Lovsangen her blev sunget fordi Jøderne kunne se at Gud havde udfriet dem. Han havde frelst dem fra døden. Den onde overmagt som havde haft herredømmet over dem i så mange år, var tilintetgjort. Der var med andre ord grund til sang og dans. Der var noget at fejre.

Så set udfra den første nedskrevne lovsang, så handler lovsang om at takke og prise Gud for at Han har reddet os. Vi er ikke reddet pga vores godhed. Men på trods af vores ondskab har Gud reddet os, og hvis Han ikke havde reddet os, så var det evig ild der ville være vores fremtid istedet. Vi har altså virkelig noget at takke Gud for. Denne taknemmelighed eller taksigelse, er basis for vores lovsang.
En anden ting vi ser ved den lovsang Israelitterne sang her, var at den var stærkt rettet mod Gud. Den handler ikke ret meget om Israelitterne. De takker Gud af hele deres hjerte, og giver Ham det fulde fokus.

Så hvis vi ser på denne lovsang og sammenligner den med meget af den lovsang vi har i dag. Er vi så i overenstemmelse med ur-lovsangen eller har vi rykket os for meget. Det kan vi måske se på næste gang.