I Johannesevangeliet 5.39 siger Jesus de berømte ord:
”I gransker Skrifterne, fordi I mener, at I har evigt liv i dem; og netop de vidner om mig.”
Dette sagde han til jøder som ikke ville erkende at Jesus var og er den Han er. Men hvor er det herligt befriende at Jesus siger så klart som Han gør, at skriften netop vidner om Ham. For det burde være den primære, sekundære og tertiære grund til at vi læser i bibelen. For at finde Jesus og se hvordan skriften peger på Ham den ene gang efter den anden.
Vi kan sagtens læse i bibelen af de forkerte årsager. Vi kan læse i den fordi vi tror vi kan finde nøglen til et succesfuldt liv i den, eller fordi vi tror den kan give os indsigten i hvordan man bliver rig, eller hvordan man kan undgå sygdom. Tro mig, der findes mange mennesker der læser i bibelen af de årsager. Hvor er det trist at nogen leder efter så overfladiske ting i en bog, der i virkeligheden handler og peger på den Gud der kom for at frelse os fra evig fortabelse, og ville give os evigt liv i Himlen i stedet. Sådanne folk spilder deres bibelstudier, og det vil ikke gavne dem. De burde i stedet gøre det samme som Jesus opmuntrede jøderne til. Nemlig at finde ud af at skriften peger på Ham, og viser Hans kærlighed, Hans nåde og omsorg. Ham har vi brug for at se, for hvis vi ikke kan se Ham, kan vi heller ikke se faderen.
”Den, der har set mig, har set Faderen” Joh. 14.9