Så blev det sommer igen, og det er tid for de forskellige kirkeretningers bibelcamps. De er som regel af svingende kvalitet, da kun få af dem er bibeltro, mens andre lukker alt muligt ind. Her ser det desværre ud til at apostolsk kirkes landsstævne skraber bunden. Deres hovedtaler er Banning Liebscher som er en del af Bethel Redding i Californien. Det er den selvsamme kirke hvor den selvbestaltede apostel Bill Johnson er pastor, og Banning har arbejdet tæt sammen med Bill igennem mange år nu. Bethel Redding er bl.a. kendt for sine postulerede mirakler i form af guldstøvsskyer som de kalder glory clouds, og for en forkyndelse der bygger på prædikanternes oplevelser og ikke på bibelen.
Og lige præcis her er årsagen til at jeg meget klart anser Bethel Redding kirken, og dens ledere for at være gnostikere. Gnosticisme er ved første øjekast en bred betegnelse, men den kan defineres til en enkel sætning. Gnosticisme er når det er den personlige oplevelse der bliver afgørende, og ikke bibelen. Gnosticismen har eksisteret siden urkirken, og djævelen har forsøgt at forvirre og stjæle kristne ved hjælp af forskellige udgaver af gnosticisme igennem tiden. En af de mest fremtrædende gnostiske kirker i dag er uden tvivl Bethel Redding.
For ti år siden var Bethel Redding ikke noget man lagde mærke til, men Bill Johnson og hans medarbejder Banning Liebscher har været gode til at vise sig som de fornuftige dele af det man kalder NAR (New Apostolic Reformation). Store dele af dem der er en del af NAR, er så ekstreme i det de siger og deres måde at være på, at mange ikke bryder sig om dem. Her kan nævnes Todd Bentley, Patricia King, Lou Engle m.v. Bill Johnson og Banning Liebscher er mere rolige og fattede personer, og det gør dem mere spiselige end visse af de andre fra NAR. For resten skal det lige siges at Bill Johnson (og formentlig Banning Liebscher) ikke selv vil påstå de er en del af NAR. Men for det første er NAR ikke en medlemsliste man skal skrive sig på. Men en gruppe af prædikanter der står for den samme falske lære og som arbejder sammen. Og hvis man taler som en fra NAR, og samarbejder tæt op og ned med andre fra NAR, og tilmed sætter disse folk på ens egen prædikestol, så er det fordi man er en del af NAR. Bethel Redding gør netop dette, og tilmed nogle af de værste fra NAR.
En af måderne at Bethel Redding har fået udbredt sin lære og sin popularitet på, er igennem lovsangsbandet ”Jesus Culture”. Lederen af det band er nemlig Banning Liebscher. De har igennem de sidste års tid, opnået en stor popularitet i kirkelige kristne, hvilket er meget trist. For det er som om folk endnu engang er faldet for de fede rytmer, og så har set igennem fingre med den megen vranglære som Jesus Culture prædiker til deres opvisninger. Her er et eksempel som ikke bare er vranglære, men også blasfemisk. Bl.a. der hvor hun siger at Jesus som hun angiveligt havde et møde med var “hysterically laughing”.
Hele Kim Walker Smith tale (som er en markant del af Jesus Culture), bygger på en personlig åndelig oplevelse. Hvis man skraber bare lidt i hendes oplevelse, så er det også tydeligt at se at det ikke er bibelens Jesus hun havde disse oplevelser med. Med andre ord, enten er dette humbug, eller også er det dæmonisk hvad der skete, for det er ikke den sande Jesus hun mødte her.
Banning Liebscher er ikke helt så udsvævende og ekstrem i hans forkyndelse som Kim Walker Smith. Men han står inde for det, og i hans forkyndelse oplever man også at der er langt mere fokus på den personlige oplevelse, samt den personlige historie. Det er ikke nødvendigvis forkert at have en personlig historie med i ens forkyndelse, men hvis den skygger for bibelens budskab, bør man være påpasselig, og det er nærmest altid tilfældet for Banning Liebscher. Han har nærmest kun to prædikener, og i begge dem taler han mere om sig selv, og får dermed teksten til at tage udgangspunkt i hvad han oplever, mere end han tager udgangspunkt i teksten. Hvis der er noget som ikke er god til, så er det at vise at skriften peger på Jesus. Men det er generelt for den lære der udgår fra Bethel Redding, og generelt for gnostiske personer. Det handler i stedet om personlige oplevelser, og personlige åbenbaringer. Om de åbenbaringer så er reelle eller humbug ved jeg ikke. Men bibelske er de i hvert fald ikke. Banning siger også nogle ting der er rigtige, men det er reelt set banaliteter som selv Johannes Møllehave og Hanne Vibeke-Holst kunne have sagt. At Apostolsk kirke vælger at have en sådan mand som hovedtaler, vidner desværre om en meget stor mangel på bedømmelsesevne bland dens ledere. En mangel der trist nok betyder at mange mennesker vil blive udsat for vranglære i Kolding denne sommer.
Jeg vil til slut anbefale at høre på Tony Miano som er en kendt evangelist. Han har indspillet denne video, hvor han fortæller hvorfor han er stærk bekymret over folks falden på halen for Jesus Culture, og den kirke de kommer fra Bethel Redding, og hvorfor han finder dem farlige.
Her er linket til Apostolsk kirkes stævneside: http://www.staevne.dk/information/talere/banning-liebscher
