Jeg har sagt til min søn at jeg tager en dag fri for arbejde snart, for at tage med ham i Legoland. Bare en far-søn tur hvor vi kan lave alt det vi har lyst til i Legoland, uden at skulle tage hensyn til de andre tre i familien. Hvis der er noget som kan få en otteårig drengehjerne i omdrejninger, så er det at få at vide (i lidt for god tid) at han skal i Legoland med far. Han tænker på det om morgenen, han tænker på det i skolen, på vej hjem i bussen og om aftenen når han skal i seng. Han snakker om det, og spørger hvad jeg synes er sjovest og hvad vi skal prøve først og hvad vi skal prøve mange gange. Hans sind er med andre ord totalt fokuseret på Legoland. Det kan jeg egentlig godt forstå, jeg husker selv hvor meget den slags kunne fylde mit hoved som lille, så der næsten ikke var plads til andet.
På samme måde som et barn kan glæde sig til at komme i Legoland, bør kristne glæde sig til at komme hjem til Gud i Himlen. Det bør fylde vore sind i så stor grad at vi kan overkomme denne verdens modstand og strabadser. Når vi har bare en rimelig idé om hvor stort det er at komme i Himlen, og for evigt være hos Jesus og aldrig mere skulle kæmpe i en syndig verden, så ved vi også at det er det værd.
Bibelens profeter forstod dette, og det gjorde at de kunne overkomme megen modstand. Såsom Moses hvorom der står i Hebræerbrevet:
“I tro nægtede Moses, da han var blevet voksen, at lade sig kalde søn af Faraos datter. Han ville langt hellere lide ondt sammen med Guds folk end for en kort tid opnå en syndig nydelse, og han regnede Kristi forhånelse for en større rigdom end Egyptens skatte, for han havde lønnen for øje.” Hebræerbrevet 11.24-26
Den løn Moses havde for øje, er den samme løn den kristne skal have for øje i dag, og hvilken løn, en løn som jeg ikke fortjener, men får på grund af Guds store nåde mod dem som tilhører Ham.
At min søn i dag glæder sig til Legolandsturen, kan jeg godt forstå, men jeg ser frem til den dag, at det han ser endnu mere frem til er at komme hjem til vores skaber og Gud i Himlen. For det er langt bedre og langt større end Legoland. Forresten så bliver man også træt efter en hel dag i Legoland (jeg er som regel fuldstændig smadret), men i Himlen bliver vi aldrig trætte. Som John Newton skrev i hans vidunderlige salme Amazing Grace:
“When we’ve been there ten thousand years,
Bright shining as the sun,
We’ve no less days to sing God’s praise
Than when we’d first begun”
