En del af den uenighed som har vist sig her på bloggen i den seneste uges tid, tror jeg har noget at gøre med at vi har svært ved at vælge vore kampe. Nogle vil vælge at tage alle kampe. Men jeg tror ikke at det er alle kampe som er værd at kæmpe. Heller ikke i den kristne verden. Det er meget muligt at dette kommer bag på nogle af læserne, når man tager i betragtning at jeg ikke lægger fingre imellem i det jeg skriver om. Men læg mærke til at det bestemt ikke er alt som jeg vælger at gå ind i. Der er rigtig mange emner som jeg ikke ønsker at debattere. Ikke nødvendigvis fordi jeg ikke har en holdning til det, for det har jeg meget tit. Men fordi jeg tror der er langt vigtigere ting på spil, end vore små stridigheder. Jeg vil hellere arbejde for at der kommer en sund bibelsk forkyndelse af Jesus tilbage i kirkerne, samt arbejde på at udbrede bibelsk forståelse af hvordan man bliver født på ny, og hvad der sker når man bliver det.
Det betyder at der er nogle kampe som jeg må vælge fra. For jeg tror ikke på at jeg kan vinde dem allesammen. Det er ikke engang sikkert at jeg kommer til at vinde dem som jeg er i gang med nu. De er forresten allerede vundet, for det gjorde Jesus på korset, men prøv at forstå det som en kamp jeg kan se får en betydning i kirkerne (heldigvis er jeg ikke den eneste der kæmper den kamp). Nogle af de kampe som jeg har valgt fra, tror jeg godt jeg kunne vinde, men jeg vil foretrække at lade dem være ukæmpede, fordi jeg anser det her for så vigtigt, at jeg er villig til at give det afkald. Jeg ønsker ikke at folk skal se mig som selvopofrende af den årsag, for så fantastisk er jeg heller ikke hvad den del angår.
Det betyder at jeg også har valgt at leve og affinde mig med at der forekommer fejl og træden ved siden af i det kirkelige. Det har jeg nu altid accepteret at der må være plads til. Jeg kan se igennem fingre med rigtig mange ting, og har gjort det tit i det kirkelige arbejde som jeg har været involveret i. Men til gengæld har der så været områder hvor jeg ikke har kunnet se igennem fingre. Hvor jeg har valgt at gå ind i kampe som jeg nogen gange kunne se på forhånd var tabt, men som jeg så som så væsentlige og afgørende, at jeg var nødt til at sige fra. Det har nogle gange kostet dyrt, men jeg har ikke fortrudt det. Andre gange har det givet stor gevinst. Men hvis jeg var den type der altid beklagede mig over hver enkelt lille afvigelse, så ville jeg godt nok få det hårdt. Oveni det tror jeg også det ville minimere mine chancer for at vinde nogle af kampene, for en der altid råber “Det er forkert” bliver folk trætte af at høre på, og man vil også miste taleret. Med dette vil jeg sige at dem der vælger at tage alle kampe, på forhånd har tabt. Sådan ønsker jeg ikke at være, jeg vil gerne se igennem fingre med mindre væsentlige områder, og kæmpe for at omvendelsesforkyndelsen bliver prædiket så folk forstår det og omvender sig fra deres synder!
18 replies on “Skal vi kæmpe alle kampe?”
Man skal kæmpe de kampe der tæller, det beklagelige er at vi sjældent er enige om hvilke kampe der er væsentlige, og hvilke ting der kan ses gennem fingre med, debatten i den seneste uge har mere end noget andet synliggjort at for nogen af os er dåben et kardinalpunkt, ja faktisk så essentiel at nogle af os mener den har evighedsbetydning, hvor andre står aldeles hovedrystende og uforstående overfor dette standpunkt, hvilket er smerteligt for begge parter, men det bekræfter en væsentlig ting for mig, at tværkirkelighed og økumeni er utopi i denne verden, ikke en konklusion jeg drager med glæde, tværtimod!
Nej det er heller ikke en jeg drager med glæde. Jeg tror nu stadig på at der er plads til økumeni, men jeg ser også nogle farer i det. Særlig den form for økumeni som Willow Creek og den Rick Warren arbejder for. For der må man hælde de væsentligste doktriner ud med badevandet. Det er en slags tværkirkelighed jeg ikke kan stå inde for. Tværkirkelighed tror jeg gungerer hvis man er enig om væsetnlige doktriner og kan acceptere hinandens forskelligheder og måder at gøre tingene på. Men der må jo være en grænse et sted.
Hej René
Du skriver:
“Men fordi jeg tror der er langt vigtigere ting på spil, end vore små stridigheder. Jeg vil hellere arbejde for at der kommer en sund bibelsk forkyndelse af Jesus tilbage i kirkerne, samt arbejde på at udbrede bibelsk forståelse af hvordan man bliver født på ny, og hvad der sker når man bliver det.”
Du har nu flere gange gentaget, at dåbsstriden blot drejede sig om, hvordan man udfører nogle ting, selvom du udemærket ved, at den netop handlede om, hvordan man bliver genfødt og frelst, nemlig om dåben er en genfødsels- og frelsesmiddel.
Nu forudsætter du igen den samme løgn om, når du modstiller “vores små stridigheder” med “hvordan man bliver genfødt” med henvisning til den seneste diskussion.
Jeg bliver derfor nødt til at spørge dig, om du bevidst fordrejer sandheden og spreder usandhed om, hvad dåbsdiskussionen drejede sig om? Jeg må formane dig til at omvende dig fra dit brud på det 8. bud.
I det 8 bud står der at jeg ikke må stjæle. Hvorhenne siger du at jeg har stjålet Magnus?
Det kommer an på, hvordan man tæller – efter reformert eller luthersk tællemåde. Men jeg tror også godt, du ved, hvad jeg mener, så der er vist tale om kværulanteri fra din side. Med det ottende bud mener jeg: Du må ikke sige falsk vidnesbyrd mod din næste.
Hmm Det kan da ikke være kværulanteri. Jeg undrer mig bare over hvad det er for ti bud du henviser til, for der ser da ud til at være en forskel. Hvorfor er det ottende bud ikke det ottende bud i den du henviser til?
Det gider jeg ikke diskutere nu. Jeg vil lade dig i fred med din synd.
Det kan jeg godt forstå du ikke vil diskutere. For hvis vi førte denne diskussion videre ville det jo vise sig at din autoritet ikke er bibelens, men en kirketraditions.
Nej, det tror jeg nu ikke vi ville. Din udtalelse beviser netop det modsatte. Men jeg ser ingen grund til at diskutere med dig, så længe du spreder løgn.
Jeg tror at jeg på et tidspunkt er nødt til at vise læserne hvad det er der viser at din autoritet ikke er bibelens men en kirkelig tradition. Så må de jo selv vurdere om din påstand eller min er rigtig.
Det må du jo så forsøge.
Kunne du så ikke også forklare, hvorfor du bliver ved med at sprede usandhed om, hvad dåbsdiskussionen handlede om, og hvorfor ikke vil lade dig korrigere?
I øvrigt interessant, at du starter en diskussion om nummereringen af de ti bud under dette blogindlæg……
Så vis mig da hvad det er for en nummerering du henviser til, for jeg er ikke sikker på det er den der står i bibelen.
Vil det sige, at du fastholder din usandhed om, hvad dåbsdiskussionen handlede om?
Eftersom du læser det du vil læse, kan jeg ikke udtale mig om hvad du hentyder til. Her er du nødt til at være meget specifik, fordi jeg ellers ikke er sikker på jeg svarer dig på det du spørger om. Det er bare en erfaring.
Jeg hentyder til det ganske konkrete spørgsmål, jeg stillede dig 11.45 i denne tråd, som du ikke svarede på. I stedet fortsætter du med at fremføre løse påstande. Du har fremført en udokumenteret påstand om, hvad der er min autoritet, og et udokumenteret personangreb, hvor du hævder, at jeg læser det, jeg vil læse.
Jeg har ikke fordrejet nogle sandheder. Jeg har vist hvad jeg mener om den sag, og du har vist hvad du mener. Længere er den ikke.
Det er jo ikke rigtigt René. Vi er tre, der har hævdet, at dåben genføder og frelser. Det er du og andre uenige i. men det er at fordreje sandheden at hævde, at det ikke var dét, diskussionen handlede om. Det ved du udemærket godt, at det var!