Jeg ønsker at stille dette spørgsmål som et der burde få os til at tænke over, hvordan vi bruger vores liv og ressourcer. Jeg forsøger ikke at være dømmende i dette spørgsmål for det er stillet ligeså meget til mig selv, som enhver anden af omvendelse.dks læsere.
Johannes døberen levede et liv i afkald. Hans tøj var noget af det mest simple man kunne få. Hans tøj der var lavet af kamelhår, var (mener nogen) en arbejdsdragt som også kunne bruges til at sove i. Det var bestemt ikke fint tøj han havde på. Det afveg meget fra det tøj mange af farisæerne og de rige havde på.
Han spiste ikke særlig fin mad. Istedet levede han af rødder (som gulerødder eksempelvis), honning og græshopper. Nu ved jeg godt at græshopper i dag bliver anset for at være en særlig delikatesse af nogen. Men dengang var det ikke fin føde, men trods alt godkendt jødisk mad, hvis man ser efter i mosebøgerne.
Han boede ikke særlig fint, han levede i ørkenen. Hvis der er et sted hvor man ikke ønsker at bo, så er det i ørkenen, medmindre man er forsker og vil analysere ørkenens dyrearter eller lignende. Ørkenen er et irriterende sted at bo. For der er meget varmt om dagen, og meget koldt om natten. Det er ikke det første sted man vælger at bo, hvis man ønsker at leve sit bedste liv nu.
Johannes Døberen prædikede også et meget klart evangelium, som gjorde at han mistede hovedet til sidst. Han var skarp og tiltalte synd som det det var, en afskyelighed i Herrens øjne, som man skulle omvende sig fra. Hvis han havde talt mere intellektuelt, og ligesom forsøgt at forklare hvorfor og hvordan man skulle passe på synd, så havde han nok kunne beholde hovedet, for så ville hans budskab ikke være klart adresseret til visse mennesker. Han talte meget direkte til de religiøse og de ledende i samfundet, om omvendelse, og hvad de skulle omvende sig fra.
Når vi en dag møder Johannes Døberen i Himlen, tror du så at vi vil møde en mand der har fortrudt disse dele af sit liv? Har han mon ærgret sig over at han ikke fik mere ud af livet? At han ikke fik smagt på den finere jødiske madlavning? Ikke boede i et pænere hus med gode senge? Ikke fik købt sig noget lækkert tøj som han kunne bruge til at tiltrække opmærksomhed?
Når jeg stiller det spørgsmål om Johannes Døberen, så må jeg også stille mig selv dette spørgsmål: De ting jeg prioriterer i dette liv, hvor mange af dem vil jeg fortryde, når jeg engang skal hjem til Gud? Vil jeg fortryde at jeg brugte så mange penge på en bestemt bil, jeg bare måtte have. At jeg syntes det var nødvendigt at få den ekstra gode plasmafladskærm. At jeg købte den Christian Dior skjorte hvortil jeg tænkte “folk vil nok tænke hvor er han fin, når jeg har den på” (det har jeg faktisk tænkt, da jeg købte en engang). Jeg kunne fortsætte, men prøv at gøre det selv. Disse ting behøver ikke i sig selv være forkerte, men hvis vi sætter dem i perspektiv, og kigger på hvordan vi burde prioritere med evigheden for vore øjne, så er der nok en del vi burde lave om på.
Nu er dette noget man nemt kan komme til at misforstå, og denne vinkel kan også ende i noget der er forkert. Så for at undgå det, vil jeg anbefale at læse fortsættelsen af denne artikel som kommer snart.
