Næste gang jeg skal prædike er jeg kommet til Jesu syvende brev til menighederne i Johannes åbenbaringen. Det er det velkendte brev til Laodikæa-menigheden. Det er lidt med angst og bæven at jeg skal prædike over den tekst, for den er meget voldsom. Da det er det eneste brev hvor Jesus ikke har noget som helst godt at sige om menigheden. Noget som jeg bl.a. vil komme ind på er hvad Jesus reelt mener med, at Han ville ønske at denne menighed enten var kold eller varm istedet for lunken. For det er nemt at tro at Gud hellere vil have at vi var kolde i troen end lunkne, når vi læser det isoleret. Men hvis man finder ud af hvad Laodikæa var for en by, så var det et budskab som den kirke udemærket godt forstod hvad handlede om. Og det er det samme budskab vi har brug for at få på plads, men det vil jeg komme mere ind på her søndag.
Dertil vil jeg også komme ind på hvorfor det er så vigtigt at leve i fuldstændig afhængighed af Kristus, og ikke sætte lid til vore egne kræfter. Heller ikke selvom de ser nok så fine og stærke ud. Noget som Laodikæa-menigheden desværre havde glemt.
