Der er nogen der tror på at vi kan frelse folk hvis vi er rigtig gode til at kommunikere, og kan gøre det på en rigtig spændende måde. Nogle steder har man “udviklet” sig så meget at man har fundet ud af at det skal være underholdende at komme i kirke. For det skal bare være så fedt og så sjovt at være en kristen, at enhver får lyst til at blive kristen når man ser folk i kirkerne. Wauw altså sikke en åbenbaring at have. Hvorfor havde Jesus ikke fundet på det istedet for det der med at omvende sig fra sine synder, og tage sit kors op og følge Ham. Det er da meget nemmere at gøre folk kristne ved at underholde dem til omvendelse. Hvis underholdning da overhovedet kan skabe grundlag for omvendelse. Det kan man jo godt komme i tvivl om, for bibelen siger ikke noget om det.
Jeg har ikke noget imod at der bliver grinet i kirkerne. Jeg har heller ikke noget imod at nogle forkyndere kan være mere sjove end andre. Overhovedet ikke. Men når vi begynder kun at forkynde på den måde, og ikke længere vil have den alvorlige del med, fordi den jo skubber folk væk, så har vi et stort problem. For så prædiker vi ikke længere anstødsstenen. Og anstødsstenen det er Jesus selv. Hans budskab skubbede mange folk væk. Det ser vi flere gange i bibelen. Men vi mener åbenbart at være klogere end Ham. For vi lever jo i en ny tid hvor folk ikke ønsker at høre om synd, dom og retfærdighed. De vil have underholdning istedet tænker vi, og har så et lille hyklerisk håb om at de vil omvende sig, når de engang finder ud af at de er syndere. Men det skal de selv finde ud af, det vil vi ikke forkynde for dem, fordi vi er nogen tøsedrenge, som ikke tør gå ud på det dybe vand.
Et element ved underholdningskristendommen som vi tit glemmer er, at det betyder at vi så også er nødt til at blive mere og mere underholdende. For folk bliver træt af at se og høre det samme hele tiden. De vil have nyt. Så man er nødt til at udvikle det og bruge flere penge på det i form af nye projektorer, lysshow, audio-udstyr og meget andet. Når folk så finder ud af at underholdningen i en anden kirke er mere sjov, ja så smutter de over til det federe sted, for de har jo aldrig lært at være trofaste med den forkyndelse der følger med i “den sjove kirke”. Og det var så det arbejde der gik op i røg.
Underholdningskristendom er ikke en bibelsk opfindelse. Den er skabt af mennesker. Så hvad vil vi egentlig bruge den til, når det kommer til stykket. Er det et arbejde hvis løn vi kan tage med os i Himlen?
2 replies on “Underholdningskristendom og omvendelse”
Det er bestemt en måde at fænge folk på i starten, men det er også klart en sekundær ting. Jeg skal gerne indrømme, at jeg selv har været på vippen i mine taler, og jeg har formået at høste komplimenter i forhold til “hvor sjovt det var”, uden at en eneste talte om den åndelige værdi af mit budskab. Selv om det er alletiders, at de har haft en positiv oplevelse af at være i kirke — hvilket mange oplever sjældent i dag — så er det ånden, ikke humoren, der kan tale til hjertet.
Problemet med “underholdnings” møder er at, evangeliets budskab om synd, dom og omvendelse tit og ofte bliver neglected, og i sted, flagre man tilsidst korset som et middel til livforbedring, istedet for at prædike hvad det i virkeligheden er, en livsnødvendighed. Personligt er jeg ret lige glad med underholdnings værdien ved en Gudstjenste, for hvis ikke det bibelske evangelium bliver forkyndt er alt alligevel tabt, og syndere/kirkegængere går der fra mere fortabt, end da de kom… Så forkynd dog Evangliet, og drop din menneske frygt, men frygt alene Gud!