Categories
Forvirret lære Mirakler

Ville vi godkende Faraos troldmænd i kirken?

Når man hører om mænd som Todd Bentley som angiveligt skulle udføre mirakler, men som ikke prædiker et klart og tydeligt evangelium. Så bliver disse helbredelsesprædikanter ofte bedømt på deres mirakler. Men ikke på deres forkyndelse. Dem der forsvarer dem, kan godt finde på at bruge skriftstedet Mattæus 11.5 til at forsvare dette:

“Blinde ser, og lamme går, spedalske bliver rene, og døve hører, og døde står op, og evangeliet forkyndes for fattige.”

Dem der bruger dette skrifsted til at godkende mærkværdige helbredelsesprædikanter, glemmer ofte sidste del i verset “og evangeliet forkyndes for fattige”. Der hører altså en forkyndelse med til at dokumentere at en vækkelse er fra Gud. Men jeg kan nu godt forstå, at man kan blive forvirret over mirakler. For vi har en tendens til at tro på at det kun er Gud der kan gøre miraklerne, og derfor vurderer vi nogen gange for hurtigt, at de må være fra Gud. Men det er ikke i overenstemmelse med bibelen, hvilket jeg vil vise her.

Da Moses og Aron fik at vide af Gud at de skulle gå til Farao, fik de samtidig at vide, at de skulle udføre et mirakel for at overbevise Farao. Aron skulle smide sin stav på gulvet, og staven ville blive forvandlet til en slange. Moses og Aron tager så op til Farao i anden mosebog kapitel 7.10-13:

“Så gik Moses og Aron til Farao og gjorde, sådan som Herren havde befalet; Aron kastede sin stav foran Farao og hans hoffolk, og den blev til en slange. Men Farao tilkaldte vismændene og troldmændene, og Egyptens mirakelmagere gjorde det samme med deres hemmelige kunster; de kastede hver sin stav, og stavene blev til slanger. Men Arons stav slugte deres stave. Alligevel gjorde Farao sig hård og ville ikke høre på dem, sådan som Herren havde sagt.”

De samme ting som Aron kunne med sin stav, kunne Faraos troldmænd. Men det kan vi jo ikke på nogen måde bruge til at argumentere for, at disse troldmænd havde Gud på deres side. Heller ikke at det var Gud der gjorde disse mirakler igennem dem. Det er ihvertfald ikke en lære jeg har hørt om nogensomhelst steder. Så hvis Faraos troldmænd kunne gøre dette, hvorfor skulle andre så ikke kunne udøve mirakler i dag, uden at det behøver være fra Gud? Husk på at Jesus selv advarer om at:

“der skal fremstå falske kristus’er og falske profeter, og de skal gøre store tegn og undere for om muligt at føre selv de udvalgte vild.” Mattæus 24.24

De skal gøre store tegn og undere står der. Men disse tegn er ifølge Jesus ikke brugbare til at godkende dem som kristne. Tværtimod. Om de samme står der faktisk i verset lige før (vers 23):

“Hvis nogen da siger til jer: Se, her er Kristus! eller: Her er han! så tro det ikke;”

Og i vers 26:

“Siger de derfor til jer: Se, han er i ørkenen! så gå ikke derud. Eller: Se, han er i kamrene! så tro det ikke.”

Her er det faktisk bemærkelsesværdigt at Todd Bentley siger at der er blevet profeteret, at Jesus selv skal komme i egen person og besøge hans møder. Det skulle være Wendy fra Godchannel der har profeteret dette. Jeg skal nok vise klippet en dag. Vi kan altså ikke godkende nogetsomhelst på baggrund af nogle mirakler. Men på hvad der bliver forkyndt. Hvis forkyndelsen ikke er i orden, så kan vi ikke bruge miraklerne til noget. Hvis forkyndelsen er i orden og bibelsk funderet, så skal jeg afholde mig fra at kritisere noget. For mirakler generer mig ikke, hvis de bliver udført under bibelske forhold, og de er faktisk beskrevet i bibelen, men der er ikke mange der benytter sig af dem.

Men lad os ikke glemme at Arons slange åd troldmændenes slanger. Så det kan godt være at modstandere kan skabe mirakler, men Guds mirakler vil altid være og stå over modstanderens mirakler. Det gælder også i dag.

NB: Der er dog stor tvivl om de påståede mirakler som Todd Bentley forsøger at overbevise om. Hvis du ønsker at høre mere om det, vil jeg henvise til det forrige indlæg.

By René Vester

Omvendelse.dk styres af René Vester. Siden vil informere om hvad der er bibelsk kristendom, og afsløre hvad der er ubibelsk. Alt for mange kirker i dag, er mere påvirkede af deres egen kirkekultur, end af Guds ord. Nogle kirker er endog mere påvirkede af denne verden, end af Guds sande ord.
Derfor vil der sandsynligvis være nogle der vil føle sig trådt på efter at have læst det der står her på bloggen, og på omvendelse.dk.
Det er dog ikke for at træde på nogen, at denne hjemmeside er oprettet, men udelukkende for at fremme de bibelske sandheder.
Har du spørgsmål er du velkommen til at kommentere mine blogs, eller sende en mail til info@omvendelse.dk.

4 replies on “Ville vi godkende Faraos troldmænd i kirken?”

Ja men man kan sige med god samvittighed, at Faroes troldmænd VAR fra Gud, fordi det var et led i Guds måde at få Israelitterne ud af Egypten. Lige som slangen sagde sandheden, da han sagde til Eva, at man bliver som guder hvis man spiser af frugten. Men Gud siger at han selv sender kraftige vildfarelser i 2. Tessalonikerne 2,11 (1819 oversættelse). Man kan sige uden at lyve, at det er fra Gud.

Hej Rene,

Har din spot af Guds værk da slet ingen grænse? Tror du det bliver bedre af, og din dom mindre, ved at du allierer dig med andre vildfarne farisærer? Du og dine ligestillede, ville sikkert også have stået i flokken der ville stene Stefanus!
Ap.g. 6
8Stefanus, der var en mand fuld af tro og Helligåndens kraft, gjorde opsigtsvækkende tegn og undere blandt folket.
Ap.g. 7 hvor Stefanus irettesætter datidens “Anti salvelses blogskribenter” der også dengang forsøgte med onde manipulerernde rygter.
51Hvor er I dog stolte! Hvor hårdhjertede og døve I er! Skal I da altid modsætte jer Helligånden? Det gjorde jeres fædre – det gør I også. 52Nævn navnet på bare én profet, som jeres fædre ikke har forfulgt.

Og præcis som dengang kan mennesker unden Helligånden ikke forstå Hans virke og vil som dig, gøre alt for at “dræbe” salvelsen.
54De jødiske ledere lyttede til denne tale med stigende forbitrelse. Til sidst kunne de næsten ikke holde raseriet tilbage. 55Stefanus, der var fyldt af Helligånden, stod roligt med blikket ufravendt rettet mod Himlen, hvor han stirrede ind i Guds herlighed og så Jesus stående ved Guds højre hånd. 56»Se, Himlen er åben,« råbte han, »og jeg ser Menneskesønnen stående ved Guds højre hånd!«
57Så sprang de ind på ham. Mange holdt sig for ørerne, og andre søgte at overdøve hans ord med deres råb, 58mens man slæbte ham uden for byen for at stene ham. De officielle vidner – de, der skulle kaste den første sten – tog deres kapper af og lagde dem ved fødderne af en ung mand ved navn Saulus. 59Mens stenene haglede ned over Stefanus, bad han: »Herre Jesus, tag imod min ånd.« 60Så faldt han på knæ og råbte: »Herre, gengæld dem ikke denne synd!« Med disse ord døde han.

Kommer også altid til at tænke på Saulus når jeg lytter til dig og dine ligestillede:
Ap.g.8 Saulus var stadig væk fuld af had mod Herrens disciple. Han levede og åndede kun for at få dem alle sammen udryddet.

Håber bare, at også du/I, som Saulus vil være i stand til at høre Herrens stemme og omvende Jer!
4Han faldt til jorden og hørte samtidig en stemme, der sagde: »Saulus, Saulus, hvorfor forfølger du mig?«

RENE, JEG ADVARER DIG, I KÆRLIGHED, PÅ DET KRAFTIGSTE, BLIV IKKE IKKE VED AT NEDGØRE OG SPOTTE GUDS VÆRK OG KALDE PÅ ANDRE “STENKASTERE”, DU BRINGER DOM OVER DIT EGET LIV!

Hej Hans

Har du overhovedet læst Vesters artikel ? Prøv læs den igen og vis at den ikke er i enighed med Guds Ord, istedet for at skrive grundløse alvorlige anklager.
( Husk: Det mål vi måler med, skal vi selv måles efter, så døm retfærdigt. “Døm ikke, for at I ikke selv skal dømmes. For den dom, I dømmer med, skal I selv dømmes med, og det mål, I måler med, skal I selv få tilmålt med.”. Matt. 7:1-2)

Stefanus viste f.eks. jøderne deres synd i kap. 7, det var primært derfor han blev stenet til døde(se vers 53) + især sætningen han sagde i vers 56. Vi kan lære meget af ham. Jeg elsker den beretning.

Bibelen lærer også helt klart, at vi ikke skal tro på hvad som helst: f.eks. 1 Joh 4:1 “Mine kære, tro ikke enhver ånd, men prøv, om ånderne er af Gud, for der er gået mange falske profeter ud i verden”..

René har gjort som bibelen siger, og har undersøgt denne mands lære og beder os passe på.. Det er hverken urimeligt eller at stå helligånden imod, det er tværtimod trofasthed mod Guds ord.

@Susan

“… Lige som slangen sagde sandheden, da han sagde til Eva, at man bliver som guder hvis man spiser af frugten. …”

Det er ikke korrekt, der står ikke at de vil blive som guder, men derimod “Men Gud ved, at den dag I spiser af den, bliver jeres øjne åbnet, _så I bliver som Gud_og kan kende godt og ondt.«” (den danske autoriserede Bibel 1992).

Mennesket kan aldrig blive som Gud, det er en løgn fra satan selv.
Det er interessant at bl.a. Mormonerne siger at Satan ikke løj, men sagde sandheden og viste mennesket vejen til at blive som Gud.

I Jesu glæde, kh
Martin

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *