P.t er der en vis hype over Rob Bells nye bog (Love wins) som blot er universalisme pakket ind semifilosofisk retorik. Det er en ganske udemærket ting at få talt om, for det gør det nemmere at finde ud af hvem man kan arbejde sammen med. Hvis man er en genfødt kristen kan man ikke have et kirkeligt arbejde med folk der er fortalere for Rob Bell og dermed også hans vranglære.
Men mens vi kigger over atlanten, glemmer vi nemt de lokale vranglærere som allerede har infiltreret og inficeret mange kirker. Her står særlig en person tydeligt frem. Præsten Johannes Møllehave. I dag kan man se i flere aviser, og på nettet at manden i går blev anholdt pga en druktur hvor han ikke kunne styre sin brandert. Deraf anholdelsen i håndjern m.v. (se her: http://nyhederne.tv2.dk/article.php/id-38782608:m%C3%B8llehave-anholdt-p%C3%A5-dangleterre.html ).
Nogen kunne tro at dette kunne betyde at Møllehaves popularitet ville dale noget. Personlig tror jeg ikke det vil have den store betydning. For Møllehave er efterhånden bleven en hellig ko i kirkelige kredse. Du taler ham ikke imod, og du må ikke sætte tvivl om han er en kristen. Et af argumenterne for at han er i orden, er at hans forkyndelse/bøger er evangeliske. Det kan man eksemepelvis læse er et argument hos Svend Løbner Madsen, medredaktøren for Udfordringen og direktøren for kirkeligt medieakademi. Det gjorde han opmærksom på for tre år siden. (Se her: http://www.udfordringen.dk/art.php?ID=12357 ). Men det er også noget han mener i dag, kan man se på Svend Løbners blog (se her: http://medieakademi.eftertanke.dk/2011/02/25/m%c3%b8llehaves-filosofiske-krummer/). Det mener han selvom Møllehave stadig bekender sig som både universalist, og stadig ikke kan se at hans udenomsægteskabelige eskapader er brud på Guds lov.
At Møllehave idag offentligt erkender at årsagen til hans utroskab skyldes at han er masochist (står i hans sidste bog), og at han drikker sig så fuld at han ikke kan styre sig selv, er kun med til at tydeliggøre Møllehave ikke er en kristen og ikke skal have benene indenfor nogle evangeliske kirker.
Det vi ikke taler om
Hvor ville jeg ønske at de kirkeretninger som har frækheden til at invitere folk som Møllehave og det de står for, kunne åbne op for at debattere problemerne ved at indbyde sådanne folk. Men hvor ville jeg også ønske at der var nogen (særlig ledere) der turde gå offentligt imod disse invitationer af folk der prædiker et andet evangelium.
Lad mig give nogle eksempler. Møllehave var gæstetaler på missionsforbundets landsstævne 2008. Han skule være det hos baptisterne i 2009, men aflyste pga hjerteproblemer. Han blev afløst af Lone Hertz, kvinden som for nogle år siden udgav en dansk oversættelse af det gnostiske evangelium Thomas-evangeliet. Det var ikke med til at gøre det bedre! Og hvad så i år? Ja, det seneste jeg har hørt er at pinsevækkelsen har inviteret John Arnott som var en af lederne ved den skøre Toronto-vækkelse i halvfemserne. Noget som mange karismatikere i dag har taget afstand fra.
Men hvem tør tale imod ledere som ikke kan se forskel på hvem der er sendt af Gud, og hvem der ikke er? Hvor er de præster og ledere som tør stå fast på Guds ord, og gå imod den ugudelighed som har spredt sig i vore kirker? Hvor er de præster og ledere som hellere viil stå ansvarlig overfor Gud, end overfor mennesker? Jeg og mange almindelige folk i kirkerne efterlyser jeres røst. Vi kan nemlig ikke høre jer.
3 replies on “Drikfældighed, seksuel umoral og universalisme i kirken”
Jeg finder det mærkværdige at folk lytter til disse mennesker uden nogen form for kritisk sans! Sidst jeg spurgte nogen venner ind til det, fik jeg svaret “selvfølgelig laver de fejl, men de er jo sat af Gud, så hvorfor kritisere dem? Vi kan jo sagtens lytte til alt det gode, og sortere det dårlige fra!” samtidig får man tit slynget den velkendte sætning ud “du må ikke kritisere en Guds person!”
Samtidig har man ofte hørt ledere fra forskellige kirker forkynde at man ikke må kritisere en gudsmand! Det har de været specielt gode til i de kredse jeg kom i før. Sæt nu der kom et bibelsk kritik punkt som gjorde at man var nød til at tage afstand fra den person som kirken har haft som gæsteforkynder de sidste 2 år? “Ville være forfærdeligt for deres omdømme”
At spise fisken og spytte benene ud hjælper dig ikke, hvis fisken er giftig.
Kristendommen er en lovreligion, men loven er ikke
Skabt til streng overholdelse, blot til at gøre mennesket
Syndsbevidst. Det er således tåbeligt at fordre fuld asketisk livsstil hos eksempelvis Johannes Møllehave
da en sådan fordring selvsagt ikke lader sig indfri med mindre man vælger at leve totalt afsondret i stadig vegeteren uden at tage del i det egentlige liv. Så min opfordring er lad Møllehave være Møllehave det er han så god til og lad det være hyklernes mission at pege fingrer af alle os der ikke holder os på dydens ikke eksisterende vej, så skal vi huske at minde hyklerne om dobbeltmoral eller mangel på deltagelse.
Venligst
Thomas Ebbesen Skov