Voddie Baucham som er Tilbage til Bibelens hovedtaler i år (se link her), taler her om hvorfor meget af vores kirkelige ungdomsarbejde er mere skadeligt for kirken end gavnligt. Jamen, vi har da et rigtig levende ungdomsarbejde hos os, tænker du måske. Men har du overvejet hvor de unge bliver af, når de kommer lidt op i tyverne? Uhyggelig mange stopper med at komme i kirke, eller begynder at komme mere og mere løst, og lever reelt set to forskellige liv. Det er som om der er en klar mangel på overgivelse i deres liv, som ifølge det jeg kan se, skyldes at de næsten ikke (hvis overhovedet) har fået evangeliet forkyndt klart og tydeligt. Med andre ord, de aner ikke hvad det er at være en kristen. Det er kun noget de kan definere som en følelse, og den kan de ikke engang definere særlig godt. Kun sjældent har jeg oplevet et ungt kirkemenneske kunne give mig evangeliet, men jeg har bestemt glædet mig over dem der kunne.
Voddie Baucham taler her om hvordan ungdomsarbejdet kan være med til at splitte kirken istedetfor at samle kirken. Interessante tanker.
Categories