Fred kan være mange ting. Vi kan tale om fred i verden, fred i hverdagen, fred på arbejdspladsen osv. Men den bibelske fred er vigtig at kunne kende fra andre typer af fred. For det er den type fred mennesket har brug for. Lad os starte med at se på hvorfor vi har brug for fred ifølge bibelen.
At lyve
Enhver der er født i denne verden, bliver født med et oprør imod Gud. En lyst til at gøre hvad vi selv vil, og ikke ære Ham der har givet os liv. Et sådan liv medfører brud på Guds lov, og gør os til skyldige forbrydere overfor Gud. Vi kan måske sige “jamen det er da ikke så galt med mig. Jeg har måske løjet nogle gange, men det er da ikke noget særligt”. Vi har en tendens til at gøre løgn til en mindre synd, som gør at vi måske kan have svært ved at se os selv som forbrydere i Guds øjne. Men det er fordi vi har en forkert forståelse af hvad løgn er.
Lad mig komme med en illustration. Hvis jeg lyver overfor mine børn, så bliver de måske sure på mig. Hvis jeg lyver overfor min hustru, så kan det være at jeg kommer til at sove på sofaen istedet. Hvis jeg lyver overfor min arbejdsgiver, kan han fyre mig. Hvis jeg lyver overfor en dommer, kan han sætte mig i fængsel. Men hvis jeg lyver overfor Gud, så kan Han sende mig til evig straf i Helvede. Desværre fungerer løgn således at en løgn overfor mennesker, også er en løgn overfor Gud. Dertil viser bibelen også at Gud tager løgn meget alvorligt. Se blot på ægteparret Ananias og Safira der løj overfor Peter i apostlenes gerninger 5.1-12. De døde på stedet da deres synd blev afsløret. Det var vel at mærke under den nye pagt dette skete. Så Gud tager løgn meget alvorligt, også under den nye pagt. Så alvorligt at løgnere bliver anset som fjender af Ham, ikke som venner. Ellers ville Han jo ikke putte løgnere i samme kategori som mordere, troldmænd og utugtige, som der står i Johannes Åbenbaringen 21.8:
“Men de feje og troløse og afskyelige og morderne og de utugtige og troldmændene og afgudsdyrkerne og alle løgnerne skal få deres lod i søen, der brænder med ild og svovl; det er den anden død.”
Men hvem af os kan sige at vi aldrig har løjet? Og har man en gang løjet, så er man en løgner, og dermed fjende af Gud. Desværre for mig er Gud en almægtig Gud, og derfor en modstander som jeg ikke har skyggen af en chance for at overvinde. Jeg har tabt på forhånd. Jeg har kun en mulighed, og det er at få fred med Ham. Men da Gud også er en retfærdig Gud, kan Han ikke bare stifte fred med mig, og se igennem mine forbrydelser. Gud kræver retfærdighed. Men samtidig ved Gud også at jeg ikke på nogen måde vil være i stand til at betale den straf som jeg fortjener. Derfor har Han skaffet mig adgang til fred med Ham, ved Jesu stedfortrædende offer på korset. Jesus tog min straf der, og betalte for mig, så hvis jeg tilhører Ham, er min synd betalt fuldstændig. Det bliver til realitet i mit liv, den dag jeg har givet mit liv til Jesus Kristus. Så mit liv ikke længere tilhører mig selv, istedet er Han blevet min Herre.
Når Han er min Herre, og jeg lever med Ham som Herre, så har jeg fået fred med Gud. Så er der ikke længere fjendskab mellem Ham og mig. Også selvom der er noget i mit kød der stritter imod. For på trods af det, så tilhører jeg Ham, og har fået fred.
” Men nu, da I er i Kristus Jesus, er I, som engang var langt borte, ved Kristi blod kommet nær. For han er vor fred. Han gjorde de to parter til ét, og med sin legemlige død nedrev han den mur af fjendskab, som skilte os.” Efeserbrevet 2.13-14
Så den fred bibelen omtaler, er ikke en diffus fred. Heller ikke blot en følelse af fred, som nogen gør det til. Det er en konkret fred jeg har fået med Gud, fordi jeg ikke længere er fjende af Ham. Jeg er Hans barn istedet, og har fundet tryghed hos Ham.
