Så skete det igen. Socialdemokraterne kom endnu engang med et forslag der skal fjerne religion fra det offentlige rum. Det er faktisk sket flere gange i den socialdemokratiske historie. Nu er det selveste den flinke og højt anerkendte Henrik Dam Kristensen der tilkendegiver at han går ind for at folk der er ansat i det offentlige ikke må vise deres religiøse tilhørsforhold. Det kan læses i politiken her. Det lyder måske tiltalende for nogen. Men der er to store problemer her. Lad mig starte med den vi mindst bryder os om.
For det første minder det her i uhyggelig grad om det gamle naziregime i Tyskland. Der blev religion i det offentlige rum også forbudt. Man tillod ikke andre med en anden holdning end den nationalsocialistiske at få indflydelse og arbejde i det offentlige. Der var kun plads til den nazistiske religion i det offentlige rum. Det er jo ikke nogen rar sammenligning som jeg da også er sikker på at Henrik Dam Kristensen vil affeje med de sædvanlige ubrugelige politiske argumentationer. Men ikke desto mindre er det sandt.
Den andet store problem er, hvor går grænsen. Hvad er det man ikke ønsker skal blive udtrykt af personer i det offentlige rum? Man siger at det er religion som man er imod. Men er en politisk ideologi, ikke også en form for religion? Jeg kan ikke se den store forskel på trods af at jeg er samfundsvidenskabeligt uddannet. En politisk ideologi er et forståelsesmønster som man bruger til at opfatte verden igennem, og som bruges til at definere og vurdere hvilke tiltag der skal udføres for at kunne udøve ideologien. Det er en tilgang som religion også har. Så med dette vil jeg sige til Henrik Dam Kristensen at hvis han virkelig ønsker at fjerne religion i det offentlige rum, så er han også nødt til at fjerne politiske ideologier. Personligt ville jeg da ikke have det godt med at Henrik Dam Kristensen blev fjernet fra det offentlige rum, selvom jeg ofte er uenig med ham. Men jeg ville dog ønske at han opførte sig på en måde så han forsøgte at bevare ytrings- og religionsfriheden. For med dette forslag som reelt set har grobund i de originale socialdemokratiske rødder, er han faktisk på vej til at fjerne den frihed som han selv i dag nyder godt af. Det kan godt være han ikke selv kan se den konsekvens, men forslaget vil medføre et skred i den retning, for hvad bliver det næste område hvor der bliver lukket for religion, og det næste og det næste. Kan vi ikke se de kommende konsekvenser af denne tankegang?
Dermed glemmer han også at hans forbillede Thorvald Stauning var den der anerkendte at man ikke kunne fjerne religion i staten, sådan som mange socialdemokrater ville dengang. Hans erkendelse af dette var også med til at bane vej for at Socialdemokraterne kunnne danne regering. Hvis han havde fastholdt ønsket om at fjerne kirke og religion, så ville han aldrig have haft en chance for at blive statsminister. Henrik Dam Kristensen trænger åbenbart til at få opfrisket hans partis historie.
Jeg vil dog for at undgå misforståelser her på bloggen nævne at jeg da godt tror man kan stemme socialdemokratisk og være en kristen. Der findes da også stadigvæk politikere i det parti jeg har stor respekt for. Men jeg kan ikke acceptere de udmeldinger som den Henrik Dam Kristensen er kommet med. Den er simpelthen under lavmålet. Måske handler det bare om at manden ikke bryder sig om at der findes nogle religioner som kristendom eksempelvis, der viser at Henrik Dam Kristensen er en synder der har brudt Guds lov, ligesom alle os andre. Og derfor står til dom overfor Gud når han engang skal dø. Det er jo ikke rart at få at vide, når man har lyst til at leve sit eget liv. Men ikke desto mindre har vi alle brug for at høre dette så vi kan omvende os fra vore synder og blive frelst af Jesus Kristus.
NB: For at Henrik Dam Kristensen har mulighed for at svare igen, har jeg sendt ham en mail med henvisning til dette indlæg. Jeg er jo tilhænger af ytringsfrihed og mener at manden skal have lov til at forsvare sine synspunkter hvis han har behov for dette.
2 replies on “Socialdemokraternes hykleri og selvtilstrækkelighed”
René, jeg er ikke helt sikker på, du fremstiller situationen rigtig. Henrik Dam Kristensen vil forbyde myndighedspersoner at gå med shari’a-påbudt tørklæde. Det må vel forstås sådan, at det er, når man er i offentlig tjeneste. For dommere kan det sikkert være problematisk, hvis man går med shari’a-tørklæde i fritiden. Det er forslaget, så vidt jeg kan se. “Jeg synes ikke, at religiøse symboler som udgangspunkt hører hjemme, når man er en myndighedsperson.” Hvis jeg var dommer, så tog jeg gerne mit kors af, når jeg er på arbejde. Det er ikke nødvendigt for mig at have den på. Min tro kræver ikke, at jeg skal skilte med den som dommer eller politimand.
Men i virkeligheden er problemet nok ikke så meget religion i det offentlige rum, som det er totalitære religioner. Vi bør heller ikke acceptere tilhængere af totalitære ideologer som nationalsocialisme på dommersædet, vel? Hvis du ser på islam, som den praktiseres i islamiske lande og så den nationalsocialisme, som du kritiserer, hvad er så forskellen? Jeg tror faktisk ikke på, at det er kristendommen, som HDK vil have forbudt.
I øvrigt synes jeg ikke, man bør begive sig af med at gætte på folks motiver (jf. det ottende bud). Det klæder ikke indlægget, for at sige det lige ud.
Nej det er rigtig at jeg ikke fremstiller hele situationen, hvilket også er årsag til at jeg henviser til politikens artikel. Det som jeg ser som en fare i Henrik Dam Kristensens forslag er det skred som forslaget vil medføre. Har man sagt a må man også sige b. Ligesom der var mange der ikke have forestillet sig at homoseksuelles mulighed for at indgå registreret parforhold for snart tyve år siden ville medføre at de fik lov at adoptere. At homoseksuelle skulle have mulighed for at adoptere var ikke et spørgsmål man kunne finde på at stille for 50 år siden, men er et normalt debatpunkt i dag. Der har altså været et skred i hvad man kan debattere og indføre.
Det samme kan jeg se en fare i ved dette forslag. Hvad bliver det næste. Det kan godt være at det ser rimeligt uskyldigt ud i dets nuværende form, men det er ikke sikkert det næste bliver det.
Det kan godt være at Henrik Dam Kristensens forslag er møntet mere på Islam end på kristendom. Men det er ikke i orden. Og slet ikke i Danmark. Jeg går også indfor Grundtvigs ”Frihed være vort løsen i Nord, frihed for Loke såvel som for Thor”. Derfor mener jeg ikke at man kan sætte et forslag som dette hvis det kun skal gælde en bestemt gruppe af religioner. Jeg kan da være mindst ligeså irriteret over visse politiske partier som andre er over Islam. Men skal jeg misbruge min ytringsfrihed til at få disse partier forbudt?
Gætteriet om Henrik Dam Kristensens motiver står for min egen regning. Men som jeg skriver er det kun gætteri.