Det er trist at se i Kristeligt Dagblad i disse dage, hvordan kirker har misforstået påskens budskab. Der er de sædvanlige historier om folk der pisker sig selv (flaggelanteri) til blodet flyder i anledning af påsken. Ja nogen steder er der jo også folk der lader sig korsfæste. Som om Jesu værk på korset ikke er nok.
Men en historie som jeg ikke har set før, var den om fremvisningen af et af de”helligste relikvier” i den romersk katolske kire. Det drejer sig om selveste Jesu tornekrone,som man kan se i denpukkelryggedes klokkers kirke i Paris. Den der også er kendt som Notre Dame.. Det skulle være ret sjældent den bliver vist frem. Det sker åbenbart kun til “særlige” lejligheder som påske m.v.
Vi kan findes mange andre eksempler på forkert fokus på påsken i kirkerne. Men jeg tror at det er den samme årsag der ligger bag disse tilgange til påsken. Tilgange som faktisk er mere inspireret af den gamle pagt, end den nye pagt i Jesus Kristus. Jeg tror det skyldes at man ikke vil forholde sig til hvad det var der reelt skete på korset, og hvorfor det skete.
Jesus blev knust af Guds vrede, pga mine overtrædelse af Guds lov. Det at jeg er skyldig i Guds øjne, og ikke formår at gøre noget i egen kraft for at gøre det godt igen, det er svært at forholde sig til for mange. Selv for kirkefolk kan man se.
Hvorfor det var nødvendigt for Gud at blive menneske og blive knust af sin egen vrede, er jeg kommet ind på i en prædiken om en af de gamle konger fra det gamle testamente. Den kan du høre på dette link: Kong Josijas og Israels største vækkelse.
