Inden jeg går videre med serien ”De sande farisæere”, er det måske en god idé at give et overordnet indblik i hvem farisæerne var. Det var en vækkelsesretning som overfladisk set var fundamentalistisk, men reelt set var baseret på overleveringer og traditioner. Det var altså ikke bibelen der var deres første autoritet, men traditionen. Bibelen kom først i anden række, men var da en bog som de anså for at være Guds ord.
Farisæerne blev anset for at være de helligste af jøderne. For de forsøgte udadtil at overholde loven, samtidig med at de så meget hellige ud. Det var helt bogstaveligt at de så hellige ud. De havde helligt tøj på, hellige bønnebælter og helligt hår og skæg. Vi kan finde efterkommere af farisæerne i dag hos de ortodokse jøder. Den grupper af jødiske mænd som har slangekrøller er et godt eksempel herpå. Der står ikke noget i bibelen om at mænd skal have slangekrøller for at være hellige. Men du finder i stedet at der i Tredje Mosebog 19.23 står
“I må ikke klippe håret kort, og du må ikke studse skægget”
Dette har de ortodokse jøder så kørt helt ud til at blive til slangekrøller. Skriften sagde jo ikke at de skulle have slangekrøller, den forbød dem blot at klippe deres hår og skæg. Sådanne eksempler på hvordan man havde bygget videre på skriften, og lavet sine egne regler kan man finde mange af hos farisæerne. Jesus nævner selv nogle stykker, eksempelvis her i Mattæus hvor han skælder farisæerne ud for at bygge mere på deres traditioner end på skriften 23.16-22:
”Ve jer, blinde vejledere! I siger: Sværger nogen ved templet, har det ingenting at sige; men sværger nogen ved guldet i templet, så gælder det. Blinde tåber, hvad er størst, guldet eller templet, der helliger guldet? Og I siger: Sværger nogen ved alteret, har det ingenting at sige; men sværger nogen ved offergaven, der ligger på det, så gælder det. I blinde, hvad er størst, offergaven eller alteret, der helliger den? Den, der sværger ved alteret, sværger altså både ved det og ved alt det, der ligger på det. Og den, der sværger ved templet, sværger både ved det og ved ham, der bor i det; og den, der sværger ved himlen, sværger ved Guds trone og ved ham, der sidder på den.”
Det er interessant at Jesus ikke på noget tidspunkt i bibelen kritiserer farisæerne for at have traditioner. Det Han kritiserer er at de har givet traditionerne større vægt end skriften, og at de reelt set er hyklere. Dette er vigtigt at være opmærksom på, da vi ellers kunne nå frem til at det er på tøjet, man kan vurdere at folk er farisæeriske, da det var den måde man hurtigt kunne se det på under Jesu tid. Men det ville jo betyde at alle folkekirkepræster i dag pga deres præsteklædedragt ville blive moderne farisæere i dag. Det er ikke en konklusion jeg kan gå ind for. Der er sikkert mange af dem der kunne komme i kategorien farisæer eller skriftklog. Men ikke pga deres tøj. Men pga de ting som Jesus kritiserede datidens farisæere for, og det er dem jeg ønsker at gennemgå i denne serie. En anden årsag til at det er godt at være opmærksom på, er at der ikke behøver være noget galt i at have traditioner. Det er først når traditionerne tager over og bliver fundamentet for vores tro, og ikke bibelen at det bliver et problem. Så hvis traditionen ikke er i modstrid med bibelen, og heller ikke får mere betydning end bibelen så er der ikke noget galt her.
