Hvis man kigger i kirkelige medier som Udfordringen, Domino og Evangelist, så er der en ting der er slående. Manglen på evangeliet. Evangeliet er faktisk usædvanlig svært at finde i de medier, som ellers skulle udspringe af evangelisk kristendom. Engang var det ikke noget der var så svært at finde i de kirkelige medier, men der er kommet en idé som har overtaget meget af den kirkelige medieverden. Ideen er at man skal lade være med at prædike evangeliet, men istedet fokusere på de gode historier, og derigennem “lokke” folk til Kristus. Se hvor godt det er at være en kristen, se hvordan Gud hjælper os, se hvor flinke vi er, og hvor mange penge vi har samlet sammen, og læg også mærke til hvor tolerante vi er og hvor relevante vi er for verden. Det er disse ting der er fokus på, istedetfor evangeliet. Men hør lige, hvor kommer den idé fra? Den kommer ihvertfald ikke fra bibelen.
Ideen om at tiltrække folk ved at gøre alt muligt andet end at prædike evangeliet, er en idé fra djævelen! Og djævelen har desværre fået lokket folk med på ideen. Jeg tror der er to grunde dertil. For det første skyldes det at det er en rar idé. Hvor er det befriende at vi kan slippe for at prædike evangeliet om omvendelse fra synd til Kristus, for det er da alt for provokerende, og folk kan jo blive sure. For det andet tror jeg det skyldes at en stor del af dem der styrer det kirkelige i dag, ikke er født på ny. Dvs de ikke er kristne, for bibelen siger at vi må fødes på ny for at komme ind i Guds rige. Og er man ikke det, så er man ikke en kristen. Det er meget muligt at man istedet falder i kategorien farisæer eller skriftklog, men det vil ikke hjælpe en når man en dag står overfor Gud på dommens dag.
Paulus for Agrippa
Bibelen viser at vi skal prædike evangeliet, og ikke noget andet. Paulus er et dejligt eksempel på det. Da han sidder i fangenskab og bliver taget op for at blive hørt på af Kong Agrippa, prædiker Paulus evangeliet for ham. Hvilket vi læser i apostlenes gerninger 26. Her ser vi ikke at Paulus begynder at sige til Agrippa at han vil få et mere spændende liv hvis han blev kristen. Heller ikke at Gud har en vidunderlig plan for hans liv. Vi ser heller ikke at Paulus fortæller historier om hvordan kristne er til gavn for samfundet, og at det ville være bedre for Agrippa, hvis han indgik i et partnerskab og lavede en fredsplan for verden med de kristne. Nej, Paulus gav ham evangeliet, så det stod klart for ham hvad det indebar. Og Agrippas reaktion er også værd at bemærke. For da han har hørt på Paulus siger han først “Du er vanvittig”. Men efter at høre hvad Paulus siger til det, ender deres diskussion sådan her:
“Agrippa sagde til Paulus: »Det er lige ved, at du overtaler mig til at blive kristen.« Paulus svarede: »Om det er lige ved eller langt fra, så ville jeg ønske til Gud, at ikke blot du, men alle, som hører mig i dag, fik det som jeg, lige bortset fra disse lænker.«”Apostlenes gerninger 26.28-29
Vi kan altså se atordet virker hvis ordet bliver talt. Men hvis det ikke bliver talt, får det ikke lov at virke. De kristne medier vil ikke virke hvis de ikke prædiker evangeliet. Hvis de virkelig ønsker at gøre en forskel, så er det på tide at de finder ud af at evangeliet skal være centrum, drivkraft og fokus for det de skriver om. Ellers er det kun tomhed.
4 replies on “Hvor kommer den idé fra?”
Jeg har faktisk skrevet en kritisk kronik om Domino. Den blev faktisk trykt i samme, lidt senere.
Så for en gangs skyld har vi faktisk valgt at kritisere noget af det samme, om end fra to forskellige vinkler. Det er da interessant!
http://andreashoff.blogspot.com/2008/04/domino-til-debat.html
Andreas
Ja jeg har læst den, og syntes at den var godt skrevet og vinklet.
Hej Rene
Jehovas vidner havde lige været forbi min postkasse, for et par dage siden, med et nummer af “vågn op” og “vagttårnet”. Af ren nysgerrighed kiggede jeg dem lige igennem. Og måtte tragisk nok konkludere, at der var mere af “evangeliet” i deres blade, end der er i domino og udfordringen tilsammen! Det er ikke videre opbyggende, at en vranglære-kirke er bedre til at sprede evangeliet, end de kristne kirker.
På en anden blog læste jeg en kritisk artikel om niels Christian Hvidt og hans tilknytning til den katolske kirke. Den fik mig til at kigge lidt på hvad domino og udfordringen havde skrevet om ham. Men de havde kun positive ting at skrive om både ham og den katolske kirke.
Det fik mig til at tænke på et begreb fra medie-branchen der hedder “Gatekeeper”. En “gatekeeper” styrer hvad der kommer ud i mediet(avis/tv/radio), ud fra forskellige præmisser. Et eksempel kunne være en venstreorienteret avis hvor gatekeeper’en har til opgave at sørge for at der kun kommer venstreorienterede artikler i avisen, og ikke nogen venstreorienterede.
Mit spørgsmål er så om domino og udfordringen har nogle gatekeepers? Er der nogen på deres redaktioner der stiller det svære spørgsmål: “Er det her relevant og korrekt journalistik for vores målgruppe?”
Med denne gatekeeper-tanke i baghovedet kom jeg til at tænke på en samtale jeg havde for noget tid siden. Samtalen var med en hovedansvarlig i en kristen bog butik og handlede om butikkens, efter min mening, meget ringe bog udvalg. Vedkommende forklarede at udvalget af bøger var baseret på hvilke tilbudspakker han fik fra forlaget. Af denne grund havde han heller ikke læst bøgerne og vidste ikke hvad de handlede om. Min konklusion på samtalen var, at han solgte hvad forlagene dikterede var populært.
Mit spørgsmål er så igen om forlagene har nogle gatekeepers? Er der nogen hos forlagene der stiller det svære spørgsmål:”Er disse bøger noget vi bør have ud i vores kirker?”.
Jeg synes det er skræmmende hvor meget magt de kristne medierne har og hvor skødesløst de bruger den. At et forlag kan diktere hvad der skal sælges i kirkerne, ud fra salgstal og ikke ud fra indhold, finder jeg meget bekymrende. At hobbyskribenter kan få spalte plads til at promoverer vranglære, er foruroligende.
Men det mest skrækindjagende ved alt dette er, at der er folk der har større tillid til disse medier, end de har til deres egen Bibel!
Hej Otto
Ja det er beskæmmende at man i sekterne gør langt mere ud af læren end man gør i det man kalder evangeliske kirker. Jeg har også tænkt på at der mangler gatekeepers mange steder. Tag et forlag som Scandinavia. Der kom der engang overvejende gode bøger, der var da nogle indimellem der var lidt ved siden af, men det kan være svært helt at undgå. Men jeg kan huske da jeg for et par år siden skulle finde en boggave til en vi kender hvor min kone og jeg gik ind på Scandinavias hjemmeside, og hvad fandt vi der, en bog af Ken Blanchard (At lede som Jesus). Jeg var fuldstændig chokket over at se en bog fra en bekendende New Age fortaler på et såkaldt kristent forlag. Der havde ikke været nogen gatekeeper til at se det igennem (manden er jo også godkendt af Rick Warren).
Engang var der også gatekeepers på Udfordringen. Det var dengang trosbevægelsen ikke kunne få annoncer i bladet og ikke fik nogen positiv omtale. I dag er det fuldstændig godkendt og florerer massivt i bladet. Dit eksempel med Niels Christian Hvidt er godt. Han har fået meget anerkendelse i frikirkekredse særlig karismatiske. Han er så vidt jeg ved også en behagelig og karismatisk person, men jeg ville ikke give ham plads til at prædike. Årsagerne til det vil jeg nok komme ind på en anden gang. Men ja gid folk havde mere tillid til deres bibel, end alle disse kristusløse kirkemedier!