For et par dage siden kom jeg til at zappe forbi programmet Boogie på DR1. Der var der en video med den kendte teenager Miley Cyrus (Hanna Montana) som sang ”Party in the USA”. Videoen viste hendes kropsformer på en måde der var klar seksuel, hende bevægelser var seksuelle, og de andre kvinder i videoen udtrykte også seksualitet, ved at udstille deres krop som et sexprodukt. Jeg synes i forvejen det er trist, at man sender den slags til vor tids unge på Danmarks Radio, som i stedet burde prioritere at give de unge værdier, og ting at tænke over. Men det er hvad det er, DR1 er en sekulær kanal. Det som sårede mig mest, var at den pige (Miley Cyrus) som var i videoen, bliver anset af flere for at være en kristen. Hun er bl.a. blevet vist frem som en kristen i Udfordringen d.25/6 2008. Der blev hun citeret for at sige:
”Ja! Vi elsker Jesus!” udbryder hun og danseren Mandy Jiroux.
”Han døde for vores synder. Så stor er han! Jesus rykker! Det er derfor, vi gør, hvad vi gør. Jeg synger, danser og optræder for Jesus. Når jeg tænker over det, så gør jeg faktisk alting for ham.”
Hmm, så det betyder altså også at når hun viser sin krop frem i fjernsynet på en måde der ægger mænd seksuelt, så gør hun det for Jesus? Og på grund af Jesus giver hun andre piger et billede af at det er deres krop, der er det mest interessante at skabe fokus på. Og oven i det forsøger at bilde kristne ind, at kristne kan vise sig frem på den måde, og gøre det for Jesu skyld. Hvad er det lige for en Jesus hun tror på, og kan man overhovedet kalde det kristendom? Engang var det ikke noget svært spørgsmål at stille folk. Det kunne både kristne såvel som ikke kristne svare på. Men i dag, så tør vi ikke bedømme den slags mere. Vi vil hellere sige at Miley Cyrus har sin egen måde at være kristen på, og andre har deres. Det ville være langt bedre hvis det var Guds ord, der var afgørende for om man kan kalde sig en kristen eller ej.
3 replies on “Strøtanker: Miley Cyrus, seksuel dans og Jesus”
Ja det er virkelig til at græde over…
Der er efterhånden meget få programmer i fjernsynet som kan ses af kristne.
Desværre har vi såkaldte kristne fået noget helt galt i halsen. Hvordan kan vi forvente at blive fyldt af Guds kraft og Guds hellige ånd når vi dag efter dag lader os påvirke af de ugudelige programmer som tv-programmerne er fyldt op af. Der er meget lidt tilbage som egentlig kan ses….
Hermed en opfordring til at skrotte tv’et derude, jer som ønsker Guds kraft i jeres liv 🙂
Brug de 1-4 timer du får ekstra på at søge Gud, så skal du se løjer…
I bund og grund er jeg enig med dig, René, i at det er trist at se vores underholdningsindustri være så ukreative at de ikke kan lave noget sjovt uden at det er (undskyld udtrykket, find selv på et bedre hvis du kan og må gerne redigeres væk, hvis det er upassende for denne blog) “[Censureret, men der stod navnene på mænds og kvinders attributter med nogle dårlige ord]”. Miley Cyrus er et godt eksempel på, hvor langt man skal gå før man rigtig kan blive til et stort navn i showbiz.
Dog, så vil jeg samtidig (for at åbne en debat) spørge, om vi som kristne ikke har en berøringsangst overfor sex og sexualitet i det hele taget? Det er meget sjældent vi snakker om det, og når vi endelig gør det, så bliver det typisk kun til: “Ikke sex før ægteskab”. Gerne på en fordømmende måde, også.
Ib jeg synes det er et problem hvis vi kun kan tale om sex på den måde du bekskriver. Jeg har ikke selv et problem i når jeg eksempelvis i undervisning overfor unge kristne og kirkerelaterede har kommet ind på sex. Det skyldes måske at jeg ikke er bange for at tale om det uden at gøre det til noget skammeligt som man ikke må snakke om. Men på den anden side ønsker jeg heller ikke at gå så langt ud som Mark Driscoll der taler åbenlyst om udpenslet sex. Det synes jeg bliver for meget, og kommer ud af balance.
Men du har nok ret i at det er et område som kirken generelt har haft svært ved at tale om, uden at det netop kom til enten at blive fordømmende, eller blev for meget. Jeg vil dog mene at det er muligt at gøre det på en tilfredsstillende måde. Bibelen lægger jo ikke skjul på at sex er en del af det ægteskabelige liv, og at det er en god ting indenfor de rammer.