Nogen gange opstår der historier hos os kristne, som vi synes viser at vi er dem der har tjek på det, og dem der ikke er kristne har ikke tjek på noget som helst. Mange af de historier fungerer som vandrehistorier, og er ret dårlige.Der eksempelvis den om Charles Darwin der på sit dødsleje skulle have sagt at det hele bare var løgn. Det er sandt at darvinismen er baseret på løgn, men Darwin fornægtede ikke sin lære på dødslejet. Folk bliver så skuffede når jeg fortæller dem det, men hvorfor skulle vi argumentere på udokumenterede historier, som ikke har den ringeste betydning alligevel?
Så er der også den vandrehistorie hvor man i NASA ikke kunne forstå hvorfor der manglede en dag i solsystemet. Indtil en sagde at der i Josuas bog stod at solen stod stille til Josua havde vundet en kamp. Og så indstillede man angiveligt datamaskinerne efter den information og fik det til at passe. Også det er en vandrehistorie som ikke har noget på sig. Hvis den har, så vil jeg vide hvem der sagde det, og hvem der ellers var til den beregning hos NASA. For det er de informationer som mangler her.
Men her er så en nyere af disse vandrehistorier. Det skulle være et argument for Guds eksistens. Jeg er glad for folk der kan komme med gode argumenter for Guds eksistens. Men denne her er decideret dum, og hører bestemt ikke til i gruppen af dem jeg vil bruge. Se om du kan finde ud af hvorfor.
3 replies on “Dumme vandrehistorier som kristne ikke kan bruge til noget”
Fordi det er en vandrehistorie uden hold i virkeligheden?
http://www.snopes.com/religion/chalk.asp
Fordi historien ikke er konsistent – Hvis hans logik var så god, så ville han ikke påstå at det at kridtet knækker eller ej er bevis for noget som helst.
Fordi det ikke er logisk at nogen er fjols blot fordi de tror på ting der ikke er sande.
Han påstod at modbevise gud, men taler pludselig om Jesus, der trods alt kun er en delmængde af en gud i visse kristne sekter, og ikke nogen universel betegnelse for guder.
Ingen kunne få lov til at lave et kursus der går ud på at modbevise guder på offentligt støttede universiteter i USA, og selv på helt private ville det være svært at overleve et semester, for ikke at sige 20 med et sådant kursus.
Bare se hvordan man gik amok da en studenterforening inviterede Dawkins til at tale på et universitet – for at undgå skandale optrådte han gratis.
Ganske godt set Soren for de fleste punkter. En vandrehistorie er meget svær at dokumentere. Det irriterende ved dem er at de godt nogen gange kan have hold i en virkelig historie, men der kan være kommet så mange ekstra input i historien at den oprindelige er blevet umuligt at opspore. Og denne historie er ikke dokumenterbar og tak for linket 😉
Og nej episoden beviser ikke noget, den er i bedste fald sjov, men ikke brugbar.
Men du tager fejl med henblig på guddommen. Men jeg forstår din vinkel. Det er ikke i kristne sekter at Jesus er Gud. Kristendommen siger at Gud blev menneske og kom og tog bolig iblandt os. Det er det der gør korset så kraftfuldt. Det var ikke et almindeligt mennesker der hang på det kors, og tog straffen for vores synder (hvis vi ville give vore synder til Ham og omvende os fra os selv til Ham). Den mand var Gud. Gud tog straffen på sig selv. Se mere her: http://sand.omvendelse.dk/hvorfor-er-det-vigtigt-at-jesus-er-gud-29.htm
Men jeg tror godt at man i dag kunne lave kurser i USA på universiteter der gik ud på at modbevise Gud. Det er andre tider i dag derovre, men jeg kan ikke se hvorfor det betyder så meget for folk at modbevise Gud, medmindre det er fordi de ikke ønsker at stå overfor Ham når de en dag skal stå til regnskab for deres gerninger. Så kan det jo være rart at overbevise sig selv om at Gud ikke findes. Men Han findes jo alligevel.
Hej René. Det skal da ikke lyde som om jeg tvivler på at visse trosretninger mener at Jesus er gud. Det er jo præcis det jeg skriver i mit indlæg. Men hvis ens hensigt er at modbevise eksistensen af guder, så nytter det jo ikke kun at se på en gudsopfattelse. Selv hvis man havde et uimodstrideligt bevis mod Jesus eksistens, så rør det ikke ved eksistensenaf Jehova. Modbevis ham, og så står du over for Krishna. Derefter havets moder, Odin, nisserne i baghaven etc.
På Ateistisk Forum, var der for nylig en der spurgte hvordan de tilstedeværende ateister definerede gud(er), hvilket selvfølgelig er et centralt spørgsmål. For eksempel findes der ateistiske religioner (afarter af buddhismen), mens det er svært at sige om den føromtalte nisse er en gud eller noget andet.
Derudover er der problemerne indenfor de enkelte religioner. Nogle kristne tror på en gud der frelser alene gennem deres tro, andre tror på at man skal retfærdiggøre sig gennem gerninger. De kan nødvendigvis ikke begge have ret, så hvilken gud er den rigtige?
En tidligere kristen apologet, nu ateist, John Loftus, som prøver at argumentere mod den kristne tro anvender præcis dette faktum, og anvender de evangelskes argumenter mod katoliscismen mod den katolske tro, og katolske argumenter mod evangelisterne etc.
Så jeg ved godt at du ved at Jesus er gud, men som du også ved så er det en viden som ikke er universelt anderkendt som sandheden, uanset hvor vigtigt og centralt et offer han så må have givet.