Hvilket syn har vi på frelseren og hans efterfølgere?

´

For et par dage siden skrev jeg En jødes argument imod Jesus. Det gav nogen tanker som jeg her vil følge op på. Der er i dag en stor gruppe i kirkerne, som anser enhver form for kritik af kirken som ubibelsk. Meget kritik af kirken kan, og er bestemt også ubibelsk. Og den slags skal bestemt også påpeges som forkert. At kritisere en pastor for småfejl i personlighed og ledelse, eller lederskabet for at være langsomt i optrækket o.l. anser jeg som kritik som kristne skal afholde sig fra.

Men når kirken burde være det sted hvor evangeliets forkyndelse sker, og der så ikke er nogen evangelisk forkyndelse, så er det bestemt på sin ret at kritisere det! Det er ikke bare en kristens ret, det er også en kristens pligt at kritisere manglen på evangelisk forkyndelse, hvis den ikke er til stede. Det skal dog også gøres på en respektfuld måde, da man da godt kan vise lederskabet respekt selvom man er uenig med dem.

Men når selv den form for kritik bliver anset for ukristent, så sker det ofte med denne begrundelse: ” I skaber splid, med jeres snak!”. Og pludselig er man som kritiker ledt af kødets frugter, og viser manglende tegn på åndens frugter. Det er som om man mener at en kristen, er en der altid er fredelig, aldrig taler en imod, men bare ager en i håret og siger bekræftende ord til hinanden. En kristen må ikke være kritisk, men skal underordne sig og altid være positiv, også under en ubibelsk ledelse. Og det er forresten også det billede som mange er ved at få af Jesus.

Det kan blive et stort problem i særlig endetiden. For hvis store dele af kirkerne siger at Jesus var en der gik rundt og skabte fred i verden, (istedetfor at sige at Han skabte fred i mennesker der ville følge Ham)- så har vi en grupper som bliver anset for at være ukristelige. Fordi de skaber ufred med deres evindelige fokus på betydningen af evangeliets renhed.

Den splid vil kunne retfærdiggøre at folk som skaber splid ved at kæmpe for evangeliets renhed, vil blive smidt ud af kirkerne. Samtidig vil det også betyde at der vil være en stor gruppe som ikke prædiker evangeliet, men som vil være særdeles vellidt af verden. Der vil blive lavet aftaler mellem samfundet og kirken, hvor kirken igen og igen vil gå på kompromis med Guds ord ( ja jeg ved godt det sker allerede nu). Men hvor det vil blive gjort fordi man er drevet af en forkert “fredsånd”. Man ønsker at skabe fred hvor man er, og med verden, fordi man har misforstået Jesu budskab om fred. Et sådant venskab med verden, tror jeg kan medføre en forfølgelse af bibeltro kristne også her i den vestlige verden. Vi vil blive udstillet som dumme, intolerante, modstandere af samfundet, kværulanter, middelalderlige o.m.a. Vi ser det allerede ske i det stille nu, og det vil blive værre, hvis ikke snart at kirken vågner op og ser behovet for at prædike det sande evangelium, istedet for al den kristusløse kristendom som har overtaget så stor en del af kirkerne.

Men om det kommer så langt eller ej, så er det vigtigt at finde ud af allerede nu, hvilken frelser vi vil have. Vil vi have Ham der sagde:

“Tro ikke, at jeg er kommet for at bringe fred på jorden. Jeg er ikke kommet for at bringe fred, men sværd. Jeg er kommet for at sætte splid mellem en mand og hans far, en datter og hendes mor, en svigerdatter og hendes svigermor, og en mand får sine husfolk til fjender.”

Eller vil vi have en der siger

“fred fred og ingen fare”

For det er kun en af de to frelsere der har frelsende kraft, og det er Ham vi er nødt til at følge og tro på.Den anden leder kun til fortabelse og er ikke værd at følge. Heller ikke selvom han lyder flink.

Hvis du ikke har set første afsnit så se den her En jødes argument imod Jesus