Se første afsnit på dette link.
Og andet afsnit på dette link.
Da det meste af en generation af kristne igennem fyrre år, var blevet vant til at biografturene var en fast bestanddel af ens liv, ændrede Hollywood stil. I 1968 gik man væk fra det moralske regelsæt “The Hays code” og tillod blasfemi, nøgenhed, og lignende ting som “The Hays code” var imod. Man begyndte at fremstille synd som noget godt, som om det ikke havde nogen konskekvens. Utroskab og anden sex udenfor ægteskab blev nu normalt at se i film. Det var ellers ikke noget man så før. Man så henvisninger til det, men man viste det ikke eksplicit. Eksempelvis havde Afred Hitchcock adskillige måder at vise at nu havde parret i filmen sex. Men det blev gjort på en måde så kun voksne fattede det, mens et barn ikke ville kunne se sammenhængen. Den form for kunstnerisk filmsprog var der ikke længere brug for, nu da man ikke længere levede op til de moralske spilleregler man havde under “the Hays code”.
Men nu vokser der en ny generation op. Den gamle generation var vant til at der ikke blev forsøgt at ændre på folks religiøse indstillinger, når man gik i biografen, og de tænkte ikke over at Hollywood havde forladt det gamle moralkodeks. Så man kunne da ikke se at der skulle være noget problem i at gå i biografen. For det var vel ikke så galt, tænkte man. Den gamle generation så ikke filmene selv, da man jo var blevet voksen og havde børn, og ikke havde tid til den slags mere. Den nye generation kunne nu gå i biografen, og blive påvirket på alle mulige mærkværdige måder, uden at forældrene havde nogen større forståelse for hvad der skete. For nu kunne man i biografen se de beskidte sider af samfundet udstillet som om det var normalt. Oven i det kunne man også se kristne blev fremstillet på film som komplet idioter, der ikke havde evnen til at tænke selv, og som så dæmoner alle vegne. Det var ikke alle film der var sådan, men det var noget som forekom. Og når det forekom medførte det ikke at man gik ud af biografsalen, man så istedet filmen færdig, man havde jo betalt for sin billet. Man kunne også godt gå ind og se en umoralsk film, hvis bare den havde fået gode anmeldelser, man valgte bare at se igennem fingre med blasfemien, nøgenheden, volden osv. Som man sagde “Jamen så er det jo ikke muligt at se nogen film”, hvilket jo nok var at overdrive situationen lidt, for der blev jo stadig lavet acceptable film.
Slut med boykot
Man havde måske en mening om at der var nogle forkerte elementer i filmen, men man syntes jo heller ikke at man skulle være “ekstrem” og ligefrem boykotte biograffilm. Hvilket jo var det kristne gjorde i tyverne, netop pga den syndige livsstil som Hollywood stod for og promoverede. Så efterhånden blev den naturlige modstand man som kristen havde imod synd, brudt ned. Man så det jo ofte alligevel. Man spiste det som om det var fast food, og tænkte at det nok ikke gjorde så meget, for Gud beskytter jo sine egne. Med andre ord, så fik man en fatalistisk tilgang til livet, da Gud jo sørgede for os ligegyldigt hvad. Men det er en helt anden historie.
Men hvad konsekvenserne af dette er i dag, hos de unge der har tilknytning til kirken, og hos kristne der har professionelle meninger om film, vil jeg forsøge at besvare i de næste afsnit af denne serie. Konsekvenserne er ret vidtrækkende synes jeg selv, men vurder selv om du er enig i dette, efterhånden som serien fortsætter.
