Kend de falske profeter på frugterne

 I Januar havde jeg et indlæg med et stykke af en prædiken fra en gammel baptistpræst Ove Vang Jensen, som jeg havde fået lov at bringe her på bloggen. Det stykke handlede om hvordan man kunne kende de falske profeter på det de sagde. Den kan ses her: Hvordan kan man kende de falske profeter? Jeg har valgt i dag at vise anden del af prædikene, som omhandler hvordan vi kan kende de falske profeter på deres frugter. Grunden til det er at jeg snart kommer ind på Christian Hedegaard, og der vil jeg komme ind på dette. Så se den gerne som en prolog til de indlæg der vil komme om ham, men også om andre.

Kend dem på frugterne 

De falske profeter kommer i et får’s klædning, siger Jesus. Dvs. de følger en dress-code, der giver dem ud for at være en del af menigheden, men i virkeligheden er de til fordærv for menigheden. Et får’s klædning signalerer at man følger hyrden.
Sådan kommer de altså, disse venlige profeter. Udadtil har de dress coden i orden, Indadtil, i deres sande væsen, er de ikke ægte disciple, men selvoptagne og røveriske som ulve. Måske er dette ord af Jesus det stærkeste udtryk for, at i Guds rige er det ikke klæder, der skaber folk.
For uanset, hvor korrekte de tager sig ud, så er det, Jesus omtaler som det indeni, det kommer an på. Derfor sætter han de to stærkest tænkelige udtryk overfor hinanden: Fåreklæder og Frugter.
Det er ikke på klæderne, I skal kende dem, men på frugterne!
Mellem frugterne og fåreklæderne er der den forskel at det første betegner hele deres liv og det, de fik ud af livet, mens det anden er udtryk for deres ydre fremtræden…..

Jesus siger: Tag jer i agt for de falske, at I ikke kommer til at ligne dem!
Af vores frugter skal man kende os – og hvad kom der ud af vores tro og vores liv og vores vidnesbyrd? – – – nej, jeg vil ikke spørge mere!

Men vi kan ikke gøre os færdige med denne søndagstekst før vi får læst Jesu sidste ord en gang til:
»Ikke enhver, som siger: Herre, Herre! til mig, skal komme ind i Himmeriget, men kun den, der gør min himmelske faders vilje!«
Og her tør jeg godt spørge. Vil det sige, at der alligevel er betingelser for at komme i Himmeriget? At du skal GØRE noget? Gøre Guds vilje? Giv mig allerførst lov til at mene – at alt, hvad Jesus siger, mener han noget med. Men jeg tror ikke, dette ord om at GØRE er sagt for at ændre på Efeserbrevets ord, som vi har stående her på prædikestolen: »Af Nåden er I frelst ved tro, det skyldes ikke jer selv, Guds er gaven…!« ”Det skyldes ikke gerninger, så nogen kan rose sig, for hans værk er vi..!” Jeg tror derimod, at vi skal forstå dette om at ”gøre min himmelske faders vilje” i lyset af et andet ord fra det samme brev, hvorfra vi har ordet på prædikestolen her. Jeg tænker på verset i kap. 6: ”Vær stærke i Herren og i hans mægtige styrke. Ifør jer Guds fulde rustning, så I kan holde stand mod Djævelens snigløb.”
Det er jo præcis hvad der er nødvendigt for ikke at være som falske profeter, der nøjes med de flotte og rigtige ord uden sammenhæng til vort daglige liv. Spørgsmålet er ganske enkelt: i forhold til hvis vilje vil du leve dit liv. Jesu anbefaling angående det kan næppe siges tydeligere.

At det kun er den, der gør Guds vilje, der kommer i himlen skal heller ikke læses som korrektur til Johs. 3:16, at Gud elskede så han gav sin enbårne søn, for at hver den, der tror på ham, skal have evigt liv

Nej, men jeg tror stadig det er en understregning af en nødvendig sammenhæng mellem vor tro og vort liv.
En klar tilkendegivelse af, at uden denne sammenhæng vil dit vidnesbyrd i ord og dit liv i tro være uden den velsignelse som Herren havde tiltænkt dig, da han først mødte dig og fik dit ja til hans kom!

Må jeg prøve at illustrere, hvad jeg mener. Dronning Margrethe forærede mig en bil, alt betalt, skat, forsikring og fyldt benzintank. Kvit og frit og gratis. Det var ikke min fortjeneste, at jeg skulle ha’ sådan en; i bibelsprog ville det være en kongelig gave helt af nåde.
En sådan bil er beregnet til at flytte mig fra punkt A til punkt B.
Men for at det kan ske må jeg bruge bilen….

Nøjagtig sådan er det med det liv jeg har fået af mere kongelig nåde end nogen eventuel gave fra det danske kongehus. Guds gave! Helt af nåde! Det liv er også givet mig for at flytte mig fra punkt A til punkt B.
Og her er det ordet om at GØRE Guds vilje kommer ind – – tror jeg! For det er jo ikke lige meget, hvordan man kører, hvis man vil nå godt frem.
Jeg ved ikke, om du har et godt bud på, hvorfor man kalder ham eller hende der kører i forkerte retning på motorvejen for en spøgelsesbillist?
Det jeg ved, er at en sådan er til fare for både sig selv og alle andre.