David Jakobsen fra apologetik.dk har kommet med en kommentar på det jeg skrev her: Må vi dømme eller ikke dømme?. Den havde nogle vinkler som jeg ikke kom tilstrækkeligt ind på. Derfor har jeg valgt her at lægge kommentaren på som et indlæg i sig selv. Jeg tror nu ikke at David og jeg er så uenige, da jeg ikke forsøgte at være udtømmende i mit oprindelige indlæg. Der er jo grænser for hvor meget man skal skrive på en gang.
Hej Rene
God pointe med at folk der siger sådan typisk ikke har forstået skriftstedet om ikke at dømme rigtigt. Jeg er dog ikke helt enig med dig. Problemet som Paulus anvender det i Rom 2 er at jøderne (de der dømte hedninger) selv overtrådte den standard som de dømte andre mennesker (hedningerne) med. Og at loven ikke kun kræver vores retfærdighed på de områder som hedningerne levede i modsætning mod, men den kræver fuldstændig i hjertet lydighed.
Således dømte jøderne sig selv en dom til, når de dømte hedningerne. For de mente sig i stand til at fælde sådan en dom, med en lov der dog også dømte jøderne. Pointen der følger af dette er ikke at jøden ikke skulle dømme hedningen, eller andre jøder – men at han når han var færdig med dette også skulle dømme sig selv og så konkludere – der er slet ingen fundamental forskel på mig og andre – vi mangler begge Guds herlighed og er ugudelige. Hykleri er selvfølgelig forkert og skal undgås, men pointen som Jesus kommer med er langt dybere – han ØNSKER at vi skal se os og vores liv i lyset af Guds lov, og komme til erkendelsen af vores behov for Guds Retfærdighed – så vi kan flygte til Kristus.
Det er således forkert at dømme – hvis jeg kun anvender denne dom på andre end mig selv. Hvis jeg når jeg har dømt ikke også ser at jeg, i mit øje, har bjælken, fra hvilken min bror har en splint i øjet; hvis jeg mener at jeg har en “egen retfærdighed” der kan overleve en dom en dag. Det har jeg ikke – jeg har “kun” en andens retfærdighed, som er tilregnet mig ved Guds Nåde.
Det er altid rigtigt at dømme som Guds lov dømmer – for at bringe folk til Guds Retfærdighed som ingen lov dog har noget at gøre med. Så jeg ville ikke sige som dig:
“Vi skal ikke dømme hyklerisk, men dømme udfra det vi selv lever i. Der er visse ting som vi skal passe på med at dømme i, såsom faste, cølibat, alkoholbrug, (ikke misbrug), men synd og vranglære må vi godt sætte fingeren på, hvis det er tydeligt for os at der er noget galt.”
Jeg kan KUN dømme ud fra en standard jeg ikke selv opfylderm men det skal jeg ALLIGEVEL gøre. Jeg gør det dog som en mand der ikke selv længere er under den standard. Hvorfor ikke – jo fordi jeg en gang for alle, ved den standard, er død for standarden, for ved Kristus at leve for Gud. Jeg som ikke i mig selv, altså i mit kød, opfylder eller har opfyldt Guds lov, skal alligevel dømme synd som det det er, velvidende at der hver gang jeg peger på andre har 3 fingre der peger på mig. Jeg er enig med dig i at vi skal passe på med at dømme i de andre forhold, men det er kun fordi de er svære af blive helt endeligt kloge på.
Et eksempel kunne være folk der sagde om din hjemmeside:
“Rene du går rundt og dømmer menigheder for dit og dat, og det må du ikke, fordi Jesus siger at vi ikke skal dømme, for ikke selv at blive dømt af den samme dom.”
Hvortil du kan svare:
“Jeg dømmer ikke – jeg dømmer ingen. Jeg siger blot det som Guds ord siger om disse menigheder, eller det som strider imod Guds ord om disse menigheder.” Om disse mennesker er under dom, afhænger af om det jeg hermed har sagt (om det er sandt) er alt hvad der er at sige om disse mennesker, for som Jesus siger, enhver som tror på Kristus har evigt liv og kommer ikke for dommen. (Joh 5:24)”
Jeg tror det er svært – om ikke umuligt – og det er nok også intentionen med det Jesus siger – at først fjerne bjælken fra sit eget øje, for derefter så at være berettiget i at dømme.
Meningen med et så humoristisk ordvalg er netop at understrege at dette bliver vi aldrig i stand til. Vi vil aldrig blive i stand til at have en retfærdighed der er vores egen, og derefter aldrig i stand til at kunne pege på en standard der kun fælder den anden og ikke mig. Deraf følger dog slet slet ikke at vi ikke skal anvende Guds lov på syndere – tværtimod, det er den eneste måde hvorpå de kan få lukket munden og blive stillet strafskyldige foran Gud så Han kan gøre dem Retfærdige ved evangeliet.
Så, lad mig opmuntre dig: fortsæt dit gode arbejde Rene med at kaste Guds ords lys ind over vores tids menigheder og vore liv, det hjælper os til at flygte til Ham som ER vores retfærdighed.
