Uddrag af den prædiken som jeg skal holde på søndag:
Gud ønsker at være sammen med folk, på trods af det de har gjort, og uden hensyntagen til hvem de er. På trods af vore lovbrud, på trods af vores fornærmelse af Ham, vores liv som fjende af Ham, så ønsker Han fællesskabet med os. Vi er jo alle lovbrydere. Hvor mange af os kan sige os fri for at have brudt de ti bud. Har jeg løjet, så er jeg en løgner. Har jeg stjålet så er jeg en tyv, har jeg begået mord er jeg en morder. Den sidste tror vi måske vi kan sige os fri for. Men ikke overfor Gud. For Jesus siger jo at enhver der bliver vred på sin broder skal kendes skyldig af domstolen. Og selvom nogen af os her, måske kan sige at vi ikke har begået ægteskabsbrud, eller bedrevet hor. Så siger Jesus at bare man har kigget på en kvinde med lyst i sine øjne, så har man bedrevet hor med hende i sit hjerte. Jesus gjorde det faktisk ikke nemmere at komme ind i Guds rige i egen kraft. Han gjorde det sværere. Han viste os at det slet ikke er muligt at komme ind i Guds rige på egen hånd, for vi er alle skyldige i at have syndet. Ingen af os kan sige os fri her. Alligevel ønsker Gud fællesskab med os. Ligesom kongen i lignelsen om bryllupsfesten opsøgte folk der ville med til festen, søger Gud mennesker der vil være sammen med Ham. Jesus kom jo for at opsøge det fortabte, Han kom for at finde syndere, og det er vi jo alle sammen, hvad enten vi vil erkende det eller ej. Vi er alle syndere, og det var alle som de fandt, som kongen inviterede. Der var ikke nogen grupper som Han mente ikke duede til at blive inviteret. På trods af, at der blandt dem der her blev inviteret, var alle typer gode som onde, så kunne man komme med til festen. Det var altså ikke en fest som man kom med til fordi man i sig selv var værdig, eller havde gjort et eller andet specielt. Eller fordi man kom ud af en særlig familie, eller havde særlig talenter. Nej det var kort og godt alle.
Prædikenen vil snart blive lagt på her på siden.
