I denne del af serien skal vi se på hvad der er sket efter frelsen. I anden korinter 5.17 står der:
“Altså: Er nogen i Kristus, er han en ny skabning. Det gamle er forbi, se, noget nyt er blevet til!”
Se, noget nyt er blevet til skriver Paulus. Det at man er blevet frelst er altså noget man kan se. De af omvendelse.dks læsere der er født på ny, kan godt huske at der skete en forvandling. Jeg husker den selv tydeligt, og også de bemærkninger som jeg fik af folk bagefter.
Der var stor forskel på den René der var før frelsen, og den René der var efter frelsen. Jeg gjorde ikke de samme ting mere, som jeg gjorde før. Det gamle var forbi for mig, som Paulus skriver. Men noget nyt var også blevet til, og det kunne ses. Dem som jeg kendte fra før jeg blev frelst, sagde ofte til mig; “René, du er jo blevet en helt anden, at en som dig kan ændre sig så meget er helt ubegribeligt”. Så igen det at Paulus skriver, se, noget nyt er blevet til, gjaldt altså for mig. Det var tydeligt at se at jeg var en ny skabning.
Nu skal det siges at jeg før frelsen ofte havde prøvet at lave om på mig selv. For der var mange ting at være utilfreds med. Det er der såmænd stadigvæk, men det er i en anden boldgade nu. Men mine forsøg dengang på at ændre adfærd lykkedes næsten aldrig. Jeg faldt altid tilbage i det gamle mønster, og nogle gange blev det værre end det var i udgangspunktet. Jeg formåede ikke i egen kraft at blive en ny skabning. Men det der var sket var også en klar omvendelse, der medførte at Gud tog imod mig og fødte mig på ny, som der står i Johannes 3.3. Det var altså ikke mig der havde gjort noget, det var Guds værk i mig.
Jeg har mødt rigtig mange igennem tiden med lignende oplevelser. Deres omvendelse hang sammen med en åndelig genfødsel som gjorde dem til nye skabninger, og de tog ikke selv æren for det. Men gav Gud æren. Men jeg har mødt endnu flere som sagde at de var født på ny, men som jeg ikke kunne se var nye skabninger i Kristus. Hvordan kunne jeg så se det, er der nogle der tænker nu. Det er ret simpelt. De bandede, uden at have problemer med det, og uden at forsøge at ændre på det. Andre af dem kunne finde på at stjæle, uden at der var nogen samvittighedskvaler med det. Nogle af dem gik i tøj der promoverede satanisme ( ja jeg synes også det er meget underligt det her, men det gjorde de altså). Og mange af dem havde ikke nogen problemer med at drikke for mange øl og gå i byen og more sig i weekenderne. Og jeg skal nok lade være med her, at vurdere hvad der er for mange øl. Men disse såkaldte “født på ny kristne” lignede ikke på nogen måde nye skabninger i Kristus, de lignede verden. Ligner man ikke en kristen, så kan man sådan set godt konkludere at man ikke er en kristen. For ordet kristen er faktisk et øgenavn som de ikke kristne begyndte at give de kristne. Fordi de lignede og gjorde de samme ting som Jesus. Ligner man verden, så er det fordi man er af verden.
Alligevel er der mange der siger om disse typer at de bare er kødelige kristne. Mange af dem der siger sådan er ovenikøbet ledere i nogen kirker, hvilket er trist for det er dem der sætter standarden. Men der er et stort problem i sådanne udtalelser. De bygger ikke på bibelen. Bibelen omtaler ikke nogen kødelig kristne. Bibelen siger at en kristen er en der er født på ny, har omvendt sig fra sine synder, og har valgt at gå på Jesu vej.
Inden jeg går tilbage og ser på hvad der sker i frelsen, og hvorfor det er Guds værk og ikke menneskers, vil jeg gerne se lidt mere på hvordan en sand kristen adskiller sig fra en påstået kristen. Så det satser jeg på at komme ind på næste gang i denne serie.
