Categories
Evangelisation Evig dom Kommentar til medierne Korset

Hvad ville jeg spørge Dalai Lama om?

Ja så kom han. Manden som mange folk kalder “hans hellighed”, selveste hr overbuddha Dalai Lama. Han har hurtigt efter hans ankomst kommet med de sædvanlige udtalelser. De kan ses i Politiken. Lars Løkke Rasmussen har forresten fået den ære at få lov til at tale med dette fantastiske menneske, som ifølge nogen besidder en visdom som overgår mange andres.

Jeg kunne nu også godt tænke mig at møde ham, for jeg har også nogle spørgsmål som jeg godt kunne tænke mig at stille til den mand som man skulle tro var verdens mest hellige, hvis man skal bedømme det på medierne. Jeg kunne forestille mig at samtalen ville gå sådan her:

René: Hr Lama, eller skal jeg kalde dig Dalai, eller dit fulde navn Dalai Lama?

Dalai Lama (DL): Bare kald mig Dalai, det er fint med mig.

René: Nu er der mange der anser dig for at være et godt menneske, og der er nogen der søger viden hos dig, netop fordi de tror du er et godt menneske. Derfor kunne jeg godt tænke mig at finde ud af om det passer at du er god.

DL: Jamen det må du da gerne finde ud af. Jeg kan fortælle dig at jeg mediterer og går i helligt tøj, og er af folk blevet anset til at være en reinkarnation af…

René: Øh, undskyld, det lyder sådan set spændende nok, men jeg kan ikke bruge noget af det til at finde ud af om du er et godt menneske.

DL: Hvordan vil du da så finde ud af det?

René: Ved at se om du lever op til den standard som Gud har givet. Den hedder de ti bud. Har du nogensinde løjet Dalai?

DL: Ja der var engang da jeg var teenager hvor jeg kom til at lyve overfor en anden lama, og så vist også nogen enkelte andre gange.

René: Hvad kalder man en der lyver Dalai?

DL: Det øh ja det er vit det man kalder en løgner.

René: Har du nogensinde stjålet?

DL: Nej det ved jeg ikke helt om jeg har.

René: Heller ikke et eller andet småt, noget som du ikke syntes betød så meget?

DL: Jo der var da vist dengang i klosteret hvor jeg sad ved siden af en anden munk. Vi spiste nogle virkelig lækre små buddhabrød, og jeg havde lyst til en mere. Og da jeg kunne se at han havde tre på sin tallerken, tog jeg en mens han kiggede den anden vej. Men han opdagede det jo ikke, så han savnede den åbenbart ikke, og så gør det vel ikke noget, vel?

René: Spørgsmålet er mere hvad man kalder en der stjæler?

DL: Nåh ja sådan en kalder man en tyv.

René: I de ti bud står der at man ikke må slå ihjel. Men Jesus siger at bare man har tænkt ondt om sin broder har man begået mord i hjertet, og er skyldig. Har du nogensinde tænkt ondt om en broder, munk eller anden lama?

DL: Ja det må jeg indrømme at jeg har. Men jeg er jo blot et menneske, det er jo menneskeligt at fejle, så er det ikke i orden? Er det ikke?

DL: Dalai, en ting er hvad vi har gjort overfor mennesker. Det er langt vigtigere at finde ud af hvad vi har gjort overfor Gud. For en dag skal vi stå overfor Ham, på dommens dag, og der vil han dømme dig på de ti bud. Der vil han se dig som en løgner, tyv og en morder. Så tror du Gud vil se på dig, og kunne sige at du er et godt menneske?

DL: Nej nej nej, det er jeg jo ikke. Jeg er ikke et godt menneske, men vil Gud ikke tilgive mig?

René: I så fald er han en korrupt dommer, for hvordan skulle Gud kunne tilgive løgnere, tyveknægte og mordere. Hvor tror du han vil sende dig hen, Himlen eller Helvede?

DL:Jeg er jo skyldig, Han er nødt til at sende mig til Helvede!

René: Dalai, ved du hvad Gud har gjort for at han kan undgå at sende dig til Helvede? For Han ønsker ikke at gøre det. Han ønsker at frelse dig. Ved du hvad Han har gjort for dig?

DL: Nej, hvad har Han gjort?

René: Han sendte sin egne søn Jesus Kristus for at tage din straf på sig på et kors uden for Jerusalem. Der tog Han din straf for at du hvis du vil omvende dig og give dit liv til Ham, kan få evigt liv med Ham i Himmelen. Så spørgsmålet er om du vil omvende dig fra dine synder og fra dit eget liv. Eller om du vil leve som om du er en hellig mand, når du reel set er ligeså onde som alle os andre. Kære Dalai Lama, omvend dig til Ham som elskede dig så højt at han tog din straf, mens du var fjende af Ham. Hvad Jesus gjorde på det kors, kan også blive virkelighed for dig.

By René Vester

Omvendelse.dk styres af René Vester. Siden vil informere om hvad der er bibelsk kristendom, og afsløre hvad der er ubibelsk. Alt for mange kirker i dag, er mere påvirkede af deres egen kirkekultur, end af Guds ord. Nogle kirker er endog mere påvirkede af denne verden, end af Guds sande ord.
Derfor vil der sandsynligvis være nogle der vil føle sig trådt på efter at have læst det der står her på bloggen, og på omvendelse.dk.
Det er dog ikke for at træde på nogen, at denne hjemmeside er oprettet, men udelukkende for at fremme de bibelske sandheder.
Har du spørgsmål er du velkommen til at kommentere mine blogs, eller sende en mail til info@omvendelse.dk.

8 replies on “Hvad ville jeg spørge Dalai Lama om?”

Ja, men man kunne nu sagtens forestille sig at et interview med Rene omkring evangeliet, ville kunne gøre Lama’en lang i spyttet… 🙂

Kærligst i Jesus,

Carsten

Der er nok nogen der har studeret Kirk Cameron & Ray Comfort AKA Wayofthemaster videoer? 🙂

Jamen det var da dejligt at se at du kender dem. Så kan du ihvertfald ikke påstå at du ikke har hørt evangeliet, når du engang skal stå overfor Gud, hvad enten du tror på Ham eller ej. For jeg kan jo også påstå at jeg ikke tror på tyngdeloven. Men det ville ikke hjælpe mig hvis jeg kastede mig ud af en flyvemaskine i 3000 meters højde uden faldskærm. Tyngdeloven vil trække mig til jorden med en voldsom kraft hvad enten jeg tror på den eller ej.
Derfor kommer du også til at stå overfor Gud selvom du påstår du ikke tror på Ham.

Jeg tvivler på at man overhovedet vil kunne forstå hvad en flyvemaskine var, hvis man benægter at der er en tyngdekraft.
Problemet med den sammenligning er at jeg kun skal tabe mine nøgler på gulvet for at blive bekræftiget i at den er der…

Jeg kender godt til makkerparret Cameron/Comfort og deres arrogance. Tag deres “debat” med Rational Responce.
C&C havde på forhånd indvilget i at bevise guds eksistens kun ved hjælp af “science” og uden at blande bibelen ind i det. Rational Response gik endda med til at give Wayofthemaster mere taletid end dem, da det jo kan være ekstra tidskrævende at forklare noget videnskabeligt.
Det første Comfort gjorde, var at omdefinere ordet “science” til dets latinske ophav, “scientificus” der som han forklarede, betyder “at skaffe viden”… Jeg kan ikke sætte ord på hvor skuffet jeg blev. Han kunne selvfølgelig ikke engang overholde sit løfte om at undlade at referere til bibelen.
Som prikken over i’et, fandt Cameron selvfølgelig crocoduck frem og beviste atter engang hvor ignorante de er.
Ray Comfort har ligefrem sagt at selvom man presenterede ham for det perfekte fossil (det kan forudsige lotto tallene og fortelle hvor Hoffa ligger begravet), ville han ignorere det…

Du skriver at jeg ingen undskyldning har når jeg møder min skaber… Hvis du vidste hvor meget jeg har bedt til at Gud skulle vise sig, eller at jeg oprigtigt kunne tro på ham da jeg var yngre. Det futtog er kørt – og heldigvis da.
I dag er jeg en “stærk” atheist – Det kan dog ikke stoppe mig fra at være nysgerrig på hvad grunden er til at andre tror og hvad de har at have det i. At citere bibelen er dog ligeså formålsløst som at citere Illiaden (jeg har dog bestemt mig for at læse bibelen og et par andre religiøse bøger igen).
Jeg tror på retten til at udøve sin religion, så længe den og dens regler ikke påtvinges andre (obligatorisk undervisning af kreationisme).
Til sidst vil jeg sige at jeg syntes det er meget fint af dig at du ikke sletter kritiske atheistiske beskeder her på siden, for det virker til at være normen andre steder.

Og nu hvor jeg læser mit indlæg igennem igen, kan jeg godt se at jeg er ved at være påvirket af tiden på døgnet 🙂

Jeg blev ærligt talt meget overrasket over at finde ud af, at der stadig findes mennesker der tolker bibelen fundamentalistisk i DANMARK!

Tænk at sådan bronzealder-overtro kan bestå i det 21. århundrede… Og de eneste argumenter tilsyneladende er “se hvor flot, det MÅ være en magisk usynlig mand” samt “omvend dig nu, eller BRÆND I HELVEDE!!!!”

Man får lyst til at give Dawkins ret… det må da være en psykose der driver nogle til at tro på flyvende usynlige fantasi-mennesker, der ikke behøver nogen skaber selv.

Jeg får lyst til at sprede Det Flyvende Spaghettimonsters Gode Evangelie! Omvend jer nu, og bekend jeres synder til alle tings Nudelherre.

Tro hvad i har lyst til, men forvent ikke at jeg skal kunne se det er “logisk” og “sandheden”.

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *