Her er et klip på to minutter, om en kirke der har valgt at have en 30 dages sex udfordring. Folk har åbenbart ikke sex nok. Derfor vil denne kirke nu lave en 30 dages sex udfordring hvor ægtepar vist nok skal have mere sex. Hvad er der nu galt i at holde et 30 dages bibelstudie af Mattæus evangeliet. Eller et 30 dages bøn for forfulgte kristne i Kina. Eller et 30 dages evangelisationsfremstød i byen. Nej det er da for gammeldags, vi vil hellere have sex.
Der var en artikel om denne kirke i Kristeligt Dagblad forleden, hvilket ikke gjorde det bedre, for jeg er sikker på at der nu sidder pastorer og tænker; hmm det lyder da som en god idé. Så bliv ikke overrasket hvis du skulle se noget lignende ske i en kirke nær dig. Efterhånden er jeg begyndt at lade være med at sige “kun i Amerika”, for jeg har igen og igen set de selvsamme ting ske her i Danmark. Hvornår begynder kirkerne at prædike evangeliet istedet for at tale til folks kødelige begær? For det her er bestemt ikke Guds måde at gøre det på!
Se også denne artikel fra Politiken.
3 replies on “Sex Challenge kommer snart til en kirke nær dig”
Der er sikkert en del mænd i den menighed, der vil give lidt ekstra i kirkebøssen, men formentlig også en del kvinder, der ikke helt føler de kan leve op til udfordringen fra manden og pastoren.
Men han prædiker i det mindste ikke løssluppen moral?
Jeg var ved at kaste min ellers udemærket morgenmad op, da jeg så dette. Selv singler skal holde sig fra sex. Jeg er måløs.
Der er snart mere verden i kirken end udenfor! Hvad er det lige verden går op i? Kødets lyster!
“Elsk ikke verden og heller ikke det, som er i verden. Hvis nogen elsker verden, er Faderens kærlighed ikke i ham; v16 for alt det, som er i verden, kødets lyst og øjnenes lyst og pral med jordisk gods, er ikke af Faderen, men af verden. v17 Og verden og dens begær går til grunde, men den, der gør Guds vilje, bliver til evig tid.” (1 Joh 2,15-17)
I Jesus,
Martin