Så er tiden kommet til næste afsnit om hvordan Jesu evangelisationsmetoder er så langt væk fra vores. Prøv nu at se på hvordan Jesus vælger at behandle den stakkels rige mand, efter at Han har sagt at han skal sælge alt hvad han har og give det til de fattige.
“Og da Jesus gik ud på vejen, kom der én løbende og faldt på knæ for ham og spurgte: »Gode Mester, hvad skal jeg gøre for at arve evigt liv?« Jesus svarede ham: »Hvorfor kalder du mig god? Ingen er god undtagen én, nemlig Gud. Du kender budene: ›Du må ikke begå drab, du må ikke bryde et ægteskab, du må ikke stjæle, du må ikke vidne falsk, du må ikke begå røveri, ær din far og din mor!‹ « Han sagde: »Mester, det har jeg holdt alt sammen lige fra min ungdom.« Og Jesus så på ham og fattede kærlighed til ham og sagde til ham: »Én ting mangler du: Gå hen og sælg alt, hvad du har, og giv det til de fattige, så vil du have en skat i himlen. Og kom så og følg mig!« Men han blev nedslået over det svar og gik bedrøvet bort, for han var meget velhavende.” Matt. 19.17-22
Manden gik bedrøvet bort. Og læg mærke til at der ikke står noget om at Jesus løb hen til ham, og sagde; “Undskyld jeg mente det jo ikke så hårdt. Bare kom, det vigtigste er at du kommer med mig. Det med pengene ser vi bare bort fra”. Det ville jo nok svare til det som de fleste af os ville have sagt. Vi er jo nødt til at lytte til folks følelser. Det har vi jo lært at man skal. Vi skal være forstående og tolerante. Men Jesus var istedet meget hård, i det Han her gjorde. Han kunne med nemhed få denne rige mand til at følge Ham. Han kunne sikkert også få ham til at betale et par gode måltider for disciplene, så den rige mand kunne se hvor meget Jesus kunne bruge ham. Og på den måde få en religiøs oplevelse af at han gjorde noget rigtigt. Men Jesus var (og er) mere interesseret i at få efterfølgere der vil Ham fuldt, og helt. Han ønsker ikke nogen der vil beholde lidt af deres eget liv, men folk der har givet deres fulde liv til Ham. Det er da også det vi ser i de lande hvor kristne er forfulgt. Der ser vi at der er nogen der er villige til at betale den fulde pris for at følge Ham. Men mange af os er rige, og ikke kun i økonomisk forstand. Rige i en forstand der gør at vi ofte ikke er parate til at forlade vores eget liv, fordi vi elsker det mere end Gud.
Men okay nu kom jeg lidt væk fra emnet. Jeg tror, og det er mig der tror det her, så tag det med et gran salt, fordi jeg ikke bygger dette på bibelhistorie, men på hvad jeg kan forestille mig kunne være sket. Jeg tror at den bedrøvelse den rige mand gik bort med, kan have været en god ting. For vi skal ikke glemme at der er bedrøvelse efter Guds vilje og bedrøvelse efter verdens vilje. Bedrøvelse efter Guds vilje fører til omvendelse (anden korinterbrev 7.9-11). Hvis den bedrøvelse den rige mand gik bort med var efter Herrens vilje, så kan den have medført omvendelse senerehen. For er det ikke bedre at vi prædiker det fulde evangelium selvom det kan medføre at folk vil blive sure, skuffede og bedrøvede. For det er et evangelium der frelser. Er det ikke det vi skal, fremfor at prædike et halvt evangelium som ingen bliver irriterede over (bortset fra nogle seriøse kristne som hungrer efter Guds ord), men som også er et evangelium som ikke frelser nogle, selvom vi prøvet at bilde os selv, og nogen gang Gud det ind? Så lad os gøre som Jesus og prædike det fulde evangelium. Også selvom nogle vil gå bedrøvede bort, for måske kommer de igen, for Guds ord vender ikke tomt tilbage.
