Jeg har ofte mødt folk i kristne kredse, som siger at de tror på Himlen, men ikke på Helvede. Den form for tro er faktisk ikke særlig sjælden. Men der er et stort problem her. For med hvilken ret kan man sige at Himlen findes, og i samme sætning påstå at Helvede ikke eksisterer? Jesus taler om begge dele, og nogle gange endda i den samme ramme. Se blot hvad Jesus siger i Mattæus 7.21-23:
“Ikke enhver, som siger: Herre, Herre! til mig, skal komme ind i Himmeriget, men kun den, der gør min himmelske faders vilje. Mange vil den dag sige til mig: Herre, Herre! Har vi ikke profeteret i dit navn, og har vi ikke uddrevet dæmoner i dit navn, og har vi ikke gjort mange mægtige gerninger i dit navn? Og da vil jeg sige dem, som det er: Jeg har aldrig kendt jer. Bort fra mig, I som begår lovbrud!”
Så at sige, at vi kun tror på det ene uden at tro på det andet, er faktisk med til at undergrave vores tro. For hvis Helvede ikke skulle være et fysisk sted, hvorfor skulle Himlen så være det?
Sandheden er jo, at jeg med ligeså stor rationalitet (eller irrationalitet) kan argumentere for at Helvede findes, men Himlen ikke findes. Men hvis jeg påstod noget sådant ville folk også kalde mig tåbelig, og med rette. Men det er jo ligeså tåbeligt at sige det modsatte. Folk der har sådan en forståelse, kender ikke bibelen, eller vil ikke kende den.
Jesus brugte usædvanlig meget af sin tid på at advare mod den kommende dom. Han talte også om Himlen, men hvis man kigger efter, ser det faktisk ud til at Han talte mere om fortabelsen end han gjorde om Himlen. Det er faktisk tilfældet i Mattæusevangeliet, tjek selv efter. Fordi Han gjorde det, er vi også nødt til at tage Hans ord om de to steder man kan være i evigheden meget alvorligt. Vi kan ikke nøjes med at tage den ene del uden den anden.
For hvis vi kun vil nøjes med den ene del, så er vi med til at bøje Guds ord, så det passer ind i det billede vi gerne vil have. Men når vi gør det, skaber vi også vores egen Gud, hvilket er en overtrædelse af de ti bud. Vi må ikke danne vores eget billede af Gud. Det billede vi skal have af Gud, er vist og åbenbaret i Hans ord. Det kan godt være vi har svært ved at forholde os til at Gud er sådan, men hvis bibelen siger det så er det os der må konformeres til Ham, og ikke Ham til os. For det har Han jo allerede gjort i Kristus.
Læs også det gamle indlæg om dette emne, hvor grundlæggeren af Frelsens Hær William Booth bliver citeret: Himlen uden Helvede
3 replies on “Himlen uden Helvede”
Ligesom sidst ser vi dog ingen praktisk benyttelse af bibelen, trods det at dens autoritet hyldes til skyerne. I stedet for at lade bibelen taler, så taler den gamle dunkle floskel om, at “det er så klart, hvad den siger”. Denne floskel kunne jeg med mit anderledes syn på helvede anvende med samme ret, det ville dog ikke bringe os nærmere en gensidig forståelse. I stedet sætter vi bare hinanden i bås som “ubibelske” – eller som “folk i kristne kredse”, som du skriver, muligvis med den implicitte mening, at du ikke opfatter disse som kristne?
Samtidig gøres spørgsmålet meget unuanceret og sort-hvidt — det beskrives som et “for og imod helvede”. Så enkelt kan debatten slet ikke stilles op. Det store problem er ikke at blive enige om, at der er en evig fortabelse i kontrast til frelsen og Himlen, men at forstå fortabelsens karakter kræver nøje exegesis og bør følges op af en helhedsvurdering.
Nu håber jeg ikke, kritikken kom til at lyde for hård. 😉
Hej Lars
Nej jeg synes ikke at kritikken er for hård. Jeg bliver selv beskyldt nogle gange for at være for hård i mine indlæg, så hvis jeg ikke kan tåle at andre siger tingene hårdt til mig, vil jeg blot være en hykler. Du er til gengæld skarp og nuanceret, også selvom jeg ikke er enig i dit syn på fortabelsen. Men du har helt ret i at jeg burde have brugt bibelens ord i dette istedet for kun selv at udtale mig. Jeg har derfor ændret/rettet i indlægget for at gøre op med den fejl.
Så tak for at du igen gør mig opmærksom på denne fejl. Jeg skal se om jeg kan huske at minimere den fremover og sætter pris på at du gjorde mig opmærksom på det.
Når det er sagt, så er det ikke et spørgsmål om et “for og imod helvede”. Det handler om at jeg som menneske, ikke har ret til at sortere områder i bibelen fra og beholde andre, alt efter hvad jeg og måske også mit kirkesamfund kan lide og vil acceptere. Hvis Gud har sørget for at noget er skrevet flere gange i bibelen, så er det også fordi Han mener det. Helvede er nævnt flere gange, nogle gange som fortabelsen og ildsøen, så der må altså være noget om det. Men Himlen er også nævnt flere gange, derfor kan vi også tro på det. Det ser jeg ikke som sort-hvidt. Men som enten at tage Guds ord som det er, eller tage det man har lyst til. Og det er i det sidste at jeg ser en stor fare, hvis man begynder at sortere i bibelen.
Ang. den implicitte mening om “folk i kristne kredse” så har jeg valgt at skrive det sådan, fordi at det kan være et svært område at dømme i. Jeg ville ikke på fem linier kunne beskrive hvem der er kristen og hvem der ikke er kristen på baggrund af det jeg skriver om. Men jeg er ikke i tvivl om at der er en fare i at sætte tvivl om Helvedes eksistens, pga sorteringen af bibelens ord. Og det er en fare som kan lede os væk fra Guds vilje og sandhed.
Tak for din kommentar, og tak fordi du tager mig alvorligt på den måde. 🙂
Jeg kan godt følge dig i dit bibelsyn. Det handler ikke om, at der er et flertal af skriftsteder på den ene side, der så sletter undertallet af skriftstederne på den anden side ud – det handler om så vidt muligt at kunne have et syn, der tager hensyn til alle skriftsteder uden at nogen bliver overset. Slutresultatet er vi så bare uenige om. 😉