Nogle af Bibelens ord prædikes der sjældent eller aldrig om. De betragtes nærmest som et problem. På spørgsmålet om, hvordan de skal forstås, gives der ofte en forklaring, som tager brodden af dem. Det gælder f. eks. Jesu tale om at hade sit liv. Hvorfor hører vi så lidt om det? I en tid, hvor selvkærlighed og selvrealisering er blevet denne verdens evangelium, kunne det ellers nok være nødvendigt. Der er heller ikke tale om noget perifert. At hade sit liv er en forudsætning for discipelskabet: Hvis nogen kommer til mig og ikke hader sit eget liv, kan han ikke være min discipel. Ja, at hade sit liv er et spørgsmål om intet mindre end at miste eller vinde det evige liv: Den, der elsker sit liv, mister det, og den, der hader sit liv i denne verden skal bevare det til evigt liv, siger Jesus.
Magtkampen
Der er en magtkamp mellem det gamle menneske og Gud. Så længe Gud er Gud på det gamle menneskes betingelser, er der plads til ham. Det har mange i dag, hvor mennesker, som lever et tøjlesløst liv i synd og udsvævelser, offentligt står frem og vidner om deres tro på gud. Samtidig lader de ingen være i tvivl om, at det gamle menneskes gud må kende sine grænser, hvis de fortsat skal have med ham at gøre. Han må underordne sig det gamle menneskes tanker, ønsker og vilje. I samme øjeblik, Gud løfter røsten og gør det klart, hvem der er GUD, rejser det gamle menneske sig i protest. Det vil ikke bøje sig for ham og det kan heller ikke gøre det.
En kristen er et nyt menneske gennem troen på Jesus, men det indebærer ikke et farvel til kødet. Så længe en kristen lever, må han med Paulus sukke: Hvem skal fri mig fra dette dødens legeme?
Det gamle menneskes ondskab og oprør mod Gud har ført talrige kristne ind i åndelig død og evig undergang. I nogle tilfælde hænger det sammen med, at man ikke erkender ondskabens kræfter hos sig selv. Det er sandt, hvad Engeset synger:
Fjenden, din værste har du dybt i din egen barm. Du har ham i dit gamle menneske, og han følger dig til din grav.
Hvem råder?
Spørgsmålet er: Hvem skal råde? Begge kan ikke gøre det. Her gælder Jesu ord: ”Ingen kan tjene to herrer”. Jesus siger ikke, at ingen må gøre det. Han siger, at ingen kan gøre det. Det gamle menneske, som Guds ord også kalder kødet, gør krav på nøjagtigt det samme som Gud: Det vil eje dig helt. Vel ved det, at det må ske gennem en tilbage erobring gennem kortere eller længere tid, men det ændrer ikke kødets målsætning. Spørgsmålet er: Hvem følger du: Gud eller det gamle menneske? Hvem gør du oprør imod: Kødet eller Gud?